Jeg var flov over at tilhøre den danske folkekirke efter at have lyttet til fhv. biskop Jan Lindhardts forvrøvlede og usaglige kritik af den katolske kirkes håndtering af pædofili problemerne (Jersild Live i aften 8. april 2010). Jersild havde tydeligvis ikke forstået hvad sagen handler om og blandede æbler og pærer sammen på værste populistiske vis. Men det er set før. Skam jer DR!
Og så skal præsten fra den katolske kirke i Danmark have stor ros for saglig og indsigtsfuld besvarelse af usaglige og perfide angreb/spørgsmål.
Jeg græmmes over at DR kan arbejde på det niveau. Hvad mener du?
PS: Jeg forsvarer naturligvis ikke de overgreb mod børn der er sket inden for den katolske kirke, inden for folkekirken, inden for skolen, inden for børne- og ungdomsorganisationerne og inden for idrætten. De er selvfølgelig uacceptable og bør frem i lyset. Det er DR og Jersild, jeg kritiserer.
Ledelsesbøger har kort levetid på hylderne og selvom det kun er et par måneder siden ”Den afgørende Faktor” kom (december 2009) så er den i hvert fald ikke mere at finde der hvor jeg normalt køber bøger om ledelse. Det er en skam.
Jette Skeem har interviewet otte meget forskellige ledere om hvad det er de gør. Personligt og direkte. Det er der kommet en rigtig god bog ud af. Min favorit er (som sædvanlig) Alfred Josefsen der fremstår lige så oprigtig og afklaret i interviewet som jeg oplever han er i virkeligheden. Men også Thyra Frank (Plejehjemmet Lotte) er fascinerende at følge. Alle otte er sig selv – og det får intervieweren fint frem i bogen.
God inspiration!
Børsens Forlag 460 kr – udkom i december 2009.
Diskussionen om hvad det vil sige at være dansk, undrer mig. Den synes at være et evigt tilbagevendende tema uden man kommer ud af stedet. Nu vil jeg gerne forsøge lidt crowdsourcing og høre din mening. Her er mit udspil til ti punkter jeg gerne vil have med i en karakteristik af hvad det vil sige at være dansk (jeg holder mig altså til de positive sider – det jeg gerne vil have med):
- Bæredygtigt - miljømæssigt, socialt, økonomisk.
- Åbent over for nye ideer og villigt til at prøve dem af.
- Frihed til at sige hvad man mener men med pligt til at tage konsekvenserne fx hvis man spreder løgn.
- Frihed til selv at bruge hovedparten af det man tjener, som man ønsker.
- Ansvar over for de svage i samfundet gennem personligt engagement og gode offentlige institutioner der træder til.
- Ansvar over for resten af verden – ikke alene fordi det snævert tjener danske interesser.
- Tryghed gennem et retssystem der er effektivt og uafhængigt.
- Tryghed gennem ledere der forstår hvordan vores vilkår forandrer sig, og som kan handle derefter.
- Vilje til at arbejde sammen med andre lande om opgaver der bedst løses i fællesskab.
- Tolerance over for mennesker der er anderledes end os
Jeg har skrevet om dette emne før og mine holdninger udvikler sig (heldigvis). Lad mig høre din mening: Hvad skal ud og hvad skal ind? Skriv en kommentar!
Prøv at se på ovenstående mærke fra DNSAP, det danske nazistparti, fra i begyndelsen af 1940′erne. Interessant hvordan partiet dengang forsøgte at “sætte sig” på danskheden med de rød-hvide farver, billedmotiv og ordvalg.
Hvad får dette billede dig til at tænke på i nutids Danmark?
Kig lige i årsberetningen for sidste år. Rigtigt: Medarbejderne er vores vigtigste ressource, vi tager hensyn til miljøet og de omgivende samfund. Vi afviser børnearbejde. Vi er innovative. Listen af plusord er lang.
Men når krisen kradser får piben en anden lyd. Så er vi nødt til at prioritere anderledes: Overskud og aktiekurs er det vigtigste.
Det er dårlig ledelse. For det er i krisetider at værdierne skal stå deres prøve. Fint nok at vi skal spare og være mere omhyggelige med hvordan vi bruger pengene. Værdierne bør ikke være til debat. Unimerco er et godt eksempel. Der rationaliserer man i alle hjørner. Der gør man alt hvad man kan for at håndtere krisen – herunder også ubehagelige ting. Men en ting står fast: Afskedigelse af medarbejdere indgår ikke i Unimercos kortsigtede resultatstyring, som der står. Med andre ord: Unimerco afskediger ikke medarbejderne bare for at redde årets budget. Den værdi står fast. Man sætter ikke priserne ned for at kunne være med i konkurrencen. Man skaber mere værdi for kunderne.
Det kalder jeg værdibaseret ledelse.
Hvad siger du?
Her i krisen gælder det om at holde kortene tæt til kroppen. Tænk hvis nogen løb med vores viden. Tænk hvis medarbejdere og kunder viste hvor galt det står til. Virksomheden lukker sig.
Jeg ville gøre det modsatte: Inddrage alle de interessenter der kan bidrage til virksomheden. Gøre det lettere for medarbejderne at dele viden ved at nedbryde skel mellem afdelinger og faggrupper. Kommunikere mere direkte, fx. ved at starte en blog hvor alle kan debattere og komme med forslag. Åbne kanaler til kunderne, hvor de kan komme med ideer og forslag til nye produkter samt kritik af de gamle – også selvom konkurrenterne nok vil lytte med på linien. Tage en dialog med konkurrenterne om hvordan vi i fællesskab kunne skabe mere værdi for vore kunder eller forbrugere. Invitere myndighederne til dialog om hvordan vi kan bidrage til at løse de sociale problemer som krisen føre med sig.
Involvering bygger på værdier og en grundlæggende mening med virksomheden, der står over kortsigtet profit. Også i krisetider.
Hvad mener du?
