I nogle uger havde vi en afstemning her på bloggen om vi skulle lave et treårigt forsøg med 40% flad skat i Danmark (for alle - ikke bare Fyn!). Det kunne der (måske) være god mening i hvis man skal tro vismændene, der efterlyser reformer af arbejdsmarked og skat frem for den “vent og se” politik som regeringen fører i øjeblikket.
79 % af de der stemte syntes at et treårigt forsøg med 40% flad skat ville være en god ide. Det betyder selvfølgelig ikke at 79 % af befolkningen ville have samme opfattelse (bloggens læsere er ikke repræsentativt udsnit af befolkningen), men tænk hvis man faktisk spurgte befolkningen: Skulle vi give 40% flad skat en chance i tre år? Mit gæt er at over halvdelen af danskerne ville svare ja. De ved nemlig godt at vi kun kan komme igennem krisen ved at arbejde mere, eksportere mere og tjene mere. Og 40% flad skat ville være en tilskyndelse der kunne mærkes af alle.
Ideen er til fri afbenyttelse..
Ti forslag til hvad jeg synes Danmark bør gøre nu - ikke bare for at overkomme krisen men for at danne grundlag for vækst, velstand og velfærd fremover:
- Giv ansvaret tilbage til borgerne ved at afskaffe barnepigeregulering som fx. indskydergaranti (300.000 kr eller som nu ubegrænset) og rejsegarantifond. Garantierne betyder at skatteyderne eller de gode virksomheder betaler for de dårlige.
- Sænk skatten på den sidst tjente krone til under 50 %. Fjern top og mellemskat for at øge arbejdsudbuddet og undgå at de medarbejdere vi har allermest brug for, rejser til udlandet for at spare skat. Fjern fradragsmuligheder (flad skat) og reducer både den enkelte og samfundets ressourcespild på et millimeterretfærdigt skattesystem.
- Gør det mere attraktivt at handle bæredygtigt og ansvarligt. Tilpas skatter og afgifter sådan at miljøomkostninger indregnes i priser på alle varer og tjenesteydelser, fx gennem roadpricing og grønne afgifter. Tilpas subsidier til fx vedvarende energi eller bæredygtig produktion sådan at tilskuddet afspejler den reelle nyttevirkning ved den pågældende energi eller produktionsform.
- Fjern økonomiske tilskyndelser til at forlade arbejdsmarkedet. Indskrænk med en 5 års overgangsperiode efterløn til alene at gælde for personer der er nedslidte inden de har nået den sædvanlige pensionsalder. Tilpas skat, dagpenge og andre sociale ydelser så alle opnår mindst 20 % højere indkomst efter skat ved at gå fra ledighed eller sociale ydelser til job. Der er fortsat 100.000 mennesker i Danmark der ikke opnår nogen økonomisk gevinst ved at arbejde.
- Understøt frivilligt arbejde inden for alle relevante områder. Fx frivilligt socialt arbejde, amatørsport, foreningsarbejde og udviklingsbistand. Herved øges samfundets sociale kapital, vi sparer arbejdskraft og en række samfundsopgaver løses bedre og billigere.
- Fravig regulering i situationer hvor berørte parter er enige, fx byggelinjer hvor naboer kan enes om at fravige disse eller arbejdstidsregler hvor medarbejdere og virksomhed kan enes om at fravige disse. Det giver plads for nyt initiativ.
- Præmier værdiskabelse i offentlig virksomhed frem for proces, læg vægt på fx tilfredshed og helbredelsesgrad for sygehusets patienter frem for ventelister og patientrettigheder. Eller læsefærdigheder for skoleelever frem for antal dansktimer.
- Gør det mere attraktivt for udlændinge at arbejde i Danmark, men stil større krav til de der kommer, fx ved at sænke skatten (også for danskere) og ved at hjælpe fremmede til at forstå hvordan det danske samfund fungerer samtidig med at vi stiller krav om at fremmede kan forsørge sig selv og deres familie og overholder landets love.
- Lad de der kan skabe mest værdi for pengene, løse de offentlige opgaver, fx ved at lade offentlige penge følge borgeren (patienten, eleven, klienten) frem for institutionen og ved at udbyde offentlige opgaver i fri licitation på markedsvilkår.
- Tilpas offentlig regulering og kontrol sådan at de der i mange år har opført sig ordentligt, reguleres og kontrolleres mindre, mens de der med mellemrum forbryder sig mod reglerne, reguleres og kontrolleres stærkere (sundhedsplejerske princippet).
Heldigvis er jeg ikke ansvarlig for noget politisk partis program, så jeg kan tillade mig at skrive hvad jeg vil.
Alle forslag ovenfor står til fri afbenyttelse.
Jeg medgiver at tallene i finanskrisen er så gigantiske at du og jeg kan føle at vi intet kan gøre. Men vi kan gøre noget. Her er fem forslag:
- Få overblik over din risiko. Find ud af om du - formentlig uden at ane det - har investeret i noget af det “skidt” i form af finansielle produkter, der var med til at udløse krisen og gør op med dig selv om du skal tage tabet eller håbe på at det bliver bedre. Forestil dig hvad den “værst tænkelige” situation vil være, og forbered dig på den. Forhåbentlig har du ikke lånt penge til at investere for, men det kan være galt nok at aktierne i din kapitalpension måske kun er det halve værd.
- Vær åben over for banken. Vent ikke til den dag du ikke kan betale renterne på lånet, men kontakt banken nu og aftal hvordan I i fællesskab kan løse problemet.
- Tag tyren ved hornene. Hvis du har tabt eller har risiko for at tabe mange penge, så disponer som om du har tabt dem. Sæt dine udgifter ned og prøv at være kreativ om hvordan du alligevel kan have et godt liv selvom du måske ikke har slet så godt råd som du troede. Find de mange gratis glæder! Og mange af de udgifter som vi opfatter som selvfølgeligheder, kan i realiteten sagtens undværes.
- Prøv at finde de muligheder som krisen kan skabe for dig. Massernes krise er individets mulighed. Hvis ejendomspriserne falder helt ned i helvede er det jo billigt at købe. Og hvis folk har færre penge end før kan du måske finde en måde at hjælpe dem på, så de får mere ud af de penge, de har.
- Brug krisen som anledning til at ændre dit liv. Brug mere tid sammen med familie og venner. Lån en bog på biblioteket i stedet for at gå i biografen. Gå i skoven og tag cyklen på arbejde i stedet for at gå i fitness centret. Køb færre færdiglavede madvarer og oplev glæden ved gode danske friske råvarer der stadig kan fås til en fornuftig pris. Spis mindre kød og mere grønt. Der er masser af mulighed for at have en høj livskvalitet med et lavt forbrug.
Der er et “men”, nemlig at lavere forbrug umiddelbart forlænger krisen. Men et lavere forbrug og en større opsparing skaber varig velstand og dermed mindre risiko for at vi får en krise igen. Og så er det jo også godt for klimaet…
