Terror in Denmark – not only their responsibility

Last weekend’s terror attack in Copenhagen shocked me like anybody else. How could a person (or a group of persons) attack innocent people at a meeting and other people celebrating a young person in their synagogue?

There is no excuse for this deed. Period. But there are things we can do to reduce the likelihood that such things happen again. We have a responsibility to act.

I am a co-founder of Løkke Fonden which focuses on boys who don’t function well in our society, including young men like Omar el-Hussein. Such young people need special attention and Løkke Fonden is committed to find ways to help them find a place in our society. One project, Drenge Akademiet (The Boys Academy) helps boys advance two years in the core subjects in just two weeks. Imagine if Omar had been part of such an experience.

I am also involved in Danish Scouting. For decades, Scouting has reached out to less privileged young people, but we have not been sufficiently successful in all ethnic communities, and at least we were unable to reach Omar. Imagine if he had learned to take responsibility for others and if he had acquired Scouting’s basic values. You may think that Scouting’s values are incompatible with Islam. Think again: two thirds of all Scouts in the world are Muslims.

My point is that we all have a responsibility to embrace young people (in particular boys and young men) who have difficulty adapting to our way of life.

Tell me what you can do. Write a comment.

Zappos moves to UNBOSS

Zappos – the legendary Las Vegas based retailer – takes a bold move: Bosses will go, the corporate hierarchy is out and titles are obsolete. The conventional chain of command will be substituted by a number of overlapping and self-governing “circles” with the intention to empower employees and avoid that the company becomes bureaucratic as it grows beyond today’s 1500 people.

Have you heard this before? Yes, it is UNBOSS. Zappos calls it “holacracy” and the idea is to organize work around what needs to be done instead of who should do it. Employees are assigned several roles and usually belong to more than one circle. John Bunch who is leading the transition at Zappos, notes that the change decouples the professional side of business from what he calls “the technical getting-the-job-done side”.

I am not surprised. Once companies grow, hierarchies become bureaucracies and flexibility and innovation dies. Look at any big organization you know. They are all the same!

Zappos has introduced the key aspects of UNBOSS: It has a clear purpose (excellent customer service), it engages stakeholders (customers, employees, suppliers) as partners and it now introduces the UNBOSS knowledge-based organizational model. The whole thing is based on a strong set of values. Welcome on board and congratulations!

Share your thoughts including other great UNBOSS case stories. Write a comment!

Hvem andre kan bygge sådan en by?

De sidste to dage har jeg været på spejdernes Lejr i Holstebro. Talt med spejdere, forældre og frivillige ledere samt borgmestre, erhvervsledere, departmentschefer og andre der ser på spejderarbejde i samfundsperspektiv.

Det er en tankevækkende historie:

Her er en ny by med 35.000 indbyggere, med alle de funktioner der hører til et moderne samfund: Hospital, kirke, museum, supermarked, bank, butikker, postvæsen, restaurationer og cafeer, toiletter, badefaciliteter, affaldshåndtering, kollektiv og individual transport, vandforsyning, energiforsyning, mobilnet og selvfølgelig frit trådløst Internet for alle. Her lever 50 forskellige nationaliteter side om side og næsten alle går med knive som ville bringe dem på stationen under normale forhold. Her er et lærende samfund; i ingen anden by lærer indbyggerne så massivt som her. Her opbygges social kapital (relationer, venskaber) med en hastighed som ikke ses mage til. Her er miljøpåvirkning og CO2 udslip reduceret med (formentlig) 90% i forhold til en “normal” by af samme størrelse. Her får man frisk luft og motion. Her er sang og musik i alle genrer og her er der ikke 5.000 mennesker på offentlig forsørgelse uden af nogen har brug for dem. Her er der brug for alle og her bidrager alle.

Med andre ord: Denne by har ALT det som Danmark drømmer om. ALT det som vi prøver at skabe – det er her allerede og det er bygget op og drevet af frivillige – 4000 af dem – som har betalt for at være med! Er det ikke tankevækkende?

Måske endnu mere tankevækkende er det at her har vi en by med et formål: At møde mennesker på tværs af alle skel, at gøre noget konkret for at skabet et bedre samfund og at medvirke til deltagernes udvikling som mennesker.

Alt dette er ikke nyt; sådan har spejderlejre fungeret i årtier. Men det nye er at alle spejdere i Danmark gør det i fællesskab. Dermed bliver det tydeligt for os andre hvad spejderarbejde er: Det største og mest betydnngsfulde lederudviklingsprogram i verden. Helt enkelt. I Danmark er der 60.000 spejdere, som i gennemsnit er med i fire år. 15.000 unge mennesker kommer igennem programmet hvert år. De lærer at være selvstændige mennesker med værdier, og de lærer at tage ansvar og arbejde sammen med andre. 15.000 hvert år er flere end samtlige “professionelle” lederuddannelser i Danmark tilsammen producerer hvert år.

Forstår du godt at jeg er med her?

Japan – måske ku’ vi lære noget

Den sidste uge har jeg været i Japan og det slog mig endnu engang at vi måske kan lære noget.

Først og fremmest er jeg fascineret af den offentlige transport; ikke mindst togsystemet. Med så mange mennesker på så lidt plads er der næppe noget alternativ. Men at man kan lave et system af hurtigtog (Shinkansen) der flere gange i timen forbinder byerne med en gennemsnitshastighed på 240 km/t er stadig imponerende. Især at den gennemsnitlige forsinkelse de sidste tyve år har været 18 sekunder (ja sekunder!). Vi har selvfølgelig ikke passagergrundlag for noget sådant, men i forhold til IC3 og IC4 er der massivt plad til forbedring.

Jeg undres også over hvordan der kan være så pinligt rent på offentlige steder. På de store stationer hvor op til 3,5 millioner mennesker passerer dagligt er der ikke nogen form for affald at se. Intet. Sammenlign med København H. Kan man ikke kombinere de mange gode sider ved os danskere med lidt større disciplin og ansvarlighed over for fællesskabet?

Til sidst høflighed: Til min smag går japanerne for vidt når de bukker og ikke er til at få til at sige nej. Men man kan jo sagtens være høflig og ligefrem på samme tid. Kunne vi ikke lære noget her?

Pædofili og den katolske kirke i Danmark

 Jeg var flov over at tilhøre den danske folkekirke efter at have lyttet til fhv. biskop Jan Lindhardts forvrøvlede og usaglige kritik af den katolske kirkes håndtering af pædofili problemerne (Jersild Live i aften 8. april 2010). Jersild havde tydeligvis ikke forstået hvad sagen handler om og blandede æbler og pærer sammen på værste populistiske vis. Men det er set før. Skam jer DR!

Og så skal præsten fra den katolske kirke i Danmark have stor ros for saglig og indsigtsfuld besvarelse af usaglige og perfide angreb/spørgsmål.

Jeg græmmes over at DR kan arbejde på det niveau. Hvad mener du?

PS: Jeg forsvarer naturligvis ikke de overgreb mod børn der er sket inden for den katolske kirke, inden for folkekirken, inden for skolen,  inden for børne- og ungdomsorganisationerne og inden for idrætten. De er selvfølgelig uacceptable og bør frem i lyset. Det er DR og Jersild, jeg kritiserer.

Den afgørende faktor

 den-afgc3b8rende-faktor

Ledelsesbøger har kort levetid på hylderne og selvom det kun er et par måneder siden ”Den afgørende Faktor” kom (december 2009) så er den i hvert fald ikke mere at finde der hvor jeg normalt køber bøger om ledelse. Det er en skam.

Jette Skeem har interviewet otte meget forskellige ledere om hvad det er de gør. Personligt og direkte. Det er der kommet en rigtig god bog ud af. Min favorit er (som sædvanlig) Alfred Josefsen der fremstår lige så oprigtig og afklaret i interviewet som jeg oplever han er i virkeligheden. Men også Thyra Frank (Plejehjemmet Lotte) er fascinerende at følge. Alle otte er sig selv – og det får intervieweren fint frem i bogen.

God inspiration!

Børsens Forlag 460 kr – udkom i december 2009.

10 ting der hører til at være dansk

fullscreen-capture-08-03-2010-163730bmp

Diskussionen om hvad det vil sige at være dansk, undrer mig. Den synes at være et evigt tilbagevendende tema uden man kommer ud af stedet. Nu vil jeg gerne forsøge lidt crowdsourcing og høre din mening. Her er mit udspil til ti punkter jeg gerne vil have med i en karakteristik af hvad det vil sige at være dansk (jeg holder mig altså til de positive sider – det jeg gerne vil have med):

  1. Bæredygtigt - miljømæssigt, socialt, økonomisk.
  2. Åbent over for nye ideer og villigt til at prøve dem af.
  3. Frihed til at sige hvad man mener men med pligt til at tage konsekvenserne fx hvis man spreder løgn.
  4. Frihed til selv at bruge hovedparten af det man tjener, som man ønsker.
  5. Ansvar over for de svage i samfundet gennem personligt engagement og gode offentlige institutioner der træder til.
  6. Ansvar over for resten af verden – ikke alene fordi det snævert tjener danske interesser.
  7. Tryghed gennem et retssystem der er effektivt og uafhængigt.
  8. Tryghed gennem ledere der forstår hvordan vores vilkår forandrer sig, og som kan handle derefter.
  9. Vilje til at arbejde sammen med andre lande om opgaver der bedst løses i fællesskab.
  10. Tolerance over for mennesker der er anderledes end os

Jeg har skrevet om dette emne før og mine holdninger udvikler sig (heldigvis). Lad mig høre din mening: Hvad skal ud og hvad skal ind? Skriv en kommentar!

Gåde: Hvad minder dette dig om?

p1000583

Prøv at se på ovenstående mærke fra DNSAP, det danske nazistparti, fra i begyndelsen af 1940′erne. Interessant hvordan partiet dengang forsøgte at “sætte sig” på danskheden med de rød-hvide farver, billedmotiv og ordvalg.

Hvad får dette billede dig til at tænke på i nutids Danmark?

Vækst i krisetider – værdier

Samarbejde

Kig lige i årsberetningen for sidste år. Rigtigt: Medarbejderne er vores vigtigste ressource, vi tager hensyn til miljøet og de omgivende samfund. Vi afviser børnearbejde. Vi er innovative. Listen af plusord er lang.

Men når krisen kradser får piben en anden lyd. Så er vi nødt til at prioritere anderledes: Overskud og aktiekurs er det vigtigste.

Det er dårlig ledelse. For det er i krisetider at værdierne skal stå deres prøve. Fint nok at vi skal spare og være mere omhyggelige med hvordan vi bruger pengene. Værdierne bør ikke være til debat. Unimerco er et godt eksempel. Der rationaliserer man i alle hjørner. Der gør man alt hvad man kan for at håndtere krisen – herunder også ubehagelige ting. Men en ting står fast: Afskedigelse af medarbejdere indgår ikke i Unimercos kortsigtede resultatstyring, som der står. Med andre ord: Unimerco afskediger ikke medarbejderne bare for at redde årets budget. Den værdi står fast. Man sætter ikke priserne ned for at kunne være med i konkurrencen. Man skaber mere værdi for kunderne.

Det kalder jeg værdibaseret ledelse.

Hvad siger du?

Vækst i krisetider – involvering

vejside

Her i krisen gælder det om at holde kortene tæt til kroppen. Tænk hvis nogen løb med vores viden. Tænk hvis medarbejdere og kunder viste hvor galt det står til. Virksomheden lukker sig.

Jeg ville gøre det modsatte: Inddrage alle de interessenter der kan bidrage til virksomheden. Gøre det lettere for medarbejderne at dele viden ved at nedbryde skel mellem afdelinger og faggrupper. Kommunikere mere direkte, fx. ved at starte en blog hvor alle kan debattere og komme med forslag. Åbne kanaler til kunderne, hvor de kan komme med ideer og forslag til nye produkter samt kritik af de gamle – også selvom konkurrenterne nok vil lytte med på linien. Tage en dialog med konkurrenterne om hvordan vi i fællesskab kunne skabe mere værdi for vore kunder eller forbrugere. Invitere myndighederne til dialog om hvordan vi kan bidrage til at løse de sociale problemer som krisen føre med sig.

Involvering bygger på værdier og en grundlæggende mening med virksomheden, der står over kortsigtet profit. Også i krisetider.

Hvad mener du?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.