KolindKuren på Thai

Det er måske ikke nogen verdensnyhed, men i hvert fald en mærkelig fornemmelse at se endnu en sprogversion af en dansk bog, som jeg ikke forstår et kvæk af. Hvor mange danske ledelsesbøger er mon udkommet på thai?

Udover dansk, engelsk, svensk og spansk findes KolindKuren nu på kinesisk, russisk, koreansk og thai. Interessen har overrasket mig. Den danske og skandinaviske ledelsestradition som KolindKuren afspejler, ser mange i Asien som en “næste generation” i forhold til den amerikanske ledelsespraksis, som de bombarderes med. Datterselskaber af amerikanske virksomheder påtvinger kinesere en ledelsesform der med sit kortsigtede fokus på profit er fjern fra deres tradition. Resultatet bliver ofte derefter.

Det bedste i dansk ledelsestradition er respekten for medarbejdere, omgivelser og samfund når der skal tages beslutninger. Det betyder et mere tillidsfuldt samarbejde mellem parterne og dermed større tilfredshed og værdiskabelse for alle.

Måske skulle vi ranke ryggen og tro på at vi har noget at byde på, som andre kan have glæde af. Altså også i Thailand.

5 grunde til at unge iværksættere fravælger Danmark.

Hvorfor fravælger mange unge iværksættere Danmark (København) og tager i stedet til Silicon Valley eller andre mere hotte steder? Det spørgsmål fik jeg som reaktion på blogposten om de 5 ting vi kan lære af Vestas (nedenfor). Her er fem ting som jeg tror betyder noget:

  1. Vi mangler kritisk masse. Unge iværksættere er sociale mennesker; de bliver inspireret af at andre er i samme situation. De hjælper hinanden og de bruger hinandens kontakter til kunder, investorer og andre. I Danmark er der langt imellem iværksætterne; til gengæld er der en overflod af lønmodtagere og folk på passiv offentlig forsørgelse. Er det et inspirerende miljø at kæmpe for sin ide i?
  2. Iværksætteri er ikke anerkendt. I Silicon Valley er iværksætterne helte. Du er helt hvis du lykkes med en virksomhed, og hvis du går konkurs så har du fået en værdifuld erfaring at bygge din næste virksomhed på. Det er fedt at du lever på en sten fordi din virksomhed endnu ikke laver overskud. I Danmark er det folk med gode funktionærjobs der er helte. Folk som med god løn har råd til bil, hus og skiferier. Det er absolut ikke fedt at kæmpe den lange og seje kamp for at få virksomheden på fode. Og tjener du endelig mange penge, så mistænker vi dig for at du har været for grådig og nok også lidt for smart.
  3. Vi mangler risikovillig kapital. Årsagen er at det er svært at tjene penge nok til at spare måske en million op til at starte en ny virksomhed. En million på kontoen kræver at du har tjent mindst 3 millioner og selvom du sparer 10.000 op pr. måned (det er der ikke mange der gør) så går der 15-20 år inden du har en million. Til den tid har du familie og forpligtelser fordi mange højtuddannede først starte job når de er omkring 28 år. I USA er skatten det halve og unge starter job tidligere. Plus at skattereglerne for business angels og venture kapitalister er langt bedre. Rejs hurtigst muligt!
  4. Vi er tryghedsnarkomaner. Ingen kan forstå hvorfor jeg nu 20 gange har løbet risikoen og været med til at starte en virksomhed når mine tidligere kolleger i topstillinger i dansk erhvervsliv hæver ½-1 million om måneden og nyder fritiden med at spille golf og gå på jagt. Livet i den bedste del af danske andegård er simpelt hen så behageligt at meget få vil risikere penge, livskvalitet og omdømme ved at gøre noget radikalt nyt og anderledes. Vi er tryghedsnarkomaner.
  5. Vi er konforme. Prøv at se på villavejene eller i Irma i Gentofte, Rungsted eller Virum. Mer af samme slags: Velbjergede midaldrende danskere i velplejede huse og med pæne biler. Og prøv så at forestille dig hvordan der ser ud i dag i San Francisco: En mangfoldighed af forskellige mennesker: religion, race, kultur, seksualitet. Vi hylder det konforme i Danmark; vi vælger venner og jagtkammerater til bestyrelsen og vi undgår helst folk der er anderledes end os selv. Er det et inspirerende miljø?

Min konklusion er at vi ligger som vi har redt. Der er rigtig gode grunde til at de dygtigste og mest ambitiøse unge iværksættere søger andet steds hen. Og nøglen til at ændre dette ligger kun ét sted: Hos os selv.

Er du enig i min analyse? Og hvad synes du vi kan gøre ved det? Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

Otte ting jeg tog med hjem fra Wharton

I denne uge deltog jeg i LinKS@Wharton W10 – et toplederprogram hvor ledere fra Europa tilbringer en uge på The Wharton School ved University of Pennsylvania. Arrangør var LinKS (www.linkslabs.com) sammen med Wharton. Det var måske den bedste uge jeg har brugt på lederuddannelse nogensinde. Her er otte ting jeg tog med hjem:

  1. Etik: Det bliver stadig mere vigtigt at være sikker på at alle medarbejdere i en organisation arbejder på en måde er er etisk forsvarlig. Der er opstået et utal af regler og systemer (good governance, compliance) som skal sikre dette, og både ledere og medarbejdere underskriver erklæringer i stort omfang. Men det er tvivlsomt hvor meget det hjælper. Ledelsens egen adfærd og den kultur der hersker i organisationen kan være langt vigtigere.
  2. Systemtænkning: Ingeniører og andre fagfolk har en tendens til at løse problemer ved at “skille systemet ad” og så forbedre dets enkelte komponenter. Det er en god måde at lave småforbedringer på, men hvis man vil lave radikale forbedringer (innovation) så duer “ingeniørmetoden”  ikke. Radikale forbedringer (nnovation) kommer når man ser på de overliggende systemer og så forsøger at forbedre systemet 1 forhold til dem. Der er grænser for hvor meget en bil kan forbedres, men er man villig til også at se på den sammenhæng, som bilen indgår i, så sker der noget: trafiksystemet, det sociale system, energikredsløbet, miljøet osv. Og vil man gå rigtig langt kan man lave “idealized design”.
  3. Lederskab: Den gode gamle forståelse af lederskab som analyse, planlægning, eksekvering og kontrol er ikke tilstrækkelig i dag. Her skal lederen i højere grad inspirere, involvere, understøtte og tjene sin organisation. Det er ikke bare en gradvis forandring der skal til. Det er et spring.
  4. Scenarier: Der findes ikke gode og dårlige scenarier, kun gode og dårlige strategier. Vi skal vænne os til at arbejde ikke blot med én mulig fremtid, men med flere mulige fremtider (scenarier). Gennem vores uddannelse har vi lært at håndtere risiko, men vi overser usikkerhed som er noget ganske andet end risiko.
  5. Fokus: Alle taler om hvor vigtigt det er at fokusere sin virksomhed og det kan være meget rigtigt, men hvis et stærkt fokus betyder at vi ser fremtiden gennem en tunnel, kan fokus være farligt fordi vi overser signalerne fra periferien; de svage signaler. Da Sony havde 75% af verdensmarkedet for bærbare musikafspillere (Walkman) overså de fremkomsten af MP3 spilleren og især betydningen af iPod. På få år faldt markedsandelen til 2%.
  6. De fysiske rammer er afgørende for virksomhedens kultur og de kan bruges til at give virksomheden et skarpere image. Hos en af USA’s store formueforvaltere, SEI Investments , hvis hovedkontor (2100 medarbejdere)vi besøgte (http://www.seic.com/enUS/about/282.htm) minder de fysiske rammer om Oticon i 1990′erne med stærkt fokus på dialog, innovation, fleksibilitet og arbejdsglæde. Ingen ville tro at der er en bank! Hermed kunne SEI tiltrække endre typer medarbejdere end “standard” finans medarbejdere og tilbyde kunderne et nærmere og mere uformelt partnerskab.
  7. Mentale modeller er afgørende for hvordan en virksomhed fungerer. Det er afgørende at forstå sin egen og organisationens mentale model, kortlægge den, stille spørgsmål ved den og i nogle tilfælde forandre den selvom det kan være svært. Kolind Kuren indeholder i værktøjsafsnittet en metode hetil (MMM – Mental Model Mapper).
  8. Globalisering: Jorden er på samme tid rund, flad og ujævn (traditionelt syn, Friedmanns syn og Richard Floridas syn) og en udfordring for os er at finde strategier der afspejler dette. På den runde jord skal vi tænke lokalt; på den flade globalt og på den ujævne skal vi indrette os på de meget store forskelle, også inden for de enkelte lande og regioner.

Det er moderne blandt topledere at sige at de ikke kan lære noget fra andre; fx. ved at deltage i et kursus som det jeg var med til på Wharton. Jeg har kun én kommentar hertil: at det er helt deres eget problem. Vi andre må så vise at vi har fået et forspring gennem det vi har lært!

Hvad siger du?

Obama – to interessante bøger

Jeg har læst to meget forskellige, men begge interessante bøger af og om Barack Obama:

Barack Obama: Mod til at håbe er kommet på Informations Forlag; jeg har set den til omkring 300 kr. Undertitlen er “Tanker om geneurobringen af den amerikanske drøm” og i bogen fremlægger Obama sine tanker om vigtige spørgsmål i det amerikanske samfund og naturligvis især i amerikansk politik: forholdet mellem republikanere og demokrater, amerikanske værdier, forfatningen og dens betydning, samfundets indretning, religion, racespørgsmål og udenrigspolitik. Obama er en suveræn taler, men han er bestemt også en god skribent. Han skriver ligefremt og personligt og man har fornemmelsen af at bogen er en samtale med læseren. Sidste kapitel om familien går tæt på Obamas egen familie, ægteskab og børn – meget tankevækkende og til tider næsten rørende. Hvis du vil have et indtryk af Obama som person, kan jeg i høj grad anbefale bogen.

Obama A/S – Ledelsesinspiration fra en vinder, af Barry Libert og Rick Faulk er kommet på Gads Forlag og sælges for199 kr. Bogen handler om hvad vi andre kan lære af Obama som leder, og den er ikke mindre interessant. Under de fire overskrifter: Succes, vær cool, vær social og vær selv forandringen beskriver forfatterne en person der på trods af dårlige odds vandt kampen om præsidentembedet i USA. Hvordan Obama håndterede modgang og vanskeligheder og især hvordan han brugte Internettet (sociale medier som facebook, youtube, flickr og twitter) til at rejse penge, aktivere frivillige, skabe sympati og hverve stemmer. Det er guld læsning for alle os der prøver at forstå hvad de nye sociale medier er og kan bruges til. Og jeg som troede at jeg er ved at forstå det, fik rigtig megen ny inspiration. Varm anbefaling til bogen, som iøvrigt er let læst.

Og så en helt personlig bemærkning som intet har med bøgerne at gøre: Forestil dig at lederen af Ny Alliance havde haft bare ti procent af Obamas flid, klogskab og visioner: Så havde han været statsminister i Danmark i dag…

Lighed – direktørlønninger

I Danmark får topdirektørerne for landets største virksomheder typisk 6 – 10 Mkr i bruttoløn, dvs. inkl. bonus og frynsegoder. I enkelte ekstreme tilfælde betyder aktieoptioner at aflønningen kan komme væsentligt højere op, men det er undtagelser. I forhold til en medarbejder på “gulvet” som tjener måske 300.000 kr. om året, er det 20 – 30 gange højere.

I USA er billedet anderledes. Arbejderen på gulvet tjener sjældent over 200.000 kr. om året og topdirektøren kan let komme op på 20 – 40 Mkr. Nogle tjener langt mere, men også det er undtagelser. Forskellen er altså at direktøren tjener 100 – 200 gange så meget som arbejderen.

Skaber den store ulighed i USA dynamik og velstand i samfundet? Jeg tvivler, i hvert fald så længe direktøren blot er “ansat”, dvs ikke ejer af nogen væsentlig del af virksomheden. Som ansat direktør løber direktøren nemlig ikke nogen væsentlig personlig risiko, og i nogle tilfælde får han endda sin løn/bonus selvom virksomheden klarer sig dårligt.

Frank Calberg, som ofte skriver kommentarer her på bloggen, har et interessant indlæg herom på sin blog: http://frankcalberg.blogspot.com/2009/01/what-promotes-economic-growth-better.html.

Efter min mening er det op til et vist niveau helt rimeligt at topledere får en høj løn. Deres indsats er afgørende vigtige for mange menneskers job og liv, de arbejder under stort pres og de har et stort ansvar. Men der er en grænse, og den synes jeg forlængst er overskredet i USA. Prisen for alt for stor ulighed i lønnen? Den er at ledelse og medarbejdere ikke mere oplever sig selv om et team der er i samme båd. Hvilken medarbejder vil slås for sin virksomhed, hvis han eller hun oplever at goderne er åbenbart urimeligt fordelt?

Amerikaneren

USA’s afgående ambassadør, James P. Cain, har skrevet en interessant bog om sine oplevelser i de 3½ år som ambassadør i Danmark. “Amerikaneren – Om Danmark, diplomati og demokrati” er kommet på Gyldendal i november.  Jeg synes at bogen er interessant af tre grunde:

  1. Den definerer en ny rolle for diplomatiet og for ambassadøren i særdeleshed: At “sælge” USA til danskerne, dvs. skabe forståelse for USA og regeringens politik, og at øge forbindelserne mellem de to lande (begge veje – ikke alene eksport fra USA).
  2. Den illustrerer hvad der kan ske når en forretningsmand overtager jobet som ambassadør (Cain er advokat og var i årene før han blev ambassadør, leder af at af de store ishokey hold i USA (big business!)). Forestil dig hvordan den danske udenrigstjeneste ville fungere, hvis karrierediplomaterne kom i anden række!
  3. Den forklarer logikken bag Bush administrationens holdninger og politik uden filter – noget vi bestemt ikke er vant til her i Danmark. Og det siger jeg der iøvrigt er meget kritisk over for Bush administrationen. Jeg glæder mig over at høre den “originale” historie som jeg så kan forholde mig til.

Bogen er også tankevækkende fordi mange af Cains indtryk stammer fra den 37 dages cykeltur gennem Danmark, han foretog i sommer. Jeg beundrer hans skarpe iagttagelsesevne når han påpeger forskellene mellem dansk og amerikansk tankegang.

Nogle læsere med meget fastlåste mentale modeller for deres opfattelse af USA vil afvise bogen som propaganda. Selvfølgelig står vi over for en sælger og bogen skal naturligvis læses med det in mente. Men intelligente og vidende sælgere er værd at lytte til.

Jeg kan i høj grad anbefale bogen.

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.