Kolind Kuren

Dorte Tofts bog fortæller om pigers studie- og erhvervsvalg. De generelle afsnit om emnet er interessante, men for mig var de mange konkrete cases langt det vigtigste. Respekt for de mange piger og kvinder der har haft mod og evne til at bryde konventionelle mønstre. God gave til piger der måske tvivler på om du skal vælge et mandefag. Og til mænd – især ledere – som tvivler på at piger og kvinder kan de “hårde ting”.

God bog! Gyldendal Business 250 kr. Er udkommet.

I de seneste uger har vi haft en afstemning om behovet for grundlæggende fornyelse af folkeskolen. Jeg havde regnet med at de fleste mente ja, men var alligevel overrasket: Kun 8% af de der stemte mente at det skulle vi ikke forsøge. 14% mente at der var behov for grundlæggende fornyelse, men at det skulle gå langsomt. Resten, hele 78%, mente at det ikke kunne gå hurtigt nok! Det synes jeg faktisk er et meget stort tal, også selvom man selvfølgelig skal tage i betragtning at bloggens læsere ikke er repræsentative for den danske befolkning.

Hvordan tror du at vi kan komme igang?

Tak til Isabella Lo for et rigtig godt spørgsmål i en kommentar til min omtale af Steen Hildebrandts bog “Når klokken ringer ud”. Jeg glæder mig over de mange kommentarer og af dem har jeg lært mindst fem ting:

1. at skolens fremtid er et rigtig vigtigt emne som der er stort behov for at arbejde med og diskutere.
2. at der er mange forskellige oplevelser og opfattelser af skolen; og dermed næppe lette løsninger.
3. at lapperier på den skole vi kender, nok ikke er løsningen; der må egentlig nytænkning til som både bogen og Kolind Kuren foreslår,
4. at den nødvendige nytænkning fremmes af at man også involverer ikke-skolefolk i arbejdet.
5. at vores nuværende regering + Dansk Folkeparti ikke flytter noget som helst i positiv retning når det drejer sig om udvikling af skolen, og heller ikke har gjort det – snarere tvært imod.

Hvad har du lært af debatten?

Steen Hildebrandt og Per Fibæk Larsen gør op med industrisamfundets skole i deres nye bog: Når klokken ringer ud. (Gyldendal Public 250 kr). Det glæder mig for deres konklusion er næsten ord til andet den samme som jeg selv drog i Kolind Kuren i 2006: Vores folkeskole er et resultat af en industriel “masseproduktions-tankegang” og den passer simpelt hen ikke til den fremtid vi står over for.

Forfatterne gør op med lappeløsninger og testtyranni og skitserer en skole der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og udviklingsmuligheder.  Det er en fleksibel skole med en lærerrolle der er støttende og igangsættende. Skolen skal bedømmes på sine egne præmisser og det må være hvor god den er til at forberede børnene på det liv de kommer til at leve i vidensamfundet. Yes! jeg kunne have skrevet det selv! (og har sådan set gjort det i vidt omfang).

Alt i alt en bog der fortjener at blive læst af både forældre, lærere og politikere. Det haster med at komme i gang.

 Kjeld Jespersen sendte mig en tankevækkende artikel fra The Economist fra 10/9 2009, hvor man har beregnet livsindkomst for mennesker der tager en uddannelse (kandidatgrad) og sammenlignet med tilsvarende mennesker der ikke tager en uddannelse.

Resultatet er ikke godt for Danmark: her får vi en ekstra livsindkomst på omkring 50.000 kr. i gennemsnit hvis vi tager en kandidatuddannelse. I Finland giver uddannelsen 6 gange så meget, dvs. 300.000 kr. ekstra og i USA omkring 1 million kr. ekstra.

Forklaringen er at den højere løn som uddannelsen giver, beskattes meget hårdt i Danmark (omkring 63% med topskat). Hertil kommer at gevinsten ved at uddanne sig først  kommer efter mange år, mens ulempen i form af udgifter til studiet om manglende løn under studiet, ligger tidligt i forløbet og dermed vejer tungere.

Synes du at det er fair? Og er det hensigtsmæssigt set fra et samfundssynspunkt? Godt at vi trods alt ser en sænkning af marginalskatten fra 2010.

Her i sommer besøgte jeg Niels Trolle der er forstander på Assersbølgaard i Vejen Kommune. Skolen henvender sig til sent udviklede unge og der er – så vidt jeg husker ca 25 elever. Besøget var en fornøjelse: En virkelig velfungerende skole med fint samarbejde blandt medarbejderne og rigtig glade og tilfredse elever.

Resultaterne er imponerende: Eleverne lærer at klare sig selv og mange kan efter skoleopholdet klare sig med beskeden støtte fra det offentlige.

Jeg ved godt at alt hverken kan eller skal gøres op i penge – og det synspunkt understregede Niels Trolle flere gange i samtalen. Men hvis man nu gør det alligevel – hvor meget betyder det så for samfundsøkonomien at indsatsen lykkes, dvs. at det unge menneske kan klare sig selv uden at være på døgninstitution resten af livet? Svaret er: 40 – 50 millioner! Pr. barn.

Så spørger jeg mig selv om de lærere og pædagoger og andre, der gennem en fremragende indsats sikrer de unge en fremtid uden for institution og samfundet en besparelse på måske 40 millioner kroner (pr. elev) ikke kunne have samme berettigede forventning om en millionbonus som bankdirektøren?

Se et lille interview med Niels Trolle på www.youtube.com/lkolind

Hvad mener du?

I går mødte jeg en studerende ved Århus Universitet som ønsker at bruge sin faglige viden som grundlag for at starte virksomhed. Hun havde begejstret meldt sig til universitetets kursus i innovation – men hun oplevede noget andet. For når et universitet sætter innovation på uddannelsesplanen, drejer det sig åbenbart ikke om at undervise i innovation, men derimod om innovation. Hun havde lært om teorier for innovation, Michael Porter, Schumpeter og alle de andre. Og hun havde fået en god karakter, men hun var blevet effektivt vaccineret imod at innovere selv. Faktisk var der intet i kurset om hvordan man helt praktisk går frem når man gerne vil finde på en ny måde at gøre tingene på. Sådan noget er måske under universitetets værdighed…

Det er efter min mening universitetsuddannelse når den er værst. Der er helt sikkert en begrundelse for at undervise nogle studerende i teorien for innovation, altså om innovation. Men ikke for studerende der har et andet fagligt fokus og som bare gerne vil lære om hvordan de bliver bedre til at finde på nyt, altså undervisning i innovation.  

Nu forstår jeg måske bedre hvorfor universiteterne i Danmark ikke er i verdensklasse når det drejer sig om antal studerende der bliver vækstiværksættere.

Hvad siger du?

Jeg er nu begyndt at blogge også på www.thesecondcycle.com – for Kolind Kuren på engelsk hedder “The Second Cycle”. Jeg vil fremover bringe de relevante blogposter fra den engelsksprogede blog her på www.kolindkuren.dk sådan at du kan skrive kommentarer på dansk, hvis du foretrækker dansk frem for engelsk. Her er den seneste om at indføre tænkning som skolefag:

We teach children language, math, science, nature, music and sports. Why don’t we offer them an opportunity to learn to think? Thinking is one of the most fundamental aspects of being a human being and indeed relevant in a knowledge society.
I am not an expert in thinking and the function of the brain; others will be much better qualified to put the right content into this new subject. but here is my input:
Different types of thinking, creative, critical, evaluating etc. Why not teach the use of de Bono’s thinking hats?
How to find new solutions, i.e. creative thinking. Creativity is a skill – not a gift for the few.. Learn different techniques.
Thinking in narrow vs broad contexts. Cars or transport systems?
Values and thinking about values. Many people miss a language about values. Why not learn that at school?
Logic: roads and offroads in argumentation. Demagogics, spin and populism: How to spot it and how to counter it.
Mental models; what they are, how they are mapped and how they can be redesigned.
Wouldn’t we have a better society if our kids learned all that? Let me hear your comments.

Hvad siger du til den ide?

Lærer Søren Bøjgård fra Fanø har skrevet en interessant debatbog om folkeskolen, som er kommet på Informations Forlag. Interessant fordi her er en forfatter der står lige midt i skolens dagligdag og frustreres over de vilkår han og eleverne bliver budt. Han har flere pointer; den der gør størst indtryk på mig er at folkeskolen som den har udviklet sig, uddanner eleverne til at fungere i et samfund der ikke er mere. Det er en barsk kritik, men som den praktiker han er, giver Søren Bøjgård en lang række konkrete anvisninger på hvad der efter hans opfattelse bør gøres: Forældreansvar, skolebygninger, lærernes rolle, undervisningsformer og skoleledelse.

Jeg genkender mange ting fra det arbejde jeg selv har gjort med lærere og skoleledere i folkeskolen. En rigtig god bog for alle der interesserer sig for Danmarks vigtigste og største kulturinstitution.

Jeg har tænkt over hvad man med rimelighed kan forlange af borgere i Danmark i 2008 mht IT-kendskab. For at sætte spørgsmålet lidt på spidsen: Hvad man skal kunne for ikke at kunne kaldes digitalt analfabet. Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt flere synspunkter på.

Hvad er syv ting du efter min mening skal kunne for ikke at blive kaldt digitalt analfabet:

1. Du skal kunne bruge en PC med de almindeligste office-funktioner, dvs. tekstbehandling og regneark.
2. Du skal kunne modtage, behandle og sende e-mails.
3. Du skal kunne finde en hjemmeside og navigere på den.
4. Du skal kunne læse og kommentere en weblog og bestille abonnement på fremtidige indlæg på bloggen.
5. Du skal kunne søge information på nettet og – i rimeligt omfang – kunne vurdere om en kilde er troværdig eller ej.
6. Du skal kunne bestille et produkt på nettet og betale online.
7. Du skal kunne lave enkel behandling af billeder.

Er definitionen relevant?