Det vildeste jeg har set..

Ved TEDx Copenhagen sidste år hørte jeg Stig Severinsen tale om hvordan det er at holde vejret 20 minutter (tyve!) under vandet. Stig er 4-dobbelt verdensmester i den disciplin og jeg fik åbnet øjnene for hvor vigtigt det er at trække vejret (!) rigtigt. Plus en masse om at fokusere, koncentrere sig osv. Det glemmer jeg ikke!

Og nu arangerer Stig (se foto ovenfor) en “breatheology master class” med udgangspunkt i det, han kan:

“The Breatheology Master Class is a self-development process, which is taught in 3 steps over a period of 3 months. There are no prerequisites for diving, breathing, yoga, swimming, meditation or sports required”.

Det handler om personlig udvikling, og jeg er ikke i tvivl om at det vil flytte noget. Se mere på: http://breatheology.com/shop/vip-cruise-2011
Det er vist det vildste jeg endnu har set…

Folkeskolen: en tredje vej.

Politiken skrev lørdag at folkeskolen er som et skilsmissebarn: fanget mellem regering og opposition som strides om barnet. Begge har sikkert de bedste hensigter, men barnet lider. Avisen har ret, og der er ikke udsigt til forbedring foreløbig.

Men prøv lige at lave et tankeeksperiment: At regering og opposition blev enige om at opstille fx. fem overordnede mål for folkeskolen de næste ti år, og derefter udbød opgaven i licitation på kvalitet. Prisen skulle der ikke konkurreres om; den kunne være at det nuværende udgiftsniveau pr. elev blev fastholdt de næste ti år med kompensation for stigninger i fx. forbrugerpris indekset. Måske ikke én stor licitation, men så fx. en licitation pr region. Målene kunne være fx. en forbedring af Danmarks placering i Pisa undersøgelserne eller hvad politikerne ellers kunne blive enige om.

Licitationen skulle være åben for alle. Fx. kunne lærere og skoleledere i regionen lave et konsortium (firma) sammen med lokale virksomheder, undervisningsinstitutioner eller andre for at byde på opgaven. Målet skulle være givet, men midlerne var op til de der bød på opgaven. Altså ingen krav om klassekvotienter, antal lærertimer, elevplaner og de mange andre administrative krav som skolen er udsat for. Det er resultaterne der tæller.

Jeg ved godt at dette tankeeksperiment er totalt urealistisk. Det går Folketinget aldrig med til. Men ved at tænke på den måde ville det blive klart hvor mange overflødige og skadelige bånd vi har pålagt folkeskolen fra centralt hold, og hvor meget disse bånd (læs: bureaukrati) skader lærernes motivation og skolens egentlige opgave: at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for at kunne fungere i og bidrage til det samfund de som voksne skal leve i.

Jeg vil vove den påstand, at et konsortium med den rette ledelse kunne bringe folkeskolen tilbage blandt de fem bedste i verden på ti år og samtidig 1) indtjene et klækkeligt overskud til deltagerne, 2) have de mest tilfredse lærere og øvrige medarbejdere, 3) have de mest tilfredse elever og forældre, og 4) have en virksomhed der på sigt kunne eksportere skoleledelse for et milliardbeløb og dermed skabe hundredvis af nye jobs i Danmark.

Det går som sagt aldrig. Men måske skulle vi bare prøve på Fyn?

10 konsekvenser af et fattigere Danmark

Denmark er dejligt – især om sommeren. Men Danmark bliver fattigere. Relativt set. Ingen tvivl om det. På få år er vi raslet ned til en 14. plads på rangstigen og det går kun én vej ved enhver økonom. Bloggens læsere er enige. Sidst jeg gjorde afstemningen her på siden op, troede kun 11% at Danmark ville blive rigere. 14% regnede med at vi nogenlunde vil holde stand, mens resten, dvs. 75% tror vi bliver relativt fattigere.

Det får konsekvenser:

  1. Lønnen i Danmark vil falde i forhold til andre lande. Jeg gætter på 20% lavere løn i løbet af ti år. Det klarer vi nok, men vi kommer i hvert fald til at prioritere hårdere og der kommer færre penge i stats og kommunekasserne.
  2. De dygtigste rejser udenlands. For tiden har vi et nettounderskud af højtuddannede i forhold til udlandet på over 30.000 personer. Det tal gætter jeg på er vokset til 60-100.000 om ti år. Derved kommer vi til at mangle 100 milliarder eller mere at beskatte.
  3. Danmark bliver ældre. Jo vi får flere ældre, men det har ikke noget med fattigdom at gøre. Men alt andet bliver også ældre: Flere gamle biler på vejene, gamle tog på skinnerne, gamle og dårligt vedligeholdte huse, veje, kloakker, skoler, sygehuse og alt andet.
  4. Mindre kultur. Færre teatre, koncerter, udstillinger, museer, biblioteker og musikskoler. Vi har simpelt hen ikke raad.
  5. Flere arbejdsløse. Det siger sig selv. Og de der mister jobbet, vil få markant lavere understøttelse end nu. Flere vil blive tvunget til at tage hvad de kan få for simpelt hen at få mad på bordet og tag over hovedet.
  6. Flere hjemløse og fattige. Flere vil gå fra hus og hjem og være henvist til et liv på gaden. Pensioner og andre sociale ydelser bliver lavere. Heldigvis bliver der nok flere varmestuer og herberger.
  7. Færre der tager videregående uddannelser. De danske universiteters standard falder selvom man sikkert indfører brugerbetaling. Flere vælger at uddanne sig i udlandet, hvis deres forældre har råd.
  8. Større kriminalitet og uro. Berigelses og voldskriminalitet vil vokse af bitter nød. De velhavende vil forskanse sig bag pigtråd og alarmsystemer. Private vagtværn har gyldne dage.
  9. Større pres på indvandrere. Politiske partier og andre interessegrupper vil slå mønt på at gøre indvandrere og andre minoriteter til syndebukke. Det ser vi allerede i dag.
  10. Lavere ejendomspriser. Efterspørgslen efter kontor- og fabrikslokaler falder og færre har råd til at købe en god bolig. Det vil få ejendomspriserne til at rasle ned.

Går det virkelig så galt? Jeg håber det ikke og jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at skabe den modsatte udvikling, dvs. få Danmark ind i en positiv spiral. Men både regering (VKO) og opposition (S-SF-Ø) fører en politik der fastholder Danmark i den onde cirkel. Ingen lytter til økonomer og erhvervsfolk der samstemmende siger at Danmark mangler grundlæggende reformer før vi kan komme tilbage i en god cirkel.

Hvem har ansvaret? Det har du og jeg, altså danskerne, fordi vi ikke ser realiteterne i øjnene, fordi vi ikke tænker langsigtet og fordi vi dyrker gruppeegoismen som religion. Vi tror på politikernes spin og retorik. Vi tror simpelt hen på at den går nok og at andre nok skal løse problemerne for os. Det gør de ikke og jeg synes heller ikke at vi fortjener det.

Hvor galt skal det gå før danskerne vågner op?

Lykkelig i nørdland

nc3b8rdland

Dorte Tofts bog fortæller om pigers studie- og erhvervsvalg. De generelle afsnit om emnet er interessante, men for mig var de mange konkrete cases langt det vigtigste. Respekt for de mange piger og kvinder der har haft mod og evne til at bryde konventionelle mønstre. God gave til piger der måske tvivler på om du skal vælge et mandefag. Og til mænd – især ledere – som tvivler på at piger og kvinder kan de “hårde ting”.

God bog! Gyldendal Business 250 kr. Er udkommet.

Grundlæggende fornyelse af folkeskolen

I de seneste uger har vi haft en afstemning om behovet for grundlæggende fornyelse af folkeskolen. Jeg havde regnet med at de fleste mente ja, men var alligevel overrasket: Kun 8% af de der stemte mente at det skulle vi ikke forsøge. 14% mente at der var behov for grundlæggende fornyelse, men at det skulle gå langsomt. Resten, hele 78%, mente at det ikke kunne gå hurtigt nok! Det synes jeg faktisk er et meget stort tal, også selvom man selvfølgelig skal tage i betragtning at bloggens læsere ikke er repræsentative for den danske befolkning.

Hvordan tror du at vi kan komme igang?

Skoledebat – fem ting jeg har lært

Tak til Isabella Lo for et rigtig godt spørgsmål i en kommentar til min omtale af Steen Hildebrandts bog “Når klokken ringer ud”. Jeg glæder mig over de mange kommentarer og af dem har jeg lært mindst fem ting:

  1. at skolens fremtid er et rigtig vigtigt emne som der er stort behov for at arbejde med og diskutere.
  2. at der er mange forskellige oplevelser og opfattelser af skolen; og dermed næppe lette løsninger.
  3. at lapperier på den skole vi kender, nok ikke er løsningen; der må egentlig nytænkning til som både bogen og Kolind Kuren foreslår,
  4. at den nødvendige nytænkning fremmes af at man også involverer ikke-skolefolk i arbejdet.
  5. at vores nuværende regering + Dansk Folkeparti ikke flytter noget som helst i positiv retning når det drejer sig om udvikling af skolen, og heller ikke har gjort det – snarere tvært imod.

Hvad har du lært af debatten?

Skole: Når klokken ringer ud

nar-klokken-ringer-ud

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Steen Hildebrandt og Per Fibæk Larsen gør op med industrisamfundets skole i deres nye bog: Når klokken ringer ud. (Gyldendal Public 250 kr). Det glæder mig for deres konklusion er næsten ord til andet den samme som jeg selv drog i Kolind Kuren i 2006: Vores folkeskole er et resultat af en industriel “masseproduktions-tankegang” og den passer simpelt hen ikke til den fremtid vi står over for.

Forfatterne gør op med lappeløsninger og testtyranni og skitserer en skole der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og udviklingsmuligheder.  Det er en fleksibel skole med en lærerrolle der er støttende og igangsættende. Skolen skal bedømmes på sine egne præmisser og det må være hvor god den er til at forberede børnene på det liv de kommer til at leve i vidensamfundet. Yes! jeg kunne have skrevet det selv! (og har sådan set gjort det i vidt omfang).

Alt i alt en bog der fortjener at blive læst af både forældre, lærere og politikere. Det haster med at komme i gang.

Kan det betale sig at uddanne sig?

 Kjeld Jespersen sendte mig en tankevækkende artikel fra The Economist fra 10/9 2009, hvor man har beregnet livsindkomst for mennesker der tager en uddannelse (kandidatgrad) og sammenlignet med tilsvarende mennesker der ikke tager en uddannelse.

Resultatet er ikke godt for Danmark: her får vi en ekstra livsindkomst på omkring 50.000 kr. i gennemsnit hvis vi tager en kandidatuddannelse. I Finland giver uddannelsen 6 gange så meget, dvs. 300.000 kr. ekstra og i USA omkring 1 million kr. ekstra.

Forklaringen er at den højere løn som uddannelsen giver, beskattes meget hårdt i Danmark (omkring 63% med topskat). Hertil kommer at gevinsten ved at uddanne sig først  kommer efter mange år, mens ulempen i form af udgifter til studiet om manglende løn under studiet, ligger tidligt i forløbet og dermed vejer tungere.

Synes du at det er fair? Og er det hensigtsmæssigt set fra et samfundssynspunkt? Godt at vi trods alt ser en sænkning af marginalskatten fra 2010.

Velfærd, mennesker og økonomi

p10402671

Her i sommer besøgte jeg Niels Trolle der er forstander på Assersbølgaard i Vejen Kommune. Skolen henvender sig til sent udviklede unge og der er – så vidt jeg husker ca 25 elever. Besøget var en fornøjelse: En virkelig velfungerende skole med fint samarbejde blandt medarbejderne og rigtig glade og tilfredse elever.

Resultaterne er imponerende: Eleverne lærer at klare sig selv og mange kan efter skoleopholdet klare sig med beskeden støtte fra det offentlige.

Jeg ved godt at alt hverken kan eller skal gøres op i penge – og det synspunkt understregede Niels Trolle flere gange i samtalen. Men hvis man nu gør det alligevel – hvor meget betyder det så for samfundsøkonomien at indsatsen lykkes, dvs. at det unge menneske kan klare sig selv uden at være på døgninstitution resten af livet? Svaret er: 40 – 50 millioner! Pr. barn.

Så spørger jeg mig selv om de lærere og pædagoger og andre, der gennem en fremragende indsats sikrer de unge en fremtid uden for institution og samfundet en besparelse på måske 40 millioner kroner (pr. elev) ikke kunne have samme berettigede forventning om en millionbonus som bankdirektøren?

Se et lille interview med Niels Trolle på www.youtube.com/lkolind

Hvad mener du?

Kan man undervise i innovation på universitetet?

I går mødte jeg en studerende ved Århus Universitet som ønsker at bruge sin faglige viden som grundlag for at starte virksomhed. Hun havde begejstret meldt sig til universitetets kursus i innovation – men hun oplevede noget andet. For når et universitet sætter innovation på uddannelsesplanen, drejer det sig åbenbart ikke om at undervise i innovation, men derimod om innovation. Hun havde lært om teorier for innovation, Michael Porter, Schumpeter og alle de andre. Og hun havde fået en god karakter, men hun var blevet effektivt vaccineret imod at innovere selv. Faktisk var der intet i kurset om hvordan man helt praktisk går frem når man gerne vil finde på en ny måde at gøre tingene på. Sådan noget er måske under universitetets værdighed…

Det er efter min mening universitetsuddannelse når den er værst. Der er helt sikkert en begrundelse for at undervise nogle studerende i teorien for innovation, altså om innovation. Men ikke for studerende der har et andet fagligt fokus og som bare gerne vil lære om hvordan de bliver bedre til at finde på nyt, altså undervisning i innovation.  

Nu forstår jeg måske bedre hvorfor universiteterne i Danmark ikke er i verdensklasse når det drejer sig om antal studerende der bliver vækstiværksættere.

Hvad siger du?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.