Den kulørte presse i Sverige har fat i Kong Carl Gustav igen: Nu har svenskekongen sandelig dekoreret Kong Abdullah med Bronzeulven – spejderbevægelsens fornemste hædersbevisning. Og hvad ligner det? At dekorere en brutal diktator – det kan man ikke.
Jeg har faktisk været med til at foreslå netop den dekoration, og det er jeg stolt af. Her er historien:
Saudi Arabien er (efter min mening) ikke noget godt land. Den ortodokse form for Islam (Wahhabi Sunni) man dyrker, bruges som begrundelse for en lang række traditioner og regler som jeg tager afstand fra.
Men også i Saudi Arabien er der progressive kræfter og dem vil jeg gerne være med til at styrke. Jeg har især forbindelse med spejderkorpset (Saudi Arabian Scouts Association) med ca. 100.000 medlemmer som arbejder tæt sammen med det nationale center for dialog. Deres arbejde for at skabe forbindelse og forståelse på tværs af religiøse og sociale skel inden for rammerne af systemet, kunne vi godt lære noget af i Danmark og i resten af verden.
Senest har spejderkorpset i Saudi Arabien sammen med the World Scout Foundation og WOSM, The World Organization of the Scout Movement, lanceret “Messengers of Peace”, den største fredsskabende indsats i verden nogensinde (tror jeg): 20 millioner spejdere i 150 lande skal i de kommende år bygge bro mellem Israelere og Palæstinensere, Hutuer og Tutsier, katolikker og protestanter, muslimer og kristne, handicappede og raske, indvandrere og lokale. Tyve millioner børn og unge, der ikke bare taler om tingene, men som gør noget konkret der hvor de er.
Det er et mega projekt. Og gæt hvem der har sagt ja til at stå bag: Kong Abdullah. Ingen andre fonde, regeringer eller firmaer har villet eller kunnet løfte den opgave. Og de har fået chancen.
At anerkende og takke mennesker når de gør noget godt for verden betyder ikke at man er enig i alt andet, som de gør. Derfor glæder det mig at the World Scout Committee tildelte Kong Abdullah bronzeulven.
Så er der igen spejdere i Afghanistan. 1200 drenge og 1200 piger i ca 60 grupper. Se mere om etableringen her: http://www.cjtf101.com/en/regional-command-east-news-mainmenu-401/3454-nangarhar-cub-scouts-get-new-sponsors.html
Erfaringen fra brændpunkter som Libanon, Palæstina, Sydafrika, Nordirland og Balkan viser at spejderarbejde er en effektiv vej til at bringe forskellige befolkningsgrupper sammen på. Snak virker sjældent, men når man skal løse opgaver sammen og fx. opbygge en fælles lejr så opdager man at vi har mere til fælles end det der skiller os. Og når unge mennesker kan finde ud af at arbejde sammen spreder det sig til deres familier.
Jeg tør godt sige at de folk der har fået dette til at ske, nok har gjort mere for freden og udviklingen end mange andre..
Hvad siger du?
Jeg blev dybt bevæget da en af mine venner sendte mig dette foto af børn i Afghanistans nyoprettede spejderkorps, der aflægger spejderløftet. Er der noget der er brug for i Afghanistan er det den optimisme og tro på fremtiden, som spejderarbejde repræsenterer. Tænk hvilken forskel det gør hvis et barn er med i et fællesskab der krydser alle skel: race, religion, køn og oprindelse.
Det nytter alligevel noget! – God påske!
Jeg blev dybt berørt da jeg i går tilfældigvis så en reportage på CNN om hvordan lokale spejdere deltager i redningsarbejdet efter jordskælvet i Haiti. Se indslaget her: http://edition.cnn.com/2010/WORLD/americas/02/01/haiti.girl.scout/index.html
Ikke så meget at spejderne gør en indsats; det er der heldigvis mange der gør, men at eksemplet illustrerer styrken i spejderarbejdet. Officielt er der omkring 40 M spejdere i verden; reelt nok dobbelt så mange. Iflg. Wikipedia er der omkring 40.000 spejdere i Haiti. Fyrre tusinde unge mennesker der har lært at klare sig selv, arbejde sammen og tage ansvar for andre er en enorm styrke for et samfund hver eneste dag – ikke kun efter et jordskælv. De skal ikke flyves ind fra USA eller Europa; de er på stedet. De skal ikke lære sprog og kultur inden de kan gøre en indsats – de er lige midt i det hele. Og de forventer ikke løn, hotel, diæter og betalt rejse – de arbejder gratis.
Så er det jeg bliver glad – det nytter noget.
Læs mere om hvad spejderne gør efter jordskælvet, fx. på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Scouts_d’Ha%C3%AFti
I sidste uge var jeg i Oman sammen med den svenske konge for at besøge Sultan Qaboos og hans regering. Formålet med besøget var at finde ud af, hvordan børn og unge på tværs af religion og kultur kan gøre noget praktisk for at skabe en bedre verden – eller mere konkret for klima og miljø. Tænk hvis 40 mio. spejdere verden over besluttede sig for at gøre noget aktivt for klima og miljø. Greenpeace og alle de andre miljøorganisationer tilsammen kan kun matche en brøkdel af det.
Den svenske konge var i Oman som æresformand for the World Scout Foundation. Det var ikke tilfældigt. Klima og miljø er fælles udfordringer på tværs af religion og kultur. Vi er i samme båd. Kongen og sultanen opfordrede børn og unge verden over til at gøre noget konkret for et bedre miljø og melde tilbage om erfaringer og resultater. Spejderbevægelsen opbygger nu den infrastruktur, der skal til for at håndtere de mange projekter og aktiviteter.
Forhåbentlig vil regeringer, fonde og virksomheder bakke initiativet op. De penge der skal bruges, skal ikke dække lønninger til dyre eksperter med landcruisere og fri bolig og skolegang til børnene. Der er fem mio. voksne spejderledere til at gøre arbejdet, og de forventer hverken løn eller landcruiser for besværet. De gør det frivilligt og uden løn. For mig at se bliver det et af de vigtigste initiativer efter COP15 klima-topmødet i København. Den positive effekt på klima og miljø er en ting. Men langt vigtigere bliver det, at 10 eller 20 mio. unge mennesker gør noget konkret for miljøet og gennem det opdager, at de kan gøre en forskel.
Der er et fortilfælde. I 2001, da alle talte om krigen mod terror, tog spejderbevægelsen sammen med Kong Abdullah fra Saudi Arabien initiativ til et ”Gifts for Peace”-program for at bygge bro mellem børn og unge på tværs af religion og kultur. Kongen skrev en check, andre fulgte op, og siden da har ti mio. spejdere i 110 lande gennemført tusindvis af projekter for fred.
Terror og krig findes stadig, men jeg er overbevist om, at verden er blevet et lidt bedre sted at være takket være dette initiativ. Det gør en forskel, når protestanter og katolikker i Nordirland begynder at arbejde sammen, eller når unge fra forskellige trosretninger i Libanon går sammen om at plante træer og genopbygge landsbyer. Det giver håb, når børn der lever af affald på lossepladser i Pakistan bliver spejdere, og opdager at de kan udrette noget sammen med andre. Hver især er projekterne små, men det har enorm betydning at unge mennesker har lært at klare sig og tage ansvar for andre. Derfor fæster jeg lid til sultanens og kongens initiativ. Ved at arbejde med praktiske og konkrete aktiviteter inden for klima og miljø, kan unge ikke alene gøre en forskel for miljøet. De kan ændre verden til det bedre.
Enig?
Med alle de forbud der er på vej ind over Danmark (kamphunde, burkaer, bederum osv) synes jeg det var værd at overveje om ikke vi samtidig skulle forbyde spejderarbejdet. Spejderarbejdet bygger jo på religion (pligten imod Gud) og spejdere mødes jo ofte i skoler og andre offentlige lokaler. Den slags skal vi simpelt hen have fjernet fra det offentlige rum! Og hvad værre er: spejdere opdrages til kritiske samfundsborgere der skal danne deres egen mening om tingene (og respektere andres, hvilket dog må være en formildende omstændighed). Folk med en selvstændig mening er altid besværlige for magthaverne.
Og for at gøre ondt endnu værre, så har spejdere jo forbindelser til ligesindede unge i andre dele af verden – også i brændpunkter som Afghanistan, Iraq, Israel, Palestina, Saudi Arabien og Libyen. De ligger i træningslejre ude i skoven og hvem aner hvad de planlægger og taler om der?
Jeg synes det er på høje tid vi får forbudt spejderarbejdet i Danmark. Hvad mener du?
