Terror in Denmark – not only their responsibility

Last weekend’s terror attack in Copenhagen shocked me like anybody else. How could a person (or a group of persons) attack innocent people at a meeting and other people celebrating a young person in their synagogue?

There is no excuse for this deed. Period. But there are things we can do to reduce the likelihood that such things happen again. We have a responsibility to act.

I am a co-founder of Løkke Fonden which focuses on boys who don’t function well in our society, including young men like Omar el-Hussein. Such young people need special attention and Løkke Fonden is committed to find ways to help them find a place in our society. One project, Drenge Akademiet (The Boys Academy) helps boys advance two years in the core subjects in just two weeks. Imagine if Omar had been part of such an experience.

I am also involved in Danish Scouting. For decades, Scouting has reached out to less privileged young people, but we have not been sufficiently successful in all ethnic communities, and at least we were unable to reach Omar. Imagine if he had learned to take responsibility for others and if he had acquired Scouting’s basic values. You may think that Scouting’s values are incompatible with Islam. Think again: two thirds of all Scouts in the world are Muslims.

My point is that we all have a responsibility to embrace young people (in particular boys and young men) who have difficulty adapting to our way of life.

Tell me what you can do. Write a comment.

Who has the greatest Social Impact?

Large companies, governments and large NGOs have great social impact. Preparing for tomorrow’s World Scout Committee meeting, I reflected about the social impact of Scouting and Guiding. Combined, their social impact is HUGE! Here are the numbers:

Scouting and Guiding (in the following just called Scouting) have about 50 Million members in almost every country on Earth except for China where Scouting is yet to be allowed. On average, Scouts stay for 3 – 4 years, which means that about 15 Million young people graduate from the programme each year at an average age about 15. Each Scout makes a promise to do his or her best to be a decent person as expressed in different ways around the world through the Scout Law and Promise. About 700 Million people between 15 and 65 have made that promise and trained proper behavior for an average of 3 – 4 years.

The world has about 600 Million white-collar workers and probably about 100 Million of them are managers. We don’t know how many Scouts are managers today, but I would not be surprised if that number is between 30 and 50 Million and it could actually be higher than that. This is indicated by samples in many countries. If the assumption holds, one out of every three managers in the world has a Scout background.

Try to imagine the social impact of this: One out of every three leaders has promised to be a decent person, has learned to respect nature, has learned to meet a foreigner as a friend and has practiced collaboration with others.

Translate this figure to your local community of, say, 100.000 people: About 10.000 of them have an average of three years Scouting background, and out of the 1500 managers in your community, probably 500 have an average of 3 – 4 years of Scouting background.

Nobody knows exactly what the impact of this is, but I trust you agree that it must be great; probably greater  than most mega-companies with maybe one Million employees or even governments of countries with 20 of 50 Million inhabitants.

Scouting’s vision is to double in the next ten years. One generation later, we will live in a world where the majority of all leaders have a background as a Scout.

Come join!

Let me have your comments…

Hvem andre kan bygge sådan en by?

De sidste to dage har jeg været på spejdernes Lejr i Holstebro. Talt med spejdere, forældre og frivillige ledere samt borgmestre, erhvervsledere, departmentschefer og andre der ser på spejderarbejde i samfundsperspektiv.

Det er en tankevækkende historie:

Her er en ny by med 35.000 indbyggere, med alle de funktioner der hører til et moderne samfund: Hospital, kirke, museum, supermarked, bank, butikker, postvæsen, restaurationer og cafeer, toiletter, badefaciliteter, affaldshåndtering, kollektiv og individual transport, vandforsyning, energiforsyning, mobilnet og selvfølgelig frit trådløst Internet for alle. Her lever 50 forskellige nationaliteter side om side og næsten alle går med knive som ville bringe dem på stationen under normale forhold. Her er et lærende samfund; i ingen anden by lærer indbyggerne så massivt som her. Her opbygges social kapital (relationer, venskaber) med en hastighed som ikke ses mage til. Her er miljøpåvirkning og CO2 udslip reduceret med (formentlig) 90% i forhold til en “normal” by af samme størrelse. Her får man frisk luft og motion. Her er sang og musik i alle genrer og her er der ikke 5.000 mennesker på offentlig forsørgelse uden af nogen har brug for dem. Her er der brug for alle og her bidrager alle.

Med andre ord: Denne by har ALT det som Danmark drømmer om. ALT det som vi prøver at skabe – det er her allerede og det er bygget op og drevet af frivillige – 4000 af dem – som har betalt for at være med! Er det ikke tankevækkende?

Måske endnu mere tankevækkende er det at her har vi en by med et formål: At møde mennesker på tværs af alle skel, at gøre noget konkret for at skabet et bedre samfund og at medvirke til deltagernes udvikling som mennesker.

Alt dette er ikke nyt; sådan har spejderlejre fungeret i årtier. Men det nye er at alle spejdere i Danmark gør det i fællesskab. Dermed bliver det tydeligt for os andre hvad spejderarbejde er: Det største og mest betydnngsfulde lederudviklingsprogram i verden. Helt enkelt. I Danmark er der 60.000 spejdere, som i gennemsnit er med i fire år. 15.000 unge mennesker kommer igennem programmet hvert år. De lærer at være selvstændige mennesker med værdier, og de lærer at tage ansvar og arbejde sammen med andre. 15.000 hvert år er flere end samtlige “professionelle” lederuddannelser i Danmark tilsammen producerer hvert år.

Forstår du godt at jeg er med her?

Roskilde Festival – opblæst!

Her er et upopulært indlæg: Efter min opfattelse er Roskilde Festivalen et opblæst medieshow, fx. sammenlignet med Spejdernes Lejr om to uger. Lad mig høre din mening.

Jeg vil gerne sammenligne den netop afsluttede festival med Spejdernes Lejr 21.-29. juli i Holstebro. Roskilde vinder på deltagere; ca dobbelt så mange som de 35.000 der deltager i Holstebro. Men de to arrangementer er vidt forskellige: Roskilde handler om at være tilskuer. Holstebro handler om at være aktiv deltager. Roskilde dyrker idolet. I Holstebro er alle idoler. I Roskilde sviner man ud over alle grænser; prøv bare at se festivalpladsen efter afrejsen. I Holstebro er pladsen som blæst når lejren er slut. I Roskilde er alkohol en selvfølge; i Holstebro er der nul alkohol.

Medierne har været fulde af reportager fra  Roskilde Festival. Ingen kan være i tvivl om hvem der spiller på Orange Scene og alle har en mening om selv det mest ligegyldige band der optræder i Roskilde. Holstebro vil ikke få nævneværdig medieomtale. Det er jo bare en spejderlejr.

Men prøv lige at se de to begivenheder i et større perspektiv: Roskilde handler om at have det sjovt og høre musik, her og nu. Holstebro handler om at møde hinanden, at forandre verden og at udvikle sig. Roskilde er glemt når rusen er sovet ud; Holstebro vil sætte sig spor mange år frem.

Besøg Holstebro: http://www.2012.spejderne.dk

Vi ses i Holstebro!

Hvorfor en fornem orden til Kong Abdullah?

Den kulørte presse i Sverige har fat i Kong Carl Gustav igen: Nu har svenskekongen sandelig dekoreret Kong Abdullah med Bronzeulven – spejderbevægelsens fornemste hædersbevisning. Og hvad ligner det? At dekorere en brutal diktator – det kan man ikke.

Jeg har faktisk været med til at foreslå netop den dekoration, og det er jeg stolt af. Her er historien:

Saudi Arabien er (efter min mening) ikke noget godt land. Den ortodokse form for Islam (Wahhabi Sunni) man dyrker, bruges som begrundelse for en lang række traditioner og regler som jeg tager afstand fra.

Men også i Saudi Arabien er der progressive kræfter og dem vil jeg gerne være med til at styrke. Jeg har især forbindelse med spejderkorpset (Saudi Arabian Scouts Association) med ca. 100.000 medlemmer som arbejder tæt sammen med det nationale center for dialog. Deres arbejde for at skabe forbindelse og forståelse på tværs af religiøse  og sociale skel inden for rammerne af systemet, kunne vi godt lære noget af i Danmark og i resten af verden.

Senest har spejderkorpset i Saudi Arabien sammen med the World Scout Foundation og WOSM, The World Organization of the Scout Movement, lanceret “Messengers of Peace”, den største fredsskabende indsats i verden nogensinde (tror jeg): 20 millioner spejdere i 150 lande skal i de kommende år bygge bro mellem Israelere og Palæstinensere, Hutuer og Tutsier, katolikker og protestanter, muslimer og kristne, handicappede og raske, indvandrere og lokale. Tyve millioner børn og unge, der ikke bare taler om tingene, men som gør noget konkret der hvor de er.

Det er et mega projekt. Og gæt hvem der har sagt ja til at stå bag: Kong Abdullah. Ingen andre fonde, regeringer eller firmaer har villet eller kunnet løfte den opgave. Og de har fået chancen.

At anerkende og takke mennesker når de gør noget godt for verden betyder ikke at man er enig i alt andet, som de gør. Derfor glæder det mig at the World Scout Committee tildelte Kong Abdullah bronzeulven.

Godt nyt fra Afghanistan

Så er der igen spejdere i Afghanistan. 1200 drenge og 1200 piger i ca 60 grupper. Se mere om etableringen her: http://www.cjtf101.com/en/regional-command-east-news-mainmenu-401/3454-nangarhar-cub-scouts-get-new-sponsors.html

Erfaringen fra brændpunkter som Libanon, Palæstina, Sydafrika, Nordirland og Balkan viser at spejderarbejde er en effektiv vej til at bringe forskellige befolkningsgrupper sammen på. Snak virker sjældent, men når man skal løse opgaver sammen og fx. opbygge en fælles lejr så opdager man at vi har mere til fælles end det der skiller os. Og når unge mennesker kan finde ud af at arbejde sammen spreder det sig til deres familier.

Jeg tør godt sige at de folk der har fået dette til at ske, nok har gjort mere for freden og udviklingen end mange andre..

Hvad siger du?

Det nytter noget!

afghan-scouts-2010

Jeg blev dybt bevæget da en af mine venner sendte mig dette foto af børn i Afghanistans nyoprettede spejderkorps, der aflægger spejderløftet. Er der noget der er brug for i Afghanistan er det den optimisme og tro på fremtiden, som spejderarbejde repræsenterer. Tænk hvilken forskel det gør hvis et barn er med i et fællesskab der krydser alle skel: race, religion, køn og oprindelse.

Det nytter alligevel noget! – God påske!

Scouts Haiti

 fullscreen-capture-07-02-2010-105710bmp

Jeg blev dybt berørt da jeg i går tilfældigvis så en reportage på CNN om hvordan lokale spejdere deltager i redningsarbejdet efter jordskælvet i Haiti. Se indslaget her: http://edition.cnn.com/2010/WORLD/americas/02/01/haiti.girl.scout/index.html

Ikke så meget at spejderne gør en indsats; det er der heldigvis mange der gør, men at eksemplet illustrerer styrken i spejderarbejdet. Officielt er der omkring 40 M spejdere i verden; reelt nok dobbelt så mange. Iflg. Wikipedia er der omkring 40.000 spejdere i Haiti. Fyrre tusinde unge mennesker der har lært at klare sig selv, arbejde sammen og tage ansvar for andre er en enorm styrke for et samfund hver eneste dag – ikke kun efter et jordskælv. De skal ikke flyves ind fra USA eller Europa; de er på stedet. De skal ikke lære sprog og kultur inden de kan gøre en indsats – de er lige midt i det hele. Og de forventer ikke løn, hotel, diæter og betalt rejse – de arbejder gratis.

Så er det jeg bliver glad – det nytter noget.

Læs mere om hvad spejderne gør efter jordskælvet, fx. på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Scouts_d’Ha%C3%AFti

Efter COP15: Gør noget konkret

oman-sultan-king   

I sidste uge var jeg i Oman sammen med den svenske konge for at besøge Sultan Qaboos og hans regering. Formålet med besøget var at finde ud af, hvordan børn og unge på tværs af religion og kultur kan gøre noget praktisk for at skabe en bedre verden – eller mere konkret for klima og miljø. Tænk  hvis 40 mio. spejdere verden over besluttede sig for at gøre noget aktivt for klima og miljø. Greenpeace og alle de andre miljøorganisationer tilsammen kan kun matche en brøkdel af det.

qaboos-and-king-oman

Den svenske konge var i Oman som æresformand for the World Scout Foundation. Det var ikke tilfældigt. Klima og miljø er fælles udfordringer på tværs af religion og kultur. Vi er i samme båd. Kongen og sultanen opfordrede børn og unge verden over til at gøre noget konkret for et bedre miljø og melde tilbage om erfaringer og resultater. Spejderbevægelsen opbygger nu den infrastruktur, der skal til for at håndtere de mange projekter og aktiviteter.

Forhåbentlig vil regeringer, fonde og virksomheder bakke initiativet op. De penge der skal bruges, skal ikke dække lønninger til dyre eksperter med landcruisere og fri bolig og skolegang til børnene. Der er fem mio. voksne spejderledere til at gøre arbejdet, og de forventer hverken løn eller landcruiser for besværet. De gør det frivilligt og uden løn.  For mig at se bliver det et af de vigtigste initiativer efter COP15 klima-topmødet i København. Den positive effekt på klima og miljø er en ting. Men langt vigtigere bliver det, at 10 eller 20 mio. unge mennesker gør noget konkret for miljøet og gennem det opdager, at de kan gøre en forskel.

Der er et fortilfælde. I 2001, da alle talte om krigen mod terror, tog spejderbevægelsen sammen med Kong Abdullah fra Saudi Arabien initiativ til et ”Gifts for Peace”-program for at bygge bro mellem børn og unge på tværs af religion og kultur. Kongen skrev en check, andre fulgte op, og siden da har ti mio. spejdere i 110 lande gennemført tusindvis af projekter for fred.

Terror og krig findes stadig, men jeg er overbevist om, at verden er blevet et lidt bedre sted at være takket være dette initiativ. Det gør en forskel, når protestanter og katolikker i Nordirland begynder at arbejde sammen, eller når unge fra forskellige trosretninger i Libanon går sammen om at plante træer og genopbygge landsbyer. Det giver håb, når børn der lever af affald på lossepladser i Pakistan bliver spejdere, og opdager at de kan udrette noget sammen med andre. Hver især er projekterne små, men det har enorm betydning at unge mennesker har lært at klare sig og tage ansvar for andre. Derfor fæster jeg lid til sultanens og kongens initiativ. Ved at arbejde med praktiske og konkrete aktiviteter inden for klima og miljø, kan unge ikke alene gøre en forskel for miljøet. De kan ændre verden til det bedre.

Enig?

Hvorfor ikke forbyde spejderarbejdet?

pigespejder

Med alle de forbud der er på vej ind over Danmark (kamphunde, burkaer, bederum osv) synes jeg det var værd at overveje om ikke vi samtidig skulle forbyde spejderarbejdet. Spejderarbejdet bygger jo på religion (pligten imod Gud) og spejdere mødes jo ofte i skoler og andre offentlige lokaler. Den slags skal vi simpelt hen have fjernet fra det offentlige rum! Og hvad værre er: spejdere opdrages til kritiske samfundsborgere der skal danne deres egen mening om tingene (og respektere andres, hvilket dog må være en formildende omstændighed). Folk med en selvstændig mening er altid besværlige for magthaverne.

Og for at gøre ondt endnu værre, så har spejdere jo forbindelser til ligesindede unge i andre dele af verden – også i brændpunkter som Afghanistan, Iraq, Israel, Palestina, Saudi Arabien og Libyen. De ligger i træningslejre ude i skoven og hvem aner hvad de planlægger og taler om der?

Jeg synes det er på høje tid vi får forbudt spejderarbejdet i Danmark. Hvad mener du?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.