Prøv at tage et røngtenbillede af din organisation

Det her er en revolution! Så ekstremt simpelt og dog så megen ny information – og tilmed gratis; i hvert fald indtil videre: Sociability Factor.

Prøv at gå ind på https://sociabilityfactor.com/. Meld dig til beta testen og forhåbentlig får du chancen for at prøve det nye værktøj i halvfærdig form inden det begynder at koste penge. Iøvrigt meget få penge: Et røngtenbillede af en afdeling på 25 mennesker for 125 dollars, altså ca 700 kr. Det tror jeg de fleste organisationer har råd til. Men altså indtil videre gratis.

Du kan se et billede i tre dimensioner: Hvem samarbejder med hvem. Hvem deler viden med hvem og hvem har tillid til hvem. Du får tre kort hvor de enkelte personer er boller i forskellig størrelse og hvor du kan se forbindelserne imellem dem. Ganske som på et almindeligt røngtenbillede. Det tager ti minutter at sætte op; hver person bruger under fem minutter på at svare på spørgsmålene og så har du billedet. Helt enkelt: Du kan sammenligne den officielle organisation med den virkelige organisation.

Men pas på! Billederne skal tolkes med omtanke. Du ser måske at en person (Alfred) er meget central; han samarbejder med næsten alle, mens en anden person (Birger) nærmest er en ø. Hvad siger det? Her er det du skal bruge hovedet. Måske er Alfred den krumtap hele organisationen drejer om. Så ved du det og det er godt at vide når du skal vurdere hvordan han kan skabe størst mulig værdi for helheden. Men billedet viser måske også at Alfred er en flaskehals; et magtmonopol? Og Birger. Er han værdiløs fordi han ikke samarbejder med så mange andre? Måske, men det kan også være at han er meget værdifuld fordi han løser sine opgaver koncentreret og effektivt? Derfor: Spring ikke til konklusioner, men brug billederne til at få en dialog i afdelingen. Hvordan bruger vi hinanden? Hvordan kan vi bruge hinanden bedre? Hvorfor udnytter vi ikke Birgers store viden? Hvorfor er Alfred åbenbart en flaskehals? Hvorfor arbejder vi ikke mere sammen på tværs? Hvordan kan den viden Alfred har, spredes ud til flere?

Fortæl os andre om dine erfaringer!

Markedsføring: Evolution eller revolution?

Ofte er svaret evolution, men når det drejer sig om den måde vi driver markedsføring på, tror jeg at der mange steder er brug for revolution. Jeg ser flere gange om året oplæg fra reklamebureauer til nye kampagner for dette og hint. Smarte slogans, lækker grafik, store budgetter. Og jeg tilføjer: beskedne resultater. Prøv at tænke på gårsdagens avis. Husker du en eneste annonce? Tænk så på TV i forgårs. Kan du nævne en eneste af de sandsynligvis 20 eller flere reklamer du så? Nej vel.

Der skal noget helt andet til. Flere og flere køber ting og sager fordi de oplever at de har ægte værdi. God kvalitet til en acceptabel pris. Ikke den billigste pris, men en OK pris. De handler i butikker som de har tillid til og kan lide at komme i. De søger varemærker der er ægte og som afspejler kvalitet.

Selvfølgelig: Hvis man virkelig er på spanden økonomisk køber man selvfølgelig det billigst mulige. Og desværre er flere og flere på spanden i disse år. Men ikke alle er på spanden og de fleste har faktisk mulighed for at tænke længere frem.

Derfor efterlyser jeg mere markedsføring med substans. Firmaer er står for noget ægte. Produkter der holder hvad de lover. Teleselskaber der ikke snyder på vægten med afregningsmetoder som kunderne ikke kan gennemskue.

Og så efterlyser jeg virksomheder der vil investere i et opbygge en langsigtet relation til deres kunder, bl.a. ved at lytte til deres behov og ønsker og ved at tage deres utilfredshed alvorligt. Det vil være en revolution.

Kan du nævne nogle gode eksempler på sådanne firmaer? Skriv en kommentar. Mit første bud følger nedenfor.

Social kapital – hvad er det nye?

flock-of-birds

Først var der fysisk kapital som jord, bygninger, husdyr og maskiner. Så kom finansiel kapital i form af penge og værdipapirer. Dernæst intellektuel kapital, dvs. viden, rettigheder, varemærker og patenter. Og nu social kapital i form af relationer der skaber værdi, fx. til kunder, brugere, medlemmer, leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere og offentlighed.

Når man ser hvad Super Best eller Danske Bank kan sætte over styr på en uge, så får man en ide om hvor vigtig social kapital er. En virksomheds sociale kapital kan faktisk være langt højere end dens øvrige (traditionelle) kapital. Og uanset om en virksomhed er velkonsolideret mht. traditionel kapital kan negativ social kapital bringe virksomheden til fald. Meget hurtigt!

Det er derfor jeg arbejder intenst med at forstå hvad social kapital er, og hvordan den kan øges. Og det er derfor jeg er med i Wemind A/S – et firma hvis mål er at øge social kapital. (www.wemind.dk).

Min næste bog vil have social kapital som et centralt tema. Kan du hjælpe med flere gode ekspler på at social kapital har været afgørende – positivt eller negativt? Skriv en kommentar!

Krise og innovation – gode videoer

Lige før sommerferien holdt  Rådet for Teknologi og Innovation  i samarbejde med Wemind en spændende konference, futurenext, om brugerdrevet innovation som en vej ud af krisen. På konferencens hjemmeside findes tre podcasts med indlæg, som jeg synes er værd at bruge tid på at se: Jacob Bøtter fra Wemind fortæller om hvordan man bruger sociale medier til brugerdrevet innovation, Alexander Kierulf fortæller om arbejdsglæde i krisetider og jeg selv har et indlæg om de mentale modeller, som begrænser os i vores evne til at tænke nyt. 

Til inspiration – og gerne også kommentar.

Fem grunde til at direktøren skal bruge Twitter

Jeg så i dag at kun 2 ud af Fortune 100 CEO’s har en Twitter account (http://www.techcrunch.com/2009/06/24/top-ceos-leave-social-media-to-the-plebs/). For mig illustrerer det endnu en gang at vores mindset (mentale model) for ledelse er fuldstændig ude af trit med den virkelighed vi lever i. Her er fem grunde til at en direktør skal bruge Twitter (fra min engelsksprogede blog):

  1. Twitter allows the CEO to stay in touch with staff on a daily basis – a dream opportunity for a CEO that understands the importance of connecting with his or her staff. And it takes only a few minutes per day.
  2. Twitter allows the CEO to communicate with customers in a most cost-efficient way on a daily basis. It builds up invaluable social capital.
  3. Twitter can serve as a link to suppliers that are interested in developing a closer link to the business.
  4. Twitter offers a golden opportunity for the CEO to comment briefly on current affairs; e.g. to highlight good initiatives or to refer followers to the company’s website for further information.
  5. Twitter gives the CEO – and in tern the company – a human face. If the CEO understands how to use Twitter, he or she may create goodwill for the company among followers.

Det drejer sig simpelt hen om social kapital. Har du lyst til at følge mig på Twitter, så kig her. Twitter opdateringer findes også her på siden til højre!

Lad mig høre din mening.

Forlænger social kapital livet?

Det påstår Patrick Bay Damsted i en artikel i Markedsføring for nylig. Jeg tror han har ret. Mennesker med mange sociale relationer har et rigere liv. De føler sig mindre ensomme. De har lettere ved at få hjælp hvis det kniber og de bliver holdt i gang.

Men det betyder ikke at folk med 100 eller 1000 venner på facebook lever længere eller har et rigere liv. For social kapital er ikke blot antallet af relationer – det er også kvaliteten af de relationer man har. Jeg er glad for mine venner på facebook – og du er velkommen i klubben. Men først når relationerne bruges til noget, får de værdi.

Hvad siger du?

Innovation in crisis: ten ideas

In crisis times, most companies react by downsizing staff, projects, benefits – everything. No surprise: They attended the same business schools, they read the same books and they grew up in times where productivity was king.

If your ambition is to do better than the crowd, I suggest you consider this list of things you can do to turn crisis into an opportunity for more innovation and future growth. I attended Future Next in Copenhagen – a highly innovative and interactive work camp in Copenhagen in June to inspire business in Denmark to choose the path of innovation in response to the crisis. www.futurenext.dk. Here is my list of the best ideas that were discussed:

  1. Make customer complaints an asset. Respond promptly, understand the customer’s problem, solve it and create a database of customer complaints to serve as inspiration for product and service innovation. Turn complaints into assets!
  2. Involve customers to support each other. You know everything about your product, but customers know everything about how products are used. Form a community of customers to share knowledge about how they use your products and help them support each other in case of problems. Your customers will benefit more from your products; you will learn more from them and your hotline support will be complemented by customers with real-time experience.
  3. Invite customers to tell you both good and bad stories. Create a community (social network) of customers. Show them that you appreciate their stories, good and bad. Share good stories widely and add a happy ending to bad stories by dealing with the problems promptly and efficiently. Use the knowledge about customer experiences as input to your innovation process.
  4. Invite customers to innovate with you. They will gladly tell you how you could make your products more valuable and attractive to them. Show that you are responsive by sharing good stories with everybody.
  5. Drop Focus groups – make everybody your focus group. Why only base your product and marketing decisions on a few focus groups of, say, 10 people each? Why not involve everybody by posting your ideas in your customer community and asking for reactions.
  6. Invite suppliers to innovate products and processes. Conventional thinking is that you specify your needs towards suppliers, looking for the best supplier to deliver exactly what you want. Why not invite suppliers to innovate with you by suggesting how they could contribute to making your products better, more efficient, cheaper or more reliable?
  7. Invite suppliers to help sell your products. They sell more to you if you sell more to your customers. Invite them to partner with you, using their ideas, resources and contacts.
  8. Make former employees ambassadors for your company. If you fire people, they will normally be somewhat negative about your company and each has a network that will also be negative. Why not turn it around, making former employees your ambassadors? Create an alumni network of all former employees. Help them connect with former colleagues, give them interesting news stories, post new jobs in the network before they are advertised externally, invite their feedback and keep a positive relation.
  9. Involve colleagues in finding job opportunities. If you are forced to fire 10 % of staff, involve the 90 % that are still with you, to help their colleagues find new work. If everybody uses his network, former colleagues will get back to work much quicker, thus saving severance pay and other termination costs.
  10. Break the negative cycle. Cutting staff, projects and benefits in a crisis tends to take away happiness at work. Don’t let the negative mood take over. Celebrate small successes, praise good work and share reactions from happy customers.

Do you have other ideas? Write a comment!

Kender du Twittertinget?

Det er så enkelt – og dog genialt: www.twittertinget.dk. Stedet hvor du kan følge folketingspolitikernes tweets, dvs. små sms-opdateringer af hvad de har gang i netop nu. Løkke på vej til møde med de nye ministre og Vestager i haven. Det er en virkelig fin måde at komme tæt på politikernes hverdag på. Din indbakke bliver ikke oversvømmet med mails – gå ind på twittertinget når du har to minutter til overs.

Tak til Jacob Bøtter, Mikkel Malmberg og Hans Henrik Heming fra Wemind for initiativet. I bygger i sandhed social kapital.

Groundswell

Det er længe siden jeg har set en så interessant bog med så håbløs en titel: Groundswell. Hvem i alverden vil købe en bog med det navn? Og så til 460 kr. Den er skrevet af to folk fra Forrester Research, og er udgivet på Børsens Forlag.

Men bogen er ikke uinteressant. Under-overskriften med meget små typer antyder det: “Vinderstrategier i en verden af sociale teknologier“. Forfatterne præsenterer først hvad understrømmen er, nemlig den mangfoldighed af sociale medier der vælter ind over os i disse år: facebook, youtube, flickr, wikipedia, twitter og mange flere. Hovedpointen er at understrømmen enten kan modarbejde os eller vi kan vende den til vores fordel og den analyse er jeg enig i.

Forfatterne præsenterer en seks-trins rangstige (fra inaktive til skabere) for hvor aktivt mennesker bruger nettet. Jeg tror jeg hører til på øverste trin: jeg har en blog og hjemmside, jeg uploader fotos og videoer og meget andet. Det er en god systematik og den bruger forfatterne til at sammenligne kunder med. Mon ikke Apple kunder er ret forskellige fra Dell kunder?

Hovedparten af bogen handler om hvordan en virksomhed kan udnytte understrømmen til sin fordel. Lytte til den, tale med den, aktivere den og inddrage den. Altsammen godt, men det vigtigste er nok hvordan understrømmen forvandler virksomheden, forhåbentlig til at blive mere orienteret mod sine kunder. Og så glemmer forfatterne ikke at virksomheden har sin egen understrøm, som ledelsen også skal interessere sig for.

Spændende emner og kvalificerede forfattere. Så på trods af en intetsigende titel og et kedeligt omslag anbefaler jeg gerne bogen.

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.