850.000 kr.

Her er noget jeg ikke kan forstå. Hjælp mig!

Hvis man laver en gennemsnitsberegning af indtægter og udgifter for samfundet for et nyfødt barn igennem hele dets levetid, så viser regnestykket et minus på 850.000 kr. Indtægterne er betalt skat, moms og andre afgifter; udgifterne er hvad det koster at drive den offentlige sektor, herunder sociale ydelser til orlov, dagpenge, førtidspension, efterløn, folkepension mv.

Jeg forstår godt regnestykket og tvivler egentlig ikke på at det er korrekt. Men det jeg ikke forstår, er at hovedparten af den danske befolkning ikke synes at det er noget stort problem. I mine øjne er det nærmest absurd!

Hvem kan forklare mig det – og hvem kan foreslå en løsning? Skriv en kommentar.

SF’s vækstudspil – gid det var så vel

75.000 nye private arbejdspladser, det lyder forjættende. Men hvad er substansen?

Offentlige indkøb: Det bedste er at SF nu tilslutter sig klassisk borgerlig/liberal tankegang om at offentlig virksomhed skal i udbud, dvs. udsættes for reel konkurrence. Ellers er forslagene meningsløse. Det er også positivt at det offentlige nu skal lægge større vægt på at købe bæredygtigt ind. Til gengæld er det ikke godt at det offentlige nu på ubestemt tid skal kunne drive erhvervsvirksomhed inden for alle brancher og det er uheldigt at binde offentlige indkøbere til at købe lokalt i udkantområderne. Det er ikke den måde dansk erhvervsliv kommer i verdensklasse. Og 10.000 nye jobs i det private på den konto bliver der kun med en massiv udlicitering som jeg vil se SF gennemføre før jeg tror det!

15.000 nye arbejdspladser inden for velfærds og sundhedsteknologi. Også det vil jeg se før jeg tror det. Region Syddanmarks ambitiøse satsning på velfærdsteknologi (Welfare Tech Region) håber på tre år at skabe 500 nye arbejdspladser og det bliver svært. Jeg tror det er klogt at satse på velfærdsteknologi af mange grunde, men de forslag SF’s plan indeholder, virker ikke overbevisende. Krav om innovationsstrategier for alle myndigheder og puljer som man kan søge penge fra, giver kun ét sikkert resultat: mere bureaukrati. Satsningen på velfærdsteknologi er fornuftig nok, men hvis vi virkelig skal skabe de arbejdspladser, som SF drømmer om, kommer man ikke uden om at skabe bedre rammevilkår for både store og små virksomheder i alle brancher.

50.000 nye job inden for klima og energi. Her er det godt at SF peger på energibesparelser på alle punkter, men prisen for disse taler planen ikke om. Og flere af forslagene lægger op til yderligere bureaukrati; bl.a. skal virksomheder have tilskud til ulønsomme investeringer (med mere end 5 års tilbagebetalingstid). Sådan skaber man ikke velstand i global konkurrence: Den skabes ved at pengene investeres der hvor afkastet er størst.

Vand – Det nye vindeventyr. Jeg er sikker på at der er enormt potentiale i vand, og at danske virksomheder har et rigtig godt udgangspunkt for vækst. Men vores stærke position er ikke skabt af politikerne. Den har vi fordi driftige erhvervsfolk i årtier har set gode forretningsmuligheder på dette felt og fordi det har kunnet betale sig for virksomhederne at investere. Vandplaner og restriktioner gør det ikke. Men der er også gode punkter i SF’s plan her; ikke mindst at man vil satse på decentral spildevandsbehandling.

Konklusion: Der er bestemt gode elementer i planen, men påstanden om at den skaber 75.000 nye private jobs, er der ingen sikkerhed for. Til gengæld er der sikkerhed for endnu mere regulering, endnu mere bureaukrati og endnu mere stat. Mit forslag til Regeringen er at fokusere på de samme områder som SF’s plan (offentlige indkøb, velfærdsteknologi, klima, energi og vand), og så kombinere de gode hensigter fra SF’s plan med tre ting:

  1. Bedre rammevilkår for alle erhvervsvirksomheder (skat, bureaukrati),
  2. Støtte til alle myndigheder der vil arbejde for bæredygtighed og innovation,
  3. Bortfald og forenkling af regler inden for alle områder i det offentlige.

Så vil jeg begynde at håbe på at vi kunne skabe 75.000 nye private jobs.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

10 konsekvenser af et fattigere Danmark

Denmark er dejligt – især om sommeren. Men Danmark bliver fattigere. Relativt set. Ingen tvivl om det. På få år er vi raslet ned til en 14. plads på rangstigen og det går kun én vej ved enhver økonom. Bloggens læsere er enige. Sidst jeg gjorde afstemningen her på siden op, troede kun 11% at Danmark ville blive rigere. 14% regnede med at vi nogenlunde vil holde stand, mens resten, dvs. 75% tror vi bliver relativt fattigere.

Det får konsekvenser:

  1. Lønnen i Danmark vil falde i forhold til andre lande. Jeg gætter på 20% lavere løn i løbet af ti år. Det klarer vi nok, men vi kommer i hvert fald til at prioritere hårdere og der kommer færre penge i stats og kommunekasserne.
  2. De dygtigste rejser udenlands. For tiden har vi et nettounderskud af højtuddannede i forhold til udlandet på over 30.000 personer. Det tal gætter jeg på er vokset til 60-100.000 om ti år. Derved kommer vi til at mangle 100 milliarder eller mere at beskatte.
  3. Danmark bliver ældre. Jo vi får flere ældre, men det har ikke noget med fattigdom at gøre. Men alt andet bliver også ældre: Flere gamle biler på vejene, gamle tog på skinnerne, gamle og dårligt vedligeholdte huse, veje, kloakker, skoler, sygehuse og alt andet.
  4. Mindre kultur. Færre teatre, koncerter, udstillinger, museer, biblioteker og musikskoler. Vi har simpelt hen ikke raad.
  5. Flere arbejdsløse. Det siger sig selv. Og de der mister jobbet, vil få markant lavere understøttelse end nu. Flere vil blive tvunget til at tage hvad de kan få for simpelt hen at få mad på bordet og tag over hovedet.
  6. Flere hjemløse og fattige. Flere vil gå fra hus og hjem og være henvist til et liv på gaden. Pensioner og andre sociale ydelser bliver lavere. Heldigvis bliver der nok flere varmestuer og herberger.
  7. Færre der tager videregående uddannelser. De danske universiteters standard falder selvom man sikkert indfører brugerbetaling. Flere vælger at uddanne sig i udlandet, hvis deres forældre har råd.
  8. Større kriminalitet og uro. Berigelses og voldskriminalitet vil vokse af bitter nød. De velhavende vil forskanse sig bag pigtråd og alarmsystemer. Private vagtværn har gyldne dage.
  9. Større pres på indvandrere. Politiske partier og andre interessegrupper vil slå mønt på at gøre indvandrere og andre minoriteter til syndebukke. Det ser vi allerede i dag.
  10. Lavere ejendomspriser. Efterspørgslen efter kontor- og fabrikslokaler falder og færre har råd til at købe en god bolig. Det vil få ejendomspriserne til at rasle ned.

Går det virkelig så galt? Jeg håber det ikke og jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at skabe den modsatte udvikling, dvs. få Danmark ind i en positiv spiral. Men både regering (VKO) og opposition (S-SF-Ø) fører en politik der fastholder Danmark i den onde cirkel. Ingen lytter til økonomer og erhvervsfolk der samstemmende siger at Danmark mangler grundlæggende reformer før vi kan komme tilbage i en god cirkel.

Hvem har ansvaret? Det har du og jeg, altså danskerne, fordi vi ikke ser realiteterne i øjnene, fordi vi ikke tænker langsigtet og fordi vi dyrker gruppeegoismen som religion. Vi tror på politikernes spin og retorik. Vi tror simpelt hen på at den går nok og at andre nok skal løse problemerne for os. Det gør de ikke og jeg synes heller ikke at vi fortjener det.

Hvor galt skal det gå før danskerne vågner op?

5 grunde til at unge iværksættere fravælger Danmark.

Hvorfor fravælger mange unge iværksættere Danmark (København) og tager i stedet til Silicon Valley eller andre mere hotte steder? Det spørgsmål fik jeg som reaktion på blogposten om de 5 ting vi kan lære af Vestas (nedenfor). Her er fem ting som jeg tror betyder noget:

  1. Vi mangler kritisk masse. Unge iværksættere er sociale mennesker; de bliver inspireret af at andre er i samme situation. De hjælper hinanden og de bruger hinandens kontakter til kunder, investorer og andre. I Danmark er der langt imellem iværksætterne; til gengæld er der en overflod af lønmodtagere og folk på passiv offentlig forsørgelse. Er det et inspirerende miljø at kæmpe for sin ide i?
  2. Iværksætteri er ikke anerkendt. I Silicon Valley er iværksætterne helte. Du er helt hvis du lykkes med en virksomhed, og hvis du går konkurs så har du fået en værdifuld erfaring at bygge din næste virksomhed på. Det er fedt at du lever på en sten fordi din virksomhed endnu ikke laver overskud. I Danmark er det folk med gode funktionærjobs der er helte. Folk som med god løn har råd til bil, hus og skiferier. Det er absolut ikke fedt at kæmpe den lange og seje kamp for at få virksomheden på fode. Og tjener du endelig mange penge, så mistænker vi dig for at du har været for grådig og nok også lidt for smart.
  3. Vi mangler risikovillig kapital. Årsagen er at det er svært at tjene penge nok til at spare måske en million op til at starte en ny virksomhed. En million på kontoen kræver at du har tjent mindst 3 millioner og selvom du sparer 10.000 op pr. måned (det er der ikke mange der gør) så går der 15-20 år inden du har en million. Til den tid har du familie og forpligtelser fordi mange højtuddannede først starte job når de er omkring 28 år. I USA er skatten det halve og unge starter job tidligere. Plus at skattereglerne for business angels og venture kapitalister er langt bedre. Rejs hurtigst muligt!
  4. Vi er tryghedsnarkomaner. Ingen kan forstå hvorfor jeg nu 20 gange har løbet risikoen og været med til at starte en virksomhed når mine tidligere kolleger i topstillinger i dansk erhvervsliv hæver ½-1 million om måneden og nyder fritiden med at spille golf og gå på jagt. Livet i den bedste del af danske andegård er simpelt hen så behageligt at meget få vil risikere penge, livskvalitet og omdømme ved at gøre noget radikalt nyt og anderledes. Vi er tryghedsnarkomaner.
  5. Vi er konforme. Prøv at se på villavejene eller i Irma i Gentofte, Rungsted eller Virum. Mer af samme slags: Velbjergede midaldrende danskere i velplejede huse og med pæne biler. Og prøv så at forestille dig hvordan der ser ud i dag i San Francisco: En mangfoldighed af forskellige mennesker: religion, race, kultur, seksualitet. Vi hylder det konforme i Danmark; vi vælger venner og jagtkammerater til bestyrelsen og vi undgår helst folk der er anderledes end os selv. Er det et inspirerende miljø?

Min konklusion er at vi ligger som vi har redt. Der er rigtig gode grunde til at de dygtigste og mest ambitiøse unge iværksættere søger andet steds hen. Og nøglen til at ændre dette ligger kun ét sted: Hos os selv.

Er du enig i min analyse? Og hvad synes du vi kan gøre ved det? Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

Erhvervslivet skal ikke forkæles.

Seneste eksempel på Det Konservative Folkepartis mange forsøg på at hverve stemmer er at nu skal erhvervslivet forkæles. Partiet taler om en “forkælelsespakke” og sigtet er let at få øje på: Et desparat forsøg på at hverve stemmer og fastholde de store økonomiske tilskud som partiet traditionelt modtger fra erhvervslivet. Mange af de konkrete forslag er fornuftige nok: skatten på arbejde ned, selskabsskatten skal sænkes, og iværksætterskatten lempes. Samtidig skal forskerordningen forbedres, og konkurrenceudsættelsen øges. 

”Jeg kan ikke sige, hvornår vi får sænket selskabsskatten, men vi er klar til at gå i arbejdstøjet. Med de mange milliarder kroner, som bliver i erhvervsstøtte, er det oplagt, at vi prøver at se, om der er tilskud, som vi kan fjerne og bruge pengene til en generel sænkelse af selskabsskatten, ” siger Lene Espersen.

Det er ikke nogen dum ide at luge ud i erhvervsstøtteordningerne, men er der virkelig nogen der alvorligt kan mene at vi kan gøre noget effektivt for større vækst i Danmark ved at spare på erhvervsstøtteordninger til  fordel for generelt lavere selskabsskat? Og er det overhovedet at forkæle erhvervslivet at bede hunden spise sin egen hale?

Der er ikke brug for et parti der vil forkæle erhvervslivet. Der er heller ikke brug for et parti der vil forkæle pensionister, studerende, rødhårede eller bønder. Der er brug for et parti der har en plan for hvordan Danmark kan blive et bedre samfund. Den plan skal gøre tre ting:

  1. Planen skal skabe økonomisk vækst sådan at vi har råd til at gøre de mange gode ting, som kunne gøre Danmark til et bedre samfund.
  2. Planen skal involvere alle dele af samfundet, altså ikke alene erhvervslivet. Den skal også medvirke til at offentlige virksomheder skaber mere værdi og den skal bringe flere af de 800.000 danskere mellem 18 og 66 år der er på passiv offentlig forsørgelse, i arbejde.
  3. Planen skal give borgerne ansvaret tilbage for deres eget liv ved at give dem frihed til at vælge selv og til at tage konsekvenserne af deres valg. Naturligvis med et økonomisk og socialt sikkerhedsnet, hvis de for alvor kommer i klemme.

Hvor svært kan det være? Hvad siger du?

Iværksætterfremme: 5 ting Venstre kunne have gjort.

venstre-logo

Venstre indleder sit principprogram med at definere hvad det liberale menneskesyn er:

Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. I ethvert menneske er der en trang til at tage ansvar for sit eget liv. Hvis mennesket berøves det personlige ansvar, bliver det umyndiggjort, magtesløst og ansvarsløst.

Det er rigtig gode ord og jeg er 100% enig deri. Men hvorfor er Venstres nye politiske initiativ rendyrket centralisme og det stik modsatte af liberal tankegang: Pensionsopsparerne skal nu investere 5 mia. kr. via pensionskasserne i mindre og mellemstore virksomheder som de ikke har nogen forbindelse med. Uanset om de vil eller ej!

Hvis Venstre vil fremme udviklingen af af mindre og mellemstore virksomheder så tænk liberalt. Gør det mere attraktivt for den enkelte borger at indskyde risikovillig kapital i mindre og mellemstore virksomheder og at arbejde i dem. Helt enkelt. Det kunne Statsministeren have valgt at gøre på flere måder:

  1. Nedsætte skatten på aktieavancer. Regeringens og Dansk Folkepartis nye iværksætterskat gør det modsatte. Den skærper beskatningen af aktiekursgevinster ved at beskatte urealiserede gevinster for såkaldte porteføljeaktier.
  2. Nedsætte personskatterne sådan at det bliver mere attraktivt at tjene penge ved at arbejde hårdere.
  3. Fjerne bureaukrati ved at forenkle reglerne for at drive virksomhed og at informere bedre om de regler der er.
  4. Udbyde flere offentlige opgaver i intelligent licitation; dvs. ikke alene licitation på pris, men også licitation på nye ideer til at løse opgaverne bedre, enklere, billigere eller hurtigere. Ikke kun store opgaver, men også mindre opgaver.
  5. Præmiere dygtige iværksættere og sprede information om hvad de har gjort for at inspirere flere til at lære af dem.

Danmark har i den grad brug for mere liberal tankegang. Venstre kalder sig Danmarks Liberale Parti. Lars Løkke Rasmussen: Tag nu hænderne op af lommen og genopfind liberal politik. Overlad centraliseringen til rød blok!

Har du flere forslag til hvad regeringen kunne gøre? Skriv en kommentar.

Iværksætterskat – også et spørgsmål om forenkling

Jeg har sat mig grundigt ind i forslaget om iværksætterskat (lagerbeskatning af porteføljeaktier) og diskuteret konsekvenserne heraf med fagfolk; bl.a. fordi det berører en række af de virksomheder jeg selv er angageret i. Alligevel har jeg overset at diskussionen er endt med at lagerbeskatningen for porteføljeaktier alene gælder aktier ejet gennem selskaber. Derfor er mit eksempel i de foregående to blogposter kun rigtigt hvis de mindre aktionærer ejer deres aktier gennem holdingselskaber. Tak til de der har gjort mig opmærksom på det.

Men: Illustrerer det ikke i sig selv problemet? De fleste medaktionærer  i de selskaber jeg er med i, ejer lige som jeg selv aktier gennem holding- eller investeringsselskaber. Det er praktisk af mange grunde. Jeg har sat et bestemt beløb til side; lagt det ind i mit holdingselskab og bruger pengene til at investere i unge vækstvirksomheder. Når jeg har haft en gevinst i et selskab er provenuet gået ind i puljen som jeg så har investeret igen. For samfundet har det den fordel at pengene fortsætter med at arbejde og jeg er mindre fristet til at købe sommerhus i Spanien for provenuet (!).

Den arbejdsform sætter iværksætterskatten en stopper for; i hvert fald for de investeringer hvor personen/selskabet ejer mindre end ti procent. Hvad er den dybere mening med at folk der ejer over ti procent af et selskab skal beskattes af realiserede gevinster, mens folk med små aktieposter skal beskattes af fiktive gevinster? Hvor svært kan det være? Og hvorfor skal folk der ejer små aktieposter gennem et selskab beskattes af fiktive gevinster, mens de samme mennesker alene beskattes af reelle gevinster hvis de ejer aktierne personligt?

Det er den slags komplekse regler, som skattesystemet er fuldt af, og det er dem der er årsagen til at danskerne beskattes så forskelligt. Jeg har råd til landets bedste revisorer der kan rådgive mig om hvordan jeg bruger skattereglerne bedst muligt til min fordel, men de der ikke har det, kommer til at betale for meget i skat. Det er urimeligt og det skyldes at skattesystemet er over-komplekst. Iværksætterskatten illustrerer det fint.

Derfor skal iværksætterskatten væk og derfor skal hele skattesystemet forenkles; gerne til en 40% flad skat af al nettoindkomst uanset hvor den kommer fra. Jeg er overbevist om at Danmark ville have enorm glæde af det. Ikke kun folk på Fyn. Lighed for loven!

Iværksætterskat – det er værre endnu

Hvis ikke læsning af forrige blogpost er nok, så kan jeg fortsætte eksemplet:

Efter fem år får virksomheden ABC kontakt med en investor som ser et stort perspektiv i ABC, men han vil gerne beholde medarbejderne som aktionærer. Han køber derfor 50.000 af mine aktier til 40 kr/aktie. Så ejer medarbejderne 200.000 aktier (40%), investoren ejer 50.000 aktier (10%) og jeg har de resterende 250.000 aktier (50%). Jeg har fået en reel fortjeneste på knap 2 Mkr. og dem betaler jeg 45% skat af. Min fortjeneste er jo reel og den skal naturligvis beskattes.

Men nu klapper skattefælden virkelig for medarbejderne. Ingen medarbejder har indtil nu solgt en aktie, men alligevel regner SKAT ud at hver medarbejder har haft en papirgevinst på ialt 38 kr/aktie, altså 760.000 kr, og det beløb skal de svare omkring 45% skat af, dvs ca 340.000 kr. pr. medarbejder. Og de har ikke set en krone endnu!

Hvis medarbejderen ikke kan betale sin skat kommer fogeden og henter hans ejendele. For at undgå det er medarbejderen nødt til at sælge ca. halvdelen af sin aktiebeholdning for at betale skatten af den gevinst han endnu ikke har haft. Nu ejer han altså ikke mere 4%, men kun 2% af firmaet. Fortsætter væksten  i ABC (og det var jo meningen med det hele) tvinges medarbejderen til at fortsætte med at sælge ud af sine aktier for at kunne betale skatten af den gevinst han fortsat ikke har haft.

På den store dag hvor firmaet er en mega succes og sælges for 200 Mkr. er medarbejderens aktiepost reduceret til stort set ingenting – og hvad er så ideen med at være iværksætter og løbe en risiko?

Fjern den tåbelige iværksætterskat NU!

Iværksætterskat – hvor dum kan man være?

Ved seneste skattereform gennemførte VKO en ekstrabeskatning af iværksættere som skulle give 150-200 Mkr om året. Læs lige her hvordan den virker i et konkret eksempel. Så vil vanviddet stå klart for dig:

Jeg har et nystartet firma ABC (opdigtet navn) med nu 10 medarbejdere. Jeg ejer firmaet 100% nu, men jeg vil gerne have medarbejderne ind som medaktionærer. Det er bedre at have medarbejderne som partnere end som funktionærer – det er alle partier enige om. Selvfølgelig skal medarbejderne have en fair andel af den værdi de er med til at skabe. Lad os sige at firmaet i dag har 500.000 aktier a 1 krone og at værdien af firmaet er 1 Mkr. Dermed er hver aktie 2 kr. værd i dag. Hvis vi arbejder rigtig godt sammen tror vi på at firmaet kan være 20 Mkr. værd om 5 år hvilket ville betyde at hver aktie kunne blive 40 kr. værd om 5 år. Selvfølgelig kan det også gå galt så alle pengene er tabt!

Derfor vil jeg gerne tilbyde medarbejderne at købe 40% af aktierne (200.000 stk) for 2 kr/aktie. Ialt skal de betale 400.000 kr. for aktierne svarende til i gennemsnit 40.000 kr/medarbejder. Det er mange penge, men hvis det lykkes at øge værdien af firmaet til 20 Mkr. har hver medarbejder en aktiepost på 800.000 kr svarende til 4% af firmaets værdi. Vi er så enige om at til den tid vil vi prøve at finde en større virksomhed der kan købe ABC, hvorved vores “papirpenge” bliver til rigtige penge.

Sådan fungerer de fleste iværksættervirksomheder. Og i mange tilfælde lykkes projektet netop ved at medarbejderne gør en ekstraordinær indsats og derfor er det velfortjent at de får deres del af kagen. Alle partier i Folketinget ønsker flere af den slags virksomheder i Danmark.

Hidtil er den enkelte medarbejders gevinst (800.000 kr. minus de 40.000 han oprindelig investerede, dvs. 760.000 kr) blevet beskattet på det tidspunkt den blev realiseret. Skatten var ca 45% af det beløb, hvorfor medarbejderen har omkring 400.000 tilbage efter skat.

Men netop det er blevet ændret. Nu skal medarbejderen betale skat af den skønnede (urealiserede) gevinst han måske har haft år for år. Det kalder man lagerbeskatning. Lad os sige at SKAT kan beregne at firmaets værdi er fordoblet i år 2, dvs at medarbejderens aktier på papiret er steget til 4 kr/aktie. Medarbejderen havde 20.000 aktier så hans aktier er nu på papiret 80.000 kr. værd; en papirgevinst på 40.000 kr. for medarbejderen. Den skal han betale 45% skat af ved kasse 1 (jeg forudsætter at medarbejderen udnytter sit bundfradrag på anden vis), dvs en skat på ca 18.000 kr af en gevinst han ikke har haft! Stigningen i aktiernes papirværdi er jo alene en beregning som SKAT laver. Men skatten skal betales. Og er vi så heldige at ABC året efter igen fordobler sin værdi så skal medarbejderen af med yderligere 36.000 kr. i skat af en gevinst han ikke har haft.

Det er vanvid! Et er at medarbejderen skal investere sine sparepenge (de første 40.000 kr) i virksomheden, men at han så yderligere skal betale skat af gevinster han ikke har haft, er meningsløst. Men sådan er de nye regler altså.

Allerværst er det hvis medarbejderen nu først har investeret 40.000 kr. og derefter i de næste to år betalt 18 + 36.000 kr. i skat, men så løber firmaet i det tredje år ind i vanskeligheder, så det går konkurs: Medarbejderen mister så a) sit job, b) sin investering på 40.000 kr, og c) den skat han har betalt (18+36.000 kr). Kan han få skatten tilbage? Nej desværre – den er jo betalt og nu har medarbejderen ingen lønindkomst at fradrage skatten i.

Det mest groteske er at jeg der fortsat ejer 60% af firmaet, ikke har det problem. Lagerbeskatningen gælder nemlig kun småaktionærer med under 10% ejerandel. Det forstår jeg iøvrigt godt, for hvis den også gjaldt større aktionærer, ville ingen nystartet virksomhed nogensinde kunne få penge til noget som helst fra folk som fx. mig.

Derfor skal iværksætterskatten (lagerbeskatningen for unoterede aktier) simpelt han afskaffes og erstattes med det eneste rigtige: at indkomst beskattes når man har den og ikke når SKAT beregner at man kunne have haft den.

Er der nogen der kan give en fornuftig forklaring?

Skriv hvad vi kan gøre for at slippe af med iværksætterskatten.

Udkantsdanmark

klitter

Med Fælleslisten kommer Udkantsdanmark for alvor på landkortet og det er rigtig godt. For den frustration som mange uden for de store byer har, over Regeringens (og oppositionens) manglende vilje til at gøre noget som kan skabe grundlag for vækst og positiv udvikling, er reel. Og støjen fra Udkantsdanmark er blot en forløber for utilfredshed i resten af befolkningen når også de opdager at heller ikke deres lokalsamfund har råd til at gøre de ting som det store flertal af borgere synes er væsentligt. Det er den vej det går.

Supersygehuset ved Herning er blot en dråbe – dråben der fik bægeret til at flyde over.

Hvis vi skal gøre noget for en positiv udvikling i Udkantsdanmark kræver det to ting:

  1. En politik der skaber vækst og positiv udvikling i hele Danmark. Lavere skat (især på arbejde), bedre vilkår for erhvervslivet - især for videnvirksomhed, et opgør med Fogh’s “new public management” tyranni sådan at offentligt ansatte får ansvar og arbejdsglæde tilbage, bortfald af urimelig præmiering af tidlig pensionering (efterløn) samt nedbringelse af det enorme antal danskere på passiv offentlig forsørgelse. Sagt 100 gange før, men ikke mindre vigtigt af den grund. Udkantsdanmark kan aldrig gå frem hvis Danmark sakker bagud. Så enkelt er det.
  2. En politik der skaber erhvervsmuligheder uden for de store byer. Risikovillig kapital. Uddannelse. Offentligt-privat samarbejde – også om udvikling af nye serviceydelser. Udlicitering af offentlige opgaver til mindre og lokale virksomheder.  Infrastruktur – ikke mindst elekronisk. Offentlige institutioner og serviceydelser, herunder kultur. Udvikling af turisme og andre erhverv der i særlig grad kan drage fordel af natur og friland. Der er nok at tage fat på. Og alle partier burde kunne støtte det.

Traditionel dansk syltepolitik er at nedsætte en kommission med repræsentanter for Gud og hvermand til at se på Udkantsdanmarks problemer og muligheder. Glem det! Vi har ikke brug for at spilde tre år mere! Opret i stedet et udviklingsselskab med en kapital på 10 mia. kr med den opgave at bidrage til erhvervsudvikling i Udkantsdanmark. Ledet af en bestyrelse med fem erhvervsfolk og tre offentlige ledere der har vist at de kan sætte ting i gang som gør en forskel. 10 milliarder kroner – et astronomisk beløb? Nej, blot ca. halvdelen af Realdanias formue som stammer fra bidrag på realkreditlån som ikke blev tilbagebetalt til låntagerne (ingen kritik af Realdania i denne forbindelse – de penge gør megen gavn). Har vi så ikke råd til en fond på 10 mia. kr. til Udkantsdanmark?

Ideen er til fri afbenyttelse for alle partier i Folketinget. Hvad synes du? Skriv en kommentar.

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.