Kolind Kuren

Hvorfor fravælger mange unge iværksættere Danmark (København) og tager i stedet til Silicon Valley eller andre mere hotte steder? Det spørgsmål fik jeg som reaktion på blogposten om de 5 ting vi kan lære af Vestas (nedenfor). Her er fem ting som jeg tror betyder noget:

1. Vi mangler kritisk masse. Unge iværksættere er sociale mennesker; de bliver inspireret af at andre er i samme situation. De hjælper hinanden og de bruger hinandens kontakter til kunder, investorer og andre. I Danmark er der langt imellem iværksætterne; til gengæld er der en overflod af lønmodtagere og folk på passiv offentlig forsørgelse. Er det et inspirerende miljø at kæmpe for sin ide i?
2. Iværksætteri er ikke anerkendt. I Silicon Valley er iværksætterne helte. Du er helt hvis du lykkes med en virksomhed, og hvis du går konkurs så har du fået en værdifuld erfaring at bygge din næste virksomhed på. Det er fedt at du lever på en sten fordi din virksomhed endnu ikke laver overskud. I Danmark er det folk med gode funktionærjobs der er helte. Folk som med god løn har råd til bil, hus og skiferier. Det er absolut ikke fedt at kæmpe den lange og seje kamp for at få virksomheden på fode. Og tjener du endelig mange penge, så mistænker vi dig for at du har været for grådig og nok også lidt for smart.
3. Vi mangler risikovillig kapital. Årsagen er at det er svært at tjene penge nok til at spare måske en million op til at starte en ny virksomhed. En million på kontoen kræver at du har tjent mindst 3 millioner og selvom du sparer 10.000 op pr. måned (det er der ikke mange der gør) så går der 15-20 år inden du har en million. Til den tid har du familie og forpligtelser fordi mange højtuddannede først starte job når de er omkring 28 år. I USA er skatten det halve og unge starter job tidligere. Plus at skattereglerne for business angels og venture kapitalister er langt bedre. Rejs hurtigst muligt!
4. Vi er tryghedsnarkomaner. Ingen kan forstå hvorfor jeg nu 20 gange har løbet risikoen og været med til at starte en virksomhed når mine tidligere kolleger i topstillinger i dansk erhvervsliv hæver ½-1 million om måneden og nyder fritiden med at spille golf og gå på jagt. Livet i den bedste del af danske andegård er simpelt hen så behageligt at meget få vil risikere penge, livskvalitet og omdømme ved at gøre noget radikalt nyt og anderledes. Vi er tryghedsnarkomaner.
5. Vi er konforme. Prøv at se på villavejene eller i Irma i Gentofte, Rungsted eller Virum. Mer af samme slags: Velbjergede midaldrende danskere i velplejede huse og med pæne biler. Og prøv så at forestille dig hvordan der ser ud i dag i San Francisco: En mangfoldighed af forskellige mennesker: religion, race, kultur, seksualitet. Vi hylder det konforme i Danmark; vi vælger venner og jagtkammerater til bestyrelsen og vi undgår helst folk der er anderledes end os selv. Er det et inspirerende miljø?

Min konklusion er at vi ligger som vi har redt. Der er rigtig gode grunde til at de dygtigste og mest ambitiøse unge iværksættere søger andet steds hen. Og nøglen til at ændre dette ligger kun ét sted: Hos os selv.

Er du enig i min analyse? Og hvad synes du vi kan gøre ved det? Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

Seneste eksempel på Det Konservative Folkepartis mange forsøg på at hverve stemmer er at nu skal erhvervslivet forkæles. Partiet taler om en “forkælelsespakke” og sigtet er let at få øje på: Et desparat forsøg på at hverve stemmer og fastholde de store økonomiske tilskud som partiet traditionelt modtger fra erhvervslivet. Mange af de konkrete forslag er fornuftige nok: skatten på arbejde ned, selskabsskatten skal sænkes, og iværksætterskatten lempes. Samtidig skal forskerordningen forbedres, og konkurrenceudsættelsen øges. 

”Jeg kan ikke sige, hvornår vi får sænket selskabsskatten, men vi er klar til at gå i arbejdstøjet. Med de mange milliarder kroner, som bliver i erhvervsstøtte, er det oplagt, at vi prøver at se, om der er tilskud, som vi kan fjerne og bruge pengene til en generel sænkelse af selskabsskatten, ” siger Lene Espersen.

Det er ikke nogen dum ide at luge ud i erhvervsstøtteordningerne, men er der virkelig nogen der alvorligt kan mene at vi kan gøre noget effektivt for større vækst i Danmark ved at spare på erhvervsstøtteordninger til  fordel for generelt lavere selskabsskat? Og er det overhovedet at forkæle erhvervslivet at bede hunden spise sin egen hale?

Der er ikke brug for et parti der vil forkæle erhvervslivet. Der er heller ikke brug for et parti der vil forkæle pensionister, studerende, rødhårede eller bønder. Der er brug for et parti der har en plan for hvordan Danmark kan blive et bedre samfund. Den plan skal gøre tre ting:

1. Planen skal skabe økonomisk vækst sådan at vi har råd til at gøre de mange gode ting, som kunne gøre Danmark til et bedre samfund.
2. Planen skal involvere alle dele af samfundet, altså ikke alene erhvervslivet. Den skal også medvirke til at offentlige virksomheder skaber mere værdi og den skal bringe flere af de 800.000 danskere mellem 18 og 66 år der er på passiv offentlig forsørgelse, i arbejde.
3. Planen skal give borgerne ansvaret tilbage for deres eget liv ved at give dem frihed til at vælge selv og til at tage konsekvenserne af deres valg. Naturligvis med et økonomisk og socialt sikkerhedsnet, hvis de for alvor kommer i klemme.

Hvor svært kan det være? Hvad siger du?

Venstre indleder sit principprogram med at definere hvad det liberale menneskesyn er:

Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. I ethvert menneske er der en trang til at tage ansvar for sit eget liv. Hvis mennesket berøves det personlige ansvar, bliver det umyndiggjort, magtesløst og ansvarsløst.

Det er rigtig gode ord og jeg er 100% enig deri. Men hvorfor er Venstres nye politiske initiativ rendyrket centralisme og det stik modsatte af liberal tankegang: Pensionsopsparerne skal nu investere 5 mia. kr. via pensionskasserne i mindre og mellemstore virksomheder som de ikke har nogen forbindelse med. Uanset om de vil eller ej!

Hvis Venstre vil fremme udviklingen af af mindre og mellemstore virksomheder så tænk liberalt. Gør det mere attraktivt for den enkelte borger at indskyde risikovillig kapital i mindre og mellemstore virksomheder og at arbejde i dem. Helt enkelt. Det kunne Statsministeren have valgt at gøre på flere måder:

1. Nedsætte skatten på aktieavancer. Regeringens og Dansk Folkepartis nye iværksætterskat gør det modsatte. Den skærper beskatningen af aktiekursgevinster ved at beskatte urealiserede gevinster for såkaldte porteføljeaktier.
2. Nedsætte personskatterne sådan at det bliver mere attraktivt at tjene penge ved at arbejde hårdere.
3. Fjerne bureaukrati ved at forenkle reglerne for at drive virksomhed og at informere bedre om de regler der er.
4. Udbyde flere offentlige opgaver i intelligent licitation; dvs. ikke alene licitation på pris, men også licitation på nye ideer til at løse opgaverne bedre, enklere, billigere eller hurtigere. Ikke kun store opgaver, men også mindre opgaver.
5. Præmiere dygtige iværksættere og sprede information om hvad de har gjort for at inspirere flere til at lære af dem.

Danmark har i den grad brug for mere liberal tankegang. Venstre kalder sig Danmarks Liberale Parti. Lars Løkke Rasmussen: Tag nu hænderne op af lommen og genopfind liberal politik. Overlad centraliseringen til rød blok!

Har du flere forslag til hvad regeringen kunne gøre? Skriv en kommentar.

Jeg har sat mig grundigt ind i forslaget om iværksætterskat (lagerbeskatning af porteføljeaktier) og diskuteret konsekvenserne heraf med fagfolk; bl.a. fordi det berører en række af de virksomheder jeg selv er angageret i. Alligevel har jeg overset at diskussionen er endt med at lagerbeskatningen for porteføljeaktier alene gælder aktier ejet gennem selskaber. Derfor er mit eksempel i de foregående to blogposter kun rigtigt hvis de mindre aktionærer ejer deres aktier gennem holdingselskaber. Tak til de der har gjort mig opmærksom på det.

Men: Illustrerer det ikke i sig selv problemet? De fleste medaktionærer  i de selskaber jeg er med i, ejer lige som jeg selv aktier gennem holding- eller investeringsselskaber. Det er praktisk af mange grunde. Jeg har sat et bestemt beløb til side; lagt det ind i mit holdingselskab og bruger pengene til at investere i unge vækstvirksomheder. Når jeg har haft en gevinst i et selskab er provenuet gået ind i puljen som jeg så har investeret igen. For samfundet har det den fordel at pengene fortsætter med at arbejde og jeg er mindre fristet til at købe sommerhus i Spanien for provenuet (!).

Den arbejdsform sætter iværksætterskatten en stopper for; i hvert fald for de investeringer hvor personen/selskabet ejer mindre end ti procent. Hvad er den dybere mening med at folk der ejer over ti procent af et selskab skal beskattes af realiserede gevinster, mens folk med små aktieposter skal beskattes af fiktive gevinster? Hvor svært kan det være? Og hvorfor skal folk der ejer små aktieposter gennem et selskab beskattes af fiktive gevinster, mens de samme mennesker alene beskattes af reelle gevinster hvis de ejer aktierne personligt?

Det er den slags komplekse regler, som skattesystemet er fuldt af, og det er dem der er årsagen til at danskerne beskattes så forskelligt. Jeg har råd til landets bedste revisorer der kan rådgive mig om hvordan jeg bruger skattereglerne bedst muligt til min fordel, men de der ikke har det, kommer til at betale for meget i skat. Det er urimeligt og det skyldes at skattesystemet er over-komplekst. Iværksætterskatten illustrerer det fint.

Derfor skal iværksætterskatten væk og derfor skal hele skattesystemet forenkles; gerne til en 40% flad skat af al nettoindkomst uanset hvor den kommer fra. Jeg er overbevist om at Danmark ville have enorm glæde af det. Ikke kun folk på Fyn. Lighed for loven!

Hvis ikke læsning af forrige blogpost er nok, så kan jeg fortsætte eksemplet:

Efter fem år får virksomheden ABC kontakt med en investor som ser et stort perspektiv i ABC, men han vil gerne beholde medarbejderne som aktionærer. Han køber derfor 50.000 af mine aktier til 40 kr/aktie. Så ejer medarbejderne 200.000 aktier (40%), investoren ejer 50.000 aktier (10%) og jeg har de resterende 250.000 aktier (50%). Jeg har fået en reel fortjeneste på knap 2 Mkr. og dem betaler jeg 45% skat af. Min fortjeneste er jo reel og den skal naturligvis beskattes.

Men nu klapper skattefælden virkelig for medarbejderne. Ingen medarbejder har indtil nu solgt en aktie, men alligevel regner SKAT ud at hver medarbejder har haft en papirgevinst på ialt 38 kr/aktie, altså 760.000 kr, og det beløb skal de svare omkring 45% skat af, dvs ca 340.000 kr. pr. medarbejder. Og de har ikke set en krone endnu!

Hvis medarbejderen ikke kan betale sin skat kommer fogeden og henter hans ejendele. For at undgå det er medarbejderen nødt til at sælge ca. halvdelen af sin aktiebeholdning for at betale skatten af den gevinst han endnu ikke har haft. Nu ejer han altså ikke mere 4%, men kun 2% af firmaet. Fortsætter væksten  i ABC (og det var jo meningen med det hele) tvinges medarbejderen til at fortsætte med at sælge ud af sine aktier for at kunne betale skatten af den gevinst han fortsat ikke har haft.

På den store dag hvor firmaet er en mega succes og sælges for 200 Mkr. er medarbejderens aktiepost reduceret til stort set ingenting – og hvad er så ideen med at være iværksætter og løbe en risiko?

Fjern den tåbelige iværksætterskat NU!

Ved seneste skattereform gennemførte VKO en ekstrabeskatning af iværksættere som skulle give 150-200 Mkr om året. Læs lige her hvordan den virker i et konkret eksempel. Så vil vanviddet stå klart for dig:

Jeg har et nystartet firma ABC (opdigtet navn) med nu 10 medarbejdere. Jeg ejer firmaet 100% nu, men jeg vil gerne have medarbejderne ind som medaktionærer. Det er bedre at have medarbejderne som partnere end som funktionærer – det er alle partier enige om. Selvfølgelig skal medarbejderne have en fair andel af den værdi de er med til at skabe. Lad os sige at firmaet i dag har 500.000 aktier a 1 krone og at værdien af firmaet er 1 Mkr. Dermed er hver aktie 2 kr. værd i dag. Hvis vi arbejder rigtig godt sammen tror vi på at firmaet kan være 20 Mkr. værd om 5 år hvilket ville betyde at hver aktie kunne blive 40 kr. værd om 5 år. Selvfølgelig kan det også gå galt så alle pengene er tabt!

Derfor vil jeg gerne tilbyde medarbejderne at købe 40% af aktierne (200.000 stk) for 2 kr/aktie. Ialt skal de betale 400.000 kr. for aktierne svarende til i gennemsnit 40.000 kr/medarbejder. Det er mange penge, men hvis det lykkes at øge værdien af firmaet til 20 Mkr. har hver medarbejder en aktiepost på 800.000 kr svarende til 4% af firmaets værdi. Vi er så enige om at til den tid vil vi prøve at finde en større virksomhed der kan købe ABC, hvorved vores “papirpenge” bliver til rigtige penge.

Sådan fungerer de fleste iværksættervirksomheder. Og i mange tilfælde lykkes projektet netop ved at medarbejderne gør en ekstraordinær indsats og derfor er det velfortjent at de får deres del af kagen. Alle partier i Folketinget ønsker flere af den slags virksomheder i Danmark.

Hidtil er den enkelte medarbejders gevinst (800.000 kr. minus de 40.000 han oprindelig investerede, dvs. 760.000 kr) blevet beskattet på det tidspunkt den blev realiseret. Skatten var ca 45% af det beløb, hvorfor medarbejderen har omkring 400.000 tilbage efter skat.

Men netop det er blevet ændret. Nu skal medarbejderen betale skat af den skønnede (urealiserede) gevinst han måske har haft år for år. Det kalder man lagerbeskatning. Lad os sige at SKAT kan beregne at firmaets værdi er fordoblet i år 2, dvs at medarbejderens aktier på papiret er steget til 4 kr/aktie. Medarbejderen havde 20.000 aktier så hans aktier er nu på papiret 80.000 kr. værd; en papirgevinst på 40.000 kr. for medarbejderen. Den skal han betale 45% skat af ved kasse 1 (jeg forudsætter at medarbejderen udnytter sit bundfradrag på anden vis), dvs en skat på ca 18.000 kr af en gevinst han ikke har haft! Stigningen i aktiernes papirværdi er jo alene en beregning som SKAT laver. Men skatten skal betales. Og er vi så heldige at ABC året efter igen fordobler sin værdi så skal medarbejderen af med yderligere 36.000 kr. i skat af en gevinst han ikke har haft.

Det er vanvid! Et er at medarbejderen skal investere sine sparepenge (de første 40.000 kr) i virksomheden, men at han så yderligere skal betale skat af gevinster han ikke har haft, er meningsløst. Men sådan er de nye regler altså.

Allerværst er det hvis medarbejderen nu først har investeret 40.000 kr. og derefter i de næste to år betalt 18 + 36.000 kr. i skat, men så løber firmaet i det tredje år ind i vanskeligheder, så det går konkurs: Medarbejderen mister så a) sit job, b) sin investering på 40.000 kr, og c) den skat han har betalt (18+36.000 kr). Kan han få skatten tilbage? Nej desværre – den er jo betalt og nu har medarbejderen ingen lønindkomst at fradrage skatten i.

Det mest groteske er at jeg der fortsat ejer 60% af firmaet, ikke har det problem. Lagerbeskatningen gælder nemlig kun småaktionærer med under 10% ejerandel. Det forstår jeg iøvrigt godt, for hvis den også gjaldt større aktionærer, ville ingen nystartet virksomhed nogensinde kunne få penge til noget som helst fra folk som fx. mig.

Derfor skal iværksætterskatten (lagerbeskatningen for unoterede aktier) simpelt han afskaffes og erstattes med det eneste rigtige: at indkomst beskattes når man har den og ikke når SKAT beregner at man kunne have haft den.

Er der nogen der kan give en fornuftig forklaring?

Skriv hvad vi kan gøre for at slippe af med iværksætterskatten.

Med Fælleslisten kommer Udkantsdanmark for alvor på landkortet og det er rigtig godt. For den frustration som mange uden for de store byer har, over Regeringens (og oppositionens) manglende vilje til at gøre noget som kan skabe grundlag for vækst og positiv udvikling, er reel. Og støjen fra Udkantsdanmark er blot en forløber for utilfredshed i resten af befolkningen når også de opdager at heller ikke deres lokalsamfund har råd til at gøre de ting som det store flertal af borgere synes er væsentligt. Det er den vej det går.

Supersygehuset ved Herning er blot en dråbe – dråben der fik bægeret til at flyde over.

Hvis vi skal gøre noget for en positiv udvikling i Udkantsdanmark kræver det to ting:

1. En politik der skaber vækst og positiv udvikling i hele Danmark. Lavere skat (især på arbejde), bedre vilkår for erhvervslivet - især for videnvirksomhed, et opgør med Fogh’s “new public management” tyranni sådan at offentligt ansatte får ansvar og arbejdsglæde tilbage, bortfald af urimelig præmiering af tidlig pensionering (efterløn) samt nedbringelse af det enorme antal danskere på passiv offentlig forsørgelse. Sagt 100 gange før, men ikke mindre vigtigt af den grund. Udkantsdanmark kan aldrig gå frem hvis Danmark sakker bagud. Så enkelt er det.
2. En politik der skaber erhvervsmuligheder uden for de store byer. Risikovillig kapital. Uddannelse. Offentligt-privat samarbejde – også om udvikling af nye serviceydelser. Udlicitering af offentlige opgaver til mindre og lokale virksomheder.  Infrastruktur – ikke mindst elekronisk. Offentlige institutioner og serviceydelser, herunder kultur. Udvikling af turisme og andre erhverv der i særlig grad kan drage fordel af natur og friland. Der er nok at tage fat på. Og alle partier burde kunne støtte det.

Traditionel dansk syltepolitik er at nedsætte en kommission med repræsentanter for Gud og hvermand til at se på Udkantsdanmarks problemer og muligheder. Glem det! Vi har ikke brug for at spilde tre år mere! Opret i stedet et udviklingsselskab med en kapital på 10 mia. kr med den opgave at bidrage til erhvervsudvikling i Udkantsdanmark. Ledet af en bestyrelse med fem erhvervsfolk og tre offentlige ledere der har vist at de kan sætte ting i gang som gør en forskel. 10 milliarder kroner – et astronomisk beløb? Nej, blot ca. halvdelen af Realdanias formue som stammer fra bidrag på realkreditlån som ikke blev tilbagebetalt til låntagerne (ingen kritik af Realdania i denne forbindelse – de penge gør megen gavn). Har vi så ikke råd til en fond på 10 mia. kr. til Udkantsdanmark?

Ideen er til fri afbenyttelse for alle partier i Folketinget. Hvad synes du? Skriv en kommentar.

Liberal Alliance er blevet godt pressestof igen. Og med god grund: Iflg seneste meningsmålinger har partiet lige så stor tilslutning som de konservative og 50% flere tilhængere end de radikale. Den fremgang skal jeg bestemt ikke tage æren for; jeg er “bare” supporter i tredje geled.

Udgangspunktet er at der efter næste valg bliver et borgerligt flertal bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det tror jeg er sandsynligt; ikke fordi VK (O) regeringen har klaret det specielt fremragende, men fordi alternativet efter min mening er langt værre: S SF planerne Fair Forandring og Fair Løsning hænger simpelt hen ikke økonomisk sammen. Deres medicin vil gøre Danmark mere sygt!

Jeg håber at Liberal Alliance vil bruge sin indflydelse til:

1. At skabe større vækst i Danmark – bæredygtig vækst.  Det tror jeg skal ske ved at gøre det mere attraktivt at tjene penge i Danmark (40% flad skat), ved at øge offentlig og privat forskning og produktudvikling, ved at øge eksportindsatsen, herunder branding af Danmark, og ved at gøre det lettere for højtuddannede udlændinge at arbejde i Danmark.
2. At bringe antallet af danskere på overførselsindkomst ned. For tiden har vi 800.000 danskere mellem 18 og 66 år på passiv offentlig forsørgelse, svarende til hele 800 mennesker i et lille bitte samfund som Brædstrup (godt 5.000 indbyggere). Det er vanvittigt og det afspejler et sygt system – der er langt færre end 800.000 danskere der ikke kan forsørge sig selv.
3. At reformere den offentlige sektor. Fjerne det kontrol og styrings tyranni som Anders Fogh indførte under overskriften “new public management”: Resultatkontrakter, nøgletal, dokumentation, statistikker og kontrol der er helt ude af trit med sund fornuft. Give ledere og medarbejdere ansvar og acceptere at gode løsninger ikke altid kan forenes med millimeterretfærdighed. Hvorfor snyder (nogle) hjemmehjælpere? Ikke fordi de er onde mennesker, men fordi de er en del af et sygt system.
4. At regulere mindre detaljeret. Jeg bliver i dårligt humør når jeg skal sætte mig ind i hundredvis af regler der gælder for at drive virksomhed. Jeg er frustreret over at jeg ikke kan kontrollere om skatten er regnet rigtigt ud på min årsopgørelse. Jeg er træt af at politikerne altid synes at tro at de er klogere end almindelige danskere.

Har du et godt råd til Anders Samuelsen?

I nogle uger havde vi en afstemning her på bloggen om vi skulle lave et treårigt forsøg med 40% flad skat i Danmark (for alle – ikke bare Fyn!). Det kunne der (måske) være god mening i hvis man skal tro vismændene, der efterlyser reformer af arbejdsmarked og skat frem for den “vent og se” politik som regeringen fører i øjeblikket.

79 % af de der stemte syntes at et treårigt forsøg med 40% flad skat ville være en god ide. Det betyder selvfølgelig ikke at 79 % af befolkningen ville have samme opfattelse (bloggens læsere er ikke repræsentativt udsnit af befolkningen), men tænk hvis man faktisk spurgte befolkningen: Skulle vi give 40% flad skat en chance i tre år? Mit gæt er at over halvdelen af danskerne ville svare ja. De ved nemlig godt at vi kun kan komme igennem krisen ved at arbejde mere, eksportere mere og tjene mere. Og 40% flad skat ville være en tilskyndelse der kunne mærkes af alle.

Ideen er til fri afbenyttelse..

Ved valget i november 2006 illustrerede jeg fordelen ved 40 % flad skat i Danmark ved at spørge hvad der mon ville ske, hvis forslaget alene havde været gældende på Fyn. Jeg blev gjort totalt til grin og skatteministeren og flere andre politikere var hurtigt ude: 40 % skat på Fyn ville være uretfærdigt over for resten af landet, for rigtig mange mennesker ville flytte til Fyn for at høste fordelen af den enkle og lave skat. Egentlig havde de jo ret: Det ville betyde at især folk med høje indkomster vil strømme til Fyn og Fyn ville få et kæmpe skub fremad. Jeg møder iøvrigt fortsat folk der tror at jeg selv bor på Fyn. Det gør jeg ikke – endnu. Jeg bor i Jylland!

Nu er marginalskatten så nedsat til 56 %. Men skattesystemet er ikke blevet enklere. Jeg kan fortsat ikke beregne min skat, men må tro på Skat’s IT-systemer. Jeg kan ikke engang forklare præcis hvorfor min skat formentlig falder i 2010 og jeg kan ikke selv beregne hvor stort faldet bliver og hvorfor. Og for nogle mennesker med mellemindkomster vil marginalskatten faktisk stige fordi flere sociale ordninger er gjort indkomstafhængige. Det kalder jeg ikke en reform.

Var 40 % flad skat så alligevel ikke bedre? Jeg tror fortsat at vores samfund som helhed ville have stor gavn af 40 % flad skat, og hvis nogen er i tvivl, så prøv endnu engang at tænke over, hvad der ville ske her i 2009, hvis de 40 % skat kun gjaldt Fyn. Nøjagtig det samme som skatteministeren mente der ville ske i 2006: Folk ville valfarte til Fyn – især mennesker med høje indkomster!

Men alligevel er der ikke rigtig nogen der tør sige at folk ville valfarte til Danmark, hvor vi havde 40 % flad skat i hele landet. Det synes jeg er mærkeligt. Selvfølgelig skal vi have samme skattesystem i hele landet. Men hvorfor ikke 40 % flad skat uden andet fradrag end personfradrag? Det ville være en af de bedste vækstpakker Danmark kunne få:

1. Vi ville få mere højtuddannet arbejdskraft fra de vestlige lande til Danmark. Det giver vækst og større skatteindtægter og dermed flere jobs og mulighed for bedre offentlig service.
2. Vi ville bruge flere håndværkere fordi vi havde flere penge til rådighed og fordi fordelen ved sort arbejde ville falde markant. Det ville give flere jobs og højere moms og skatteindtægter. Hvis vi gav borgerne et større incitament til at bruge håndværkerne til energibesparende foranstaltninger ville vi få et stort plus på CO2 regnskabet.
3. Vi kunne spare en stor det af det enorme kontrolapparat som vi har i Skat. Hvis skatten helt enkelt er 40 % af hver krone du tjener over et vist niveau, er der rigtig mange skattefolk og revisorer der skal finde noget mere meningsfuldt og produktivt at lave. Den sparede løn til dem kunne bruges til noget der skaber større værdi i samfundet, fx. indenfor uddannelse og sundhed.

Var 40 % flad skat (i Danmark) egentlig så dårlig en ide?