Julegaven til din chef

I ØJENHØJDE

Alfred Josefsen er klog. Jeg bruger kun sjældent det udtryk og kun om folk der har noget vigtigt at sige. Det har Alfred.

Hans nye bog “I øjenhøjde” indeholder 100 små essays om ledelse. Nogle er selvfølgelig bedre end andre, men ingen er ligegyldige, for de handler om hvad det vil sige at være leder i konkrete situationer. Skoleledelse: Hvad handler det i virkeligheden om og hvorfor går det så ofte galt? Forandringsledelse: Hvorfor det kan blive en mani. Værdibaseret ledelse: Hvorfor ord ikke er nok. Og så videre: Alfred endevender begreberne kort og klart og ingen er i tvivl om hvad han mener.

Jeg kan lide bogen fordi den er konkret og praktisk. Ingen snobben for det smarte. Fokus på det der virker i praksis. Et opgør med meget af det der er god latin på bjerget.

Giv din chef bogen i julegave. Og køb et eksemplar til dig selv og dine kolleger så I er på omgangshøjde.

6 rules to simplify complex work

Here is a really thought-provoking 12 minute TED talk: Why structural change is no more the solution when work gets more complex.

Yves Morieux’ six rules are: 1) Understand what your people do, 2) Reinforce integrators, 3) Increase total quantity of power, 4) Extend the shadow of the future, 5) Increase reciprocity, and 6) reward cooperators.

In other words: avoid organizational layers and departmental silos. Empower people and make them work together, forget the KPIs (Key Performance Indicators) and you can increase productivity and improve employee’s lives.

In my ears, this is exactly the core of Oticon’s spaghetti organization, which we created as early as 1991.

What do you think?

Hvad er forbedringspotentialet?

Jeg er optaget af at finde ud af hvad der skal til for at mennesker skaber større værdi på deres arbejdsplads. Hvordan vi kan finde præcis den kombination af arbejdsopgaver der er optimal for den enkelte. Hvordan vi kan sammensætte afdelinger og teams sådan at teamet fungerer optimalt ogsådan at man har størst mulig glæde af kollegerne. Hvordan vi kan vælge de mennesker der fungerer bedst som ledere, og hvordan vi kan træne dem så de skaber rammerne for at medarbejderne fungerer optimalt. Hvordan vi kan skabe større mening med arbejdet og større arbejdsglæde.

Mit spørgsmål er nu: Hvor stort er potentialet egentlig? Tænk på dig selv i det job du har, eller i det seneste job du har haft. Hvor meget større værdi kunne du skabe, hvis alle planeterne stod på række, dvs. hvis alle forholdene omkring arbejdet var optimale. 10%, 50%, 100% eller hvad?

Deltag i afstemningen tilhøjre og skriv gerne en kommentar nedenfor!

En arbejdsnarkomans bekendelser

feldhaus

Jeg vil godt indrømme at jeg var skeptisk da jeg fik Hanne Feldhaus’ nye bo i hånden: Hvad kommer det os andre ved at hun ikke kunne klare presset fra karriereræset?

Men det kommer os ved! Beskrivelsen af hendes vej op ad karrierestigen er rammende; meget rammende. Karrieren tager magten og mennesket bag det hele glemmes. Og så symptomerne på at noget er helt galt. Åbenbare, men alligevel benægtes de. Tiden efter sammenbruddet hvor man ikke kan finde ud af noget som helst. Og til sidst hvordan man gradvis vender tilbage til en anden virkelighed.

Det er en rigtig god bog. Ikke bare underholdende men dybt tankevækkende. Du kan ikke undgå at se dig selv og dit liv i et nyt lys.

250 kr; Gyldendal Business

Ledelse af videnintensive virksomheder

uden-for-kategori

Flemming Poulfeldt og Nicolaj Eilers bog “Uden for Kategori” behandler et vigtigt emne: At meget af det vi har lært om at lede gammeldags industrivirksomheder ikke kan overføres til videnvirksomheder. Vi har brugt 100 år til at lære hvordan man leder industriarbejdere organiseret i LO forbund og det har virket! Men lige så stille er ledelsesformerne gledet over i andre former for virksomheder, herunder offentlige virksomheder. Anders Fogh Rasmussens magtbaserede ledelsesform og mikrostyring af offentlige virksomheder er allerede et klassisk eksempel på det. Det virker ikke!

Poulfeldt og Ejlers bog gør op med den tankegang. Videnintensive virksomheder skal ledes på en helt anden måde. Mange eksempler stammer fra rådgivningsvirksomheder, men kan bruges overalt. Jeg genkender mange erfaringer fra mit eget arbejde med videnvirksomheder og håber at mange andre vil gøre brug af dem.

Praktisk, konkret og velskrevet – en rigtig god bog. Børsens Forlag 350 kr. Er udkommet.

Coach dig selv

coach-dig-selv

Jeg er ikke nogen varm tilhænger af coaching bølgen; kan mennesker da ikke bare være sig selv og gøre et ordentligt stykke arbejde uden at der partout skal være en person der klapper en på ryggen?

Men alligevel synes jeg at Kjeld Fredens og Anette Prehn har skrevet en god bog om emnet – ikke mindst fordi den handler om hvordan man kan coache sig selv. Forfatterne siger ikke bare almindeligheder – de ved noget om sagen; ikke mindst hvordan hjernen begrænser os i at gøre de ting vi gerne vil gøre og nå de mål vi gerne vil nå.

Modellen er enkel: Der er otte tangenter at spille på: tanker, perception, visioner, krop, successer,værdier, følelser og mål, og så er det egentlig bare med at komme i gang! Jeg synes der er mange gode tanker, argumenter og ideer i bogen – rigeligt pengene værd.

Gyldendal Business, 300 kr (vejl) - er udkommet.

Rettidig omsorg

Jeg bruger mange dage i sommerferien på at læse. I den kommende tid kommer der derfor omtale af nogle af de bøger jeg kan anbefale dig at købe og bruge tid på. Den første er Jens Mobergs: Rettidig Omhu, som netop er kommet på Gyldendal Business til 300 kr.

moberg1

Kort og godt: Det er en fremragende bog

Og det af flere grunde: Den er original – ikke en anden version af et budskab som du har læst flere gange før, men en meget personlig og samtidig generel bog om hvad det vil sige at være leder for andre. Om behovet for at kende og acceptere sig selv, at være sig selv. Om nødvendigheden at være valgt (accepteret) som leder og ikke blot chef. Om at arbejde for medarbejderne i stedet for at lade medarbejderne arbejde for en selv. Om at udvikle et stærkt team.

Og så er bogen personlig – og jeg er ikke i tvivl om at det betyder at den er ærlig. Ikke et selvforherligende skønmaleri, og det sætter jeg stor pris på.

Hertil kommer at den er letlæst – befriet for det fyld som man især oplever i amerikanske management bøger der skal fylde 300 sider for at have tyngde. Og til sidt: bogen er illustreret med små vignetter som får en til at standse op og indprente sig pointen.

Min varmeste anbefaling…

Syv ting der giver mere tid

tigra.jpg 

Jeg bliver tit spurgt hvordan jeg overkommer alle de jobs jeg har. Det kniber faktisk i øjeblikket, men her er syv af de ting jeg gør – eller i hvert fald prøver at gøre så godt jeg kan:

  1. Jeg ser sjældent TV. I stedet for nyhederne bruger jeg reader.google.com, hvor jeg aggregerer nyhedsstrømme fra de bedste danske og internationale medier, herunder de weblogs jeg synes er mest interessante. Det tager mig 5 – 10 minutter om dagen og giver et langt bedre overblik end en times nyhedsudsendelse på TV.
  2. Jeg lader bilen stå og tager toget. Det tager lidt længere tid, men tiden er ikke spildt. Den kan bruges til læsning, podcasts og meget andet.
  3. Jeg prøver at undgå at checke mails mere end en gang om dagen. Dermed undgår jeg at blive afbrudt i det jeg laver. Og så slukker jeg telefonen når jeg skal koncentrere mig.
  4. Jeg går sjældent på kursus. Men jeg synes at jeg lærer meget nyt. Jeg ser hellere en af de tusindvis af interessante podcasts på bl.a. www.ted.com mens jeg sidder i tog eller fly.
  5. Jeg smider de fleste papirer væk når jeg har læst dem og læser iøvrigt de fleste ting direkte fra skærmen uden at skrive dem ud. Til gengæld har jeg købt en meget stor og højopløselig skærm til computeren. Den er en rigtig god investering.
  6. Jeg siger nej til møder, arrangementer og opgaver som ikke er enten vigtige eller sjove. Også selvom jeg ikke har andre aftaler den dag.
  7. Jeg læser de fleste ting hurtigt. Prøver at finde ud af hvad essensen er og springer detaljerne over. Det der så ser interessant ud, læser jeg til gengæld grundigt. Mange bøger kan læses på den måde med fint udbytte – men ikke alle!

Tro nu ikke at jeg er nogen supermand. Jeg laver selvfølgelig også ingenting når det passer mig eller når jeg ikke kan tage mig sammen til at lave noget “fornuftigt”. Men de syv gode råd har den fordel at jeg kan spilde tiden og holde fri med god samvittighed!

Har du kommentarer eller flere gode råd?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.