Bevægelsen vinder over banken

Jyske Bank beskylder Spiir for at hacke og lukker kundernes mobilbank, hvis de bruger Spiirs værktøj til at få overblik over deres økonomi. Jyske Bank går så vidt at true Spiir med politianmeldelse hvis ikke Spiir lukker for Jyske Bank kundernes automatiske overførsel af deres netbank udskrifter til Spiir. Da Spiir efterkommer bankens krav politianmelder banken alligevel Spiir.

Det er sådan virksomheder ville reagere, hvis de var 100% kyniske og ligeglade med alle andre end deres egne interesser. Store banker har rigeligt råd til at betale alle landets advokater for at bekæmpe Spiir.

Og alligevel vinder Spiir: Politiet undersøger politianmeldelsen og konkluderer at anmeldelsen er grundløs. Det skyldes to forhold: 1) Spiir er en bevægelse med et samfundsgavnligt formål, og 2) Spiir er en ordentlig virksomhed der naturligvis har styr på at det den gør, er lovligt.

Spiir er en bevægelse med et samfundsgavnligt formål: Tænk lige på Boliga, som hjælper danskerne når vi skal handle bolig. Vi kan finde boliger, vi kan checke priser og vi kan få en masse andre informationer som betyder at vi kan kigge ejendomsmægleren over skulderen og endog i nogle tilfælde selv sælge vores bolig uden mæglerbistand. Da Boliga kom frem satte ejendomsmæglerne alle sejl til for at standse den gratis tjeneste, men uden held. Boliga er nemlig en bevægelse med det formål at hjælpe forbrugeren i forbindelse med bolighandel. Boliga henter data fra ejendomsmæglernes hjemmesider og præsenterer dem på en måde der giver overblik for forbrugeren. Fra et samfunds synspunkt er dette en god ting fordi det bidrager til forøget konkurrence.

På samme måde er Spiir en bevægelse der hjælper almindelige danskere med at få økonomisk overblik og dermed økonomisk frihed. Spiir henter – med forbrugerens tilladelse – netbankudskrifter for de konti som forbrugeren har i forskellige banker, og præsenterer dem på en måde der giver forbrugeren økonomisk overblik. Ligesom Boliga efterhånden blev overvældende populær vil Spiir blive det, og hverken ejendomsmæglere eller banker bør kunne få held til at standse forbrugerens adgang til sine egne data.

Heldigvis har de fleste banker intet imod at deres kunder bearbejder og analyserer deres egne data med et redskab som Spiir, også selvom en kunde med bedre overblik over sin økonomi måske vil være lidt mere kritisk over for sin bank. En del af kundens over blik er jo at kunden sort på hvidt kan se hvilke renter og gebyrer han eller hun betaler i hver af sine banker.

Jeg glæder mig over endnu et eksempel på at bevægelsen vinder. Hele sympatien er jo hos dem der laver noget som er gavnligt for kunderne og samfundet over for den virksomhed der kun tænker på kortsigtet indtjening og afkast til aktionærerne.

Hvis ikke du allerede bruger Spiir, så meld dig ind her og få et bedre overblik over din økonomi. Det er gratis. Hvis du er kunde i en bank der lægger forhindringer i vejen for din brug af Spiir, så fortæl banken hvad du mener om det.

Og skriv gerne en kommentar nedenfor!

Scouting, drugs, street children – it works

I am just back from the Philippines where I discussed with Philippine Scout leaders how to scale up the great work Scouts do with street Children.

Scouting is simple to understand: You make a commitment to develop into a decent person and Scouting provides the tools to do so. Street children who take drugs and participate in gang wars, know that they aren’t doing the right thing, they want to change and Scouting provides them with a ticket to a better life.

The ticket is to become a Scout. To discover that I have people who love me and care about me; to discover that I am a creation of God who is destined to a better future; and to discover that I can change my situation if I commit myself to do so.

I was speechless when I heard Jerwin tell his personal story. How he was involved in gang wars, how he smoke marijuana and how he discovered that be becoming a Scout, he could change. Now he goes to high school and next year he will go to college. What a difference!

I was also speechless when I visited the two square m home of Queenie and her family in the corner of a city park. The family had lived there since Queenie was born. Queenie is now a Scout and through education her goal in life is to get her family away from the street.

Scouting works because it gives young people the opportunity to learn life skills. It gives them hope and self esteem when they progress in the Scout programme and it makes them feel safe because they are part of something great. They are encouraged by the fact that their school principal is a Scout, their mayor is a Scout, their governor is a Scout and the vice president of the Republic (Dr. Jejomar Binay) is a Scout. Scouting is the prime leadership development in the Philippines with two Million members as it is in the rest of the world.

Here is a summary of what the King of Sweden did on the first day of the visit to the Philippines last week.

What do you think?

Hvem andre kan bygge sådan en by?

De sidste to dage har jeg været på spejdernes Lejr i Holstebro. Talt med spejdere, forældre og frivillige ledere samt borgmestre, erhvervsledere, departmentschefer og andre der ser på spejderarbejde i samfundsperspektiv.

Det er en tankevækkende historie:

Her er en ny by med 35.000 indbyggere, med alle de funktioner der hører til et moderne samfund: Hospital, kirke, museum, supermarked, bank, butikker, postvæsen, restaurationer og cafeer, toiletter, badefaciliteter, affaldshåndtering, kollektiv og individual transport, vandforsyning, energiforsyning, mobilnet og selvfølgelig frit trådløst Internet for alle. Her lever 50 forskellige nationaliteter side om side og næsten alle går med knive som ville bringe dem på stationen under normale forhold. Her er et lærende samfund; i ingen anden by lærer indbyggerne så massivt som her. Her opbygges social kapital (relationer, venskaber) med en hastighed som ikke ses mage til. Her er miljøpåvirkning og CO2 udslip reduceret med (formentlig) 90% i forhold til en “normal” by af samme størrelse. Her får man frisk luft og motion. Her er sang og musik i alle genrer og her er der ikke 5.000 mennesker på offentlig forsørgelse uden af nogen har brug for dem. Her er der brug for alle og her bidrager alle.

Med andre ord: Denne by har ALT det som Danmark drømmer om. ALT det som vi prøver at skabe – det er her allerede og det er bygget op og drevet af frivillige – 4000 af dem – som har betalt for at være med! Er det ikke tankevækkende?

Måske endnu mere tankevækkende er det at her har vi en by med et formål: At møde mennesker på tværs af alle skel, at gøre noget konkret for at skabet et bedre samfund og at medvirke til deltagernes udvikling som mennesker.

Alt dette er ikke nyt; sådan har spejderlejre fungeret i årtier. Men det nye er at alle spejdere i Danmark gør det i fællesskab. Dermed bliver det tydeligt for os andre hvad spejderarbejde er: Det største og mest betydnngsfulde lederudviklingsprogram i verden. Helt enkelt. I Danmark er der 60.000 spejdere, som i gennemsnit er med i fire år. 15.000 unge mennesker kommer igennem programmet hvert år. De lærer at være selvstændige mennesker med værdier, og de lærer at tage ansvar og arbejde sammen med andre. 15.000 hvert år er flere end samtlige “professionelle” lederuddannelser i Danmark tilsammen producerer hvert år.

Forstår du godt at jeg er med her?

Skat, jeg bliver 65

I dag fylder jeg 65. Det er en mærkelig fornemmelse, for da min far blev 65 syntes jeg at han var en oldsag. Klar til en hyggelig, stille og rolig tilværelse som pensionist. Sådan oplever jeg det ikke: I god fysisk form og med masser af projekter og planer for fremtiden.

Men samfundet tror at jeg er som min far var da han var 65. Man må tro at jeg mangler penge, for nu kan jeg køre med DSB til nedsat takst på 65 billet. De fleste dage med 50% rabat. Jeg kommer også gratis eller billigt ind på museer og andre kulturinstitutioner, og kommunen tilbyder alskens særlige services til mig.

Systemet er ikke indrettet på at jeg faktisk gerne vil fortsætte med at arbejde og tjene penge. Hvis jeg tjener over 291.000 kr om året er min marginalskat nemlig steget med 30 procentpoint, fra 56% til 86%. Forestil dig at min ratepension var 300.000 kr om året. Dem betaler jeg sædvanlig skat af. Hvis jeg kan tjene 200.000 kr mere ved fortsat at arbejde, så koster det mig 86% i skat, altså 172.000 kr. 28.000 kr til mig selv og hvis jeg bruger de penge til fx. nye havemøbler, så skal jeg lige slippe en femtedel i moms. Tilbage ca 22.000 kr. eller 11 procent af det jeg tjente.

Men hvorfor bliver marginalskatten 86% og ikke 56% som den var før? Det er fordi folkepensionens grundbeløb på 68.000 kr om året nedsættes med 30% af det jeg tjener over 291.000 kr.

Lad os nu sige at jeg betaler ca 40% af de første 291.000 kr; det er knap 120.000 kr. Dertil 86% af 200.000 kr; ialt 292.000 kr i skat eller 59% af de 491.000 kr jeg betaler. Så er der omkring 200.000 kr tilbage. Hvis jeg bor i et hus til 8 millioner kr. skal jeg betale ejendomsværdiskat på ca 180.000 kr om året. Hvad er der så tilbage? 20.000 kr til at leve for ud af de 491.000 jeg har tjent eller får i pension.

Jeg klarer mig fint for jeg har en formue at leve af og jeg arbejder ikke først og fremmest for at tjene penge. Men systemet er forrykt! Folk der gennem et langt liv har tjent gode penge, betalt deres skat, betalt deres bolig og sparet op til pension straffes for at arbejde. Og grunden til at stat og kommune skal have stadig flere penge ind er et sygt samfund; det såkaldte velfærdssamfund. Der er i hvert fald to ting helt galt:

  1. Alt for mange gratisydelser. Sæt en pris på hver eneste ydelse og lad folk selv afgøre om ydelserne er pengene værd. Giv kun gratisydelser til dem der virkelig har behov for dem og drop det forældede princip at ydelser er bestemt af hvor gammel man er. Hvorfor må vi ikke selv bestemme hvordan vi vil bruge de penge vi tjener?
  2. Alt for megen administration. Hvad ligner det at jeg nu skal igennem en omfattende administrativ procedure for at søge om folkepension? Kommunen har alle oplysninger og kunne lige så godt sende mig en e-mail med besked om hvad jeg nu kan få, hvis jeg kan få noget, og hvordan de har regnet det ud. Basta.

Har du flere gode eksempler? Skriv en kommentar nedenfor!

Japan – måske ku’ vi lære noget

Den sidste uge har jeg været i Japan og det slog mig endnu engang at vi måske kan lære noget.

Først og fremmest er jeg fascineret af den offentlige transport; ikke mindst togsystemet. Med så mange mennesker på så lidt plads er der næppe noget alternativ. Men at man kan lave et system af hurtigtog (Shinkansen) der flere gange i timen forbinder byerne med en gennemsnitshastighed på 240 km/t er stadig imponerende. Især at den gennemsnitlige forsinkelse de sidste tyve år har været 18 sekunder (ja sekunder!). Vi har selvfølgelig ikke passagergrundlag for noget sådant, men i forhold til IC3 og IC4 er der massivt plad til forbedring.

Jeg undres også over hvordan der kan være så pinligt rent på offentlige steder. På de store stationer hvor op til 3,5 millioner mennesker passerer dagligt er der ikke nogen form for affald at se. Intet. Sammenlign med København H. Kan man ikke kombinere de mange gode sider ved os danskere med lidt større disciplin og ansvarlighed over for fællesskabet?

Til sidst høflighed: Til min smag går japanerne for vidt når de bukker og ikke er til at få til at sige nej. Men man kan jo sagtens være høflig og ligefrem på samme tid. Kunne vi ikke lære noget her?

Når pressestormen raser

I disse dage skrives der ti avissider pr dag om den påståede magtkamp mellem Niels Due Jensen og mig i Grundfos. Anledningen er den bog “Arvtageren”, som Gyldendal udgiver om en uge med Birgitte Erhardtsen som forfatter. Bogens emne er Niels Due Jensens liv og især hans store og bemærkelsesværdige indsats for Grundfos gennem fem årtier. I sandhed en indsats der fortjener en biografi, som forhåbentlig kan inspirere mange andre til at arbejde lige så dedikeret for deres virksomhed som han. Jeg håber at mange vil læse bogen!

Bogen beskriver også forløbet de sidste par år, som er endt med at Niels Due Jensen har givet stafetten som koncernbestyrelsesformand videre til mig. Det er selvfølgelig ikke gået helt stille af og andre kan måske få glæde af at følge processen, men det er mærkeligt at se hvordan denne beskedne parentes i den store sammenhæng kan vendes, drejes og kommenteres i næsten samtlige erhvervs-medier i et sådant omfang at bogens egentlige substans glider helt ud. Det vigtige i sagen er faktisk at her har vi en erhvervsleder der – sammen med mange andre i et godt teamwork – har bygget videre på sin fars arbejde og skabt det der i dag måske er Danmarks bedste virksomhed. Grundfos spiller en kæmpe rolle for samfundet på tre områder:

  1. Grundfos skaber mellem 5.000 og 10.000 gode og værdiskabende jobs i Danmark. De jobs betyder mellem 2 og 5 milliarder kroners skatteindtægter hvert år.
  2. De over 100 millioner Grundfos pumper verden over sparer energi svarende til mange fuldvoksne kraftværker idet de er langt mere effektive end de pumper de afløste eller de pumper man kan få fra konkurrenterne. Grundfos pumper leverer rent vand tilmillioner af mennesker.
  3. Grundfos driver forretning på et værdigrundlag som er (næsten) enestående. Grundfos sætter vand og energi højere end profit; Grundfos er et forbillede mht bæredygtighed på alle områder og Grundfos sætter mennesker over systemer.

Jeg er enormt stolt af at være formand for Grundfos og for at have været med i bestyrelsesarbejdet både i koncern og fond de sidste 13 år. Der er så meget vi skal udrette i de kommende år at jeg glæder mig til at pressestormen lægger sig og at vi igen kan koncentrere os om at gøre vores arbejde!

Hvorfor en fornem orden til Kong Abdullah?

Den kulørte presse i Sverige har fat i Kong Carl Gustav igen: Nu har svenskekongen sandelig dekoreret Kong Abdullah med Bronzeulven – spejderbevægelsens fornemste hædersbevisning. Og hvad ligner det? At dekorere en brutal diktator – det kan man ikke.

Jeg har faktisk været med til at foreslå netop den dekoration, og det er jeg stolt af. Her er historien:

Saudi Arabien er (efter min mening) ikke noget godt land. Den ortodokse form for Islam (Wahhabi Sunni) man dyrker, bruges som begrundelse for en lang række traditioner og regler som jeg tager afstand fra.

Men også i Saudi Arabien er der progressive kræfter og dem vil jeg gerne være med til at styrke. Jeg har især forbindelse med spejderkorpset (Saudi Arabian Scouts Association) med ca. 100.000 medlemmer som arbejder tæt sammen med det nationale center for dialog. Deres arbejde for at skabe forbindelse og forståelse på tværs af religiøse  og sociale skel inden for rammerne af systemet, kunne vi godt lære noget af i Danmark og i resten af verden.

Senest har spejderkorpset i Saudi Arabien sammen med the World Scout Foundation og WOSM, The World Organization of the Scout Movement, lanceret “Messengers of Peace”, den største fredsskabende indsats i verden nogensinde (tror jeg): 20 millioner spejdere i 150 lande skal i de kommende år bygge bro mellem Israelere og Palæstinensere, Hutuer og Tutsier, katolikker og protestanter, muslimer og kristne, handicappede og raske, indvandrere og lokale. Tyve millioner børn og unge, der ikke bare taler om tingene, men som gør noget konkret der hvor de er.

Det er et mega projekt. Og gæt hvem der har sagt ja til at stå bag: Kong Abdullah. Ingen andre fonde, regeringer eller firmaer har villet eller kunnet løfte den opgave. Og de har fået chancen.

At anerkende og takke mennesker når de gør noget godt for verden betyder ikke at man er enig i alt andet, som de gør. Derfor glæder det mig at the World Scout Committee tildelte Kong Abdullah bronzeulven.

850.000 kr.

Her er noget jeg ikke kan forstå. Hjælp mig!

Hvis man laver en gennemsnitsberegning af indtægter og udgifter for samfundet for et nyfødt barn igennem hele dets levetid, så viser regnestykket et minus på 850.000 kr. Indtægterne er betalt skat, moms og andre afgifter; udgifterne er hvad det koster at drive den offentlige sektor, herunder sociale ydelser til orlov, dagpenge, førtidspension, efterløn, folkepension mv.

Jeg forstår godt regnestykket og tvivler egentlig ikke på at det er korrekt. Men det jeg ikke forstår, er at hovedparten af den danske befolkning ikke synes at det er noget stort problem. I mine øjne er det nærmest absurd!

Hvem kan forklare mig det – og hvem kan foreslå en løsning? Skriv en kommentar.

Det egentlige vækstforum

Tirsdag var jeg til TEDxCopenhagen; en af de mest spændende konferencer jeg nogensinde har deltaget i. Arrangeret af Wemind med støtte fra bl.a. Københavns Kommune, Politiken, DR og SticksnSushi samlede TEDx 300 deltagere til 18 minutters foredrag om så forskellige emner som mikrbiologi, stress, rumfart, vejrtrækning, fattigdomsbekæmpelse, arbejdsglæde, frygt og genetik.

Debatten summede som jeg sjældent hat hørt det og ideerne til hvordan Danmark og verden kunne blive et bedre sted at være, var der rigtig mange af. Visionære i modsætning til “mer af det samme” som vi hører fra Regeringens Vækstforum. Jeg vil påstå at en halv dag sammen med den gruppe der deltog i TEDx, ville give Regeringen fem gange flere relevante forslag om Danmarks fremtid, end 18 måneders arbejde i Vækstforum støttet af ubegrænset sekretariatsbistand fra fire ministerier.

Det er flovt. Og det er tragisk for Danmark der virkelig mangler nytænkning om sin fremtid. Er vi virkelig så konservative, socialdemokratiske (Venstre) og så småborgerlige (Dansk Folkeparti) at vi slet ikke er interesseret i nytænkning?

Om nogle dage ligger foredragene fra TEDxCopenhagen på nettet. Se www.tedxcopenhagen.dk.

Så kan man jo håbe på at nogle i Regeringen trods alt ser dem. Debatten og de mange ideer slipper de for…

10 konsekvenser af et fattigere Danmark

Denmark er dejligt – især om sommeren. Men Danmark bliver fattigere. Relativt set. Ingen tvivl om det. På få år er vi raslet ned til en 14. plads på rangstigen og det går kun én vej ved enhver økonom. Bloggens læsere er enige. Sidst jeg gjorde afstemningen her på siden op, troede kun 11% at Danmark ville blive rigere. 14% regnede med at vi nogenlunde vil holde stand, mens resten, dvs. 75% tror vi bliver relativt fattigere.

Det får konsekvenser:

  1. Lønnen i Danmark vil falde i forhold til andre lande. Jeg gætter på 20% lavere løn i løbet af ti år. Det klarer vi nok, men vi kommer i hvert fald til at prioritere hårdere og der kommer færre penge i stats og kommunekasserne.
  2. De dygtigste rejser udenlands. For tiden har vi et nettounderskud af højtuddannede i forhold til udlandet på over 30.000 personer. Det tal gætter jeg på er vokset til 60-100.000 om ti år. Derved kommer vi til at mangle 100 milliarder eller mere at beskatte.
  3. Danmark bliver ældre. Jo vi får flere ældre, men det har ikke noget med fattigdom at gøre. Men alt andet bliver også ældre: Flere gamle biler på vejene, gamle tog på skinnerne, gamle og dårligt vedligeholdte huse, veje, kloakker, skoler, sygehuse og alt andet.
  4. Mindre kultur. Færre teatre, koncerter, udstillinger, museer, biblioteker og musikskoler. Vi har simpelt hen ikke raad.
  5. Flere arbejdsløse. Det siger sig selv. Og de der mister jobbet, vil få markant lavere understøttelse end nu. Flere vil blive tvunget til at tage hvad de kan få for simpelt hen at få mad på bordet og tag over hovedet.
  6. Flere hjemløse og fattige. Flere vil gå fra hus og hjem og være henvist til et liv på gaden. Pensioner og andre sociale ydelser bliver lavere. Heldigvis bliver der nok flere varmestuer og herberger.
  7. Færre der tager videregående uddannelser. De danske universiteters standard falder selvom man sikkert indfører brugerbetaling. Flere vælger at uddanne sig i udlandet, hvis deres forældre har råd.
  8. Større kriminalitet og uro. Berigelses og voldskriminalitet vil vokse af bitter nød. De velhavende vil forskanse sig bag pigtråd og alarmsystemer. Private vagtværn har gyldne dage.
  9. Større pres på indvandrere. Politiske partier og andre interessegrupper vil slå mønt på at gøre indvandrere og andre minoriteter til syndebukke. Det ser vi allerede i dag.
  10. Lavere ejendomspriser. Efterspørgslen efter kontor- og fabrikslokaler falder og færre har råd til at købe en god bolig. Det vil få ejendomspriserne til at rasle ned.

Går det virkelig så galt? Jeg håber det ikke og jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at skabe den modsatte udvikling, dvs. få Danmark ind i en positiv spiral. Men både regering (VKO) og opposition (S-SF-Ø) fører en politik der fastholder Danmark i den onde cirkel. Ingen lytter til økonomer og erhvervsfolk der samstemmende siger at Danmark mangler grundlæggende reformer før vi kan komme tilbage i en god cirkel.

Hvem har ansvaret? Det har du og jeg, altså danskerne, fordi vi ikke ser realiteterne i øjnene, fordi vi ikke tænker langsigtet og fordi vi dyrker gruppeegoismen som religion. Vi tror på politikernes spin og retorik. Vi tror simpelt hen på at den går nok og at andre nok skal løse problemerne for os. Det gør de ikke og jeg synes heller ikke at vi fortjener det.

Hvor galt skal det gå før danskerne vågner op?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.