Kolind Kuren

In this blogpost I will argue that business should move “from profit to purpose”. Profit follows from purpose.

Company A sells water pumps at a profit. Good pumps, good price, good profit. Company B provides clean water where it is needed.

Everybody can produce and sell good pumps and make a profit from that just like company A. In fact there are hundreds of companies that already do so. If Company A disappeared, few would notice it beyond employees, suppliers and their families. No wonder competition is tough; everybody fights for lower prices and lower costs.

However not every company can provide clean water. It takes a good pump, but it also requires finding a good spot, digging the well, distributing the water to users, getting a fair pay and constantly monitoring water quality. Providing clean water is a highly knowledge intensive business with a lot at stake because the risks and hassle from polluted water are huge.

No customers actually need pumps - what they need is clean water. Providing clean water is a purpose; selling pumps at a profit is a mere activity.  No wonder profit margins for conventional pump manufacturers tend to shrink. Big money doesn’t come from doing something everybody can do. Big money comes from doing something unique and something real useful to prople. From profit to purpose.

What do you think? And what does this mean for tomorrow’s people management?

PS: In a later blogpost I will address a similar question for the public sector.

Jeg er engageret i KeepFocus A/S, en virksomhed i Silkeborg der hjælper virksomheder og institutioner med at holde øje med deres energi og vandforbrug. Kun hvis virksomheden holder øje med sit forbrug får den glæde af de tiltag, som den løbende gennemfører for at spare på energien. Se www.keepfocus.dk.

Det er en super forretningside og KeepFocus vokser flot. Men vi mangler den rigtige måde at udtrykke vores “mission” eller som jeg kalder det: vores mening. Altså den samfundsopgave vi løser. Har du et godt bud på det så skriv en kommentar!

Vil du lære mere om mening fra KolindKuren er der en 3 minutters video herom her:

Kolind om mening i ledelse

I sidste uge var jeg i Thailand og besøgte bl.a. Pasaya Factory uden for Bangkok. http://www.pasaya.com/

Det var en øjenåbner, for min fordom var at noget så simpelt som et væveri i Thailand umuligt kunne have noget at sige til os her i det højt udviklede Danmark.

Pasaya laver tekstiler til boligen. Hundredvis af designs i silke, bomuld og en lang række kunstfibre. Eget spinderi og farveri betyder at de kan lave stort set alt. Og det gør de. Lige fra forholdsvis enkelt sengelinned til de mest utrolige stoffer til gardiner og møbler. Kvalitet og design fejlede ikke noget og det er derfor Georg Jensen Damask i Kolding bad Pasaya om at væve servitter til den dug, Georg Jensen Damask væverede for Dronning Silvia til Kong Carl XVI Gustavs 60 års dag. Super kvalitet!

Det der overraskede mig mest hos Pasaya var deres vision og langsigtede tankegang.

Meningen er klar: Pasaya vil lave boligtekstiler i den højest opnåelige kvalitet på bæredygtig vis.

Partnerskabet springer i øjnene: Her er medarbejderne ikke blot en produktionsfaktor, men selve virksomheden. Flotte arbejdsforhold, kantine som jeg ikke har set flottere i Danmark (se billedet ovenfor), aircon, lys og luft. Plus partnerskab med det omkringliggende samfund: eget kemisk/biologisk rensningsanlæg med udstrakt vandgenbrug og nul påvirkning af omgivelserne. Åbet hus for lokalbefolkningen osv.

Samarbejdende organisation og værdibaseret ledelse betyder noget andet i Thailand end i Danmark. Her er meget mere struktur end vi er vant til, men dog en langt mere åben dialog på tværs i organisationen end man normalt ser.

Det er egentlig utroligt at opleve en virksomhed i Thailand der med sin måde at fungere på er langt forud for mange danske virksomheder. Vi højt besungne danske virksomhedsledere som ved alt om strategi, motivation, engagement, branding og samfundsansvar. Hvordan kan danske virksomheder overhovedet tro at de kan konkurrere med lande hvor lønnen er en tiendedel af vorres, hvis vi fortsætter med at drive virksomhed som vore forældre gjorde det?

Jeg spørger bare…

Fornylig blev jeg sat til at rulle håndklæder og viskestykker her på Løndal. Det sker ikke tit, men nu skulle det gøres og ingen andre havde tid.

Da fik jeg øje på de broderede årstal på håndklæderne: 1898, 1906, 1912 osv. Vel kunne man se at håndklæderne var brugt, men 116 års tjeneste synes jeg er flot. Hørlærred og damask. Det kalder jeg kvalitet!

Og så spørger jeg: Kan du nævne nogle produkter som vi kan købe i dag, og som du forventer også vil være i orden og lige så gode i brug om 100 år?

Finanskrisen betyder at mange små og store virksomheder har skiftet fokus: Nu gælder det om at spænde livremmen ind. Visioner, investeringer og langsigtede projekter er lagt på hylden. Ind kommer afskedigelser, effektivisering og lean. Det forstår jeg godt, for hvis banken truer med at opsige kreditten, så skal gælden ned og det kan ikke gå hurtigt nok.

Der er stor risiko for at den mening som virksomheden havde, går tabt i jagten på kortsigtet profit: Er det nu pludselig blevet mere vigtigt at øge næste kvartals overskud end at hjælpe de tunghøre til bedre livskvalitet (høreapparatvirksomhed)? Eller er det nu pludselig ikke mere vigtigt at reducere forureningen (biler) eller bidrage tilet bedre indeklima (rengøring)? Hvis jagten på kortsigtet profit erstatter meningen med det virksomheden gør, bliver både virksomheden, medarbejderne, kunderne og samfundet fattigere.

Derfor skal virksomheder der vil have vækst i krisetider, fokusere endnu mere på meningen. Give de tunghøre endnu større livskvalitet og udvikle biler der forurener mindre i stedet for bare at skære ned. For i krisetider hvor alle prøver at konkurrere på pris, bliver der mere plads til virksomheder der leverer noget unikt, noget bedre og noget mere meningsfuldt. Undgå det såkaldt “røde ocean” hvor alle spillerne konkurrerer på de samme ting, og find i stedet et “blåt ocean” hvor virksomheden tilbyder noget unikt, noget der har større værdi - ikke til den billigste pris, men til en pris kunderne vil betale hvis de forstår at de får noget ekstra.

Hvad mener du?