Unimerco og uligheden

Unimerco bliver japansk den 11.juli. Mange har kaldt Unimerco Danmarks bedste virksomhed fordi den har alt det, andre drømmer om: Ejet af medarbejderne og dermed et enestående engagement og sammenhold, avanceret teknologi som ingen andre i verden har kunnet matche, hovedparten af produktionen og arbejdspladserne i Danmark, og alligevel er Unimerco konkurrencedygtig på et globalt marked. Som formand for bestyrelsen i mange år kender jeg Unimerco godt, og jeg kan bekræfte alt det gode der er sagt om Unimerco. Det er en enestående virksomhed.

Men fra 11. juli er Unimerco en del af den japanske Kyocera koncern. Solgt for knap halvanden milliard kroner, næsten tre gange omsætningen og ca 40 gange nettoresultatet i seneste regnskabsår. En næsten uhørt høj pris for noget der egentlig bare er et sliberi med en tilhørende handelsvirksomhed.

Det er godt for Danmark, godt for medarbejderne og godt for lokalsamfundet. De 418 medarbejdere som er aktionærer, tjener vel tilsammen omkring en milliard når deres investering er trukket fra. Det er fair når man tager i betragtning at alle har slidt for det og været med til at løbe risikoen i mange år. Det var ikke sjovt at være aktionær i 2008/09, hvor Unimerco indkasserede et underskud på næsten 50 Mkr.

Af fortjenesten får samfundet knap halvdelen i aktieavanceskat og når de resterende penge bliver brugt i de kommende år, indkasserer samfundet moms og skatter af de produkter og ydelser, som pengene bliver brugt til. Dermed er der råd til sygehuse, plejehjem, skoler, forsvar og politi. Alt det vi kalder velfærdssamfund, starter med at der er nogen der gør en god indsats og tjener penge. Derfor er salget af Unimerco godt for Danmark.

Kyocera ville ikke have betalt så høj en pris for Unimerco, hvis planen var at lukke firmaet. Tværtimod. Jeg gætter på at vi vil se nye investeringer og nye jobs som følge af overtagelsen. Mange jobs vil blive skabt i udlandet, men hvis Danmark fortsat er et attraktivt sted at drive virksomhed, får vi også del i væksten. Se bare på hvad der er sket i Brande efter at Siemens købte Bonus Energi (vindmøller) fra sin danske ejer og grundlægger.

Historien er egentlig ikke længere, men det slog mig, at uligheden i Danmark bliver større efter salget af Unimerco. 200 eller flere smede, maskinarbejdere, sælgere, indkøbere, ingeniører og andre bliver nu millionærer og dermed bliver afstanden mellem rig og fattig i Danmark større på den måde, man måler det (Gini-koefficienten).

Er det godt eller skidt for Danmark? Må jeg høre din mening.

Arven efter Anders Fogh.

Anders Fogh har sat rekord: 7½ år som Danmarks statsminister. Man må medgive Anders Fogh, at det er en præstation. At holde sig ved magten i 7½ år er imponerende. Det er også flot klaret at Anders Fogh har formået at udnytte den aktuelle situation sådan at han nu efter alt at dømme kan fortsætte karrieren til en virkelig international toppost som generalsekretær i NATO. Det tager jeg hatten af for.

Anders Fogh har gjort det godt for sig selv og sine regeringskolleger, men efter min mening ikke for Danmark:

  • Vi har et mere polariseret samfund end i 2001. Indsatsen for at integrere de mange udlændinge som kom til Danmark i 90′erne, er ikke lykkedes. Vi har ghettoer og bandekrig som kunne have været undgået. Anders Fogh skal ikke lastes for at det i mange år nok var for let at komme til Danmark. Det bærer rigtig mange andre politikere skylden for. Men Anders Foghs regeringer har ansvaret for at problemerne ikke er løst – eller i gang med at blive løst.
  • Vi har på mange måder en elendig infrastruktur i Danmark. Anders Fogh skal ikke kritiseres for at det allerede var et alvorligt problem i 2001. Men regeringen bærer ansvaret for at situationen er blevet værre siden 2001 og at der trods mange programerklæringer ikke er gjort noget alvorligt ved problemet. Selv med de vedtagne planer går der årtier inden vi er oppe på blot en acceptabel standard.
  • Vi har større økonomisk ulighed i Danmark fordi boligejerne – selv efter de seneste fald i ejendomspriserne – har scoret enorme skattefri gevinster siden 2001. Anders Fogh skal ikke kritiseres for uligheden i sig selv. Ulighed kan godt være positiv, fx. hvis den skyldes at nogle mennesker har arbejdet hårdt med start af nye virksomheder og tjent penge derved. Men den ulighed der skyldes at halvdelen af befolkningen er blevet forgyldt blot fordi de ejede deres bolig uden iøvrigt at røre en finger, er urimelig og skadelig.
  • Vi har en endnu større offentlig sektor, men alligevel mere utilfredse borgere på mange af de centrale områder. Det har Anders Fogh og hans regeringer ansvaret for. Øget bureaukrati, centralisering og kontrol er ikke kommet af sig selv. De er et direkte resultat af en syg og forældet måde at lede og styre den offentlige sektor på, og den udvikling har regeringen ansvaret for. Kommunalreform, politireform, domstolsreform, tests, kvalitetsstandarder, regelstyring er alle resultater af regeringens politik.

Derfor ønsker jeg Anders Fogh tillykke med det nye job. Og jeg ønsker Danmark tillykke med lederskiftet, der måske kan blive begyndelsen til noget bedre. At dømme efter meldingerne fra oppositionen, skal vi dog ikke vente at bedre tider kommer derfra. De tre partier vil så vidt jeg kan se gennemføre nøjagtig samme politik som Fogh. Har de et bud på en bedre integrationspolitik? Har de et bud på hvordan pengene skal skaffes til investeringer i infrastruktur? Tør de røre ved boligejerne, dvs. anfægte skattestoppet? Og har de noget som helst bud på hvordan de vil gengive de offentligt ansatte arbejdsglæden? Ikke så vidt jeg kan se, for politikken vil fortsat blive bestemt af meningsmålingerne. Historien gentager sig: Målet er ikke et bedre Danmark; det er at holde på magten.

Mit håb er at en ny borgerligt-liberal regering under Lars Løkke Rasmussen vil skifte spor og føre en politik der gør noget alvorligt ved de udfordringer som Danmark står over for. Det der tæller, er at regeringen bliver klogere. Erkend de fejl der er begået, og gør noget ved dem. Det har vi respekt for. Giv oppositionen tilbudet om at være med og lad den selv køre ud på et sidespor, hvis den ikke vil.

Vis lederskab – så får I i hvert fald min opbakning.

Hvad er der mest brug for i dansk politik?

Mens jeg skriver dette viser afstemningen tilhøjre at 39 % af de 233 der har stemt, siger at der er mest brug for et parti der fremmer fornyelse (innovation) overalt i samfundet. Det synes jeg er dybt interessant, for ingen partier bejler til den position!

Næstflest (27 %) efterlyser et parti der arbejder både for større frihed og stærkere samfundsansvar. Også det er interessant, for det er præcis det, jeg tror at Anders Samuelsen søger at skabe med Liberal Alliance! Og partiet får fortsat under én procent af stemmerne i meningsmålingerne. Det kan måske skyldes at borgerne tror at Liberal Alliance er et ægte liberalt parti – den rne vare. Den ønsker åbenbart 10 % af de der har stemt.

14 % ønsker et parti der skaber større lighed i samfundet – og skal man tro politikerne, er det hvad op imod to tredjedele ønsker. De der stemmer, mener åbenbart ikke at politikerne gør det de siger?

De sidste 9 % efterlyser et parti der arbejder for bedre offentlig service for alle.

Resultatet kan tolkes på flere måder. Hvordan vil du tolke det?

Lighed – direktørlønninger

I Danmark får topdirektørerne for landets største virksomheder typisk 6 – 10 Mkr i bruttoløn, dvs. inkl. bonus og frynsegoder. I enkelte ekstreme tilfælde betyder aktieoptioner at aflønningen kan komme væsentligt højere op, men det er undtagelser. I forhold til en medarbejder på “gulvet” som tjener måske 300.000 kr. om året, er det 20 – 30 gange højere.

I USA er billedet anderledes. Arbejderen på gulvet tjener sjældent over 200.000 kr. om året og topdirektøren kan let komme op på 20 – 40 Mkr. Nogle tjener langt mere, men også det er undtagelser. Forskellen er altså at direktøren tjener 100 – 200 gange så meget som arbejderen.

Skaber den store ulighed i USA dynamik og velstand i samfundet? Jeg tvivler, i hvert fald så længe direktøren blot er “ansat”, dvs ikke ejer af nogen væsentlig del af virksomheden. Som ansat direktør løber direktøren nemlig ikke nogen væsentlig personlig risiko, og i nogle tilfælde får han endda sin løn/bonus selvom virksomheden klarer sig dårligt.

Frank Calberg, som ofte skriver kommentarer her på bloggen, har et interessant indlæg herom på sin blog: http://frankcalberg.blogspot.com/2009/01/what-promotes-economic-growth-better.html.

Efter min mening er det op til et vist niveau helt rimeligt at topledere får en høj løn. Deres indsats er afgørende vigtige for mange menneskers job og liv, de arbejder under stort pres og de har et stort ansvar. Men der er en grænse, og den synes jeg forlængst er overskredet i USA. Prisen for alt for stor ulighed i lønnen? Den er at ledelse og medarbejdere ikke mere oplever sig selv om et team der er i samme båd. Hvilken medarbejder vil slås for sin virksomhed, hvis han eller hun oplever at goderne er åbenbart urimeligt fordelt?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.