Kolind Kuren

Kan du huske dengang Lene Espersen og Lars Løkke var helte? Urørlige. Lars Løkke kom stort set uskadt over kommunalreformen (som i dag ligner en kæmpe fiasko) og Lene Espersen var så stærk at ikke engang en katastrofal politireform kunne ramme hende.

Nu er de to idioter. Lige gyldigt hvad de siger og gør så er de bare idioter. Det har jeg selv oplevet! Og på den baggrund vil jeg godt forsvare de to:

Lars og Lene har begge ansvaret for vigtige reformer som (efter min mening) aldrig burde have været gennemført. Og der kan de ikke skyde skylden på andre. Men inden du kalder dem idioter i dag så husk lige deres arbejdsbetingelser: De sidder i spidsen for en regering der ikke selv kan bestemme sin politik. Den bestemmes af regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. Oppositionen (S; SF; RV) lægger armene over kors og dermed er samarbejde med Dansk Folkeparti eneste mulighed for at gennemføre noget som helst. Selvfølgelig bærer Lars og Lene et ansvar for den aktuelle handlingslammelse, men jeg synes at Helle, Villy og (til dels) Margrethe bærer et lige så stort ansvar for den situation vi er i.

Derfor støtter jeg fortsat Lars og Lene. Alternativet er værre. Mit håb er at Anders Samuelsen får held til at samle otte mandater om de reformer som de fleste udmærket ved, Danmark har brug for. At Liberal Alliance bliver tungen på vægtskålen efter et valg ændrer ikke alt. Men det ændrer rigtig meget – i den rigtige retning. Fornyelsen kommer ingen andre steder fra!

Hvad mener du?

Inspireret af Anders Samuelsen der har chokeret folk i Horsens med at vende alle sine valgplakater på hovedet, har jeg tænkt på ti ting som en kommune burde vende på hovedet:

1. Vend forskellighed til social kapital. Etniske, religiøse og kulturelle konflikter skaber problemer i kommunerne. Hvad hvis vi opfattede forskelligheden som en ressource og prøvede at få noget positivt ud af dem?
2. Vend globaliseringen til en udviklingsmulighed. Jobs flytter til udlandet pga. lave lønninger i udlandet. Men prøv at finde netop de jobs hvor danskerne har allerstørst styrke. Der skal vi vokse.
3. Vend ældrebyrden til ældrepotentialet. Find alle de ting ældre kan berige samfundet med, og gå i gang med at udnytte dem.
4. Vend klienter til bidragydere. Selvom man modtager pension, kontanthjælp eller dagpenge kan godt yde et bidrag til samfundet alligevel. Find ud af hvad folk allerhelst vil og slip dem løs på opgaven.
5. Vend miljøproblemer til forretningsmuligheder. Hvorfor ikke lave forretning ved at lære andre at spare vand, CO2 udledning og meget andet. Kommunen kan gå foran og alliere sig med danske virksomheder der allerede har teknologien.
6. Vend ansatte til partnere. Vi har langt flere fælles interesser end modsat rettede. Hvorfor ikke rykke over på samme side af bordet og så gå op imod de virkelige konkurrenter?
7. Vend skolen til et kulturcenter. Hvorfor ikke integrere skole og folkebibliotek inden biblioteket alligevel skal lukkes (suk!) sådan at flere får gavn af det?
8. Vend kriminelle til iværksættere. e fx. http://www.delanceystreetfoundation.org/
9. Vend offentlige opgaver til frivillige opgaver. Involver og støt foreningslivet 5 gange mere end i dag – du bliver overrasket over hvor meget foreningerne kan gøre..
10. Vend offentlig service til involvering. Kommunen er jo ikke bare en serviceleverandør som ISS. Den er et fællesskab om at udvikle lokalsamfundet. Involver borgere, foreninger og virksomheder i at løse de fælles (kommunale) opgaver.

Alt dette kræver ledelse. Og efter min mening er det netop hvad vi har brug for mere af i kommunerne. Mere ledelse, mindre administration.

Har du flere eksempler?

Efter jeg jeg de seneste dage har læst og hørt at fremtrædende konservative (Brian Mikkelsen) og venstreministre (Helge Sander) går ind for at invitere Dansk Folkeparti med i en kommende borgerlig regering glæder jeg mig over at jeg holdt fast på min støtte til Liberal Alliance. For nu er Liberal Alliance den eneste mulighed der er tilbage for fortsat at få borgerligt styre i Danmark, men uden Dansk Folkeparti på ministerbænkene. Det tyder på at op imod halvdelen af V og K’s vælgere er imod regeringssamarbejde med Dansk Folkeparti, og deres eneste chance for at fastholde borgerligt styre i Danmark uden Dansk Folkeparti i regeringen, er at stemme på Liberal Alliance.
Skulle der være radikale eller socialdemokratiske vælgere der deler mit ønske om ikke at se Dansk Folkeparti i regering, kan de bare komme.
Naturligvis vil de fleste S, SF og RV vælgere foretrække en anden strategi, nemlig helt at vælte den borgerlige regering og få Helle Thorning og Villy Søvndahl i stedet for. Jer ønsker jeg held og lykke; desværre for jer tror jeg ikke at det kan lade sig gøre på grund af ringe ledelse, stor intern uenighed og uklar strategi på rød stue.
Hvad siger du?

Efter at jeg har valgt at støtte Liberal Alliance bliver jeg meget ofte beskyldt for at være liberalist – i den negative betydning super-liberalist. Den betegnelse må betyde at man tror at markedet skal have helt frit spil uden offentlig regering.

Alle der kender mig, ved at det er helt hen i vejret at bruge denbetagnelse på mig.

Jeg fik en fin illustration af problemstillingen i dag, hvor jeg var gæst på et af de rigtig gode hoteller i Torshavn – Hotel Färoyar. Direktøren viste stolt sin vinkælder frem (Øernes største), men fortalte mig at han havde svært ved at forstå hvorfor én person i vinmonopolet skulle bestemme hvad alle øens 48.000 beboere – herunder hotellets gæster – skulle drikke. For det er nemlig realiteten. Statsmonopolet bestemmer simpelt hen hvilke vine og hvilken spiritus der er til salg på Færøerne.

Helt absurd vil du sige, og jeg er enig.

Men det er samme absurde tankegang som tvinger de fleste danskere i Danmark til at vælge samme leverandør af velfærdsydelser, nemlig kommunen. Jeg er ikke super liberalist – jeg synes bare det er rimeligt at danskerne selv kan vælge hvem der skal yde dem den service de har krav på at få betalt af det offentlige. Hvis Folketinget beslutter at fællesskabet skal dække udgifterne ved at jeg skal have bestemte velfærdsydelser, er det OK med mig. Jeg vil bare gerne selv vælge hvordan jeg bruger pengene; herunder om jeg hellere vil bruge en privat eller en offentlig leverandør.

Er det egentlig ikke en meget sund tankegang?  Er det fair at kalde folk super liberalister bare fordi de sætter pris på at kunne vælge selv? Herunder hvilken vin de ønsker at drikke.

Anni Lomborg spørger i en kommentar til sidste blogpost hvorfor jeg stadig er med i Liberal Alliance, og jeg ved at mange spørger om det samme. Derfor svarer jeg i en selvstændig blogpost.
Der er flere grunde til at jeg er med:
1. Uanset at mange åbenbart er uenig med mig, så mener jeg stadig at LA står for noget i dansk politik, som ingen andre partier har. Og selvom det måske er lidt flot at sige at der findes fem socialdemokratier (S, SF, V, K og O), så er der dog så stor trængsel om de “lønmodtagersysnspunkter” (undskyld ordet), som de fem partier har, at jeg synes der er brug for LA som alternativ.
2. LA er mere end bare et alternativ; for mig et nødvendigt alternativ. Jeg mener at den personlige frihed er veget for meget til side for statsstyring og detailregulering. Jeg er bestemt tilhænger at statslig regulering på masser af områder, men det har taget overhånd (jeg kan godt give eksempler).
3. Jeg prøver at trække LA i retning af følgende position: Bygge på frihedsrettighederne og bruge dem til at skabe et stærkt fællesskab. Andre i partiet har en anden prioritering, og det synes jeg er OK. Jeg forlanger ikke at partiet skal afspejle mine synspunkter 100%, men jeg bruger min indflydelse til at trække det i min retning. Det synes jeg er en vigtig opgave.
4. Jeg giver ikke op fordi pressen kalder mig idiot. Jeg arbejder for det jeg synes er rigtigt; også hvis det er upopulært. Det synes jeg godt andre kunne lære af. Og selvom jeg er skuffet over meningsmålingerne, er jeg dog mere optimistisk end tidligere. LA er faktisk kun et par procent for at kunne få afgørende indflydelse på dansk politik. Rigtig mange vil takke LA, hvis partiet med de afgørende mandater kan flytte magtbalancen i Folketinget, og det vil i praksis sige at give flere partier indflydelse end nu.
5. Og så vil jeg ikke nægte at jeg synes jeg har pligt til at bakke Anders Samuelsen op. Han har vist noget af det flotteste lederskab, som nogen dansk politiker har præsteret i mange år. Han skal bare ha chancen.
Det var de vigtigste grunde. Jeg glæder mig til at høre dine kommentarer.

Mens jeg skriver dette viser afstemningen tilhøjre at 39 % af de 233 der har stemt, siger at der er mest brug for et parti der fremmer fornyelse (innovation) overalt i samfundet. Det synes jeg er dybt interessant, for ingen partier bejler til den position!

Næstflest (27 %) efterlyser et parti der arbejder både for større frihed og stærkere samfundsansvar. Også det er interessant, for det er præcis det, jeg tror at Anders Samuelsen søger at skabe med Liberal Alliance! Og partiet får fortsat under én procent af stemmerne i meningsmålingerne. Det kan måske skyldes at borgerne tror at Liberal Alliance er et ægte liberalt parti – den rne vare. Den ønsker åbenbart 10 % af de der har stemt.

14 % ønsker et parti der skaber større lighed i samfundet – og skal man tro politikerne, er det hvad op imod to tredjedele ønsker. De der stemmer, mener åbenbart ikke at politikerne gør det de siger?

De sidste 9 % efterlyser et parti der arbejder for bedre offentlig service for alle.

Resultatet kan tolkes på flere måder. Hvordan vil du tolke det?

Adskillige journalister har bedt mig kommentere filmen om Ny Alliance, der vises på DR i aften. Jeg så filmen i går og må indrømme at det var med en dårlig smag i munden: Filmen kalder sig en dokumentar, men er helt tydeligt et partsindlæg til fordel for instruktørens to venner, Naser Khader og Rasmus Jønsson. Jeg kan ikke genkende det billede, filmen tegner af Naser, Gitte og Anders samt Rasmus Jønsson, som iøvrigt har en langt mere fremtrædende rolle i filmen end han havde i virkeligheden. Der var en grund til at han blev vraget som spindoktor til fordel for Ulla Østergaard.

Men for at være konstruktiv: Filmen er god at lære af:

1. Den viser hvordan manglende ledelse kan ødelægge selv det bedste projekt.
2. Den viser hvordan uenighed i ledelsen kan ødelægge selv det bedste projekt.
3. Den viser hvorfor succesen i starten af projektet var dødsens farlig: Alle andre var enige om at pille projektet ned, og ledelsen af Ny Alliance gjorde det let for dem at gøre det.
4. Den viser hvor stor magt pressen har og hvor kyniske journalister er blevet i jagten på historier.
5. Den viser hvordan både dårlige og gode kræfter trækkes med i sølet af et mislykket projekt.
6. Den viser hvor svært det er at starte et nyt parti. Hvordan kan Borgerligt Centrum nogensinde magte det?
7. Den viser hvor meget man i en film kan manipulere med det faktiske forløb.

Se filmen i aften og dan dig din egen mening. Del den gerne med os andre her på bloggen.

I disse dage bliver jeg bestandig spurgt hvorfor jeg er så dum at fortsætte med at støtte Liberal Alliance (LA). Se bare nogle af kommentarerne til de foregående blogposter. Erkend nu at det er håbløst, sagde en god ven til mig i går.

Måske har han ret, men prøv lige at overveje konsekvensen hvis han har ret:

Med den nuværende opposition er der efter min mening ingen reel chance for at S/SF/RV støttet af Enhedslisten (rød blok) kan opnå flertal ved et kommende valg. Og med al respekt for Simon Emil Amnitzbøl og hans projekt er der ingen reel chance for at Borgerligt Centrum kommer i Folketinget. Alene omkostningerne til at samle 21.000 gyldige underskrifter og bygge partiet op, vil kvæle projektet ligesom det skete for Liberalisterne der havde langt stærkere ressourcer i ryggen.

Min analyse er derfor at vi kan se frem til VKO styre i de næste syv år, hvis vi blot lader stå til.

Om syv år nærmer jeg mig 70 år, og det perspektiv (7 yderligere år med VKO styre) har jeg det dårligt med. Ikke fordi jeg har noget imod en borgerlig regering, men fordi præcis en VK regering med et stort støtteparti (O) giver støttepartiet et magtmonopol og sætter 49 % af befolkningen uden for indflydelse (tilhængere af rød blok). Støttepartiets magtmonopol opstår fordi VK-regeringen naturligt vil klæbe til magten (ministerposter med alt det der følger), hvilket jeg synes er menneskeligt.

Situationen kan kun ændres hvis nogen formår at flytte borgerlige (VK) vælgere væk fra VKO sådan at VKO ikke mere har flertal. Den opgave kan kun et borgerligt parti løse ved at appellere til de borgerlige vælgere der fortsat gerne ser borgerlig politik, men som gerne vil inddrage flere end Dansk Folkeparti i den. Derfor skal Liberal Alliance være et borgerligt parti – ellers lykkes det ikke. Personligt så jeg hellere at LA placerede sig imellem blokkene, men den strategi har bare ingen gang på jorden, hvis man gerne vil flytte VK vælgere. Derfor støtter jeg LA som borgerligt parti.

Når vi flytter en borgerlig (VK) vælger til LA, danner vi altså grundlag for et bredere samarbejde – også med RV, S og SF, hvis de vil være med. Det er dette bredere samarbejde jeg ønsker.

Hvis en radikal eller S vælger ønsker det samme som jeg gør – altså et bredere samarbejde – skal han eller hun bide i det sure æble og stemme på LA – også selvom der er dele af partiprogrammet som han eller hun måske er uenige i. Det hjælper ikke til at fjerne VKO flertallet, men det giver LA større politisk vægt i forhold til Dansk Folkeparti og øger dermed chancen for at folkestyre der arbejder bedre sammen.

At genopbygge LA er ikke nogen let opgave – både VKO og naturligvis rød blok vil være imod. LA vil have meget få venner. Måske lykkes det og måske lykkes det ikke, men for mig er alternativet så ringe at jeg bare er nødt til at forsøge.

Første skridt er et tro på at det kan lykkes. Det gjorde jeg ikke med Naser Khader som politisk leder – uanset hans kvaliteter som jeg fortsat har stor respekt for. Men med Anders Samuelsen vil jeg gerne give projektet en chance. Derfor.

Selvom jeg som nævnt kun har været “menigt medlem” af partiet siden folketingsvalget i november 2006, så har jeg dog fulgt godt med på de indre linjer. Flere har opfordret mig til at komme med en vurdering af, hvad der gik galt og hvad der skal ske. Den kommer her:

Min oplevelse er at ledelse er den egentlige årsag til at Liberal Alliance er i en meget svag position i dag – ikke grundlæggende uenighed om politikken. Ledelsen i Ny og siden Liberal Alliance (herefter bare LA) havde to grundlæggende problemer fra begyndelsen: 1) De tre stiftere var simpelt hen ikke enige om hvordan opgaven skulle løses, og 2) Naser var på en gang både en svag og en egenrådig leder. Svag ledelse betød bl.a. at der aldrig blev skåret igennem uenigheden. Egenrådig betød bl.a. at der blev ansat folk til partiorganisationen som var forkert valgt til jobbet. LA kom derfor til at lide af både politisk uklarhed og ineffektiv organisation på samme tid. Det kunne de andre nøglepersoner selvfølgeligt godt have gjort mere for at rette op på og dermed bærer Naser naturligvis ikke hele ansvaret for at ledelsen var dårlig.

Nasers afgang sætter af gode grunde partiet i en helt ny situation fordi der nu ikke er flere undskyldninger i form af uenighed i ledelsen eller dårlig ledelse. Nu har Anders tøjlerne; han har fuld opbakning i Hovedbestyrelsen og fra landsformanden, så nu skal organisationen fungere og nu skal de politiske udmeldinger være klare sådan at vælgerne kan være trygge ved hvad de får fra Liberal Alliance.

Det tror jeg også at de bliver. Med to mandater som ikke engang er nødvendige for at danne flertal, er det naturligvis begrænset hvor megen indflydelse LA kan få, selv med en dygtig politisk ledelse. Derfor venter jeg ikke mirakler – det ville være urimeligt. Som en af dem der går ind for et socialt ansvarligt liberalt samfund, finder jeg stadig at LA er det eneste relevante sted at være. Derfor vil jeg fortsat støtte partiet. Jeg vil være med til at finde løsninger for Danmark som peger fremad. Jeg er overbevist om at småjusteringer af den måde vi indrettede os på i industrisamfundet, ikke er nok.

Jeg tror vi vil se en periode med langsomt stigende tilslutning til LA. I løbet af foråret kommer partiet tilbage på 2 % og senere når LA de 2,8 % af stemmerne som partiet fik ved Folketingsvalget. Det skulle være muligt fordi min fornemmelse er at 10 – 20 % af vælgerne går ind for den samfundsvision som jeg tror partiet har: Et socialt ansvarligt liberalt samfund der ikke er bundet af fortidige ideologier, men som tør se fremtiden i øjnene og handle derefter. For mig indebærer det at vi tager os bedre af de svageste, men overlader til flere af de der godt kan klare sig selv, at gøre det. Jeg håber på mindre formynderi og større ansvarlighed. Jeg håber at vi vil engagere os med samme energi i fattigdomsbekæmpelse og miljøproblemer ude i verden, som vi siden 2001 har engageret os i den militære kamp imod terror. Jeg håber at Danmark bliver et bedre sted for folk der bygger virksomheder op og de der gør en ekstra indsats, fordi den velstand de skaber, kommer hele samfundet til gode. Og så håber jeg på at vores samfund igen bliver imødekommende over for mennesker med anden kultur end flertallets (og min).

I dag kom meddelelsen om at Naser Khader ikke mere ønsker at være politisk leder for Ny Alliance og derfor forlader partiet til fordel for en position som løsgænger. Jeg er blevet overfaldet med spørgsmål fra alle sider selvom jeg formelt “bare” er menigt medlem af partiet.

Jeg beklager at Naser forlader Ny Alliance, men jeg beklager ikke at han går som politisk leder. Det har mange forsøgt at få ham til at gøre i lang tid. Det var flot at Naser, Gitte og Anders turde bryde ud af deres partier for at stifte Liberal (Ny) Alliance i 2006. De løb en stor risiko, de arbejdede hårdt og gjorde deres bedste. Men for Naser var det bedste ikke godt nok til jobbet som partileder. Som han selv skriver i sin pressemeddelelse var han ikke nogen god partileder. Trist at han først erkender det nu.

I den situation ville det rigtige være at Naser havde byttet jobbet som politisk leder med Anders Samuelsen og var fortsat som folketingsmedlem med ansvar for de værdiområder, som han brænder for. Ingen i partiet har mig bekendt nogensinde talt Naser imod når han har argumenteret for de værdier han brænder for. Derfor er det trist at Naser nu finder det nødvendigt at begrunde sin afgang med at han ikke mere kan gå ind for partiets politik. Det ved han nemlig godt selv er forkert. Liberal Alliance har netop den ansvarlige, liberale politik, som Naser siger at han går ind for. Den er jeg overbevist om at Anders Samuelsen, Willum Christensen, Leif Mikkelsen og Hovedbestyrelsen fortsat står bag, og jeg er ikke i tvivl om at det netop er den politik der er brug for i Danmark i de kommende år.

Nasers afgang gør mig forsigtigt optimistisk mht. fremtiden for ansvarlige liberale grundholdninger på Christiansborg. Liberal Alliance er jo ikke meget andet end det Venstre, vi kendte under Uffe Ellemann. Dengang var frisindet vigtigere end meningsmålingerne. Dengang turde Venstre tage et standpunkt selvom det stødte nogle vælgere væk. Dengang var Venstre troværdig. Derfor er enhver snak om at Liberal Alliance er blevet et “superliberalt” eller “liberalistisk” parti noget vrøvl, og for Nasers vedkommende ligner det mest af alt en rigtig dårlig undskyldning. Jeg tror bestemt at det vil lykkes Anders og resten af partiledelsen at skabe forståelse for at vi i Danmark skal have et ansvarligt, liberalt parti – og det er noget helt andet end et “liberalistisk” eller “superliberalt” parti.