Thyra Frank, Plejehjemmet Lotte og UNBOSS

Jeg vil starte 2013 med en hyldest til Thyra Frank for hendes indsats for en ny form for ledelse i det offentlige. Efter min opfattelse er Thyra Franks ledelse af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg simpelt hen banebrydende for ledelse i det offentlige.

For mig at se er det mest bemærkelsesværdige ved Thyra Franks indsats:

  1. At hun turde sætte plehjemmets formål over alt andet. Og formålet var at danne et hjem for beboerne, hvor de kunne få størst mulig livsglæde i den sidste periode af deres liv. Det var vigtigere end kommunale regler og dokumentationskrav, sædvaner og fagforeningspolitik.
  2. At hun turde tage opgøret med de stærke interessegrupper (især kommunal administration og fagforeninger) der findes omkring et plejehjem.
  3. At hun var i stand til at engagere beboere, medarbejdere, tidligere medarbejdere, pårørende og andre i den opgave det er at drive plejehjemmet.
  4. At hun ledede gennem sit eksempel og gennem den tillid hun viste medarbejderne, fremfor med strukturer og magt.
  5. At hun formulerede en ledelsesfilosofi der i al sin enkelhed er universelt anvendelig ved ledelse af al form for offentlig virksomhed.

Jeg er ikke sikker på at plejehjemmet Lotte eksisterer i sin nuværende form om ti år. Hertil er embedsmændenes og fagforeningernes interesser i at lægge eksperimentet død, for stærke. Kritikerne vil sige: Hvad sagde vi? Plejehjemmet Lotte eksisterede kun på grund af karismatisk leder; når hun er væk, falder korthuset sammen. Den har jeg hørt før. Sådan sagde folk også da revolutionen i Oticon blev officielt afblæst ti år efter at den fandt sted.

Thyra Franks indsats rækker imidlertid langt videre end et enkelt plejehjem. Hendes ledelsesform er allerede blevet kult i flere andre lande (Norge, Sverige, USA) og selvom nutidens bureaukrater og organisationer gør alt for at slå eksperimentet i hjel, bliver det ikke glemt i Danmark.

Jeg opfatter plejehjemmet Lotte som det måske fineste eksempel på en virksomhed der er blevet UNBOSS’et. Formålet er kommet derhen hvor det hører til, nemlig før alt andet. Plehjemmet Lotte er en stor ubegrænset organisation bestående af pårørende, frivillige og andre, der deler passionen for bedre ledelse i det offentlige. Og alle disse mennesker er involveret og engageret fordi de brænder for ideen; ikke fordi nogen betaler dem for det.

Vil du vide mere, så kan jeg varmt anbefale Jette Meier Carlsens fremragende bog om Thyra Frank: Livsglæde og stjernestunder, Gyldendal 2010.

Og så et efterskrift om Thyra Frank og Liberal Alliance:

Når jeg har talt med folk om Thyra Frank siger mange at de ikke forstår at hun kan sidde i Folketinget for Liberal Alliance. Hvordan kan Thyras humanistiske sindelag forenes med det parti, som de opfatter som ultra liberalt?

Det er fordi folks opfattelse af Liberal Alliance er falsk. Ledelsen i Liberal Alliance deler præcis de samme humanistiske værdier som Thyra Frank. Liberal Alliance er præcis lige så træt af bureaukrati og centralisering som Thyra Frank. Liberal Alliance er lige så kritisk over for spild af offentlige midler til irrelevant og til tider inkompetent offentlig ledelse som Thyra Frank. Og Liberal Alliance deler til fulde Thyra Franks passion for at alle mennesker har ret til et godt liv før døden.

Godt nytår!

Valg 2011: Iværksættere

Alle partier er enige om at Danmark skal ha flere iværksættere, og allerhelst vækstiværksættere som starter videnvirksomheder med stort potentiale. Al respekt for den der åbner en grøntforretning, men Danmark skal leve af en anden type iværksættere. Jeg har startet ca 25 virksomheder; hele tre i år.

I går kunne TV2 meddele at halvdelen af iværksætterne åbenbart stemmer Liberal Alliance. Det kan ikke overraske nogen: De ønsker åbenbart lavere skat på arbejde, lavere selskabskat, større frihed, mindre bureaukrati og mere for pengene i det offentlige og selvfølgelig mere vækst. Præcis de ting der gør det attraktivt at starte virksomhed.

Er det ikke netop det, vi andre også har brug for?

Og så en anden statistik som måske udtrykker det samme: Blandt førstegangsvælgerne er Liberal Alliance det næststørste parti (efter Radikale). Unge mennesker er træt af et samfund der begrænser deres udfoldelsesmuligheder i stedet for at bakke dem op. Og de ønsker ikke at betale regningen for at vi finansierer vores overforbrug ved at optage lån som de skal betale tilbage. Det forstår jeg sådan set godt.

Hvad siger du? Skriv en kommentar.

Valg 2011 Årsopgørelsen

I går fik jeg min årsopgørelse 2010 fra SKAT. Den fylder fire tætskrevne sider og jeg skal åbenbart betale 61.980 kr i restskat inkl. procenttillæg efter modregning af overskydende AM-bidrag. Det gør jeg så.

Efter duellen mellem Lars Løkke og Helle Thorning i aftes gik jeg alligevel i gang med at finde ud af hvordan SKAT mon var kommet til det resultat. Jeg troede faktisk at jeg allerede havde betalt det jeg skulle.

Forsiden kom jeg forholdsvis let igennem: lønindkomst, honorarer, multimedier (det har jeg nu ikke haft), gruppelivsfordikring, renteindtægter, beskæftigelsesfradrag osv. Det er trods alt til at forstå.

Så kom skatteberegningen: bundskat, topskat, arbejdsmarkedsbidrag, sundhedsbidrag, kommuneskat, kirkeskat, nedslag for beskatning over 51,50%, skat af aktieindkomst, tre forskellige procenter af personfradrag og ejendomsværdiskat gav tilsammen en skat på 55 % af min skattepligtige indkomst. Jeg håber SKAT har regnet rigtigt, for jeg kan ikke kontrollere regnestykket.

Årsopgørelsen fortæller at jeg skal betale 6,2% af den for lidt betalte skat i renter. Det er godt nok højt når jeg kun får højst 1% i rente i banken. Havde jeg vidst at jeg åbenbart skylder SKAT penge, kunne jeg have betalt beløbet for længe siden uden rente.

Der gælder åbenbart også en regel at når topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. bliver kompensationen (grøn check) nedsat med 7,5% af dette grundlag. Hvad mon det betyder? Jeg prøver at regne kompensationen ud; den udgør et stort beløb (kompensation for hvad?), men så fortæller årsopgørelsen at kompensationen højst kan nedsættes med 1.300 kr. Nå, så ved jeg det.

Topskatten beregnes ved at lægge en række ting sammen og trække andre fra. Til topskattegrundlaget lægges positiv nettokapitalindkomst over et grundbeløb på 40.000 kr og så er der særlige regler for overførsel mellem ægtefæller og fordeling af tpskatten mellem ægtefæller.

Jeg giver op! Og så er jeg ikke engang kommet til specifikationen af arbejdsmarkedsbidrag.

Nu spørger jeg så: Hvad skal dette til for? Hvad er det for et system jeg er del af, hvor jeg ikke forstår hvordan min skat beregnes og ikke kan kontrollere regnestykket. Det er 55% af alt hvad jeg tjener. Det er absurd.

Derfor går jeg ind for 40% flad skat på al indkomst over et bundfradrag. Punktum.

Valg 2011: Frihed

Indrømmet: Økonomien er afgørende i dette valg. Vi skal have en regering der skaber varig vækst og velstand; ikke bare kortsigtede boligpakker som er ren kosmetik.

Men jeg synes også at andre ting er vigtige.

For eksempel frihed. Tidligere tænkte jeg ikke så meget over det, men efterhånden er det gået op for mig, hvor megen unødvendig regulering vi har fået. Altsammen i den gode sags tjeneste, men langt udover hvad der er nødvendigt.

Jeg har en skov, men jeg kan ikke grave et vandhul eller en grøft uden forudgående tilladelse fra myndighederne. Jeg kan heller ikke lave en vildtager så der er mere foder til dyrene om vinteren. For slet ikke at tale om et redskabsskur over ti kvadratmeter eller en redekasse til ænderne.

Tænk hvad det koster i administration. Sagsbehandlere, eksperter, høring, offentliggørelse, korrespondance, klagesystem. Hvem gavner det egentlig?

Og så kan jeg naturligvis ikke have en hobbykniv i bilen, jeg kan ikke holde hund af bestemte racer, mine børn må ikke gifte sig med en udlænding og jeg kan blive ved.

Selvfølgelig er der mange fornuftige regler som er begrundet i at vi borgere ikke må gøre ting der skader andre. Helt OK. Men rigtig mange regler kan ikke begrundes sådan. De er udtryk for at Folketingets flertal synes at de ved bedre end borgerne, hvad der er godt for os. Det vender jeg mig imod, og derfor støtter jeg partier der vil arbejde for større frihed og mindre regulering – selvfølgelig med det ansvar der følger med.

Giv os nogle flere eksempler på overflødige regler. Skriv en kommentar.

Valg 2011: Politiker ægtefælle

Min kone, Vibeke Riemer, stiller op til Folketinget i Vestjyllands Storkreds for Liberal Alliance. Se www.vibekeriemer.dk.

Det er en mærkelig fornemmelse for mig bare at følge med i kulissen når man har prøvet selv at være i front. Spændende at følge debatten og lytte til argumenterne. Jeg synes hun er modig som 64 årig at stille op for et parti, der er mest populært blandt yngre mænd. Men det er en god idé at hun stiller op for Liberal Alliance er efter min mening ikke et parti fortrinsvis for yngre mænd i arbejde. Det er et parti der arbejder for et rigere samfund (vækst), et samfund med større frihed, et samfund hvor staten bestemmer mindre og mere er overladt til os borgere, og et parti der vil fjerne bureaukrati og overflødig kontrol i det offentlige.

Det program burde tiltale hele befolkningen; ikke mindst kvinderne og ikke mindst de ældre. Jeg håber at du vil stemme på Liberal Alliance og på Vibeke, hvis du bor i Storkreds Vestjylland. Hun vil være et stort aktiv i Folketinget.

Følg med i Vibekes blog på www.vibekeriemer.dk.

Valg 2011: Velstand

Rød og blå blok kappes om at bruge penge. Renovere skoler, 10.000 uddannelsespladser, max 30 minutters ventetid på skadestuen, tilskud og puljer til alt mellem himmel og jord. Hver gang politikerne vil bruge en milliard koster det en gennemsnits husstand 500 kr i runde tal.

Alle de penge skal komme et sted fra, og det sted er erhvervslivet; nærmere bestemt de virksomheder der producerer varer og tjenesteydelser til eksport.

Tænk fx på en dansk eksportvirksomhed med 100 medarbejdere. Den omsætter for 100 Mkr og tjener 10 millioner før skat til ejerne, hvis den går godt. Hvor meget tror du egentlig en sådan en virksomhed leverer til samfundet i form af  skatter og afgifter hvert år? 5 millioner? 10 millioner, 20 millioner?

Svaret er ca. 50 millioner. De 30 er den skat virksomheden opkræver af medarbejdernes løn. De 14 er moms, andre afgifter og skatter fra de underleverancer som virksomheden køber. De 2½ million er selskabsskatten af overskuddet og ca 3½ million er den skat ejerne betaler når de tager overskuddet ud som udbytte.

S og SF vil beskatte de højeste indkomster højere. Millionærskatten til ejeren kan måske give nogle hundrede tusinde ekstra. Men hvis det betyder at ejeren starter sin næste virksomhed i udlandet, er det en dårlig forretning. Samfundet tjener nogle hundrede tusind, men taber 50 millioner. Plus at 100 medarbejdere mister deres job.

Det er den udvikling Danmark er inde i, og det bliver kun værre. Vi har mistet 200.000 jobs i det private erhvervsliv de seneste år og det er fordi det ikke er attraktivt at skabe nye jobs i Danmark. Der er undtagelser, men tendensen er klar: Vi mister de indtægter som politikerne kappes om at bruge på sundhed, uddannelse, miljø og andre “vindersager“.

Jeg er bestyrelsesformand for Grundfos med 17.000 medarbejdere og en omsætning på 20 milliarder. Heldigvis har Grundfos ikke planer om at flytte, men jeg tør slet ikke tænke på hvad det ville betyde for Danmark, hvis Grundfos flyttede til udlandet. Umiddelbart vurderer jeg at det ville løbe op i 5000 tabte arbejdspladser og tabte skatter og afgifter på 3-5 milliarder hvert år når vi tager underleverandørerne med. Selskabsskatten er det mindste: Et par hundrede millioner.

Derfor bør valget først og fremmest handle om hvordan vi skaber mere vækst og flere jobs i Danmark så vi har nogle penge at bruge på velfærden. Der er kun én vej: at gøre det mere attraktivt at skabe nye jobs i Danmark og at arbejde mere. At sænke skatten på den sidst tjente krone er det vigtigste middel hertil. Umiddelbart giver det naturligvis færre penge i samfundets kasse, men allerede efter få år bliver der overskud. Det er det, økonomerne siger med beregningerne i DREAM modellen, og det er derfor det betyder rigtig meget, hvilket parti og hvilken politik du stemmer på. Velstand kommer før velfærd.

Det er trist at dette ikke er gået op for danskerne. Jeg har været med til at starte 22 virksomheder; jeg har mit på det tørre og jeg klarer mig nok, men det ærgrer mig at at dette dejlige land stille og roligt er på vej til at blive fattigere med alt det, det indebærer af social uro og problemer. Politikerne fra alle partier ved det og alligevel overbyder de hinanden med valgflæsk.

Jeg synes det er flovt. ØV! Hvad synes du? Skriv en kommentar.

Dansk Politik – hvad burde den handle om?

Jeg er ved at blive syg af dansk politik. Hvilket tidsspilde at bruge forsideplads og medietid på at drøfte om der skalvære 14 yderligere toldere på vagt og om der skal bygges de nødvendige faciliteter til dem.

Her er et bud på hvad jeg mener vi burde bruge kræfterne på:

  1. Bæredygtighed. Vi kan gøre ekstremt meget for at gøre Danmark mere bæredygtigt i form af forretningsudvikling, investeringer, incitamenter, forskning og uddannelse. Alligevl er indsatsen ukoordineret og halvhjertet. Hvis vi bruger 100 kr i år på et projekt der betaler sig tilbage på tre år, så har vi i år fire og hvert eneste år derefter noget i retning af 30 kr. pr. år til at investere yderligere i fremtiden med. Dens slags projekter er der rigtig mange af, både for private, virksomheder og det offentlige.
  2. Forskning og udvikling. Inden for alle områder af samfundet er der et kæmpe potentiale i at skabe ny viden og at udnytte den til samfundets gavn. Når Grundfos bruger 500 millioner på at udvikle næste generations cirkulationspumper (ja det koster det!) så giver det formentlig mersalg for 10 milliarder de næste 5 år plus en gigantisk energibesparelse de næste 20 år fordi pumperne er langt mere effektive end de pumper du har i kælderen. Grundfos pumper kunne spare fem procent af hele verdens elektricitetsforbrug! (ja du læste rigtigt). Og så er det noget så simpelt som pumper. Der er muligheder nok.
  3. Afbureaukratisering. Min erfaring fra de virksomheder, jeg har arbejdet i, er at man altid med en målrettet indsats kan fjerne 10% af omkostningerne uden at det går ud over arbejdsglæden eller den service, kunderne får. I det offentlige er potentialet 20% eller mere. Først og fremmest fordi uduelige og populistiske politikere (både røde og blå) overlæsser de offentlige institutioner med regler om millimeterstyring. Jeg tror ikke en pind på de aktuelle røde og blå planer for afbureaukratisering – viljen til forandring mangler. Tænk hvilken forskel hvis vi fik frigjort 100.000 eller 200.000 offentligt ansatte til arbejde der nytter noget!
  4. Frihed. Al erfaring viser at mennesker har det bedst hvis de selv kan bestemme over deres liv. Selvfølgelig skal der være grænser for friheden så fællesskabet kan fungere, men det formynder samfund vi har bygget op især i de sidste tyve år, er en farce. Det tager en af mine venner fire måneder at få lov til at bygge et skur ved hendes sommerhus, og jeg er lige ved at tro at sagsbehandlingen er lige så dyr som skuret! Er det uansvarligt at mene at jeg bedre kan prioritere hvordan jeg vil bruge mine penge, end Staten?
  5. Her er plads til dit punkt!

Jeg har ikke givet op – og jeg tror det tager mange år, inden jeg gør det. Du og jeg stemmer sikkert ikke på samme parti, men kune vi ikke blive enige om at støtte de (få) politikere der har en mening om og arbejder aktivt med de opgaver der virkelig betyder noget?

10 konsekvenser af et fattigere Danmark

Denmark er dejligt – især om sommeren. Men Danmark bliver fattigere. Relativt set. Ingen tvivl om det. På få år er vi raslet ned til en 14. plads på rangstigen og det går kun én vej ved enhver økonom. Bloggens læsere er enige. Sidst jeg gjorde afstemningen her på siden op, troede kun 11% at Danmark ville blive rigere. 14% regnede med at vi nogenlunde vil holde stand, mens resten, dvs. 75% tror vi bliver relativt fattigere.

Det får konsekvenser:

  1. Lønnen i Danmark vil falde i forhold til andre lande. Jeg gætter på 20% lavere løn i løbet af ti år. Det klarer vi nok, men vi kommer i hvert fald til at prioritere hårdere og der kommer færre penge i stats og kommunekasserne.
  2. De dygtigste rejser udenlands. For tiden har vi et nettounderskud af højtuddannede i forhold til udlandet på over 30.000 personer. Det tal gætter jeg på er vokset til 60-100.000 om ti år. Derved kommer vi til at mangle 100 milliarder eller mere at beskatte.
  3. Danmark bliver ældre. Jo vi får flere ældre, men det har ikke noget med fattigdom at gøre. Men alt andet bliver også ældre: Flere gamle biler på vejene, gamle tog på skinnerne, gamle og dårligt vedligeholdte huse, veje, kloakker, skoler, sygehuse og alt andet.
  4. Mindre kultur. Færre teatre, koncerter, udstillinger, museer, biblioteker og musikskoler. Vi har simpelt hen ikke raad.
  5. Flere arbejdsløse. Det siger sig selv. Og de der mister jobbet, vil få markant lavere understøttelse end nu. Flere vil blive tvunget til at tage hvad de kan få for simpelt hen at få mad på bordet og tag over hovedet.
  6. Flere hjemløse og fattige. Flere vil gå fra hus og hjem og være henvist til et liv på gaden. Pensioner og andre sociale ydelser bliver lavere. Heldigvis bliver der nok flere varmestuer og herberger.
  7. Færre der tager videregående uddannelser. De danske universiteters standard falder selvom man sikkert indfører brugerbetaling. Flere vælger at uddanne sig i udlandet, hvis deres forældre har råd.
  8. Større kriminalitet og uro. Berigelses og voldskriminalitet vil vokse af bitter nød. De velhavende vil forskanse sig bag pigtråd og alarmsystemer. Private vagtværn har gyldne dage.
  9. Større pres på indvandrere. Politiske partier og andre interessegrupper vil slå mønt på at gøre indvandrere og andre minoriteter til syndebukke. Det ser vi allerede i dag.
  10. Lavere ejendomspriser. Efterspørgslen efter kontor- og fabrikslokaler falder og færre har råd til at købe en god bolig. Det vil få ejendomspriserne til at rasle ned.

Går det virkelig så galt? Jeg håber det ikke og jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at skabe den modsatte udvikling, dvs. få Danmark ind i en positiv spiral. Men både regering (VKO) og opposition (S-SF-Ø) fører en politik der fastholder Danmark i den onde cirkel. Ingen lytter til økonomer og erhvervsfolk der samstemmende siger at Danmark mangler grundlæggende reformer før vi kan komme tilbage i en god cirkel.

Hvem har ansvaret? Det har du og jeg, altså danskerne, fordi vi ikke ser realiteterne i øjnene, fordi vi ikke tænker langsigtet og fordi vi dyrker gruppeegoismen som religion. Vi tror på politikernes spin og retorik. Vi tror simpelt hen på at den går nok og at andre nok skal løse problemerne for os. Det gør de ikke og jeg synes heller ikke at vi fortjener det.

Hvor galt skal det gå før danskerne vågner op?

Tak fordi I stiller op

Jeg glæder mig over det hold af spidskandidater for Liberal Alliance som har været dagens hovedhistorie i medierne. Det er folk som jeg tror vil gøre en god indsats i Folketinget, og de fortjener stor tak for at de vil stille op under de vilkår, som medierne byder politikere i Danmark.

Jeg synes at de vilkår illustreres fint af den måde kommentatorer som Helle Ib og Hans Engel også i dag gør sig morsomme over historien om mit såkaldte forslag om 40% skat på Fyn fra 2007. Det er sørgeligt at høre på! Vil du kende den virkelige historie så findes den her: http://da.wikipedia.org/wiki/Lars_Kolind

Jeg klarer fint at have betalt prisen for at stille op til Folketinget i 2007 fordi jeg har tjent de penge jeg behøver og fordi jeg ikke har en karriere at tage hensyn til. Men jeg forstår godt de erhvervsfolk der trods stor sympati for Liberal Alliances eller andre partiers programmer, har fravalgt at betale den pris der følger med at stille op til Folketinget. Jeg håber at de ligesom jeg vil gøre en indsats i andet geled hos det parti de sympatiserer med. Her er meget at gøre og der er enormt behov for at erhvervsfolk præger den politik der skal føres efter næste valg. Ellers kommer det til at se sort ud.

Har du en ide til hvordan vi kunne få flere erhvervsfolk i Folketinget?

Hvad skal indflydelsen bruges til?

Liberal Alliance er blevet godt pressestof igen. Og med god grund: Iflg seneste meningsmålinger har partiet lige så stor tilslutning som de konservative og 50% flere tilhængere end de radikale. Den fremgang skal jeg bestemt ikke tage æren for; jeg er “bare” supporter i tredje geled.

Udgangspunktet er at der efter næste valg bliver et borgerligt flertal bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det tror jeg er sandsynligt; ikke fordi VK (O) regeringen har klaret det specielt fremragende, men fordi alternativet efter min mening er langt værre: S SF planerne Fair Forandring og Fair Løsning hænger simpelt hen ikke økonomisk sammen. Deres medicin vil gøre Danmark mere sygt!

Jeg håber at Liberal Alliance vil bruge sin indflydelse til:

  1. At skabe større vækst i Danmark – bæredygtig vækst.  Det tror jeg skal ske ved at gøre det mere attraktivt at tjene penge i Danmark (40% flad skat), ved at øge offentlig og privat forskning og produktudvikling, ved at øge eksportindsatsen, herunder branding af Danmark, og ved at gøre det lettere for højtuddannede udlændinge at arbejde i Danmark.
  2. At bringe antallet af danskere på overførselsindkomst ned. For tiden har vi 800.000 danskere mellem 18 og 66 år på passiv offentlig forsørgelse, svarende til hele 800 mennesker i et lille bitte samfund som Brædstrup (godt 5.000 indbyggere). Det er vanvittigt og det afspejler et sygt system – der er langt færre end 800.000 danskere der ikke kan forsørge sig selv.
  3. At reformere den offentlige sektor. Fjerne det kontrol og styrings tyranni som Anders Fogh indførte under overskriften “new public management”: Resultatkontrakter, nøgletal, dokumentation, statistikker og kontrol der er helt ude af trit med sund fornuft. Give ledere og medarbejdere ansvar og acceptere at gode løsninger ikke altid kan forenes med millimeterretfærdighed. Hvorfor snyder (nogle) hjemmehjælpere? Ikke fordi de er onde mennesker, men fordi de er en del af et sygt system.
  4. At regulere mindre detaljeret. Jeg bliver i dårligt humør når jeg skal sætte mig ind i hundredvis af regler der gælder for at drive virksomhed. Jeg er frustreret over at jeg ikke kan kontrollere om skatten er regnet rigtigt ud på min årsopgørelse. Jeg er træt af at politikerne altid synes at tro at de er klogere end almindelige danskere.

Har du et godt råd til Anders Samuelsen?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.