Helt enkelt går den såkaldt “danske model” ud på at virksomheder og medarbejdere aftaler hvilke regler der skal gælde på arbejdsmarkedet og at vi derfor kan undgå detaljeret lovgivning om minimallønninger, arbejdstider og andre forhold. Modellen har fungeret godt fordi både arbejdsgivere og lønmodtagere har forstået at samarbejde og dialog er langt bedre for alle parter end konfrontation og konflikt. Så langt så godt.
Den danske model er under pres. Ikke fordi politikerne blander sig i urimelig grad, men fordi medarbejderne ikke er tilfreds med de klassiske fagforeninger. LO-forbundene har mistet en kvart million medlemmer på ti år eller mere end hver femte. I dag står fire ud af ti lønmodtagere uden for fagforeningerne og havde der ikke været organisationstvang på en række arbejdspladser ville tallet være højere.
LO-forbundene kæder den danske model sammen med medlemsflugten. Uden LO forbund ingen dansk model. Det er noget af en forenkling. For der er ikke noget i vejen for at medarbejderne kan aftale arbejdsvilkårene decentralt uden de klassiske LO-forbund. Fagbevægelsens problem er at den ikke skaber tilstrækkelig værdi for pengene, selvom staten via skattefradrag reelt yder 50% tilskud til kontingentet.
Fagbevægelsens retorik fremstiller fagforeningen som en kamporganisation med virksomhederne som modparter. Se fx. www.3f.dk. Hele den mentale model afspejler netop det: lovene, organisationen, økonomien. Alt! Den mentale model er forældet og derfor vil fagbevægelsen fortsætte med at miste medlemmer indtil den nye virkelighed går op for ledelsen. Det samme vil gælde de klassiske arbejdsgiverforeninger, men udviklingen vil gå langsommere.
Det 21. århundredes danske model er fortsat decentrale aftaler. Baseret samarbejde og fælles interesser frem for konfrontation. Med stor mangfoldighed og frihed mht. arbejdstid, aflønning og arbejdsforhold iøvrigt. Med en mangfoldighed af organisationer der konkurrerer om at skabe værdi for medlemmerne og sikkert også med mange medarbejdere der foretrækker at forhandle individuelt.
Det bliver rent kaos vil organisationerne sige. Det tror jeg ikke for vi er i en ny tid: I dag kan ingen arbejdsgiver komme afsted med at tilbyde urimeligt dårlige vilkår. Internettet og de sociale medier har skabt en transparens der betyder at den arbejdsgiver simpelt hen ikke vil kunne tiltrække medarbejdere.
Jeg håber at vi bliver ved med at have fagforeninger og arbejdsgiver do. i Danmark. Men det kræver et mindset der afspejler en ny dansk model. Hvordan kan vi få det? Skriv en kommentar.
Jeg har været med i frivilligt arbejde og forretning i to menneskealdre, så umiddelbart var jeg skeptisk om jeg kunne lære noget nyt af en bog om netop det. Men det kunne jeg! Og faktisk er det en rigtig god bog, som Ole Münster og Sofie Münster har skrevet om det at lede frivillige organisationer.
Vi kommer hele kompasset rundt: Ledelse, mission, vision, værdier, faglighed, fundraising, medlemsindflydelse, frivillige kontra lønnede medarbejdere osv. Og hver gang glæder jeg mig over at her er nogle folk der både selv har erfaringer og som har studeret hvad forskellige organisationer gør. De ved faktisk virkelig noget om emnet!
En ubetinget anbefaling af bogen til alle der bruger tid på ledelse af frivilligt arbejde. Simpelt hen!
Gyldendal Public, 250 kr. Er udkommet.
Normalt går jeg langt uden om konsulentbøger, altså bøger skrevet af konsulenter med det åbenbare formål at gøre reklame for forretningen. Men den her er over gennemsnittet; så meget, at jeg gerne anbefaler den.
Tore Wanscher og Andreas Rønne Nielsen har konsulentfirmaet WOGN og de præsenterer i bogen deres WOGN model (surprise) som ramme om de beslutninger en leder træffer om hvordan han eller hun vil anvende netværk. Umiddelbart ville jeg sige: Gab! Men nej, der er faktisk god substans i tankegangen: en enkel 2 gange 2 model som sætter karakteren af viden (diffus kontra fokuseret viden) over for formålet med netværket (ukendt værdi kontra kendt værdi).
2 gange 2 giver fire muligheder; her fire forskellige arketyper af netværk: tænketanken, innovationsnetværket, markedspladsen og praksisfællesskabet. Bogen forklarer hvordan de fire typer af netværk er væsensforskellige og også kræver en forskellig form for ledelse (facilitering). Det har jeg faktisk ikke tænkt over før, og jeg har efterhånden været med i rigtig mange netværk.
For mig sætter bogen ord og struktur på noget jeg nok fornemmede, men ikke rigtig havde opdaget. Og så glæder jeg mig over en ualmindelig god grafisk tilrettelæggelse og kvalitet af diagrammer, som grafisk designer Denise Burt har stået for. Fremragende arbejde, simpelt hen.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 112 s, 325 kr. Er udkommet.
I øjeblikket sparer stat og kommuner overalt hvor de kan og resultatet er at næsten alt hvad der ikke er strengt nødvendigt for driften, spares væk. Især alle former for udviklingsprojekter hvori man inddrager borgere og “eksperter” udefra. Hvad sker der ved at et planlagt projekt for bedre ernæring og mere motion for overvægtige unge spares væk? Intet på kort sigt, og derfor spares netop sådanne ikke strengt nødvendige projekter væk. De betragtes som en luksus som er forbeholdt gode tider.
Modsat de private virksomheder jeg er engageret i. Grundfos sparede 2.000 stillinger eller 15 % af medarbejderstaben da krisen strammede til. Det gjorde rigtig ondt. Men ét sted blev der ikke sparet: Forskning og udvikling. Og selvom pumper er forholdsvis simple produkter havde Grundfos midt i den værste krise fortsat 800 medarbejdere der arbejdede med nye teknologier, nye løsninger og nye produkter. Som bestyrelsesformand Niels Due Jensen sagde: Netop i en krise er det allermest nødvendigt at forny os og blive endnu bedre til at løse den opgave vi har påtaget os. Visionært!
Hvor er de 800 medarbejdere der arbejder med at gøre kommunernes service og pleje for de ældre, bedre? Ældrepleje er mindst ti gange mere kompliceret end vandpumper og alligevel yder det offentlige langt fra samme indsats for at forske og udvikle bedre løsninger og teknologier. Region Syddanmark er stolt over at kunne anvende ca 25 Mkr. om året til en treårig satsning på velfærdsteknologi – og det er et rigtig godt initiativ (Welfare Tech Region). Men 25 Mkr. til en sektor der beskæftiger over 25.000 menneker alene i den region? Det er en dråbe i havet i forhold til den milliard som Grundfos skal bruge i år til udvikling af bedre pumper!
Prioriterer vi rigtigt – og hvorfor ikke? Skriv en kommentar!
Strengt taget burde bogen om Asger Aamund nok have været omtalt for et år siden, men nu fås den tilmed med kæmpe rabat (pris kun 100 kr iflg Arnold Busck hjemmeside).
Bogen er en af de mest interessante biografier af danske erhvervsfolk som jeg har læst. Ikke bare er Asger Aamund en interessant person at lære nærmere at kende, men i modsætning til mange andre biografier så er denne her buanceret. Den er skrevet med stor respekt for hvad Asger Aamund har udrettet, men den stiller også spørgsmålstegn der hvor det er berettiget. En rigtig god bog som jeg kan anbefale varmt!
Gyldendal Business, udkom 2009. Oprindelig pris 300 kr.
Jeg læser rigtig mange bøger og bunken af hvad jeg gerne vil læse, er høj. Men da Allan Levann og Mikael Trolles nye bog “Den store præstation” kom, lagde jeg bunken til side. Den måtte jeg læse nu.
Det var der god grund til, for bogen er spændende og nyskabende på den måde at den behandler et emne som ikke er fortærsket af andre, i hvert fald ikke på dansk. Bogen indeholder megen ny information (for mig, i det mindste) og jeg anbefaler den ubetinget!
Emnet er hvordan man gør sig mere umage. Perspektivet er både personligt (hvad kan jeg selv gøre) og organisatorisk (hvad kan en leder gøre). Den må blive en bestseller.
Gyldendal Business, 300 kr, er udkommet
Tina Magaard har samlet en række vægtige indlæg om hvordan “ånd” kommer ind i ledelse i sin bog: Ledelse og Spiritualitet”. Det er ikke nogen letlæst bog og jeg må indrømme at jeg kørte fast nogen gange under læsningen. Men hvis du kommer igennem bogen vil du have stiftet bekendtskab med en lang række aspekter af emnet; ikke alene fra de “frelste”, men fra vidt forskellig side. Jeg lagde bl.a. mærke til et rigtig godt afsnit af professor emeritus Peter Pruzan der på 17 sider sammenfatter sin netop udkomne bog om emnet (Ledelse med visdom – omtalt har på bloggen i januar). Ikke at det befrier en for at læse den fulde bog, men man kommer langt på de 17 sider! Andre væsentlige indlæg er skrevet af Dr. Theol Viggo Mortensen og professor Steen Hildebrandt.
Anbefales varmt
Gyldendal Business 300 kr (vejl.) – er udkommet.
Hvad skal danske virksomheder leve af i fremtiden? Hvad bliver vores vigtigste styrkepositioner i den globale konkurrence med USA og nye økonomier som Kina og Indien?
Det har LeaderLab sat sig for at finde ud af. Vi starter 17. juni et nyt ledelsesnetværk som jeg er medinitiativtager til. Ledelsesnetværk er der nok af. Min erfaring er at de ofte bliver nationale kaffeklubber, der ikke flytter og inspirerer nok. Vi er derfor i gang med at samle de bedste hoveder til dette netværk og sætter det første år fokus på det nye lederskab under overskriften ‘Social Business Innovation’.
En åben, transparent og global verden tvinger os til at gentænke den måde vi skaber forretning, den måde vi organiserer os på og den måde vi leder på. Simpelt hen.
Du kan se en lille introvideo om Social business innovation her:
http://www.youtube.com/watch?v=3xHFfLTgjJI
Fremtidens vindervirksomheder vil minde mere om bevægelser der står og falder med deres evne til at involvere, inspirere og begejstre medarbejdere, kunder og omverdenen i deres sag. Men hvordan forbereder vi os mental og ledelsesmæssigt på denne forandring og hvordan håndterer vi åbenhed i praksis?
Du kan læse mere om netværket som allerede har opbakning fra progressive og højt placerede ledere fra bl.a. LEGO, Novo Nordisk, DR, Carlsberg, Wonderfull Copenhagen, Novozymes og Coloplast her: http://www.leaderlab.com
I denne uge mødtes jeg med en række revisorer for nogle af landets største virksomheder. De sagde noget virkelig tankevækkende: At HR-funktionen sammenlignet med alle andre dele af virksomhederne udmærkede sig ved at mangle systematik, ordentlige processer, ordentlige redskaber (fx personanalyser) og fokus på kerneforretningen. Hvis virksomhederne styrede deres produktion eller kvalitet på samme måde som HR så ville vi ikke have mange virksomheder i Danmark!
Er det rigtigt? Og hvorfor er det rigtigt?
Jeg bad Helle Egdal, cand. merc. og chefkonsulent i PeopleTools (www.peopletools.dk) om at anmelde Gitte Mandrups nye bog:
Hvad holder linjelederen vågen om natten? Med spørgsmål af denne type udfordrer Gitte Mandrup HR professionelle til at handle mere forretningsorienteret og bidrage til organisatoriske præstationer og ambitiøse resultater.
HR Business Partner (HRBP) modellen behandles systematisk, som svar på ”hvordan” det sker i praksis. Som læser bliver jeg undervejs forledt til at tro, at HRBP er eneste model for forretningsorienteret HR. Men så befrier forfatteren klædeligt læseren: Lad sund fornuft og pragmatisme være ledetråde for den enkelte virksomhed. Selv læst med kritiske øjne er det min overbevisning, at enhver HR funktion vil finde bogens perspektiver udfordrende for egen praksis. Det forudsætter mod til den åbne debat og at tage konsekvenserne af svarene – eksempelvis:
-
Har forretningen den HR-funktion, de fortjener?
-
Rummer HRs portefølje egenudviklede ”lækre” aktiviteter, som ikke tager direkte afsæt i efterspørgsel fra linien?
-
Har HR overskud til at ”holde fingeren på pulsen” i forhold til forretningen ve og vel og kan handle adræt derefter?
-
Kender HR de forretningsmæssige nøgletal, som ”menneskesiden” kan yde indflydelse på?
Et velskrevet bidrag til debatten om at ændre HRs fokus fra ”indefra og ud” til ”udefra og ind” i virksomhederne – fyldt med gode cases og praktiske anvisninger til at overvinde barrierer hos topcheferne, linieledererne og HR-professionelle for at opnå det perfekte partnerskab!
Personligt vil jeg se frem en fortsættelse, hvor samspil med øvrige supportfunktioner (IT, økonomi og kommunikation) forenes til gavn for forretningens bedste.
Gitte Mandrup i bogen Perfekt Partnerskab -Forretningsorienteret HR i praksis.
Gyldendal Business – er udkommet.
