Embrace globalization – don’t fight it!

Copenhagen Airport is the stage of two labor conflicts: 1) SAS cabin crews object to being transferred to a subsidiary with less favorable working conditions, and 2) Danish labor unions object to Ryanair’s policy of not negotiating with unions. Labor unions protect current privileges while airlines strive for lower costs. A classical conflict which builds on the assumption that employees and employers have opposite interests. Behind both conflicts is the increasing globalization of the labor market: Why should airlines pay more for a Danish cabin attendant that does the same job as a Latvian colleague who is willing to work for maybe 50% salary?

I don’t think labor unions can successfully meet the challenge of globalization with conflict: Companies constantly strive to be competitive and therefore they  employ the people who add most value. Competition is the main source of wealth: Just think of how steeply airfares have dropped over the last ten years, and how many people have therefore now been able to travel.

Ryanair offers a lousy employment package from a Danish point of view and therefore probably no Danes will apply for jobs in Ryanair as long as they have unemployment benefits that are more generous. This is fair. Fortunately for Ryanair there are thousands of people from less privileged countries who will go out of their way to work for Ryanair. This is also fair.

The Danish labor unions meet both the Ryanair and SAS challenges with conflict. Why not embrace them instead? Why not meet the airlines with dialogue? Ryanair won’t talk, so leave them alone and they will probably fail to get any Danish cabin attendants. Bad luck for them. But SAS and others will be highly interested in working together with unions to find new and innovative ways to create more value by collaborating better: providing better service, eliminating waste, responding faster to changes, reducing costs, coping with sickness, reducing turn-around times and -costs, and more. New solutions don’t emerge in a climate of conflict; they grow out of mutual respect and trust. Such collaboration will lead to more value generated per working hour and a both a good company and a good union make sure that the gains are shared fairly. That’s embracing globalization and that’s what labor unions should do.

Utopia?

Tillykke SAS – nu skal vi videre!

Hvad ville SAS gøre, hvis de var en UNBOSS virksomhed? Det spørgsmål har jeg fået mange gange mens bølgerne er gået højt. Lad os prøve at svare i fællesskab. Her er mit udspil:

Der er tre grundelementer i UNBOSS: 1. Formål over bundlinje, 2. Engager alle de der går ind for formålet, og 3. Erstat traditionel hierarkisk ledelse med mekanismer.

1. Formål over bundlinje: SAS skal selvfølgelig tjene penge; mange penge for at have råd til at investere i nye fly, nye ruter og bedre service. Men tænk hvis vi formulerede SAS opgave anderledes: At bidrage til at vi skandinaver kan komme ud i verden hurtigt, billigt, komfortabelt og bæredygtigt. Eller kortere: At globalisere Skandinavien.

Forestil dig at SAS valgte det formål og fokuserede alt hvad de gjorde, på netop det: At yde en afgørende indsats for at globalisere Skandinavien.

2. Engagér alle der går ind for formålet: Så ville SAS pludselig have mange venner:

Hvem brænder for at SAS skal tjene penge? Aktionærerne og ikke mange andre.

Hvem brænder for at globalisere Skandinavien? Det gør erhvervslivet, folketinget, kommunerne, og en stor del af befolkningen. Ja hvem brænder ikke for den sag? Uden gode flyforbindelser, ingen nye virksomheder og ingen nye jobs. Ingen store konferencer og ingen udvikling.

SAS kunne få rigtig mange nye venner med det rigtige formål. I UNBOSS kalder vi det den ubegrænsede organisation. Men i en ubegrænseto organisation duer traditionel ledelse ikke. Der skal noget helt andet til:

3. Mekanismer i stedet for hierarki og magt. Det netop overståede “forhandlingsforløb” er prototypen på traditionel industriel, magtbaseret og hierarkisk tankegang: Acceptér disse arbejdsvilkår eller vi lukker!

Et UNBOSS SAS ville gøre noget andet: Droppe årtiers tradition for at ansatte og ledelse er modspillere og erstatte konflikten med én gang for alle at skabe fælles interesse.

SAS markedsværdi er historisk lav; kun godt 2 milliarder kroner. Aktionærerne har allerede tabt næsten alle deres penge. Hvorfor så ikke tilbyde medarbejderne at købe 20% af aktierne for en symbolsk pris, fx. en krone pr aktie med option på 20% mere, hvis det begynder at gå rigtig godt. Naturligvis på betingelse af at de går med på arbejdsvilkår og løn der nogenlunde svarer til resten af markedet. Det ville være en revolution. Et SAS hvor de ansatte opgav rollen som “ansatte” og trådte ind i rollen som medarbejdere. Et SAS hvor alle trak på samme hammel.

Medejerskab er et eksempel på en mekanisme der ændrer spillereglerne i en virksomhed sådan at alle får en fælles interesse i succes. Ingen tvang eller magt, men en mekanisme.

Medejerskab hjælper, men der skal mere til: At ledelsen begynder at involvere medarbejderne i udviklingen af SAS i langt større grad end nu. Der er hundrede eller flere måder at gøre SAS bedre på og medarbejderne ved hvad der virker. Mekanismerne kan man finde i UNBOSS.

Ikke nok med medarbejderne: Gå i ægte dialog med virksomhederne, kommunerne, ministerierne, rejsearrangørerne og alle andre der brænder for at Skandinavien skal blive vinder i globaliseringen. Hvad kan SAS gøre for os og hvad kan vi gøre for SAS? Skype’s kunder sælger Skype til folk der endnu ikke har det. Og de hjælper deres venner med at få programmet installeret korrekt. Vi yder gratis kundeservice for Skype. Fritidssejlere hjælper Søværnet med at overvåge de danske farvande. Frivilligt. Natteravnene patruljerer om aftenen. Uden løn og nattillæg. I alle tre tilfælde er der skabt mekanismer der får folk til at handle til fælles bedste. Det er UNBOSS i praksis.

Derfor skal SAS engagere sine kunder og samarbejdspartnere. Ikke for at forbedre SAS bundlinje, men for at gøre Skandinavien til vinder i globaliseringen. Ledelsens opgave er at inspirere os til at være med og at skabe de mekanismer der gør det muligt. Uden hierarki, magt og struktur.

Et velfungerende SAS er 20 milliarder kr værd eller mere. 40% af det er 8 milliarder. Fordelt på 10.000 medarbejdere er det 800.000 kr til hver i gennemsnit. Ikke at kimse af. Også de gamle aktionærer kan glæde sig: Deres 2 milliarder er vokset seks gange til 12. Set før? Ja, i Oticon 1990-98.

Slaget er ikke tabt endnu. SAS har en dygtig ledelse og en bestyrelse med alle de kompetencer der skal til. Medarbejderne har vist ansvarlighed ved at acceptere dramatisk lønnedgang og længere arbejdstider. Men mindsettet er forældet, både hos ledelse og medarbejdere.

Gir det mening? Kom med dit bidrag. Skriv en kommentar!

10 konsekvenser af et fattigere Danmark

Denmark er dejligt – især om sommeren. Men Danmark bliver fattigere. Relativt set. Ingen tvivl om det. På få år er vi raslet ned til en 14. plads på rangstigen og det går kun én vej ved enhver økonom. Bloggens læsere er enige. Sidst jeg gjorde afstemningen her på siden op, troede kun 11% at Danmark ville blive rigere. 14% regnede med at vi nogenlunde vil holde stand, mens resten, dvs. 75% tror vi bliver relativt fattigere.

Det får konsekvenser:

  1. Lønnen i Danmark vil falde i forhold til andre lande. Jeg gætter på 20% lavere løn i løbet af ti år. Det klarer vi nok, men vi kommer i hvert fald til at prioritere hårdere og der kommer færre penge i stats og kommunekasserne.
  2. De dygtigste rejser udenlands. For tiden har vi et nettounderskud af højtuddannede i forhold til udlandet på over 30.000 personer. Det tal gætter jeg på er vokset til 60-100.000 om ti år. Derved kommer vi til at mangle 100 milliarder eller mere at beskatte.
  3. Danmark bliver ældre. Jo vi får flere ældre, men det har ikke noget med fattigdom at gøre. Men alt andet bliver også ældre: Flere gamle biler på vejene, gamle tog på skinnerne, gamle og dårligt vedligeholdte huse, veje, kloakker, skoler, sygehuse og alt andet.
  4. Mindre kultur. Færre teatre, koncerter, udstillinger, museer, biblioteker og musikskoler. Vi har simpelt hen ikke raad.
  5. Flere arbejdsløse. Det siger sig selv. Og de der mister jobbet, vil få markant lavere understøttelse end nu. Flere vil blive tvunget til at tage hvad de kan få for simpelt hen at få mad på bordet og tag over hovedet.
  6. Flere hjemløse og fattige. Flere vil gå fra hus og hjem og være henvist til et liv på gaden. Pensioner og andre sociale ydelser bliver lavere. Heldigvis bliver der nok flere varmestuer og herberger.
  7. Færre der tager videregående uddannelser. De danske universiteters standard falder selvom man sikkert indfører brugerbetaling. Flere vælger at uddanne sig i udlandet, hvis deres forældre har råd.
  8. Større kriminalitet og uro. Berigelses og voldskriminalitet vil vokse af bitter nød. De velhavende vil forskanse sig bag pigtråd og alarmsystemer. Private vagtværn har gyldne dage.
  9. Større pres på indvandrere. Politiske partier og andre interessegrupper vil slå mønt på at gøre indvandrere og andre minoriteter til syndebukke. Det ser vi allerede i dag.
  10. Lavere ejendomspriser. Efterspørgslen efter kontor- og fabrikslokaler falder og færre har råd til at købe en god bolig. Det vil få ejendomspriserne til at rasle ned.

Går det virkelig så galt? Jeg håber det ikke og jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at skabe den modsatte udvikling, dvs. få Danmark ind i en positiv spiral. Men både regering (VKO) og opposition (S-SF-Ø) fører en politik der fastholder Danmark i den onde cirkel. Ingen lytter til økonomer og erhvervsfolk der samstemmende siger at Danmark mangler grundlæggende reformer før vi kan komme tilbage i en god cirkel.

Hvem har ansvaret? Det har du og jeg, altså danskerne, fordi vi ikke ser realiteterne i øjnene, fordi vi ikke tænker langsigtet og fordi vi dyrker gruppeegoismen som religion. Vi tror på politikernes spin og retorik. Vi tror simpelt hen på at den går nok og at andre nok skal løse problemerne for os. Det gør de ikke og jeg synes heller ikke at vi fortjener det.

Hvor galt skal det gå før danskerne vågner op?

5 ting vi kan lære af Vestas.

I dag kom det frem at Vestas fyrer 3.000 medarbejdere, heraf de fleste i Danmark, hvor Vestas lukker fabrikker i Nakskov, Rudkøbing, Viborg og Skagen. Trist nyt, i sandhed, men hvad kan vi lære af det?

Jeg tror vi kan lære fem ting:

  1. Ingen kan føle sig sikker. Den globale konkurrence er behård og nådesløs. Vi får intet forærende og selv ikke en stærk position som markedsleder i en vækstbranche er nogen garanti for at der er jobs i morgen. Kun én ting tæller: Skaber vi mere værdi end konkurrenterne pr. krones omkostninger?
  2. Vi får tæsk hvis ikke vi tager os sammen. Vestas får tæsk fordi andre kan skabe mere værdi pr. krones omkostninger, men det lever Vestas med fordi man kan flytte jobbene til udlandet. Danmark får tæsk hvis vi fortsætter med at gøre som hidtil, men vi kan af gode grunde ikke flytte jobbene til udlandet. Når jobbene forsvinder bliver Danmark fattigere, og det betyder bl.a. at der ikke bliver råd til at give de mange ældre der kommer til i de kommende år, en ordentlig tilværelse. Medmindre de unge vil betale mere end i dag, og det er ikke rimeligt.
  3. Løsningen er vækst. Vækst i andre brancher og funktioner end vindmølleproduktion. Ikke alene i højteknologi som både regering og opposition satser på, men inden for et bredt spektrum af aktiviteter. Vækst kommer når vi får flere i arbejde og  når hvert enkelt menneske skaber mere værdi end før. Når hjemmehjælperen bruger mere tid til at hjælpe de gamle bedre, når lægen laver bedre operationer, når ingeniøren udvikler bedre produkter, når lederen skaber større arbejdsglæde og når gartneren holder haven eller parken bedre.
  4. Løsningen er også at fjerne barrierer for vækst. Den helt store barriere for vækst er bureaukrati og dårlig ledelse, ikke mindst i det offentlige. Jeg er ikke i tvivl om at de 777.000 offentligt ansatte med bedre ledelse og mindre bureaukrati og kontrol kunne præstere 10% mere og samtidig få større arbejdsglæde. Det svarer til 78.000 jobs eller 25 gange flere end der nu forsvinder. Tænk hvilken værdi de kunne skabe for Danmark. Dertil kommer potentialet i den private sektor.
  5. Det starter med en vision. Om en uge har de fleste glemt Vestas fyringer og så kører den politiske vridemaskine videre. Hvis altså ikke at regeringen formulerer en vision. Lars Løkkes 10 mål er ingen vision. De er mere af en fortid der ikke er mere. En vision kunne være at gøre Danmark til verdens mest bæredygtige samfund. Simpelt hen. Og vejen dertil ville være at inddrage alle partier, alle organisationer og hele befolkningen i at få det til at ske. Ikke 90, men 179 mandater!

Hvad har du lært? Skriv en kommentar!

Konservative – parti uden indflydelse

fullscreen-capture-22-07-2010-124505bmp

I gårsdagens Kristeligt Dagblad var der en meget tankevækkende kronik om Det Konservative Folkepartis krise: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/374417:Kronik–Det-Konservative-Folkeparti—-et-parti-uden-indflydelse?all=1

Og uden at man skal lægge alt for meget i afstemningen her på bloggen er det dog tankevækkende at kun én ud af de 56 der indtil nu har stemt om hvem de ville mene ville være den bedste statsminister for Danmark, peger på lederen af Det Konservative Folkeparti, Lene Espersen.

Lene Espersen er ikke nogen ringe politiker, men det parti hun står i spidsen for, er i en eksistenskrise. Det har simpelt hen mistet sin berettigelse, siger kronikøren i Kristeligt Dagblad, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Partiet er blevet fanget i sin designerpolitik der kun synes at have ét formål: at bevare magten. Ideologi er noget bras, sagde den konservative statsminister, Poul Schlüter, for 26 år siden (1984), men han har ikke ret. Ideologi i form af værdier er det eneste langtigsholdbare grundlag for et politisk parti medmindre man vælger gruppeegoismen og hadet til bestemte befolkningsgrupper.

Hvis det Konservative Folkeparti skal have en chance må det genopfinde sig selv. Her er fire ting som partiet burde gøre:

  1.  Nyformulere hvad det er at være borgerlig. Den enkeltes frihed. Forpligtende fællesskab. Retssamfund; også den enkeltes ret i forhold til staten. Decentralisering. Privat initiativ som samfundets drivkraft osv. Positionen som “Danmarks Borgerlige Parti” er ledig i dansk politik!
  2.  Skabe klarhed om de faktiske forhold regeringen: At Danmark redigeres af et (i princippet!) liberalt parti (Venstre), et borgerligt parti (Konservative) og et småborgerligt parti (Dansk Folkeparti) – sidstnævnte ikke ment kritisk; blot en konstatering. Konservative har brug for at markere hvorfor det indbyrdes styrkeforhold mellem de tre partier er vigtigt.
  3. Skabe plads for en ny generation af mere kompetente ledere i partiet. Uden at være personlig er det mit indtryk at partiets nuværende ledelse har en overvægt at mennesker der ingen chance ville have for at bestride lederjobs i almindelig konkurrence i private virksomheder. Længere nede i rækkerne er der masser af talent.
  4. Kommunikere mere tydeligt hvad borgerlig politik er og hvordan den er forskellig fra både liberal, småborgerlig, og socialdemokratisk politik. Der er masser af borgerlige vælgere i Danmark, men hvis de ikke forstår hvad borgerlig politik er, går de andetsteds hen.

Efter min mening vil det være et stort tab for Danmark, hvis vi ikke mere har et borgerligt parti. Hvad er dit råd til Det Konservative Folkeparti?

Otte ting jeg tog med hjem fra Wharton

I denne uge deltog jeg i LinKS@Wharton W10 – et toplederprogram hvor ledere fra Europa tilbringer en uge på The Wharton School ved University of Pennsylvania. Arrangør var LinKS (www.linkslabs.com) sammen med Wharton. Det var måske den bedste uge jeg har brugt på lederuddannelse nogensinde. Her er otte ting jeg tog med hjem:

  1. Etik: Det bliver stadig mere vigtigt at være sikker på at alle medarbejdere i en organisation arbejder på en måde er er etisk forsvarlig. Der er opstået et utal af regler og systemer (good governance, compliance) som skal sikre dette, og både ledere og medarbejdere underskriver erklæringer i stort omfang. Men det er tvivlsomt hvor meget det hjælper. Ledelsens egen adfærd og den kultur der hersker i organisationen kan være langt vigtigere.
  2. Systemtænkning: Ingeniører og andre fagfolk har en tendens til at løse problemer ved at “skille systemet ad” og så forbedre dets enkelte komponenter. Det er en god måde at lave småforbedringer på, men hvis man vil lave radikale forbedringer (innovation) så duer “ingeniørmetoden”  ikke. Radikale forbedringer (nnovation) kommer når man ser på de overliggende systemer og så forsøger at forbedre systemet 1 forhold til dem. Der er grænser for hvor meget en bil kan forbedres, men er man villig til også at se på den sammenhæng, som bilen indgår i, så sker der noget: trafiksystemet, det sociale system, energikredsløbet, miljøet osv. Og vil man gå rigtig langt kan man lave “idealized design”.
  3. Lederskab: Den gode gamle forståelse af lederskab som analyse, planlægning, eksekvering og kontrol er ikke tilstrækkelig i dag. Her skal lederen i højere grad inspirere, involvere, understøtte og tjene sin organisation. Det er ikke bare en gradvis forandring der skal til. Det er et spring.
  4. Scenarier: Der findes ikke gode og dårlige scenarier, kun gode og dårlige strategier. Vi skal vænne os til at arbejde ikke blot med én mulig fremtid, men med flere mulige fremtider (scenarier). Gennem vores uddannelse har vi lært at håndtere risiko, men vi overser usikkerhed som er noget ganske andet end risiko.
  5. Fokus: Alle taler om hvor vigtigt det er at fokusere sin virksomhed og det kan være meget rigtigt, men hvis et stærkt fokus betyder at vi ser fremtiden gennem en tunnel, kan fokus være farligt fordi vi overser signalerne fra periferien; de svage signaler. Da Sony havde 75% af verdensmarkedet for bærbare musikafspillere (Walkman) overså de fremkomsten af MP3 spilleren og især betydningen af iPod. På få år faldt markedsandelen til 2%.
  6. De fysiske rammer er afgørende for virksomhedens kultur og de kan bruges til at give virksomheden et skarpere image. Hos en af USA’s store formueforvaltere, SEI Investments , hvis hovedkontor (2100 medarbejdere)vi besøgte (http://www.seic.com/enUS/about/282.htm) minder de fysiske rammer om Oticon i 1990′erne med stærkt fokus på dialog, innovation, fleksibilitet og arbejdsglæde. Ingen ville tro at der er en bank! Hermed kunne SEI tiltrække endre typer medarbejdere end “standard” finans medarbejdere og tilbyde kunderne et nærmere og mere uformelt partnerskab.
  7. Mentale modeller er afgørende for hvordan en virksomhed fungerer. Det er afgørende at forstå sin egen og organisationens mentale model, kortlægge den, stille spørgsmål ved den og i nogle tilfælde forandre den selvom det kan være svært. Kolind Kuren indeholder i værktøjsafsnittet en metode hetil (MMM – Mental Model Mapper).
  8. Globalisering: Jorden er på samme tid rund, flad og ujævn (traditionelt syn, Friedmanns syn og Richard Floridas syn) og en udfordring for os er at finde strategier der afspejler dette. På den runde jord skal vi tænke lokalt; på den flade globalt og på den ujævne skal vi indrette os på de meget store forskelle, også inden for de enkelte lande og regioner.

Det er moderne blandt topledere at sige at de ikke kan lære noget fra andre; fx. ved at deltage i et kursus som det jeg var med til på Wharton. Jeg har kun én kommentar hertil: at det er helt deres eget problem. Vi andre må så vise at vi har fået et forspring gennem det vi har lært!

Hvad siger du?

Genopretningspakken

Det ville være let at slutte sig til koret af kritikere der sabler dagens genopretningsaftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti ned. Men ærlig talt: Det er ikke så ringe en aftale endda. Prøv at læse den her: http://fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2010/05/20100525%20Aftale%20om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi.aspx

Det er glædeligt at dagpengeperioden nu reduceres fra 48 til 24 måneder og der er mange andre fornuftige tiltag. Der er dog også latterlig symbolpolitik som fx brugerbetaling på tolkningsområdet og gebyrer for ansøgninger om familiesammenføring, men det er prisen for at vi har et folketing der kun kan tænke i to blokke – lige så meget S/SF’s ansvar som VKO’s.

Interessant at se afstemningen til højre (Hviken plan er bedst for Danmark?) i det lys. Over halvdelen af de der svarer, foretrækker Liberal Alliances fire punkts plan. Naturligvis ikke repræsentativt for befolkningen, men alligevel! Jeg glæder mig fortsat til at Liberal Alliance får afgørende indflydelse på dansk politik!

Hvad siger du?

Ledelse på kanten

ledelsepaakanten300dpi

Da jeg så Uffe Elbæks nye bog var jeg umiddelbart skeptisk: Havde Uffe mere at sige efter sine to første bøger om kaospiloterne?

Men det har han. Endog meget væsentlige ting at sige. Og i modsætning til de foregående bøger er denne mere personlig; jeg synes den stikker dybere.

Uffe er en ener i Danmark. Han er helt sin egen og helt sig selv. Han har skabt en uddannelse der er blevet anerkendt uden for Danmark som noget af det mest banebrydende der er lavet de sidste tyve år. I Danmark har han og Kaospiloterne i sjælden grad været offer for janteloven, især fra politisk side (Dansk Folkeparti og andre) og især fra de øvrige uddannelsesinstitutioner. Men Uffe har en overlevelseskraft som er få forundt.

Bogen er delvis kronologisk, delvis temabaseret og frem for alt praktisk. Vi hører historien direkte fra ham der oplevede den. Og som skabte den, for er der et gennemgående tema i bogen må det være, at man aldrig skal give op uanset hvor håbløst det ser ud. Der er altid en udvej selvom den måske kan gøre ondt.

Det er en fremragende bog, simpelt hen. De fleste vil føle sig provokeret af at læse den, og det er meningen. I modsætning til mange ledelsesbøger er denne original fra ende til anden. Ikke noget af det du ser i andre bøger. Helt sin egen.

Den må du læse. Udkommet på Gyldendal Business. 300 kr.

Funky Business – igen

funky-business-forever

Jeg var skeptisk da jeg så at den svenske duo Jonas Ridderstråle og Kjell Nordström endnu engang havde kogt suppe på deres bestseller “Funky Business” fra 2000. Men jeg må indrømme at den opdaterede udgave der nu er på gaden, fortsat er en interessant bog. Nu med et mere aktuelt perspektiv fra sidste del af det første tiår i det 21. århundrede.

Funky Business (forever) er en beskrivelse af en ny økonomi og dermed en ny måde at drive virksomheder på. Konceptuel og provokerende, men ikke nogen håndbog. Svær at bruge som grundlag for konkret strategi, men stadig provokerende og interessant.

Fik du ikke læst “Funky Business”? Så kan jeg anbefale “forever”!

Gyldendal Business – er udkommet

Kriseledelse – hvad bør Lars Løkke gøre?

Prøv at sætte dig i Lars Løkkes sted. Kassen er tom. Det er åbenbart at de sidste ti års politik ikke kan fortsætte: Nogle hellige køer må simpelt hen ofres for at få Danmark ind på en positiv kurs igen. Regeringens politiske flertal vakler og selv i Venstres bagland er der utilfredshed.

Jeg misunder ikke Lars Løkkes situation!

Hvad ville du gøre, hvis du sad i stolen? Ville dit udgangspunkt være at man ikke kan bevare magten, hvis man søger at gennemføre den politik der er brug for? Eller det modsatte: At den eneste måde man kan bevare magten på er ved at sige og gøre det ubehagelige?

Antag at dit mål ikke alene er at bevare taburetten, men at gøre det rigtige for Danmark og alligevel bevare taburetten. Hvad ville du så gøre?

Jeg kommer med de første tre forslag. Skriv en kommentar nedenfor om hvad du ville gøre. Her er tre bud fra mig:

  1. Jeg ville fremlægge et simpelt regnestykke: En kontorassistent der arbejder i 40 år og derefter går på pension giver samfundet et “nettounderskud” på 200 tkr. (skat minus velfærdsydelsermv). Det kan alle se er helt ude i hampen. Og når man så graver lidt i tallene finder man ud af at de mange velfærdsydelser der hver især er fornuftige, når de lægges sammen bliver urimelige. Her ville jeg via Internettet invitere både borgere og fagfolk til at foreslå hvad man kunne gøre ved problemet og så iøvrigt opfordre til debat om forslagene. På baggrund heraf ville jeg foreslå en ny politik som helt sikkert ville indeholde ubehagelige forslag. Men baggrunden og begrundelsen var til at forstå.
  2. Jeg ville lave en liste over fem ting der var vigtige at bevare eller styrke i Danmark, fx. vores meget stærke foreningsliv (andelsbevægelse, idræt, højskole, spejder osv) eller den korte afstand mellem høj og lav i samfundet og i virksomhederne. For hver af de fem ting ville jeg fremlægge fx. tre enkle og konkrete forslag til hvordan netop det kunne styrkes eller udvikles. Altså noget danskerne kunne mærke.
  3. Jeg ville illustrere Danmarks udfordring på et “modelsamfund” med 5.500 mennesker svarende til Brædstrup (en tusindedel af Danmark). I Brædstrup har vi fx. én landbetjent med træffetid to timer om ugen; skulle vi have en tusindedel af politistyrken ville vi have haft 10 betjente på fuld tid og en nydelig politistation. Hvorfor har vi ikke det? Og blandt de 5.500 mennesker i Brædstrup skulle omkring 800 beboere mellem 18 og 66 år være på passiv offentlig overførselsindkomst, hvis vi skulle ligne resten af landet! Enhver kan se at det er vanvid. Og enhver kan se at det kunne vi godt gøre noget ved i Brædstrup så tallet kom ned på måske 100 eller 200! Den slags ræsonnementer ville jeg bruge til at få ideer til hvad der kan gøres og til at forklare forslagene til danskerne.

Og lad mig så høre hvad du ville gøre!

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.