Finanskrisen betyder at mange små og store virksomheder har skiftet fokus: Nu gælder det om at spænde livremmen ind. Visioner, investeringer og langsigtede projekter er lagt på hylden. Ind kommer afskedigelser, effektivisering og lean. Det forstår jeg godt, for hvis banken truer med at opsige kreditten, så skal gælden ned og det kan ikke gå hurtigt nok.
Der er stor risiko for at den mening som virksomheden havde, går tabt i jagten på kortsigtet profit: Er det nu pludselig blevet mere vigtigt at øge næste kvartals overskud end at hjælpe de tunghøre til bedre livskvalitet (høreapparatvirksomhed)? Eller er det nu pludselig ikke mere vigtigt at reducere forureningen (biler) eller bidrage tilet bedre indeklima (rengøring)? Hvis jagten på kortsigtet profit erstatter meningen med det virksomheden gør, bliver både virksomheden, medarbejderne, kunderne og samfundet fattigere.
Derfor skal virksomheder der vil have vækst i krisetider, fokusere endnu mere på meningen. Give de tunghøre endnu større livskvalitet og udvikle biler der forurener mindre i stedet for bare at skære ned. For i krisetider hvor alle prøver at konkurrere på pris, bliver der mere plads til virksomheder der leverer noget unikt, noget bedre og noget mere meningsfuldt. Undgå det såkaldt “røde ocean” hvor alle spillerne konkurrerer på de samme ting, og find i stedet et “blåt ocean” hvor virksomheden tilbyder noget unikt, noget der har større værdi – ikke til den billigste pris, men til en pris kunderne vil betale hvis de forstår at de får noget ekstra.
Hvad mener du?
Det der begyndte som en finanskrise, bliver mere end det. Det bliver en økonomisk krise, hvor de fleste virksomheder og dermed de fleste lande, vil blive påvirket. Også Danmark og dermed grundlaget for det samfund vi har bygget op. Denne blogpost handler om hvorfor dette er sket – og de følgende giver nogle bud på hvad vi kan gøre ved det.
Finanskrisen startede med at banker og kreditforeninger især i USA lånte penge ud til bl.a. husejere, som de vidste eller burde vide, ikke kunne betale pengene tilbage. For at skaffe penge til at låne ud, udstedte kreditforeningerne obligationer som de pakkede sammen med andre former for gæld og derefter solgte til investorer (herunder andre banker), som ikke gjorde sig den umage at undersøge hvad den reelle sikkerhed var bag opligationerne. I Danmark ville noget sådant ikke kunne ske idet vores realkreditmarked er velfungerende, velreguleret og gennemsigtigt.
Da husejerne i USA begyndte ikke at kunne betale deres renter og afdrag, bredte usikkerheden sig og de der ejede de tvivlsomme obligationer, begyndte at undersøge sagen nærmere. Det var ikke noget rart syn for risikoen for tab var nærmest 100 procent. Det betød, at banker der ejede tvivlsomme obligationer, måtte konstatere et tab – eller i hvert fald et sandsynligt tab. Men var tabet nu så stort, at alle de der havde sat penge i banken eller lånt den penge, måske havde en risiko de ikke havde regnet med? Tilliden som er banksystemets rygrad, var brudt. Ingen turde låne penge til hinanden og dermed ville banksystemet bryde sammen medmindre regeringerne greb ind. Det gjorde se så med gigantiske hjælpepakker og dermed syntes krisen i første omgang afværget.
Men kun i første omgang. For bankerne var stadig usikre på om de kunne låne de penge de behøvede for at give de kreditter som de lever af. Og hvad var så mere naturligt end at opsige kassekreditterne – så var der i hvert fald mindre behov for at skaffe penge. Det er det der sker nu. Det rammer båbe enkeltpersoner og virksomheder med en ellers sund økonomi og mange vil gå konkurs fordi de ikke kan skaffe penge. Skal kassekreditten betales ned, så gælder det om at holde igen på forbruget. Undlade det nye køkken og lade den gamle sofa stå i stuen et år mere. Samfundet går ned i gear. Folk køber mindre og dermed er der brug for færre folk i virksomhederne. Arbejdsløsheden stiger, skatteindtægterne bliver mindre og den onde cirkel er i fuld gang.
Den udvikling påvirker ikke kun finansfolk – den påvirker os alle.
Virksomhederne vil drosle ned på investeringerne. De vil nedbringe gælden og afskedige folk. Det er sådan set fornuftigt nok, men hvis den onde cirkel skal brydes, skal der noget andet og mere til. Men hvad? Det vil jeg gerne give mit bud på i de kommende blogposter og jeg glæder mig til at høre dine kommentarer og forslag.
