Kolind Kuren

Sådan var budskabet tværs over Børsens forside i dag. Og på 8 sider inde i bladet vurderer en række af landets fremmeste virksomhedsledere og såkaldte eksperter i enighed at svaret på krisen er at fyre folk og stoppe projekter.

Sjældent har jeg været mere uenig.

Efter min opfattelse er god virksomhedsledelse at man ikke kun i en krisesituation, men hver eneste dag ser kritisk på omkostningerne og skærer det væk der ikke skaber værdi, fordi kun derved har man kræfter til at investere i de ting der skaber værdi. Derfor er det et svaghedstegn at en virksomhed fyrer folk i krise. Hvis salget går ned kan det naturligvis være nødvendigt at tilpasse bemanding og omkostninger i produktion og distribution, men de generelle fyringsrunder giver jeg ikke meget for. Når man taler med virksomhedslederne hvisker de med slukket mikrofon at krisen er en god anledning til at skære dårlige medarbejdere og fedt bort. Underforstået at det skulle de have gjort for længe siden, men dengang turde de ikke tage konflikten. Nu er krisen en kærkommen undskyldning.

Det er i en krise at virksomheden kan vise at den faktisk opfatter medarbejderne som sin vigtigste ressource. Hvis virksomheden i de gode tider har opbygget et partnerskab med medarbejderne så vil medarbejderne i en krise gå langt for at bakke virksomheden op. Netop i krisen er der endnu større brug for fleksibilitet og innovation og selvom salget går ned kan der være behov for at arbejde endnu mere.

I Kolind Kuren side 63 har jeg otte spørgsmål som du kan bruge til at teste om du som leder opfatter medarbejderne som partnere eller modparter og på side 70 har jeg fire forslag til hvad man kan gøre for at undgå at afskedige mdarbejdere:

• Reducere lønninger
• Reducere arbejdstimer
• Tage funktioner tilbage til virksomheden
• Fjerne personalegoder der ikke er essentielle

Og der er mange andre muligheder, fx. erstatte en del af lønnen med aktier eller flytte flere medarbejdere over i salg og kundeservice.

Hvis danske lederes fantasi ikke rækker længere end til at skære dybt og hurtigt, så giver jeg ikke meget for dansk ledelse.

Bankpakke, kreditpakke, vækstpakke – midlerne for at overvinde den økonomiske krise er at tænke stort. Langt over 100 milliarder kr. alene i Danmark og titusindvis af milliarder i andre lande. Prøv lige at forestille dig hvad du ville gøre ved krisen, hvis du tænkte på mikroniveau, altså en enkelt familie:

Tænk på en dansk mellemklassefamilie (så nogenlunde): Far på 45, mor på 38, to delebørn på hhv. 26 (single, håndværker) og 13 (går i skole), et fællesbarn på 4 år og en bedstemor i nærheden på 70. Far er butiksbestyrer og tjener 400 tkr, mor er deltids sygeplejerske og tjener 150 tkr. Bedstemor har folkepension plus lidt opsparing. Familien bor i eget hus, som blev købt på toppen af boligboblen for 2 Mkr og der er lån for 1,6 Mkr.

Her er ti forslag til hvad familien kunne gøre for at imødegå krisen:

1. Find arbejdskammerater som vil være med til samkørsel og spar dermed den ene bil. Gerne også bruge mere offentlig transport og cykel. Det sparer mindst 30 tkr. om året efter skat.
2. Brug to timer mindre foran fjernsynet hver dag og spar platinpakken fra kabel TV selskabet. Klar dig uden en ekstra fladskærm. Drop fastnet telefonen og kombiner telefon, kabel og bredbånd i ét abonnement. Det kan spare 5 tkr. om året plus give 15 timers mere fritid pr. uge.
3. Aftal med naboen at I gensidigt passer børn eller inddrag bedstemor lidt mere, så sparer I barnepigen.
4. Anlæg 20 m2 køkkenhave og dyrk jeres egne økologiske grøntsager. Det sparer mange penge og I har god tid til det.
5. Hold ferie i Danmark – gerne i lokalområdet – og se hvor meget vores land har at byde på.
6. Lej sommerhuset ud i 8 uger om året. Det kan efter skat give 20 tkr.
7. Isoler loftet bedre eller skru lidt ned på varmen og tag et par uldsokker på.
8. Spis 50 % mere frugt og grønt og 50 % mindre kød. Køb en blender og lav flere retter med rå grøntsager, fx. supper. Det sparer nemt 5 tkr. om året.
9. Drop fitness abonnementet og løb en tur i stedet.
10. Gå kritisk igennem garderobeskabet og aflever de ting I ikke bruger, til genbrug. Køb kun genbrugstøj i år.

Selvom du måske ikke er enig i alle mine forslag synes jeg at listen viser at alle danske kan nedsætte deres forbrug uden at få lavere livskvalitet – jeg fristes til at sige at vi kunne få højere livskvalitet. Familiens disponible indkomst efter skat kunne forøges med 5 – 10 tkr. om måneden, som passende kunne bruges på at betale kreditforeningslånet hurtigere ned. 

Men hvad ville konsekvensen så være for samfundet, hvis alle danskere gjorde noget i den retning?

• Bilsalg og bilkørsel ville gå ned. Skidt for bilfabrikkerne, men godt for trafik og miljø. Spar motorvejsudbygningen
• Omsætningen i supermarkeder, fitnesscentre, TV forretninger og tøjforretninger ville gå ned, men jeres livskvalitet ville gå op. I høj grad til at leve med.
• Rejsebureauerne og feriecentrene sydpå ville få mindre at lave, men vi ville spare energi og lære Danmark at kende.
• Kødproducenterne ville kunne eksportere endnu mere kød – eller nedsætte produktionen, hvilket ville være godt for sundhed, natur og miljø.

Alt dette vil i første omgang betyde mistede jobs, men ærlig talt, hvis nogle af de mennesker der i dag sælger biler, fladskærme, fitness, oksekød eller ferierejser fandt sig nogle andre jobs som samfundet ville have større glæde af, blev gjort, var det så ringe endda? Og er et faldende bruttonationalprodukt i virkeligheden udtryk for faldende livskvalitet?

Hvordan kan disse overvejelser inspirere os til at komme stærkere ud af krisen?

Adskillige journalister har bedt mig kommentere filmen om Ny Alliance, der vises på DR i aften. Jeg så filmen i går og må indrømme at det var med en dårlig smag i munden: Filmen kalder sig en dokumentar, men er helt tydeligt et partsindlæg til fordel for instruktørens to venner, Naser Khader og Rasmus Jønsson. Jeg kan ikke genkende det billede, filmen tegner af Naser, Gitte og Anders samt Rasmus Jønsson, som iøvrigt har en langt mere fremtrædende rolle i filmen end han havde i virkeligheden. Der var en grund til at han blev vraget som spindoktor til fordel for Ulla Østergaard.

Men for at være konstruktiv: Filmen er god at lære af:

1. Den viser hvordan manglende ledelse kan ødelægge selv det bedste projekt.
2. Den viser hvordan uenighed i ledelsen kan ødelægge selv det bedste projekt.
3. Den viser hvorfor succesen i starten af projektet var dødsens farlig: Alle andre var enige om at pille projektet ned, og ledelsen af Ny Alliance gjorde det let for dem at gøre det.
4. Den viser hvor stor magt pressen har og hvor kyniske journalister er blevet i jagten på historier.
5. Den viser hvordan både dårlige og gode kræfter trækkes med i sølet af et mislykket projekt.
6. Den viser hvor svært det er at starte et nyt parti. Hvordan kan Borgerligt Centrum nogensinde magte det?
7. Den viser hvor meget man i en film kan manipulere med det faktiske forløb.

Se filmen i aften og dan dig din egen mening. Del den gerne med os andre her på bloggen.

Jeg har lige været til generalforsamling i Unimerco – værktøjsproducenten i Sunds mellem Herning og Karup (www.unimerco.com). Unimerco er allerede ramt af krisen som alle andre fremstillings og servicevirksomheder, og det kan blive væsentligt værre endnu.

Men humøret fejler ikke noget, for Unimerco håndterer krisen anderledes end de fleste. Det synes jeg at andre kan lære af:

1. Unimerco har allerede droppet al snak om lønforhøjelser i 2009. Det er langt vigtigere at bruge energien på at sælge mere, producere mere og forbedre kvalitet og service.
2. Unimerco har en plan for hvordan man undgår afskedigelser selvom økonomien bliver presset: afspadsering af alt overarbejde, lønnedgang om nødvendigt, arbejdsfordeling om nødvendigt, fuld fart på produktudviklingen osv. Og ledelsen har meldt klart ud at ingen vil blive afskediget som led i spareplaner. Punktum.
3. Unimerco sætter fuld fart på forskning og produktudvikling i en tid hvor konkurrenterne skærer ned. Mens konkurrenterne sætter priserne ned for at få ordrerne, tilbyder Unimerco nye og bedre løsninger, bedre service og forenklet administration.
4. Unimerco fokuserer på de kunder der har aller størst nytte af netop det, Unimerco kan tilbyde. Og de kunder der allerede handler med Unimerco, får tilbudt et bredere produktprogram. Besparelser ved større leverancer og stabilt samarbejde deles med kunden. Win-Win.
5. Unimerco sparer på alt hvad der bare er “nice-to-have” sådan at pengene kan bruges på de ting der virkelig skaber værdi. Ikke noget med at holde fast på veletablerede kutymer og rettigheder. Nu gælder det om at bruge krisen til at vinde på markedspladsen.

Jeg er overbevist om at det virker. Og da medarbejderne hos Unimerco også er medejere, kommer resultatet alle til gode. Hvorfor ikke?

Jeg er ikke imponeret af debatten om bankpakker og andre mulige veje ud af kreditkrisen. Især ikke over at nogen alvorligt mener at staten skal til at drive bank. Her er hvad jeg foreslår:

1. Første trin er at åbne mulighed for at betaling af den moms der forfalder 20/1, kan udsættes i op til 12 måneder mod betaling af en rente på ½ % pr. påbegyndt måned. Samme ordning for momsen for de næste 12 måneder. Det vil omgående lette likviditetspresset på stort set alle virksomheder. Mest for dem der har størst værditilvækst og det vil normalt være de virksomheder der har flest mennesker ansat pr. krones salg. Ordningen kræver ingen yderligere administration; staten får renter af sine penge og pengene går direkte til de virksomheder der har brug for dem. Ingen forskelsbehandling.
2. Hvis ikke det er nok er andet trin at ændre den måde bankernes egenkapital bliver beregnet på sådan at hensættelser til garantiordningen (bankpakke 1) ikke skal fratrækkes i egenkapitalen. Det vil – alt andet lige – gøre det muligt for bankerne at låne op imod 400 milliarder kr. mere ud til virksomheder og private der har brug for lån, uden støtte for staten. Det er fortsat op til bankerne at vurdere, hvilke kreditorer der er kreditværdige, og hvilke der ikke er. Sådan skal det være. Løsningen kan gennemføres uden videere og den koster ikke staten penge.
3. Hvis heller ikke dette er nok kan staten tilbyde de banker der har behov, ansvarlig lånekapital på markedsvilkår. En dårligt drevet bank vil have en lav kreditvurdering, dvs at risikoen ved at låne dem penge er større, hvorfor renten selvfølgelig skal være højere end den rente som veldrevne og solide banker skal betale. Alle i finanssektoren kender den mekanisme og staten skal blot forlange samme rente som andre långivere forlanger til andre banker med tilsvarende kreditvurdering. Heller ikke dette er kompliceret; staten får renter af sine penge og ordningen kan sættes i gang med kort varsel.

Glem alt om at nedsætte kommissioner der skal give bankerne karakter for hvor sunde de er. Glem alt om at påtvinge banker ny aktiekapital, som ikke ønsker den. Glem alt om at tvinge bankerne til at låne penge ud, hvis de ikke af sig selv mener at det er en god forretning.

Hvor svært kan det være?

Ti forslag til hvad jeg synes Danmark bør gøre nu - ikke bare for at overkomme krisen men for at danne grundlag for vækst, velstand og velfærd fremover:

1. Giv ansvaret tilbage til borgerne ved at afskaffe barnepigeregulering som fx.  indskydergaranti (300.000 kr eller som nu ubegrænset) og rejsegarantifond. Garantierne betyder at skatteyderne eller de gode virksomheder betaler for de dårlige.
2. Sænk skatten på den sidst tjente krone til under 50 %. Fjern top og mellemskat for at øge arbejdsudbuddet og undgå at de medarbejdere vi har allermest brug for, rejser til udlandet for at spare skat. Fjern fradragsmuligheder (flad skat) og reducer både den enkelte og samfundets ressourcespild på et millimeterretfærdigt skattesystem.
3. Gør det mere attraktivt at handle bæredygtigt og ansvarligt. Tilpas skatter og afgifter sådan at miljøomkostninger indregnes i priser på alle varer og tjenesteydelser, fx gennem roadpricing og grønne afgifter. Tilpas subsidier til fx vedvarende energi eller bæredygtig produktion sådan at tilskuddet afspejler den reelle nyttevirkning ved den pågældende energi eller produktionsform.
4. Fjern økonomiske tilskyndelser til at forlade arbejdsmarkedet. Indskrænk med en 5 års overgangsperiode efterløn til alene at gælde for personer der er nedslidte inden de har nået den sædvanlige pensionsalder. Tilpas skat, dagpenge og andre sociale ydelser så alle opnår mindst 20 % højere indkomst efter skat ved at gå fra ledighed eller sociale ydelser til job. Der er fortsat 100.000 mennesker i Danmark der ikke opnår nogen økonomisk gevinst ved at arbejde.
5. Understøt frivilligt arbejde inden for alle relevante områder. Fx frivilligt socialt arbejde, amatørsport, foreningsarbejde og udviklingsbistand. Herved øges samfundets sociale kapital,  vi sparer arbejdskraft og en række samfundsopgaver løses bedre og billigere.
6. Fravig regulering i situationer hvor berørte parter er enige, fx byggelinjer hvor naboer kan enes om at fravige disse eller arbejdstidsregler hvor medarbejdere og virksomhed kan enes om at fravige disse. Det giver plads for nyt initiativ.
7. Præmier værdiskabelse i offentlig virksomhed frem for proces, læg vægt på fx tilfredshed og helbredelsesgrad for sygehusets patienter frem for ventelister og patientrettigheder. Eller læsefærdigheder for skoleelever frem for antal dansktimer.
8. Gør det mere attraktivt for udlændinge at arbejde i Danmark, men stil større krav til de der kommer, fx ved at sænke skatten (også for danskere) og ved at hjælpe fremmede til at forstå hvordan det danske samfund fungerer samtidig med at vi stiller krav om at fremmede kan forsørge sig selv og deres familie og overholder landets love.
9. Lad de der kan skabe mest værdi for pengene, løse de offentlige opgaver, fx ved at lade offentlige penge følge borgeren (patienten, eleven, klienten) frem for institutionen og ved at udbyde offentlige opgaver i fri licitation på markedsvilkår.
10. Tilpas offentlig regulering og kontrol sådan at de der i mange år har opført sig ordentligt, reguleres og kontrolleres mindre, mens de der med mellemrum forbryder sig mod reglerne, reguleres og kontrolleres stærkere (sundhedsplejerske princippet).

Heldigvis er jeg ikke ansvarlig for noget politisk partis program, så jeg kan tillade mig at skrive hvad jeg vil.

Alle forslag ovenfor står til fri afbenyttelse.

Jeg medgiver at tallene i finanskrisen er så gigantiske at du og jeg kan føle at vi intet kan gøre. Men vi kan gøre noget. Her er fem forslag:

1. Få overblik over din risiko. Find ud af om du – formentlig uden at ane det - har investeret i noget af det “skidt” i form af finansielle produkter, der var med til at udløse krisen og gør op med dig selv om du skal tage tabet eller håbe på at det bliver bedre. Forestil dig hvad den “værst tænkelige” situation vil være, og forbered dig på den. Forhåbentlig har du ikke lånt penge til at investere for, men det kan være galt nok at aktierne i din kapitalpension måske kun er det halve værd.
2. Vær åben over for banken. Vent ikke til den dag du ikke kan betale renterne på lånet, men kontakt banken nu og aftal hvordan I i fællesskab kan løse problemet.
3. Tag tyren ved hornene. Hvis du har tabt eller har risiko for at tabe mange penge, så disponer som om du har tabt dem. Sæt dine udgifter ned og prøv at være kreativ om hvordan du alligevel kan have et godt liv selvom du måske ikke har slet så godt råd som du troede. Find de mange gratis glæder! Og mange af de udgifter som vi opfatter som selvfølgeligheder, kan i realiteten sagtens undværes.
4. Prøv at finde de muligheder som krisen kan skabe for dig. Massernes krise er individets mulighed. Hvis ejendomspriserne falder helt ned i helvede er det jo billigt at købe. Og hvis folk har færre penge end før kan du måske finde en måde at hjælpe dem på, så de får mere ud af de penge, de har.
5. Brug krisen som anledning til at ændre dit liv. Brug mere tid sammen med familie og venner. Lån en bog på biblioteket i stedet for at gå i biografen. Gå i skoven og tag cyklen på arbejde i stedet for at gå i fitness centret. Køb færre færdiglavede madvarer og oplev glæden ved gode danske friske råvarer der stadig kan fås til en fornuftig pris. Spis mindre kød og mere grønt. Der er masser af mulighed for at have en høj livskvalitet med et lavt forbrug.

Der er et “men”, nemlig at lavere forbrug umiddelbart forlænger krisen. Men et lavere forbrug og en større opsparing skaber varig velstand og dermed mindre risiko for at vi får en krise igen. Og så er det jo også godt for klimaet…

De fleste virksomheder er midt i arbejdet med budget 2009. Usikkerheden har aldrig været større. Her er fem råd til dig der sidder i budget op over begge ører:

1. Regn med lavere salg. Selvom det ser rimeligt ud i dag, er der stor risiko for at det er værre om en måned. Din branche er måske ikke direkte ramt af krisen, men de fleste vil blive påvirket indirekte.
2. Ryd ud i de dårlige vaner. Selv de mest veldrevne virksomheder oparbejder dårlige vaner over tid. Brug krisen som anledning til en grundig gennemgang af alle omkostninger, store og små, og lav forenklinger overalt hvor det er muligt.
3. Nice to have eller need to have. Mange omkostninger er egentlig ikke strengt nødvendige eller kan i det mindste udskydes. Benyt krisen som anledning.
4. Find mindst én ny forretningsmulighed som er opstået på grund af krisen. Måske et nyt behov som virksomheden kan dække, måske en ny variant af et eksisterende produkt, måske en ny kombination af produkt og service eller måske en anden måde at sætte prisen eller yde rabat på.
5. Involver medarbejdere og kolleger. Selvom din virksomhed måske ikke er alvorligt truet, er usikkerheden i hvert fald blevet større. Brug anledningen til at skabe større ejerskab om virksomheden og dens fremtid.

Hvis bare du kan finde én konkret forbedring inden for hvert af disse områder, er du kommet et stykke af vejen. Og så: Gå ikke i panik. Krisen er ikke ovre, men den vil heller ikke vare evigt. Gode, værdiskabende projekter skal ikke stoppes, men derimod gennemføres – og gerne på en måde så de hurtigt får effekt.

God arbejdslyst.

Krisen har har været dyr – og den bliver meget dyrere endnu. Men den er også en mulighed. For pludselig forstår vi at der skal forandring til – og det kan på sigt blive en meget større gevinst.

Tag bæredygtighed, for eksempel. Alle kan i dag se at overforbruget af olie, gas og andre begrænsede ressourcer, er uholdbart, både på kort og langt sigt. Olie og gasrige stater med tvivlsomme regimer vælter sig i penge og opkøber kriseramte virksomheder i vores del af verden til spotpris, bl.a. på grund af krisen. Det er ikke sundt.

Derfor skal vi præmiere alle der handler, lever og arbejder bæredygtigt i langt højere grad end nu. Ikke for at få flere skattekroner i statskassen, men for at nå hurtigere frem til et bæredygtigt samfund.

Glem de store støttepakker til alskens højtprofilerede politiske prestigeprojekter betalt af skatteyderne. Brug det frie marked, men reguler det klogt. Sørg for at alle former for energi og andet ressourceforbrug kommer til at koste netop så meget at prisen også dækker “bivirkningerne”. Olie og gas skal pålægges større afgift fordi de bidrager til CO2 udslip og politisk ustabilitet. Vind og solenergi energi skal være attraktiv fordi den er CO2 neutral og varig, men prisen skal afspejle at det trækker ned at energien ikke altid produceres når vi har brug for den. Biomasse skal gøres endnu mere attraktiv fordi den er CO2 neutral og kan leveres nøjagtig når vi har brug for den.

Hvis vi fastsætter afgifterne på de forskellige energiformer klogt, vil virksomheder og forbrugere vælge den kombination af energiformer der er samfundsmæssigt bedst og derved bliver vi fri for politiske prestigeprojekter og forkerte prioriteringer.

Det samme gælder transport. Det skal koste det hvide ud af øjnene at køre alene i sin firhjulstrækker på motorvejen i myldretiden. Ikke bare fordi benzinen er dyr (se ovenfor), men også fordi bilen fylder, larmer og forurener i en grad der er komplet unødvendig. Men det skal stadig være tilladt at køre for dem der vil betale regningen, for vi skal undgå et forbuds samfund.

Hvad mener du?

Der er ingen let løsning på krisen. Intet “quick fix” der giver hurtig gevinst. For kernen i krisen er at værdier på jord, huse og virksomheder er pustet alt for højt op. Samtidig har det været for let at låne penge til en alt for lav rente med en rusten cykel eller et brugt buskort som sikkerhed.

Vejen ud af krisen er ikke større forbrug, men derimod mere arbejde. Ikke nødvendigvis flere arbejdstimer, men mere af det arbejde der skaber værdi i samfundet: større produktion af varer der er brug for, tjenesteydelser der dækker reelle behov og offentlig service der skaber værdi. Mindre produktion af usunde, forurenende og dårlige produkter, mindre ligegyldig underholdning og mindre bureaukrati og offentlig barnepigeregulering.

Derfor er det i orden at virksomhederne er forsigtige og tilbageholdende når det drejer sig om nye, ambitiøse satsninger, herunder nye forkromede domiciler i stål og glas. Der kan gøres rigtig meget for bedre samarbejde, bedre trivsel og større innovation i de bygninger, vi allerede har. Resultatet af det bliver at virksomhederne i højere grad vil blive finansieret af egenkapital frem for lån. Det er bestemt ingen skade til.

Hvis krisen får os til at tænke os lidt bedre om inden vi låner penge til at købe nyt, vil den få en rigtig positiv effekt på langt sigt. Og de banker der driver en sund forretning, skal nok klare sig.