Kolind Kuren

In crisis times, most companies react by downsizing staff, projects, benefits – everything. No surprise: They attended the same business schools, they read the same books and they grew up in times where productivity was king.

If your ambition is to do better than the crowd, I suggest you consider this list of things you can do to turn crisis into an opportunity for more innovation and future growth. I attended Future Next in Copenhagen – a highly innovative and interactive work camp in Copenhagen in June to inspire business in Denmark to choose the path of innovation in response to the crisis. www.futurenext.dk. Here is my list of the best ideas that were discussed:

1. Make customer complaints an asset. Respond promptly, understand the customer’s problem, solve it and create a database of customer complaints to serve as inspiration for product and service innovation. Turn complaints into assets!
2. Involve customers to support each other. You know everything about your product, but customers know everything about how products are used. Form a community of customers to share knowledge about how they use your products and help them support each other in case of problems. Your customers will benefit more from your products; you will learn more from them and your hotline support will be complemented by customers with real-time experience.
3. Invite customers to tell you both good and bad stories. Create a community (social network) of customers. Show them that you appreciate their stories, good and bad. Share good stories widely and add a happy ending to bad stories by dealing with the problems promptly and efficiently. Use the knowledge about customer experiences as input to your innovation process.
4. Invite customers to innovate with you. They will gladly tell you how you could make your products more valuable and attractive to them. Show that you are responsive by sharing good stories with everybody.
5. Drop Focus groups – make everybody your focus group. Why only base your product and marketing decisions on a few focus groups of, say, 10 people each? Why not involve everybody by posting your ideas in your customer community and asking for reactions.
6. Invite suppliers to innovate products and processes. Conventional thinking is that you specify your needs towards suppliers, looking for the best supplier to deliver exactly what you want. Why not invite suppliers to innovate with you by suggesting how they could contribute to making your products better, more efficient, cheaper or more reliable?
7. Invite suppliers to help sell your products. They sell more to you if you sell more to your customers. Invite them to partner with you, using their ideas, resources and contacts.
8. Make former employees ambassadors for your company. If you fire people, they will normally be somewhat negative about your company and each has a network that will also be negative. Why not turn it around, making former employees your ambassadors? Create an alumni network of all former employees. Help them connect with former colleagues, give them interesting news stories, post new jobs in the network before they are advertised externally, invite their feedback and keep a positive relation.
9. Involve colleagues in finding job opportunities. If you are forced to fire 10 % of staff, involve the 90 % that are still with you, to help their colleagues find new work. If everybody uses his network, former colleagues will get back to work much quicker, thus saving severance pay and other termination costs.
10. Break the negative cycle. Cutting staff, projects and benefits in a crisis tends to take away happiness at work. Don’t let the negative mood take over. Celebrate small successes, praise good work and share reactions from happy customers.

Do you have other ideas? Write a comment!

Kriseledelse er i fokus – og med god grund. Her er en ny bog fra Gyldendal Business af en af de helt store guruer: Ram Charam der især er kendt for “execution” – en bog om at komme fra vision til virkelighed.

Det er godt at vi får Ram Charam udgivet på dansk, og interessant at læse hvad han har at sige om kriseledelse. For mig var det især afsnittet om hvordan en virksomhed forbedrer sin likviditet ved at stoppe bestemte produkter og undlade at handle med bestemte kunder, der var interessant. Vi er så vant til at rangordne kunder efter lønsomhed, men Ram Charam foreslår at kunderne rangordnes efter hvor megen likviditet de kræver.

Desværre vil nogle læsere nok blive koblet af fordi Ram Charam skriver for ledere i meget store virksomheder, som kan bede divisions og landechefer om at gøre bestemte ting og derefter instruerer sin investor relations afdeling om hvad de skal forklare til Wall Street (!). Det er meget langt fra den virkelighed, vi befinder os i i Danmark.

Der er kommet to bøger om kriseledelse som er spændende at sammenligne. De udtrykker nemlig to helt forskellige tilgange til krise og hvad virksomheder kan gøre ved dem.

Dion Sørens bog, Kriseledelse, er netop kommet på Børsens Forlang. 135 sider til 199 kr. Bogen handler om hvordan man bedst afskediger medarbejdere når der er krise. Hvordan man forbereder og gennemfører processen og hvordan man håndterer bl.a. medierne. En praktisk og ordentlig bog, som ikke giver sig ud for mere end den er: En erfaren HR-mands erfaringer.

Alexander Kierulfs bog: Hurra der er krise, er kommet på Gads Forlag. 205 sider til 199 kr. Men den bog er helt anderledes. Dens udgangspunkt er at virksomhederne ikke bare skal fyre folk og spare; De skal give medarbejderne større arbejdsglæde og inddrage dem direkte i at håndtere de problemer som krisen skaber. Alexander opfatter krisen som en mulighed for at engagere medarbejderne. Der er mange gode eksempler på personer og virksomheder der har gjort netop det.

Jeg kan egentlig anbefale begge bøger, men alligevel: Dion Sørensens bog er solidt håndværk og ikke meget mere end det. Alexanders er nyskabende og provokerende. Det er nok den jeg vil vende tilbage til.

Temaet i dag er den økonomiske krise og hvad vi kan gøre for at komme stærkere ud af den. Her hjælper det næsten altid med et nyt perspektiv, og perspektivet i denne blogpost er mellemperspektivet: Hvad kunne man gøre, hvis man i en by med ca. 1 % af Danmarks befolkning (5.500 indbyggere) kunne tænke det utænkelige og tage sagen i egen hånd?

Lad os som eksempel betragte byen Kolind midt på Djursland sammen med nabobyen Ryomgård. Tilsammen har de ca. 5.500 indbyggere og for nemheds skyld kalder jeg nu dem begge for Kolind (undskyld Ryomgård). Hvis Kolind skulle tage tyren ved hornene og lave en rigtig krise-kur, så kunne den omfatte:

1. Sæt skatten op med 1 % af bruttoindkomsten i tre år. Det giver 30 Mkr. at arbejde med i Kolind. Egentlig skulle skatten sættes ned, men forandring kræver investeringer, og i modsætning til statskassen har lokalsamfundet i Kolind ikke pengene i banken. Derfor bider jeg i det sure æble og foreslår 1 % ekstra skat for alle. Ved udgangen af treårsperioden er de 30 Mkr. enten investeret i noget der skaber værdi, eller de er sat i banken til senere brug.
2. Få alle med i et system for samkørsel til og fra arbejde. Af de 3500 voksne indbyggere der har arbejde, pendler omkring 2000 ud af Kolind; de fleste til Århus, Randers, Ebeltoft og Grenå. Samkørsel betyder at omkring 1000 familier kan undvære en bil. Samkørsel suppleres med 20 delebiler som man kan booke og låne på de to autoværksteder i Kolind (og Ryomgård) til en fast pris på 3 kr/km. 1000 biler mindre sparer indbyggerne i Kolind for 30 Mkr. hvert år.
3. Etabler et solcelleanlæg og en lokal vindmøllepark som kan levere en fjerdedel af el-forbruget i Kolind. Kolind har allerede både halmvarmeværk og varmeværk, så araberne skal ikke forvente at få oliepenge fra folkene i Kolind. Vi producerer energien selv.
4. Aftal med NRGi (elforsyningsselskabet) at alle husstande i Kolind får 100 Mb/s bredbånd og brug bredbåndet til at arbejde hjemme nogle dage om ugen (sparet tid og transport) plus til telefon og TV. Hvis alle husstande får bredbånd på en gang, falder prisen pr. husstand dramatisk.
5. Lav et lokalt marked for frivillig indsats og vennetjenester. Alle der har et frivilligt job, fx. en forening eller en familie der søger en barnepige eller besøgsven, kan annoncere det, og alle kan søge. Det samme for vennetjenester – ikke sort arbejde, men småting. Tag konflikten med Skatteministeriet – den skal kunne vindes.
6. Lav en lokal jobportal, hvor alle ledige jobs annonceres, og hvor job og ansøger kan finde hinanden. Hver måned bliver 10 – 20 jobs ledige i Kolind. Hvorfor ikke besætte dem med lokale folk?
7. Indret biblioteket til også at kunne være et sted, hvor borgerne lærer IT eller følger kurser med fjernundervisning. Med bare to medarbejdere kan biblioteket skaffe et overblik over hvad man kan lære med fjernundervisning. Slå skolebibliotek og offentligt bibliotek sammen og gør biblioteket til mødested for borgerne og hold åbent om aftenen. Inddrag borgerne.
8. Luk skolen op og inviter borgere (også pensionister) indenfor. Lad dem lære eleverne om det virkelige liv uden for skolen og læg noget af skolens undervisning derud hvor tingene foregår, dvs. i virksomheder og institutioner.
9. Lav et genbrugscenter (ikke bare en containerplads) hvor borgerne kan aflevere ting de ikke bruger mere, og købe brugte ting, de har brug for. Hold åbent hver lørdag, lad foreningerne styre projektet og dele overskudet.
10. Kombiner systemerne ovenfor i en Kolind-portal, hvor borgerne har adgang til samkørsel, frivillig indsats, foreningsliv, vennetjenester, lokale jobs, skole og fjernundervisning. Gør portalen til et forum for dialog med blogs, interessegrupper, deling af information og meget mere. Med andre ord: Øg den sociale kapital i Kolind.

Hvis du forestiller dig at Kolind virkelig gjorde dette, ville byen komme på landkortet. Den ville blive et eksempel til efterfølgelse og et væsentlig bedre sted at bo.

Og forestil dig så at vi gjorde noget tilsvarende i hele Danmark?

Yes we can…

Sådan var budskabet tværs over Børsens forside i dag. Og på 8 sider inde i bladet vurderer en række af landets fremmeste virksomhedsledere og såkaldte eksperter i enighed at svaret på krisen er at fyre folk og stoppe projekter.

Sjældent har jeg været mere uenig.

Efter min opfattelse er god virksomhedsledelse at man ikke kun i en krisesituation, men hver eneste dag ser kritisk på omkostningerne og skærer det væk der ikke skaber værdi, fordi kun derved har man kræfter til at investere i de ting der skaber værdi. Derfor er det et svaghedstegn at en virksomhed fyrer folk i krise. Hvis salget går ned kan det naturligvis være nødvendigt at tilpasse bemanding og omkostninger i produktion og distribution, men de generelle fyringsrunder giver jeg ikke meget for. Når man taler med virksomhedslederne hvisker de med slukket mikrofon at krisen er en god anledning til at skære dårlige medarbejdere og fedt bort. Underforstået at det skulle de have gjort for længe siden, men dengang turde de ikke tage konflikten. Nu er krisen en kærkommen undskyldning.

Det er i en krise at virksomheden kan vise at den faktisk opfatter medarbejderne som sin vigtigste ressource. Hvis virksomheden i de gode tider har opbygget et partnerskab med medarbejderne så vil medarbejderne i en krise gå langt for at bakke virksomheden op. Netop i krisen er der endnu større brug for fleksibilitet og innovation og selvom salget går ned kan der være behov for at arbejde endnu mere.

I Kolind Kuren side 63 har jeg otte spørgsmål som du kan bruge til at teste om du som leder opfatter medarbejderne som partnere eller modparter og på side 70 har jeg fire forslag til hvad man kan gøre for at undgå at afskedige mdarbejdere:

• Reducere lønninger
• Reducere arbejdstimer
• Tage funktioner tilbage til virksomheden
• Fjerne personalegoder der ikke er essentielle

Og der er mange andre muligheder, fx. erstatte en del af lønnen med aktier eller flytte flere medarbejdere over i salg og kundeservice.

Hvis danske lederes fantasi ikke rækker længere end til at skære dybt og hurtigt, så giver jeg ikke meget for dansk ledelse.

Bankpakke, kreditpakke, vækstpakke – midlerne for at overvinde den økonomiske krise er at tænke stort. Langt over 100 milliarder kr. alene i Danmark og titusindvis af milliarder i andre lande. Prøv lige at forestille dig hvad du ville gøre ved krisen, hvis du tænkte på mikroniveau, altså en enkelt familie:

Tænk på en dansk mellemklassefamilie (så nogenlunde): Far på 45, mor på 38, to delebørn på hhv. 26 (single, håndværker) og 13 (går i skole), et fællesbarn på 4 år og en bedstemor i nærheden på 70. Far er butiksbestyrer og tjener 400 tkr, mor er deltids sygeplejerske og tjener 150 tkr. Bedstemor har folkepension plus lidt opsparing. Familien bor i eget hus, som blev købt på toppen af boligboblen for 2 Mkr og der er lån for 1,6 Mkr.

Her er ti forslag til hvad familien kunne gøre for at imødegå krisen:

1. Find arbejdskammerater som vil være med til samkørsel og spar dermed den ene bil. Gerne også bruge mere offentlig transport og cykel. Det sparer mindst 30 tkr. om året efter skat.
2. Brug to timer mindre foran fjernsynet hver dag og spar platinpakken fra kabel TV selskabet. Klar dig uden en ekstra fladskærm. Drop fastnet telefonen og kombiner telefon, kabel og bredbånd i ét abonnement. Det kan spare 5 tkr. om året plus give 15 timers mere fritid pr. uge.
3. Aftal med naboen at I gensidigt passer børn eller inddrag bedstemor lidt mere, så sparer I barnepigen.
4. Anlæg 20 m2 køkkenhave og dyrk jeres egne økologiske grøntsager. Det sparer mange penge og I har god tid til det.
5. Hold ferie i Danmark – gerne i lokalområdet – og se hvor meget vores land har at byde på.
6. Lej sommerhuset ud i 8 uger om året. Det kan efter skat give 20 tkr.
7. Isoler loftet bedre eller skru lidt ned på varmen og tag et par uldsokker på.
8. Spis 50 % mere frugt og grønt og 50 % mindre kød. Køb en blender og lav flere retter med rå grøntsager, fx. supper. Det sparer nemt 5 tkr. om året.
9. Drop fitness abonnementet og løb en tur i stedet.
10. Gå kritisk igennem garderobeskabet og aflever de ting I ikke bruger, til genbrug. Køb kun genbrugstøj i år.

Selvom du måske ikke er enig i alle mine forslag synes jeg at listen viser at alle danske kan nedsætte deres forbrug uden at få lavere livskvalitet – jeg fristes til at sige at vi kunne få højere livskvalitet. Familiens disponible indkomst efter skat kunne forøges med 5 – 10 tkr. om måneden, som passende kunne bruges på at betale kreditforeningslånet hurtigere ned. 

Men hvad ville konsekvensen så være for samfundet, hvis alle danskere gjorde noget i den retning?

• Bilsalg og bilkørsel ville gå ned. Skidt for bilfabrikkerne, men godt for trafik og miljø. Spar motorvejsudbygningen
• Omsætningen i supermarkeder, fitnesscentre, TV forretninger og tøjforretninger ville gå ned, men jeres livskvalitet ville gå op. I høj grad til at leve med.
• Rejsebureauerne og feriecentrene sydpå ville få mindre at lave, men vi ville spare energi og lære Danmark at kende.
• Kødproducenterne ville kunne eksportere endnu mere kød – eller nedsætte produktionen, hvilket ville være godt for sundhed, natur og miljø.

Alt dette vil i første omgang betyde mistede jobs, men ærlig talt, hvis nogle af de mennesker der i dag sælger biler, fladskærme, fitness, oksekød eller ferierejser fandt sig nogle andre jobs som samfundet ville have større glæde af, blev gjort, var det så ringe endda? Og er et faldende bruttonationalprodukt i virkeligheden udtryk for faldende livskvalitet?

Hvordan kan disse overvejelser inspirere os til at komme stærkere ud af krisen?

Adskillige journalister har bedt mig kommentere filmen om Ny Alliance, der vises på DR i aften. Jeg så filmen i går og må indrømme at det var med en dårlig smag i munden: Filmen kalder sig en dokumentar, men er helt tydeligt et partsindlæg til fordel for instruktørens to venner, Naser Khader og Rasmus Jønsson. Jeg kan ikke genkende det billede, filmen tegner af Naser, Gitte og Anders samt Rasmus Jønsson, som iøvrigt har en langt mere fremtrædende rolle i filmen end han havde i virkeligheden. Der var en grund til at han blev vraget som spindoktor til fordel for Ulla Østergaard.

Men for at være konstruktiv: Filmen er god at lære af:

1. Den viser hvordan manglende ledelse kan ødelægge selv det bedste projekt.
2. Den viser hvordan uenighed i ledelsen kan ødelægge selv det bedste projekt.
3. Den viser hvorfor succesen i starten af projektet var dødsens farlig: Alle andre var enige om at pille projektet ned, og ledelsen af Ny Alliance gjorde det let for dem at gøre det.
4. Den viser hvor stor magt pressen har og hvor kyniske journalister er blevet i jagten på historier.
5. Den viser hvordan både dårlige og gode kræfter trækkes med i sølet af et mislykket projekt.
6. Den viser hvor svært det er at starte et nyt parti. Hvordan kan Borgerligt Centrum nogensinde magte det?
7. Den viser hvor meget man i en film kan manipulere med det faktiske forløb.

Se filmen i aften og dan dig din egen mening. Del den gerne med os andre her på bloggen.

Jeg har lige været til generalforsamling i Unimerco – værktøjsproducenten i Sunds mellem Herning og Karup (www.unimerco.com). Unimerco er allerede ramt af krisen som alle andre fremstillings og servicevirksomheder, og det kan blive væsentligt værre endnu.

Men humøret fejler ikke noget, for Unimerco håndterer krisen anderledes end de fleste. Det synes jeg at andre kan lære af:

1. Unimerco har allerede droppet al snak om lønforhøjelser i 2009. Det er langt vigtigere at bruge energien på at sælge mere, producere mere og forbedre kvalitet og service.
2. Unimerco har en plan for hvordan man undgår afskedigelser selvom økonomien bliver presset: afspadsering af alt overarbejde, lønnedgang om nødvendigt, arbejdsfordeling om nødvendigt, fuld fart på produktudviklingen osv. Og ledelsen har meldt klart ud at ingen vil blive afskediget som led i spareplaner. Punktum.
3. Unimerco sætter fuld fart på forskning og produktudvikling i en tid hvor konkurrenterne skærer ned. Mens konkurrenterne sætter priserne ned for at få ordrerne, tilbyder Unimerco nye og bedre løsninger, bedre service og forenklet administration.
4. Unimerco fokuserer på de kunder der har aller størst nytte af netop det, Unimerco kan tilbyde. Og de kunder der allerede handler med Unimerco, får tilbudt et bredere produktprogram. Besparelser ved større leverancer og stabilt samarbejde deles med kunden. Win-Win.
5. Unimerco sparer på alt hvad der bare er “nice-to-have” sådan at pengene kan bruges på de ting der virkelig skaber værdi. Ikke noget med at holde fast på veletablerede kutymer og rettigheder. Nu gælder det om at bruge krisen til at vinde på markedspladsen.

Jeg er overbevist om at det virker. Og da medarbejderne hos Unimerco også er medejere, kommer resultatet alle til gode. Hvorfor ikke?

Jeg er ikke imponeret af debatten om bankpakker og andre mulige veje ud af kreditkrisen. Især ikke over at nogen alvorligt mener at staten skal til at drive bank. Her er hvad jeg foreslår:

1. Første trin er at åbne mulighed for at betaling af den moms der forfalder 20/1, kan udsættes i op til 12 måneder mod betaling af en rente på ½ % pr. påbegyndt måned. Samme ordning for momsen for de næste 12 måneder. Det vil omgående lette likviditetspresset på stort set alle virksomheder. Mest for dem der har størst værditilvækst og det vil normalt være de virksomheder der har flest mennesker ansat pr. krones salg. Ordningen kræver ingen yderligere administration; staten får renter af sine penge og pengene går direkte til de virksomheder der har brug for dem. Ingen forskelsbehandling.
2. Hvis ikke det er nok er andet trin at ændre den måde bankernes egenkapital bliver beregnet på sådan at hensættelser til garantiordningen (bankpakke 1) ikke skal fratrækkes i egenkapitalen. Det vil – alt andet lige – gøre det muligt for bankerne at låne op imod 400 milliarder kr. mere ud til virksomheder og private der har brug for lån, uden støtte for staten. Det er fortsat op til bankerne at vurdere, hvilke kreditorer der er kreditværdige, og hvilke der ikke er. Sådan skal det være. Løsningen kan gennemføres uden videere og den koster ikke staten penge.
3. Hvis heller ikke dette er nok kan staten tilbyde de banker der har behov, ansvarlig lånekapital på markedsvilkår. En dårligt drevet bank vil have en lav kreditvurdering, dvs at risikoen ved at låne dem penge er større, hvorfor renten selvfølgelig skal være højere end den rente som veldrevne og solide banker skal betale. Alle i finanssektoren kender den mekanisme og staten skal blot forlange samme rente som andre långivere forlanger til andre banker med tilsvarende kreditvurdering. Heller ikke dette er kompliceret; staten får renter af sine penge og ordningen kan sættes i gang med kort varsel.

Glem alt om at nedsætte kommissioner der skal give bankerne karakter for hvor sunde de er. Glem alt om at påtvinge banker ny aktiekapital, som ikke ønsker den. Glem alt om at tvinge bankerne til at låne penge ud, hvis de ikke af sig selv mener at det er en god forretning.

Hvor svært kan det være?

Ti forslag til hvad jeg synes Danmark bør gøre nu - ikke bare for at overkomme krisen men for at danne grundlag for vækst, velstand og velfærd fremover:

1. Giv ansvaret tilbage til borgerne ved at afskaffe barnepigeregulering som fx.  indskydergaranti (300.000 kr eller som nu ubegrænset) og rejsegarantifond. Garantierne betyder at skatteyderne eller de gode virksomheder betaler for de dårlige.
2. Sænk skatten på den sidst tjente krone til under 50 %. Fjern top og mellemskat for at øge arbejdsudbuddet og undgå at de medarbejdere vi har allermest brug for, rejser til udlandet for at spare skat. Fjern fradragsmuligheder (flad skat) og reducer både den enkelte og samfundets ressourcespild på et millimeterretfærdigt skattesystem.
3. Gør det mere attraktivt at handle bæredygtigt og ansvarligt. Tilpas skatter og afgifter sådan at miljøomkostninger indregnes i priser på alle varer og tjenesteydelser, fx gennem roadpricing og grønne afgifter. Tilpas subsidier til fx vedvarende energi eller bæredygtig produktion sådan at tilskuddet afspejler den reelle nyttevirkning ved den pågældende energi eller produktionsform.
4. Fjern økonomiske tilskyndelser til at forlade arbejdsmarkedet. Indskrænk med en 5 års overgangsperiode efterløn til alene at gælde for personer der er nedslidte inden de har nået den sædvanlige pensionsalder. Tilpas skat, dagpenge og andre sociale ydelser så alle opnår mindst 20 % højere indkomst efter skat ved at gå fra ledighed eller sociale ydelser til job. Der er fortsat 100.000 mennesker i Danmark der ikke opnår nogen økonomisk gevinst ved at arbejde.
5. Understøt frivilligt arbejde inden for alle relevante områder. Fx frivilligt socialt arbejde, amatørsport, foreningsarbejde og udviklingsbistand. Herved øges samfundets sociale kapital,  vi sparer arbejdskraft og en række samfundsopgaver løses bedre og billigere.
6. Fravig regulering i situationer hvor berørte parter er enige, fx byggelinjer hvor naboer kan enes om at fravige disse eller arbejdstidsregler hvor medarbejdere og virksomhed kan enes om at fravige disse. Det giver plads for nyt initiativ.
7. Præmier værdiskabelse i offentlig virksomhed frem for proces, læg vægt på fx tilfredshed og helbredelsesgrad for sygehusets patienter frem for ventelister og patientrettigheder. Eller læsefærdigheder for skoleelever frem for antal dansktimer.
8. Gør det mere attraktivt for udlændinge at arbejde i Danmark, men stil større krav til de der kommer, fx ved at sænke skatten (også for danskere) og ved at hjælpe fremmede til at forstå hvordan det danske samfund fungerer samtidig med at vi stiller krav om at fremmede kan forsørge sig selv og deres familie og overholder landets love.
9. Lad de der kan skabe mest værdi for pengene, løse de offentlige opgaver, fx ved at lade offentlige penge følge borgeren (patienten, eleven, klienten) frem for institutionen og ved at udbyde offentlige opgaver i fri licitation på markedsvilkår.
10. Tilpas offentlig regulering og kontrol sådan at de der i mange år har opført sig ordentligt, reguleres og kontrolleres mindre, mens de der med mellemrum forbryder sig mod reglerne, reguleres og kontrolleres stærkere (sundhedsplejerske princippet).

Heldigvis er jeg ikke ansvarlig for noget politisk partis program, så jeg kan tillade mig at skrive hvad jeg vil.

Alle forslag ovenfor står til fri afbenyttelse.