Kolind Kuren

Her tror du måske at jeg vil kritisere det danske formandskab, men nej: Jeg er overbevist om at de gjorde deres yderste og ingen er som bekendt forpligtet over evne. Lars Løkke er jo ikke valgt til jobbet som statsminister i Danmark fordi han påstod at han var den bedste internationale mødeleder og forvandler, der fandtes. Det er han nok ikke. Men han har en masse andre egenskaber som har betydet at han har fået jobbet som statsminister i Danmark.

Det jeg lærte af COP15 var at den nye verdensorden som vi har talt om i årtier, nu er en realitet. De vestlige lande med USA i spidsen kan ikke længere svinge taktstokken alene. Kina, Indien, Rusland, Brasilien og andre forlanger indflydelse svarende til deres størrelse og betydning. De gamle såkaldte “stormagter”, England, Frankrig, Tyskland og Italien sidder på tilskuerpladserne. Det er den fremtid vi skal leve resten af vores liv i. Og det er den realitet vores børn og børnebørn kommer til at leve med.

Danmark er sammen med de andre vesteuropæiske lande ikke mere verdens navle. Vi har mistet den førerposition som vi har haft i årtider, og som for mange er blevet en selvfølgelighed. Og udviklingen er godt på vej. I de kommende år vil vi rasle ned af listen over verdens rigeste lande. I 2008 var vi stadig nr. 5 på Verdensbankens rangliste. I 2006 var vi nr. 4. Og det går kun én vej, nemlig nedad.

For mig er det ikke den største ulykke i verden at Danmark sakker bagud, bare vi ikke bilder os ind at vi kan fastholde positionen som et af verdens rigeste lande. Det er en illusion. Medmindre vi ændrer vores holdning til arbejde, til iværksætteri, til erhvervslivets rolle i samfundet og til skat. Og på ingen af de punkter er der udsigt til ændringer i øjeblikket. Alle parader er oppe.

Derfor bruger jeg energien på at forberede mig til at agere i en verden der er meget forskellig fra den de fleste danskere troede vi levede i, før COP15. Et eksempel: De mange tusind arbejdspladser vi tabte i 2009, kommer ikke tilbage i Danmark. De genopstår i Kina, Østeuropa, Sydøstasien, Mellemøsten og Latinamerika. Så der ligger mit primære fokus. Svigter jeg Danmark? Nej! Danmark har valgt sin vej og det respekterer jeg. Jeg har bare et andet fokus. Men jeg er dog stadig åben for at være med hvis nogen i Danmark tør bryde med lønmodtagermentalitet og velfærdsrettigheder og i stedet fokusere på at skabe værdi.

Hvad mener du? Skriv en kommentar!

Søren Hougaard har skrevet en interessant bog om iværksætteri, som er kommet på Børsens Forlag: Iværksætterheld. Bogen er på flere måder anderledes end de gængse bøger om emnet. Hvad jeg rigtig godt kan lide er, at Søren Hougaard allerede i beyndelsen af bogen erkender at held er en vigtig del af det at starte ny virksomhed. Man kan opsøge heldet ved at arbejde hårdt og ved at sammensætte det bedst mulige team, men masser af fremragende ideer til nye virksomheder er fejlet fordi man bare ikke havde heldet med sig. Det er en god tilgang.

Bogen er ikke nogen kogebog for iværksættere. Dertil er den for lidt konkret. Men den beskriver mange væsentlige aspekter af det at starte virksomheder, og det er interessant. Og ingen kan være i tvivl om at forfatteren har en stor viden om emnet som han gerne deler ud af.

Prisen er helt rimelig: 250 kr.

I går mødte jeg en studerende ved Århus Universitet som ønsker at bruge sin faglige viden som grundlag for at starte virksomhed. Hun havde begejstret meldt sig til universitetets kursus i innovation - men hun oplevede noget andet. For når et universitet sætter innovation på uddannelsesplanen, drejer det sig åbenbart ikke om at undervise i innovation, men derimod om innovation. Hun havde lært om teorier for innovation, Michael Porter, Schumpeter og alle de andre. Og hun havde fået en god karakter, men hun var blevet effektivt vaccineret imod at innovere selv. Faktisk var der intet i kurset om hvordan man helt praktisk går frem når man gerne vil finde på en ny måde at gøre tingene på. Sådan noget er måske under universitetets værdighed…

Det er efter min mening universitetsuddannelse når den er værst. Der er helt sikkert en begrundelse for at undervise nogle studerende i teorien for innovation, altså om innovation. Men ikke for studerende der har et andet fagligt fokus og som bare gerne vil lære om hvordan de bliver bedre til at finde på nyt, altså undervisning i innovation.  

Nu forstår jeg måske bedre hvorfor universiteterne i Danmark ikke er i verdensklasse når det drejer sig om antal studerende der bliver vækstiværksættere.

Hvad siger du?

Engang i 1990′erne kom en ung kineser og søgte arbejde hos Oticon. Loc A. Han hed han, og han var nybagt civilingeniør og ville gerne udvikle nye og bedre høreapparater. Vi overvandt vores naturlige danske skepsis over for fremmede og ansatte ham. 11 gode år blev det til og siden startede han sin egen høreklinik i Valby sammen med en ørelæge, Se www.hoerecentrum.dk. Det går - ikke overraskende - særdeles godt og i dag tænker ingen på at Loc for 30 år siden var bådflygtning i en næsten håbløs situation. Danmark tog imod ham og vi kan glæde os over at ikke alle historier om fremmede der er kommet hertil, er dårligt nyt.