Tyren Bjørnen og Banken

tyren-bjc3b8rnen-banken

Den bog er mere interessant end de fleste erhvervsbiografier. Ikke alene fordi den er velskrevet, men fordi den belyser to mennesker der er helt forskellige fra de fleste erhvervsledere: Kim Fournais og Lars Seier Christensen, stiftere og ejere af Saxo Bank.

Det er fascinerende at læse om de to’s barndom og ungdom. Hvor forskellige de er. Hvordan de skejede ud og gjorde “ufornuftige” ting. Hvordan de fandt sammen. Hvordan de klarede vanskeligheder – store vanskeligheder.

Det er fascinerende dansk erhvervshistorie. Nogen vil nok blive vrede for fingrene lægges ikke imellem. Men billedet af to entreprenører som turde gøre ting som andre ikke turde, og som holdt fast trods massiv modgang, står skarpt.

Og vi har kun set begyndelsen.

Tak til Gads Forlag. Den bog er værd at bruge tid og 299 kr. på. Rigeligt!

HR og Blogging

Jeg har skrevet en blogpost om hvorfor HR-folk bør interessere sig meget mere for blogs. Se http://www.wemind.dk/bloggen

Har du flere ideer?

Let us adapt jobs to people

Conventional business thinking seeks to find the “right person for the job”. Imagine we did the opposite: Imagine if we worked hard to “find the right job for the person”.

Most jobs fit most persons quite badly. I am a mathematician by education, but I can do ten times more than that: textwriting, photography, drama, lead others, author, professor, manage finances, think out new visions, develop new products and services, sell, sing and dance! Imagine I took a job as, CTO, Chief Technology Officer, which is what my formal qualifications would justify (I was once deputy director of Risø National Laboratory!). I would be able to evaluate new technologies and plan projects and establish contracts with other institutions and suppliers. But this would only make use of ten per cent of my capabilities and I would be bored to death.

So I suggest we turn HR upside down: Let us take the people we have, as the starting point, and let us then establish a mechanism that will allow each person to design his or her dream job. Something that makes use of much more of our capabilities.

The result: Happier people and so much more energy and action.

Why not?

Fra HRM til People Excellence

I de kommende uger vil jeg gerne diskutere HR-management her på bloggen. Jeg vil gerne sammen med dig og bloggens andre læsere finde ud af hvad fremtidens HRM (Human Resource Management) skal dreje sig om.

Jeg kan ikke forstå hvorfor HR-funktionen fortsat spiller så ringe en rolle i danske virksomheder når alle er enige om at vi bevæger os fra en “industri økonomi” over i en videnøkonomi. Hvis man driver videnvirksomhed er det jo ikke fabrikken der er det vigtigste, men derimod det der sker i hovederne hos medarbejderne.

Den klassiske måde at arbejde med sådan et spørgsmål på, er at lave et forskningsprojekt. Jeg tror mere på dialog mellem praktikere sådan som den kan finde sted på en blog som denne.

Hvis du vil følge med i og endnu bedre deltage i debatten, så meld dig til at modtage nye indlæg på bloggen som e-mails eller feeds. Det gør du nederst i anden spalte her på siden. Du kan altid afmelde denne tjeneste samme sted hvis du ikke synes at de emner der nu er oppe, har din interesse. Men foreløbig glæder jeg mig til en god debat som vi forhåbentlig alle kan lære af.

Talentfabrikken – en rigtig god bog

Talentfabrikken beskriver et system til udvikling af ledere som jeg tror mange kan lære af. Ideen er at være meget præcis med hvilken ledelsesopgave der er tale om (fx. førstelinje leder eller direktør) og så udvælge, træne og evaluere ledere systematisk på grundlag heraf med henblik på at gøre lederen bedre i jobbet og danne grundlag for at komme videre. Så enkelt og dog så sjældent i danske virksomheder.

Forfatterne Erik Kjær og Dion Sørensen har en meget bred erfaring, men bogen tager udgangspunkt i den måde de to har været med til at organisere lederudviklingen i SAXO Bank. Og det har de gjort godt, så godt at vi andre bestemt kan lære noget. Godt at erfaringerne nu stilles til rådighed for andre.

Nogle vil reagere mod den meget kontante ledelsesstil som banken er kendt for. Forbilledet er bl.a. Jack Welch i General Electric. Jeg arbejder på et andet grundlag, men alligevel kan jeg i høj grad lære af bogen. Den læser der bare tænker sig lidt om, vil opdage at bogens hovedlinje i høj grad også er relevant i virksomheder med en helt anden ledelsestradition.

460 kr for sådan en bog vil nogle nok synes er ganske meget. Men ærlig talt: Hvis den kan gøre din virksomhed til en lidt bedre talentfabrik, så er det jo en foræring! Bogen er udgivet på Børsens Forlag i november 2008.

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.