Embrace globalization – don’t fight it!

Copenhagen Airport is the stage of two labor conflicts: 1) SAS cabin crews object to being transferred to a subsidiary with less favorable working conditions, and 2) Danish labor unions object to Ryanair’s policy of not negotiating with unions. Labor unions protect current privileges while airlines strive for lower costs. A classical conflict which builds on the assumption that employees and employers have opposite interests. Behind both conflicts is the increasing globalization of the labor market: Why should airlines pay more for a Danish cabin attendant that does the same job as a Latvian colleague who is willing to work for maybe 50% salary?

I don’t think labor unions can successfully meet the challenge of globalization with conflict: Companies constantly strive to be competitive and therefore they  employ the people who add most value. Competition is the main source of wealth: Just think of how steeply airfares have dropped over the last ten years, and how many people have therefore now been able to travel.

Ryanair offers a lousy employment package from a Danish point of view and therefore probably no Danes will apply for jobs in Ryanair as long as they have unemployment benefits that are more generous. This is fair. Fortunately for Ryanair there are thousands of people from less privileged countries who will go out of their way to work for Ryanair. This is also fair.

The Danish labor unions meet both the Ryanair and SAS challenges with conflict. Why not embrace them instead? Why not meet the airlines with dialogue? Ryanair won’t talk, so leave them alone and they will probably fail to get any Danish cabin attendants. Bad luck for them. But SAS and others will be highly interested in working together with unions to find new and innovative ways to create more value by collaborating better: providing better service, eliminating waste, responding faster to changes, reducing costs, coping with sickness, reducing turn-around times and -costs, and more. New solutions don’t emerge in a climate of conflict; they grow out of mutual respect and trust. Such collaboration will lead to more value generated per working hour and a both a good company and a good union make sure that the gains are shared fairly. That’s embracing globalization and that’s what labor unions should do.


Who has the greatest Social Impact?

Large companies, governments and large NGOs have great social impact. Preparing for tomorrow’s World Scout Committee meeting, I reflected about the social impact of Scouting and Guiding. Combined, their social impact is HUGE! Here are the numbers:

Scouting and Guiding (in the following just called Scouting) have about 50 Million members in almost every country on Earth except for China where Scouting is yet to be allowed. On average, Scouts stay for 3 – 4 years, which means that about 15 Million young people graduate from the programme each year at an average age about 15. Each Scout makes a promise to do his or her best to be a decent person as expressed in different ways around the world through the Scout Law and Promise. About 700 Million people between 15 and 65 have made that promise and trained proper behavior for an average of 3 – 4 years.

The world has about 600 Million white-collar workers and probably about 100 Million of them are managers. We don’t know how many Scouts are managers today, but I would not be surprised if that number is between 30 and 50 Million and it could actually be higher than that. This is indicated by samples in many countries. If the assumption holds, one out of every three managers in the world has a Scout background.

Try to imagine the social impact of this: One out of every three leaders has promised to be a decent person, has learned to respect nature, has learned to meet a foreigner as a friend and has practiced collaboration with others.

Translate this figure to your local community of, say, 100.000 people: About 10.000 of them have an average of three years Scouting background, and out of the 1500 managers in your community, probably 500 have an average of 3 – 4 years of Scouting background.

Nobody knows exactly what the impact of this is, but I trust you agree that it must be great; probably greater  than most mega-companies with maybe one Million employees or even governments of countries with 20 of 50 Million inhabitants.

Scouting’s vision is to double in the next ten years. One generation later, we will live in a world where the majority of all leaders have a background as a Scout.

Come join!

Let me have your comments…

Scouting, drugs, street children – it works

I am just back from the Philippines where I discussed with Philippine Scout leaders how to scale up the great work Scouts do with street Children.

Scouting is simple to understand: You make a commitment to develop into a decent person and Scouting provides the tools to do so. Street children who take drugs and participate in gang wars, know that they aren’t doing the right thing, they want to change and Scouting provides them with a ticket to a better life.

The ticket is to become a Scout. To discover that I have people who love me and care about me; to discover that I am a creation of God who is destined to a better future; and to discover that I can change my situation if I commit myself to do so.

I was speechless when I heard Jerwin tell his personal story. How he was involved in gang wars, how he smoke marijuana and how he discovered that be becoming a Scout, he could change. Now he goes to high school and next year he will go to college. What a difference!

I was also speechless when I visited the two square m home of Queenie and her family in the corner of a city park. The family had lived there since Queenie was born. Queenie is now a Scout and through education her goal in life is to get her family away from the street.

Scouting works because it gives young people the opportunity to learn life skills. It gives them hope and self esteem when they progress in the Scout programme and it makes them feel safe because they are part of something great. They are encouraged by the fact that their school principal is a Scout, their mayor is a Scout, their governor is a Scout and the vice president of the Republic (Dr. Jejomar Binay) is a Scout. Scouting is the prime leadership development in the Philippines with two Million members as it is in the rest of the world.

Here is a summary of what the King of Sweden did on the first day of the visit to the Philippines last week.

What do you think?

Ambition, China and Europe

In tomorrow’s edition of leading Danish newspaper Jyllands Posten, I have written a column about ambition, China and Europe. The point is straight-forward: The Chinese companies I work with, easily understand that successful companies in the 21st Century need to pursue a purpose beyond profit if they want to engage employees, customers, suppliers and others to work with them and even work for them.

Chinese CEOs are hungry. They are driven by a strong determination to win, not only in China, but globally, and they will win. Not because they are smarter than managers in the west, but because they work harder and because they are more hungry for success.

Therefore I am gradually selling the shares I have in big Danish companies. I simply don’t have confidence in their boards who are dominated by finance people in grey or black business suits with no purpose beyond profit. The boards tend to employ CEOs who share the same lack of purpose. It happens everywhere, in banks, in construction companies, in manufacturing and in service. And even worse, the same lack of vision and perspective is penetrating the public sector under the “New Public Management” umbrella. Just look at the lack of vision in the Danish Parliament.

I am personally neither unhappy nor depressed. Because I have the privilege to start new growth businesses with a purpose and even more importantly, I have the means to go out and make a difference beyond business (for me this is Scouting). But for Denmark and Europe, I am concerned: We are gradually eroding what our ancestors built up and we are getting poorer and poorer every day. I have enough, but this will affect a lot of Danish families who certainly do not have enough.

I invite your comments and contributions. We need them!

Glædelig jul!

For mig har 2013 først og fremmest været et travlt år. Jeg har undervist ledere af kinesiske virksomheder i DeTao Masters Academy, arbejdet med at udvikle de knap ti virksomheder jeg er involveret i, holdt en masse foredrag og skrevet en ny bog “Bevægelsen” (Gyldendal Business), købt en ejendom i København og rejst verden tynd for at rejse penge til spejderarbejdet. Fordi man er fyldt 66 behøver man ikke at holde op!

Her er tre ting som jeg glæder mig over i 2013:

  1. at der er rigtig mange der interesserer sig for ledelse og udvikling af videnvirksomheder, især i Asien,
  2. at spejderarbejdet er godt på vej til at finde sin nye rolle som verdens førende lederudviklingsprogram,
  3. at den økonomiske krise er ved at lette; så kan vi komme i gang med flere ting der peger fremad.

Og tre ting, som jeg ærgrer mig over i 2013:

  1. at Danmark synes at være faldet helt i søvn; der er simpelt hen for lidt i gang der kan give håb for fremtiden,
  2. at uduelige ledere stadig sidder på vigtige poster i både offentlig og privat virksomhed,
  3. at vi ikke hylder de mange iværksættere og selvstændige, der skaber nye jobs, nye løsninger og velstand i samfundet.

Min plan for 2014 fokuserer på Bedre ledelse. Jeg er mere sikker end nogensinde på at bedre ledelse om noget er nøglen til et bedre samfund. Gode ledere handler bæredygtigt; gode ledere bygger bro mellem mennesker og gode ledere skaber rum for menneskers udvikling. En god leder kan påvirke hundreder eller tusinder af menneskers liv. En god leder kan inspirere andre til at lede bedre og blive en bedre medarbejder.

Jeg har fået en del kritik af at jeg især arbejder for at forbedre ledelsen i kinesiske virksomheder. Hvorfor ikke i danske? Svaret er enkelt: 1) Jeg bruger fortsat megen tid i Danmark og går ikke af vejen for også at arbejde med danske virksomheder, og 2) Kina er 200 gange Danmark, behovet er enormt og interessen det samme.

Har du lyst til at dele med os andre, hvad du vil fokusere på i 2014, så skriv en kommentar.

Glædelig jul!

Skattely, Jyske Bank, DR og moral

DR er stolt. Med en såkaldt DR Dokumentar optaget med skjult kamera har journalisterne afsløret at Jyske Bank Schweiz rådgiver velhavende klienter i hvordan de kan minimere skatten. Forargelsen tar ingen ende og Skatteminister Holger K. Nielsen bakket op af regeringspartierne bebuder et indgreb mod denne formastelige og umoralske adfærd. Endnu et bevis på at bankerne er samfundets fjender nummer ét.

Jeg kender ikke den konkrete sag udover fra medierne og ville gerne have set de resterende 10½ times bånd for at forstå den sammenhæng, Jyske banks rådgivning indgår i. Men nej, så langt går DR’s åbenhed ikke. Hvorfor mon ikke?

Hver eneste dag søger tusindvis af danskere rådgivning hos banker, revisorer, advokater og andre om hvordan de kan minimere deres skat. Det sker i forbindelse med køb og salg af aktiver, ægteskabssager, arvesager, investeringer og mange andre økonomiske transaktioner og selvfølgelig er det hovedsagelig folk der betaler meget i skat, der søger rådgivning. Heldigvis søger langt de fleste råd hos danske rådgivere, men udenlandske rådgivere står på spring hvis lovgivningen begrænser danske rådgiveres mulighed for at udføre deres arbejde.

Hvis man har tjent fx. 100 millioner kr ved at drive og sælge en virksomhed dygtigt, så forventer samfundet at man betaler ca. halvdelen i skat, altså 50 millioner kr. Jeg tror ikke at en almindelig lønmodtager eller skatteminister kan sætte sig ind i hvordan det føles. Ingen er i tvivl om at et samfund skal opkræve skatter i rimeligt omfang  for at kunne fungere, og de allerfleste accepterer det og betaler som jeg ved kasse ét. Men når man oplever eksempler på offentligt bureaukrati, unødvendige offentlige udgifter og en retorik der lægger folk der har tjent penge, for had, kniber det med betalingsviljen. Det begrunder ikke ulovligheder, men det begrunder at man undersøger hvilke muligheder man har inden for lovens grænser, til at begrænse skatten. Det synes jeg er moralsk fuldt acceptabelt og jeg spørger mig selv om hvad der egentlig er værst: 1) At minimere sin skat inden for lovens rammer eller 2) at opkræve høje skatter og bruge dem til tvivlsomme politiske formål.

Det kan godt være at banker og andre rådgivere i nogle tilfælde går for langt, men går DR ikke også for langt når de klipper en halv time ud af 11 timers optagelser med skjult kamera? Og går Folketingets flertal ikke også for langt når de bruger skattekroner til tvivlsomme politiske formål som kun har til hensigt at skaffe netop deres parti flere vælgere?

Jeg har tre forslag:

  1. Tving DR til at udlevere de sidste 10½ timers bånd så vi kan se hvilken sammenhæng, Jyske Banks rådgivning indgik i.
  2. Gør skattesystemet enklere sådan at muligheden for at spekulere i skat bliver mindre.
  3. Sæt skatten ned sådan at motivationen til at spekulere i skat bliver mindre. Ret forargelsen mod den politiske beslutningsproces der medfører unødvendige offentlige udgifter.

Og nu venter jeg spændt på at læse din kommentar!

GGGI, Rejseudgifter og Løkke

Er det rimeligt at Lars Løkke  flyver på første klasse som formand for en international organisation? NEJ mener et flertal af journalister, folketing og befolkning.

Så enkel er sagen ikke. De frelste journalister og folketingsmedlemmer glemmer nemlig at vores danske syn på lederes position og adfærd overhovedet ikke svarer til den måde man ser på tingene i hovedparten af resten af verden, især ikke i Asien hvor miljøorganisationen GGGI kommer fra. Der er det en selvfølge at de øverste ledere rejser på et højt niveau; ja faktisk bliver man opfattet som “provinsiel” hvis man opfører sig som på dansk lavprismanér.

Man kan altså ikke dømme om hvilken adfærd der er rigtig for Lars Løkke, alene ud fra en dansk norm, og det er netop hvad journalister og folketingsmedlemmer gør. 

Når jeg rejser til bestyrelsesmøde i World Scout Foundation i Japan er det selvfølgelig på business eller first, og det er lige så dyrt som de rejser, Lars Løkke kritiseres for. Hvis jeg opførte mig på almindelig provinsiel dansk maner ville kollegerne fra Asien ryste på hovedet. Hvem er den dansker egentlig? Jeg må skuffe journalisterne med at der ikke er grundlag for en ny sag for jeg betaler selv udgifterne i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.

Stop hetsen mod Lars Løkke! Hvad siger du?

Management in China

China has gone through an almost unthinkable development since reforms started in 1978. Key strategies were 1) Focus on growth, 2) Excellence in manufacturing, 3) Collaboration with foreign companies, 4) Private enterprise in China, and 5) Massive focus on education.

Despite success, the Chinese government and visionary business people realise that the strategy that made China successful in the past, will not necessarily make China successful in the future.

Chairman George Lee at an early stage realised that Chinese business cannot continue to rely primarily on manufacturing; service and knowledge business will become even more important for the living standard of Chinese people to continue to grow. Chairman Lee therefore established the DeTao Masters Academy to engage masters within different fields from all over the world in this development. Each master will open a master studio within the Academy to serve as an educational hub and as a basis for sharing knowledge with Chinese business and society in general.

I am in the process of setting up the Detao Master studio of Leadership and Strategy. This week, executives from 24 Chinese comanies will participate in the first DeTao Master Class on Leadership and Strategy to be held at the Beijing University. We will identify the challenges that Chinese businesses will face in the years to come while building world-class service and knowledge businesses and we will discuss how to move forward building on the strengths and the traditions of Chinese society. That’s where UNBOSS comes in: China is not only about money; it is about values and harmony. China in not only about the individual; it is about the family and the community, and China is open to engage others in it’s development process: i.e. an unlimited approach.

I feel deeply honoured for being involved in this important work. China has more than fifty Million managers and to reach even one per cent means half a Million managers to be trained. This would take decades if we applied a conventional training approach, but in the spirit of UNBOSS we should engage the wider community in this task. The good news are that the DeTao Masters Academy also includes some of the world’s best experts in education and distance learning. It can be done, but we need to start today..

How can this inspire you? Share your thoughts. Write a comment!

Tillykke SAS – nu skal vi videre!

Hvad ville SAS gøre, hvis de var en UNBOSS virksomhed? Det spørgsmål har jeg fået mange gange mens bølgerne er gået højt. Lad os prøve at svare i fællesskab. Her er mit udspil:

Der er tre grundelementer i UNBOSS: 1. Formål over bundlinje, 2. Engager alle de der går ind for formålet, og 3. Erstat traditionel hierarkisk ledelse med mekanismer.

1. Formål over bundlinje: SAS skal selvfølgelig tjene penge; mange penge for at have råd til at investere i nye fly, nye ruter og bedre service. Men tænk hvis vi formulerede SAS opgave anderledes: At bidrage til at vi skandinaver kan komme ud i verden hurtigt, billigt, komfortabelt og bæredygtigt. Eller kortere: At globalisere Skandinavien.

Forestil dig at SAS valgte det formål og fokuserede alt hvad de gjorde, på netop det: At yde en afgørende indsats for at globalisere Skandinavien.

2. Engagér alle der går ind for formålet: Så ville SAS pludselig have mange venner:

Hvem brænder for at SAS skal tjene penge? Aktionærerne og ikke mange andre.

Hvem brænder for at globalisere Skandinavien? Det gør erhvervslivet, folketinget, kommunerne, og en stor del af befolkningen. Ja hvem brænder ikke for den sag? Uden gode flyforbindelser, ingen nye virksomheder og ingen nye jobs. Ingen store konferencer og ingen udvikling.

SAS kunne få rigtig mange nye venner med det rigtige formål. I UNBOSS kalder vi det den ubegrænsede organisation. Men i en ubegrænseto organisation duer traditionel ledelse ikke. Der skal noget helt andet til:

3. Mekanismer i stedet for hierarki og magt. Det netop overståede “forhandlingsforløb” er prototypen på traditionel industriel, magtbaseret og hierarkisk tankegang: Acceptér disse arbejdsvilkår eller vi lukker!

Et UNBOSS SAS ville gøre noget andet: Droppe årtiers tradition for at ansatte og ledelse er modspillere og erstatte konflikten med én gang for alle at skabe fælles interesse.

SAS markedsværdi er historisk lav; kun godt 2 milliarder kroner. Aktionærerne har allerede tabt næsten alle deres penge. Hvorfor så ikke tilbyde medarbejderne at købe 20% af aktierne for en symbolsk pris, fx. en krone pr aktie med option på 20% mere, hvis det begynder at gå rigtig godt. Naturligvis på betingelse af at de går med på arbejdsvilkår og løn der nogenlunde svarer til resten af markedet. Det ville være en revolution. Et SAS hvor de ansatte opgav rollen som “ansatte” og trådte ind i rollen som medarbejdere. Et SAS hvor alle trak på samme hammel.

Medejerskab er et eksempel på en mekanisme der ændrer spillereglerne i en virksomhed sådan at alle får en fælles interesse i succes. Ingen tvang eller magt, men en mekanisme.

Medejerskab hjælper, men der skal mere til: At ledelsen begynder at involvere medarbejderne i udviklingen af SAS i langt større grad end nu. Der er hundrede eller flere måder at gøre SAS bedre på og medarbejderne ved hvad der virker. Mekanismerne kan man finde i UNBOSS.

Ikke nok med medarbejderne: Gå i ægte dialog med virksomhederne, kommunerne, ministerierne, rejsearrangørerne og alle andre der brænder for at Skandinavien skal blive vinder i globaliseringen. Hvad kan SAS gøre for os og hvad kan vi gøre for SAS? Skype’s kunder sælger Skype til folk der endnu ikke har det. Og de hjælper deres venner med at få programmet installeret korrekt. Vi yder gratis kundeservice for Skype. Fritidssejlere hjælper Søværnet med at overvåge de danske farvande. Frivilligt. Natteravnene patruljerer om aftenen. Uden løn og nattillæg. I alle tre tilfælde er der skabt mekanismer der får folk til at handle til fælles bedste. Det er UNBOSS i praksis.

Derfor skal SAS engagere sine kunder og samarbejdspartnere. Ikke for at forbedre SAS bundlinje, men for at gøre Skandinavien til vinder i globaliseringen. Ledelsens opgave er at inspirere os til at være med og at skabe de mekanismer der gør det muligt. Uden hierarki, magt og struktur.

Et velfungerende SAS er 20 milliarder kr værd eller mere. 40% af det er 8 milliarder. Fordelt på 10.000 medarbejdere er det 800.000 kr til hver i gennemsnit. Ikke at kimse af. Også de gamle aktionærer kan glæde sig: Deres 2 milliarder er vokset seks gange til 12. Set før? Ja, i Oticon 1990-98.

Slaget er ikke tabt endnu. SAS har en dygtig ledelse og en bestyrelse med alle de kompetencer der skal til. Medarbejderne har vist ansvarlighed ved at acceptere dramatisk lønnedgang og længere arbejdstider. Men mindsettet er forældet, både hos ledelse og medarbejdere.

Gir det mening? Kom med dit bidrag. Skriv en kommentar!

Valg 2011: Velstand

Rød og blå blok kappes om at bruge penge. Renovere skoler, 10.000 uddannelsespladser, max 30 minutters ventetid på skadestuen, tilskud og puljer til alt mellem himmel og jord. Hver gang politikerne vil bruge en milliard koster det en gennemsnits husstand 500 kr i runde tal.

Alle de penge skal komme et sted fra, og det sted er erhvervslivet; nærmere bestemt de virksomheder der producerer varer og tjenesteydelser til eksport.

Tænk fx på en dansk eksportvirksomhed med 100 medarbejdere. Den omsætter for 100 Mkr og tjener 10 millioner før skat til ejerne, hvis den går godt. Hvor meget tror du egentlig en sådan en virksomhed leverer til samfundet i form af  skatter og afgifter hvert år? 5 millioner? 10 millioner, 20 millioner?

Svaret er ca. 50 millioner. De 30 er den skat virksomheden opkræver af medarbejdernes løn. De 14 er moms, andre afgifter og skatter fra de underleverancer som virksomheden køber. De 2½ million er selskabsskatten af overskuddet og ca 3½ million er den skat ejerne betaler når de tager overskuddet ud som udbytte.

S og SF vil beskatte de højeste indkomster højere. Millionærskatten til ejeren kan måske give nogle hundrede tusinde ekstra. Men hvis det betyder at ejeren starter sin næste virksomhed i udlandet, er det en dårlig forretning. Samfundet tjener nogle hundrede tusind, men taber 50 millioner. Plus at 100 medarbejdere mister deres job.

Det er den udvikling Danmark er inde i, og det bliver kun værre. Vi har mistet 200.000 jobs i det private erhvervsliv de seneste år og det er fordi det ikke er attraktivt at skabe nye jobs i Danmark. Der er undtagelser, men tendensen er klar: Vi mister de indtægter som politikerne kappes om at bruge på sundhed, uddannelse, miljø og andre “vindersager“.

Jeg er bestyrelsesformand for Grundfos med 17.000 medarbejdere og en omsætning på 20 milliarder. Heldigvis har Grundfos ikke planer om at flytte, men jeg tør slet ikke tænke på hvad det ville betyde for Danmark, hvis Grundfos flyttede til udlandet. Umiddelbart vurderer jeg at det ville løbe op i 5000 tabte arbejdspladser og tabte skatter og afgifter på 3-5 milliarder hvert år når vi tager underleverandørerne med. Selskabsskatten er det mindste: Et par hundrede millioner.

Derfor bør valget først og fremmest handle om hvordan vi skaber mere vækst og flere jobs i Danmark så vi har nogle penge at bruge på velfærden. Der er kun én vej: at gøre det mere attraktivt at skabe nye jobs i Danmark og at arbejde mere. At sænke skatten på den sidst tjente krone er det vigtigste middel hertil. Umiddelbart giver det naturligvis færre penge i samfundets kasse, men allerede efter få år bliver der overskud. Det er det, økonomerne siger med beregningerne i DREAM modellen, og det er derfor det betyder rigtig meget, hvilket parti og hvilken politik du stemmer på. Velstand kommer før velfærd.

Det er trist at dette ikke er gået op for danskerne. Jeg har været med til at starte 22 virksomheder; jeg har mit på det tørre og jeg klarer mig nok, men det ærgrer mig at at dette dejlige land stille og roligt er på vej til at blive fattigere med alt det, det indebærer af social uro og problemer. Politikerne fra alle partier ved det og alligevel overbyder de hinanden med valgflæsk.

Jeg synes det er flovt. ØV! Hvad synes du? Skriv en kommentar.

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat


Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.