Indrømmet: Økonomien er afgørende i dette valg. Vi skal have en regering der skaber varig vækst og velstand; ikke bare kortsigtede boligpakker som er ren kosmetik.

Men jeg synes også at andre ting er vigtige.

For eksempel frihed. Tidligere tænkte jeg ikke så meget over det, men efterhånden er det gået op for mig, hvor megen unødvendig regulering vi har fået. Altsammen i den gode sags tjeneste, men langt udover hvad der er nødvendigt.

Jeg har en skov, men jeg kan ikke grave et vandhul eller en grøft uden forudgående tilladelse fra myndighederne. Jeg kan heller ikke lave en vildtager så der er mere foder til dyrene om vinteren. For slet ikke at tale om et redskabsskur over ti kvadratmeter eller en redekasse til ænderne.

Tænk hvad det koster i administration. Sagsbehandlere, eksperter, høring, offentliggørelse, korrespondance, klagesystem. Hvem gavner det egentlig?

Og så kan jeg naturligvis ikke have en hobbykniv i bilen, jeg kan ikke holde hund af bestemte racer, mine børn må ikke gifte sig med en udlænding og jeg kan blive ved.

Selvfølgelig er der mange fornuftige regler som er begrundet i at vi borgere ikke må gøre ting der skader andre. Helt OK. Men rigtig mange regler kan ikke begrundes sådan. De er udtryk for at Folketingets flertal synes at de ved bedre end borgerne, hvad der er godt for os. Det vender jeg mig imod, og derfor støtter jeg partier der vil arbejde for større frihed og mindre regulering – selvfølgelig med det ansvar der følger med.

Giv os nogle flere eksempler på overflødige regler. Skriv en kommentar.

Venstre indleder sit principprogram med at definere hvad det liberale menneskesyn er:

Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. I ethvert menneske er der en trang til at tage ansvar for sit eget liv. Hvis mennesket berøves det personlige ansvar, bliver det umyndiggjort, magtesløst og ansvarsløst.

Det er rigtig gode ord og jeg er 100% enig deri. Men hvorfor er Venstres nye politiske initiativ rendyrket centralisme og det stik modsatte af liberal tankegang: Pensionsopsparerne skal nu investere 5 mia. kr. via pensionskasserne i mindre og mellemstore virksomheder som de ikke har nogen forbindelse med. Uanset om de vil eller ej!

Hvis Venstre vil fremme udviklingen af af mindre og mellemstore virksomheder så tænk liberalt. Gør det mere attraktivt for den enkelte borger at indskyde risikovillig kapital i mindre og mellemstore virksomheder og at arbejde i dem. Helt enkelt. Det kunne Statsministeren have valgt at gøre på flere måder:

1. Nedsætte skatten på aktieavancer. Regeringens og Dansk Folkepartis nye iværksætterskat gør det modsatte. Den skærper beskatningen af aktiekursgevinster ved at beskatte urealiserede gevinster for såkaldte porteføljeaktier.
2. Nedsætte personskatterne sådan at det bliver mere attraktivt at tjene penge ved at arbejde hårdere.
3. Fjerne bureaukrati ved at forenkle reglerne for at drive virksomhed og at informere bedre om de regler der er.
4. Udbyde flere offentlige opgaver i intelligent licitation; dvs. ikke alene licitation på pris, men også licitation på nye ideer til at løse opgaverne bedre, enklere, billigere eller hurtigere. Ikke kun store opgaver, men også mindre opgaver.
5. Præmiere dygtige iværksættere og sprede information om hvad de har gjort for at inspirere flere til at lære af dem.

Danmark har i den grad brug for mere liberal tankegang. Venstre kalder sig Danmarks Liberale Parti. Lars Løkke Rasmussen: Tag nu hænderne op af lommen og genopfind liberal politik. Overlad centraliseringen til rød blok!

Har du flere forslag til hvad regeringen kunne gøre? Skriv en kommentar.

Jeg kan lige så godt tilstå: jeg er ikke kommet helt igennem alle hjørner af Ole Fogh Kirkebys bog: Den frie organisation (Gyldendal Business, 350 kr. vejl.). Alligevel vil jeg gerne omtale bogen – endda rosende og med en anbefaling.

Bogen er vigtig; den handler om nogle grundlæggende træk ved organisationer i dag og den er uden for enhver tvivl skrevet af et menneske med en dyb indsigt i mennesker, organisation og filosofi. Men den er svær at læse. Kræver meget koncentration og tid – mere end det viste sig at jeg havde.

Bogen beskriver en form for ideal-organisation, hvor mennesker arbejder sammen på grundlag af lidenskab, næstekærlighed og fokus på opgaven. Organisationen har en balance mellem det erotiske (ja du læste rigtigt: passionen) og det agapaiske (det generøse og respektfulde). Uden at jeg kan påstå at jeg forstår hvert et ord, oplevede jeg at jeg genkendte mange af de træk i bogens beskrivelse som jeg husker fra organisationen i Oticon da det gik bedst.

Men som sagt orkede jeg ikke en grundig læsning af hver en side. Jeg håber alligevel at andre der læser bloggen, har fattet så megen interesse, at I vil tage slæbet; jeg tror ikke I bliver skuffede..

Alle der kender mig, ved at det er helt hen i vejret at bruge denbetagnelse på mig.

Jeg fik en fin illustration af problemstillingen i dag, hvor jeg var gæst på et af de rigtig gode hoteller i Torshavn – Hotel Färoyar. Direktøren viste stolt sin vinkælder frem (Øernes største), men fortalte mig at han havde svært ved at forstå hvorfor én person i vinmonopolet skulle bestemme hvad alle øens 48.000 beboere – herunder hotellets gæster – skulle drikke. For det er nemlig realiteten. Statsmonopolet bestemmer simpelt hen hvilke vine og hvilken spiritus der er til salg på Færøerne.

Helt absurd vil du sige, og jeg er enig.

Men det er samme absurde tankegang som tvinger de fleste danskere i Danmark til at vælge samme leverandør af velfærdsydelser, nemlig kommunen. Jeg er ikke super liberalist – jeg synes bare det er rimeligt at danskerne selv kan vælge hvem der skal yde dem den service de har krav på at få betalt af det offentlige. Hvis Folketinget beslutter at fællesskabet skal dække udgifterne ved at jeg skal have bestemte velfærdsydelser, er det OK med mig. Jeg vil bare gerne selv vælge hvordan jeg bruger pengene; herunder om jeg hellere vil bruge en privat eller en offentlig leverandør.

Er det egentlig ikke en meget sund tankegang?  Er det fair at kalde folk super liberalister bare fordi de sætter pris på at kunne vælge selv? Herunder hvilken vin de ønsker at drikke.

Næstflest (27 %) efterlyser et parti der arbejder både for større frihed og stærkere samfundsansvar. Også det er interessant, for det er præcis det, jeg tror at Anders Samuelsen søger at skabe med Liberal Alliance! Og partiet får fortsat under én procent af stemmerne i meningsmålingerne. Det kan måske skyldes at borgerne tror at Liberal Alliance er et ægte liberalt parti – den rne vare. Den ønsker åbenbart 10 % af de der har stemt.

14 % ønsker et parti der skaber større lighed i samfundet – og skal man tro politikerne, er det hvad op imod to tredjedele ønsker. De der stemmer, mener åbenbart ikke at politikerne gør det de siger?

De sidste 9 % efterlyser et parti der arbejder for bedre offentlig service for alle.

Resultatet kan tolkes på flere måder. Hvordan vil du tolke det?

Ledelsesbøgerne skal skrives om, står der i Børsen og de erhvervsledere der altid udtaler sig i avisen, er som sædvanlig enige: Væk med den bløde leder og ind med folk der kan styre omkostninger og rationalisere.

Jeg håber at mine konkurrenter følger det råd. Jeg håber at de vil læse de nye bøger om kriseledelse grundigt og at de vil gøre nøjagtig som der står: Fokus på det kortsigtede, på besparelser og på styring og kontrol. Nøjagtig som vores højt respekterede regering har gjort det de sidste syv år selvom der slet ikke har været krise. Tænk bare på kommunalreform, politireform og det kontrolregime der er ved at blive indført under navnet kvalitetsreform.

Jeg går en anden vej. Hvor andre vil styre strammere vil jeg give større frihed til den enkelte medarbejder. Hvor andre vil afskedige medarbejdere vil jeg engagere medarbejdere. Hvor andre vil stoppe innovation vil jeg øge den. Hvor andre vil være mere lukkede, vil jeg være mere åben.

Hvad vil du gøre?