I de seneste uger har vi haft en afstemning om behovet for grundlæggende fornyelse af folkeskolen. Jeg havde regnet med at de fleste mente ja, men var alligevel overrasket: Kun 8% af de der stemte mente at det skulle vi ikke forsøge. 14% mente at der var behov for grundlæggende fornyelse, men at det skulle gå langsomt. Resten, hele 78%, mente at det ikke kunne gå hurtigt nok! Det synes jeg faktisk er et meget stort tal, også selvom man selvfølgelig skal tage i betragtning at bloggens læsere ikke er repræsentative for den danske befolkning.
Hvordan tror du at vi kan komme igang?
Tak til Isabella Lo for et rigtig godt spørgsmål i en kommentar til min omtale af Steen Hildebrandts bog “Når klokken ringer ud”. Jeg glæder mig over de mange kommentarer og af dem har jeg lært mindst fem ting:
- at skolens fremtid er et rigtig vigtigt emne som der er stort behov for at arbejde med og diskutere.
- at der er mange forskellige oplevelser og opfattelser af skolen; og dermed næppe lette løsninger.
- at lapperier på den skole vi kender, nok ikke er løsningen; der må egentlig nytænkning til som både bogen og Kolind Kuren foreslår,
- at den nødvendige nytænkning fremmes af at man også involverer ikke-skolefolk i arbejdet.
- at vores nuværende regering + Dansk Folkeparti ikke flytter noget som helst i positiv retning når det drejer sig om udvikling af skolen, og heller ikke har gjort det - snarere tvært imod.
Hvad har du lært af debatten?
Steen Hildebrandt og Per Fibæk Larsen gør op med industrisamfundets skole i deres nye bog: Når klokken ringer ud. (Gyldendal Public 250 kr). Det glæder mig for deres konklusion er næsten ord til andet den samme som jeg selv drog i Kolind Kuren i 2006: Vores folkeskole er et resultat af en industriel “masseproduktions-tankegang” og den passer simpelt hen ikke til den fremtid vi står over for.
Forfatterne gør op med lappeløsninger og testtyranni og skitserer en skole der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og udviklingsmuligheder. Det er en fleksibel skole med en lærerrolle der er støttende og igangsættende. Skolen skal bedømmes på sine egne præmisser og det må være hvor god den er til at forberede børnene på det liv de kommer til at leve i vidensamfundet. Yes! jeg kunne have skrevet det selv! (og har sådan set gjort det i vidt omfang).
Alt i alt en bog der fortjener at blive læst af både forældre, lærere og politikere. Det haster med at komme i gang.
Jeg er nu begyndt at blogge også på www.thesecondcycle.com - for Kolind Kuren på engelsk hedder “The Second Cycle”. Jeg vil fremover bringe de relevante blogposter fra den engelsksprogede blog her på www.kolindkuren.dk sådan at du kan skrive kommentarer på dansk, hvis du foretrækker dansk frem for engelsk. Her er den seneste om at indføre tænkning som skolefag:
We teach children language, math, science, nature, music and sports. Why don’t we offer them an opportunity to learn to think? Thinking is one of the most fundamental aspects of being a human being and indeed relevant in a knowledge society.
I am not an expert in thinking and the function of the brain; others will be much better qualified to put the right content into this new subject. but here is my input:
Different types of thinking, creative, critical, evaluating etc. Why not teach the use of de Bono’s thinking hats?
How to find new solutions, i.e. creative thinking. Creativity is a skill - not a gift for the few.. Learn different techniques.
Thinking in narrow vs broad contexts. Cars or transport systems?
Values and thinking about values. Many people miss a language about values. Why not learn that at school?
Logic: roads and offroads in argumentation. Demagogics, spin and populism: How to spot it and how to counter it.
Mental models; what they are, how they are mapped and how they can be redesigned.
Wouldn’t we have a better society if our kids learned all that? Let me hear your comments.
Hvad siger du til den ide?
Lærer Søren Bøjgård fra Fanø har skrevet en interessant debatbog om folkeskolen, som er kommet på Informations Forlag. Interessant fordi her er en forfatter der står lige midt i skolens dagligdag og frustreres over de vilkår han og eleverne bliver budt. Han har flere pointer; den der gør størst indtryk på mig er at folkeskolen som den har udviklet sig, uddanner eleverne til at fungere i et samfund der ikke er mere. Det er en barsk kritik, men som den praktiker han er, giver Søren Bøjgård en lang række konkrete anvisninger på hvad der efter hans opfattelse bør gøres: Forældreansvar, skolebygninger, lærernes rolle, undervisningsformer og skoleledelse.
Jeg genkender mange ting fra det arbejde jeg selv har gjort med lærere og skoleledere i folkeskolen. En rigtig god bog for alle der interesserer sig for Danmarks vigtigste og største kulturinstitution.
