Kolind Kuren

Jeg har et ambivalent forhold til Ole Sønnichsens bog om Vestas med navnet “Vinderen”. Jeg glæder mig over bogen fordi den fortæller et af de væsentligste stykker dansk erhvervshistorie i nyere tid. Man kommer ikke uden om Vestas hvis man vil forstå dansk erhvervsliv de sidste ti år. Alene dette er grund nok til at anbefale bogen varmt.

Men jeg er også kritisk fordi jeg oplever at forfatteren tegner et lidt for rosenrødt billede af en virksomhed og dens chef, Ditlev Engel, som gang på gang lover guldrandet vækst og derefter skuffer med ikke at kunne leve op til løfterne. Plus at de medarbejdere fra Vestas, jeg i de senere år har talt med, beskriver virksomheden meget forskelligt fra det billede som tegnes i medierne og i bogen. Det ligner for mig et medieskabt korthus som Ole Sønnichsen ikke har evnet eller ønsket at trænge ind i. Faktum er at Vestas taber markedsandel på trods af ufattelig medvind gennem mange år.

Men læs selv bogen og dan din egen mening!

Gads Forlag 299 kr. – er udkommet

Uanset om vi får en god eller mindre god klimaaftale i det næste døgn er der masser vi kan gøre selv for at reducere CO2 uden at det går ud over livskvaliteten. Her er nogle af de forslag jeg bedst kan lide:

1. Spise flere grøntsager og mindre kød: Det er sundere, billigere og kan smage rigtig godt.
2. Stoppe spildet af el og vand ved at holde øje med forbruget og systematisk finde kilderne til spild og eliminere dem.
3. Køre i en mindre og mere CO2 venlig bil: Min Lupo 3L er komfortabel, hurtig, sikker og nem at parkere hvor andre giver op.
4. Tage cyklen eller toget når bilen ikke er nødvendig: Det er sundere (cyklen) og giver tid til at læse (toget). Ellers: Kør flere i bilen.
5. Holde videomøde i stedet for at rejse. Det virker fremragende, er billigt og sparer tid og penge (og CO2).
6. Købe lokale fødevarer i stedet for importerede. De er friskere og du skaber aktivitet i lokalsamfundet.
7. Se mindre TV og læs mere i de bøger du allerede har købt. Hvor stor en %del af bøgerne på hylden har du læst?
8. Køb genbrugsting i stedet for nyt. Det er billigere og ofte lige så godt.
9. Sænk temperaturen i stuen en grad og tag lidt varmere tøj på.
10. Del dine forslag mad andre – skriv en kommentar!

Krisen har har været dyr – og den bliver meget dyrere endnu. Men den er også en mulighed. For pludselig forstår vi at der skal forandring til – og det kan på sigt blive en meget større gevinst.

Tag bæredygtighed, for eksempel. Alle kan i dag se at overforbruget af olie, gas og andre begrænsede ressourcer, er uholdbart, både på kort og langt sigt. Olie og gasrige stater med tvivlsomme regimer vælter sig i penge og opkøber kriseramte virksomheder i vores del af verden til spotpris, bl.a. på grund af krisen. Det er ikke sundt.

Derfor skal vi præmiere alle der handler, lever og arbejder bæredygtigt i langt højere grad end nu. Ikke for at få flere skattekroner i statskassen, men for at nå hurtigere frem til et bæredygtigt samfund.

Glem de store støttepakker til alskens højtprofilerede politiske prestigeprojekter betalt af skatteyderne. Brug det frie marked, men reguler det klogt. Sørg for at alle former for energi og andet ressourceforbrug kommer til at koste netop så meget at prisen også dækker “bivirkningerne”. Olie og gas skal pålægges større afgift fordi de bidrager til CO2 udslip og politisk ustabilitet. Vind og solenergi energi skal være attraktiv fordi den er CO2 neutral og varig, men prisen skal afspejle at det trækker ned at energien ikke altid produceres når vi har brug for den. Biomasse skal gøres endnu mere attraktiv fordi den er CO2 neutral og kan leveres nøjagtig når vi har brug for den.

Hvis vi fastsætter afgifterne på de forskellige energiformer klogt, vil virksomheder og forbrugere vælge den kombination af energiformer der er samfundsmæssigt bedst og derved bliver vi fri for politiske prestigeprojekter og forkerte prioriteringer.

Det samme gælder transport. Det skal koste det hvide ud af øjnene at køre alene i sin firhjulstrækker på motorvejen i myldretiden. Ikke bare fordi benzinen er dyr (se ovenfor), men også fordi bilen fylder, larmer og forurener i en grad der er komplet unødvendig. Men det skal stadig være tilladt at køre for dem der vil betale regningen, for vi skal undgå et forbuds samfund.

Hvad mener du?

Nogle kilometer fra der hvor jeg bor, er der netop udstykket et nyt boligområde. På en pløjemark efter god dansk tradition. Mindst 300 m fra skov og strand for at være helt sikker på at beboerne ikke fik noget smukt at kigge på eller gå tur i.
Hvert hus har sin grund. 800 m2 til et hus på måske 140 m2 plus carport. Græsplæne, gyngestativ, legehus og ligusterhæk som er vokset op om 10 år.

Ikke megen innovation siden mine forældre byggede deres parcelhus på en 800 m2 grund i en forstad til Århus i 1953.

Hvad nu hvis vi satte os det mål at nye boliger skulle bruge højst halvdelen af den energi og det vand, som et standard nybygget parcelhus bruger i 2008? Højst halvdelen af det areal som hvert parcelhus optager i dag. Plus at det skulle give børnene dobbelt så gode udfoldelsesmuligheder samt et dobbelt så godt lokalt socialt netværk til de voksne? (begge dele kan man måle i dag). Samt, at prisen skulle være mindst 20 % lavere end nu.

En umulig opgave? Ja med den mentale model som præger dansk parcelhusbyggeri i dag. For den mentale model sætter det individuelle over det kollektive. Den stiller ikke krav om forbindelse imellem huse, men derimod om afstand mellem huse. Samtalekøkkenet og solfangeren er ikke innovation – de er småforbedringer. Innovation er nytænkning: Hvad skal være fælles og hvad skal være privat? Hvordan kan overskudsvarmen om sommeren gemmes til vinteren? Hvordan kan familierne hjælpe hinanden med børnepasning og praktiske opgaver? Hvordan kan hjemmearbejdspladser kombineres med socialt samvær? Hvordan kan flere dele de samme biler?

For mange mennesker er vores individualistiske mentale model så indgroet at de ikke kan gøre sig fri af den. Men 10 eller 20 % vil være klar til at tænke nyt. Start innovationen der!