Kolind Kuren

Journalist Dorthe Toft har skrevet en tankevækkende klumme i Berlingske Business i da´g om ministrenes kvalifikationer. Læs den her: http://www.business.dk/tech-mobil/livreddere-der-ikke-kan-svoemme

Jeg må sige at Dorthe Toft har en pointe. Vel er jobbet som minister noget helt andet end jobbet som direktør i en virksomhed, men man må virkelig tvivle på om Løkkes ministerhold kan klare opgaven. Det håber jeg de kan! Jeg har ingen tiltro til at en S/SF regering vil være bare en hårsbred bedre.

Hvad mener du?

Inspireret af Anders Samuelsen der har chokeret folk i Horsens med at vende alle sine valgplakater på hovedet, har jeg tænkt på ti ting som en kommune burde vende på hovedet:

1. Vend forskellighed til social kapital. Etniske, religiøse og kulturelle konflikter skaber problemer i kommunerne. Hvad hvis vi opfattede forskelligheden som en ressource og prøvede at få noget positivt ud af dem?
2. Vend globaliseringen til en udviklingsmulighed. Jobs flytter til udlandet pga. lave lønninger i udlandet. Men prøv at finde netop de jobs hvor danskerne har allerstørst styrke. Der skal vi vokse.
3. Vend ældrebyrden til ældrepotentialet. Find alle de ting ældre kan berige samfundet med, og gå i gang med at udnytte dem.
4. Vend klienter til bidragydere. Selvom man modtager pension, kontanthjælp eller dagpenge kan godt yde et bidrag til samfundet alligevel. Find ud af hvad folk allerhelst vil og slip dem løs på opgaven.
5. Vend miljøproblemer til forretningsmuligheder. Hvorfor ikke lave forretning ved at lære andre at spare vand, CO2 udledning og meget andet. Kommunen kan gå foran og alliere sig med danske virksomheder der allerede har teknologien.
6. Vend ansatte til partnere. Vi har langt flere fælles interesser end modsat rettede. Hvorfor ikke rykke over på samme side af bordet og så gå op imod de virkelige konkurrenter?
7. Vend skolen til et kulturcenter. Hvorfor ikke integrere skole og folkebibliotek inden biblioteket alligevel skal lukkes (suk!) sådan at flere får gavn af det?
8. Vend kriminelle til iværksættere. e fx. http://www.delanceystreetfoundation.org/
9. Vend offentlige opgaver til frivillige opgaver. Involver og støt foreningslivet 5 gange mere end i dag - du bliver overrasket over hvor meget foreningerne kan gøre..
10. Vend offentlig service til involvering. Kommunen er jo ikke bare en serviceleverandør som ISS. Den er et fællesskab om at udvikle lokalsamfundet. Involver borgere, foreninger og virksomheder i at løse de fælles (kommunale) opgaver.

Alt dette kræver ledelse. Og efter min mening er det netop hvad vi har brug for mere af i kommunerne. Mere ledelse, mindre administration.

Har du flere eksempler?

Efter at jeg har valgt at støtte Liberal Alliance bliver jeg meget ofte beskyldt for at være liberalist - i den negative betydning super-liberalist. Den betegnelse må betyde at man tror at markedet skal have helt frit spil uden offentlig regering.

Alle der kender mig, ved at det er helt hen i vejret at bruge denbetagnelse på mig.

Jeg fik en fin illustration af problemstillingen i dag, hvor jeg var gæst på et af de rigtig gode hoteller i Torshavn - Hotel Färoyar. Direktøren viste stolt sin vinkælder frem (Øernes største), men fortalte mig at han havde svært ved at forstå hvorfor én person i vinmonopolet skulle bestemme hvad alle øens 48.000 beboere - herunder hotellets gæster - skulle drikke. For det er nemlig realiteten. Statsmonopolet bestemmer simpelt hen hvilke vine og hvilken spiritus der er til salg på Færøerne.

Helt absurd vil du sige, og jeg er enig.

Men det er samme absurde tankegang som tvinger de fleste danskere i Danmark til at vælge samme leverandør af velfærdsydelser, nemlig kommunen. Jeg er ikke super liberalist - jeg synes bare det er rimeligt at danskerne selv kan vælge hvem der skal yde dem den service de har krav på at få betalt af det offentlige. Hvis Folketinget beslutter at fællesskabet skal dække udgifterne ved at jeg skal have bestemte velfærdsydelser, er det OK med mig. Jeg vil bare gerne selv vælge hvordan jeg bruger pengene; herunder om jeg hellere vil bruge en privat eller en offentlig leverandør.

Er det egentlig ikke en meget sund tankegang?  Er det fair at kalde folk super liberalister bare fordi de sætter pris på at kunne vælge selv? Herunder hvilken vin de ønsker at drikke.

Store tendenser finder man ofte i små rubrikker. Her er en fra Kristeligt Dagblads navnenotitser i går: To nyansættelser i Københavns Stift, nærmere bestemt på Vesterbro, hvor hele ni kirker og 34 medarbejdere nu fungerer som en enhed under navnet Vesterbro Bykirke. Jens Høgsholt Rasmussen, merkonom fra Niels Brock og tidligere administrationschef i menneskerettigheds instituttet er den nye leder, og Sabine Kleinbeck ny udviklingschef med ansvar for fortsat udvikling og profilering af områdets ni kirker.

Læste du det? “Udvikling og profilering af ni kirker”. Det er da nye tider i forhold til den gang jeg sad i menighedsrådet.

Jeg synes det er en positiv udvikling. Folkekirken er kirke i et Danmark hvor kirken ikke er en selvfølge, og hvor mange kirker og ikke-kirker kæmper om danskernes hjerter. Efter min mening har folkekirken en forpligtelse til at udbrede sit budskab og løse sin opgave med alle de værktøjer der er til rådighed i dag, herunder dygtig ledelse, klog kommunikation og videnbaseret udvikling.

Oups! Hvad mener du? Skriv en kommentar

Annette Green skrev 18 april denne kommentar:

Kære Lars Kolind. denne kommentar har ikke noget at gøre med twittertinget, men mere dine ledelsestanker generelt. Jeg er leder for en lille offentlig organisation med 10 ansatte. Som organisation er vi med i et pilot-projekt med det formål at afprøve LEAN-modellen i en offentlig serviceorg.. Jeg har hele tiden mærket en modstand i mig overfor denne type redskab/model til effektivisering, men har haft svært ved at sætte ord på denne modstand. Nu efter offentliggørelse af tidsmålingerne i min organisation, kan jeg tydeligt se at tankegangen støder ind i mine grundlæggende værdier i forhold til ledelsesform. Har du nogen kommentarer til dette? Hvad tænker du om LEAN-principperne, som vælter ind over alle arter af organisationer i disse år?

Jeg vil gerne lægge Annets spørgsmål ud til fri debat. Gør det i form af en kommentar nedenfor. Jeg skal nok skrive den første.

Anders Fogh har sat rekord: 7½ år som Danmarks statsminister. Man må medgive Anders Fogh, at det er en præstation. At holde sig ved magten i 7½ år er imponerende. Det er også flot klaret at Anders Fogh har formået at udnytte den aktuelle situation sådan at han nu efter alt at dømme kan fortsætte karrieren til en virkelig international toppost som generalsekretær i NATO. Det tager jeg hatten af for.

Anders Fogh har gjort det godt for sig selv og sine regeringskolleger, men efter min mening ikke for Danmark:

• Vi har et mere polariseret samfund end i 2001. Indsatsen for at integrere de mange udlændinge som kom til Danmark i 90′erne, er ikke lykkedes. Vi har ghettoer og bandekrig som kunne have været undgået. Anders Fogh skal ikke lastes for at det i mange år nok var for let at komme til Danmark. Det bærer rigtig mange andre politikere skylden for. Men Anders Foghs regeringer har ansvaret for at problemerne ikke er løst - eller i gang med at blive løst.
• Vi har på mange måder en elendig infrastruktur i Danmark. Anders Fogh skal ikke kritiseres for at det allerede var et alvorligt problem i 2001. Men regeringen bærer ansvaret for at situationen er blevet værre siden 2001 og at der trods mange programerklæringer ikke er gjort noget alvorligt ved problemet. Selv med de vedtagne planer går der årtier inden vi er oppe på blot en acceptabel standard.
• Vi har større økonomisk ulighed i Danmark fordi boligejerne - selv efter de seneste fald i ejendomspriserne - har scoret enorme skattefri gevinster siden 2001. Anders Fogh skal ikke kritiseres for uligheden i sig selv. Ulighed kan godt være positiv, fx. hvis den skyldes at nogle mennesker har arbejdet hårdt med start af nye virksomheder og tjent penge derved. Men den ulighed der skyldes at halvdelen af befolkningen er blevet forgyldt blot fordi de ejede deres bolig uden iøvrigt at røre en finger, er urimelig og skadelig.
• Vi har en endnu større offentlig sektor, men alligevel mere utilfredse borgere på mange af de centrale områder. Det har Anders Fogh og hans regeringer ansvaret for. Øget bureaukrati, centralisering og kontrol er ikke kommet af sig selv. De er et direkte resultat af en syg og forældet måde at lede og styre den offentlige sektor på, og den udvikling har regeringen ansvaret for. Kommunalreform, politireform, domstolsreform, tests, kvalitetsstandarder, regelstyring er alle resultater af regeringens politik.

Derfor ønsker jeg Anders Fogh tillykke med det nye job. Og jeg ønsker Danmark tillykke med lederskiftet, der måske kan blive begyndelsen til noget bedre. At dømme efter meldingerne fra oppositionen, skal vi dog ikke vente at bedre tider kommer derfra. De tre partier vil så vidt jeg kan se gennemføre nøjagtig samme politik som Fogh. Har de et bud på en bedre integrationspolitik? Har de et bud på hvordan pengene skal skaffes til investeringer i infrastruktur? Tør de røre ved boligejerne, dvs. anfægte skattestoppet? Og har de noget som helst bud på hvordan de vil gengive de offentligt ansatte arbejdsglæden? Ikke så vidt jeg kan se, for politikken vil fortsat blive bestemt af meningsmålingerne. Historien gentager sig: Målet er ikke et bedre Danmark; det er at holde på magten.

Mit håb er at en ny borgerligt-liberal regering under Lars Løkke Rasmussen vil skifte spor og føre en politik der gør noget alvorligt ved de udfordringer som Danmark står over for. Det der tæller, er at regeringen bliver klogere. Erkend de fejl der er begået, og gør noget ved dem. Det har vi respekt for. Giv oppositionen tilbudet om at være med og lad den selv køre ud på et sidespor, hvis den ikke vil.

Vis lederskab - så får I i hvert fald min opbakning.

Mens jeg skriver dette viser afstemningen tilhøjre at 39 % af de 233 der har stemt, siger at der er mest brug for et parti der fremmer fornyelse (innovation) overalt i samfundet. Det synes jeg er dybt interessant, for ingen partier bejler til den position!

Næstflest (27 %) efterlyser et parti der arbejder både for større frihed og stærkere samfundsansvar. Også det er interessant, for det er præcis det, jeg tror at Anders Samuelsen søger at skabe med Liberal Alliance! Og partiet får fortsat under én procent af stemmerne i meningsmålingerne. Det kan måske skyldes at borgerne tror at Liberal Alliance er et ægte liberalt parti - den rne vare. Den ønsker åbenbart 10 % af de der har stemt.

14 % ønsker et parti der skaber større lighed i samfundet - og skal man tro politikerne, er det hvad op imod to tredjedele ønsker. De der stemmer, mener åbenbart ikke at politikerne gør det de siger?

De sidste 9 % efterlyser et parti der arbejder for bedre offentlig service for alle.

Resultatet kan tolkes på flere måder. Hvordan vil du tolke det?

“Ny løn i kommunerne er død” skriver Helle Munch Oldefar i en kommentar til sidste blogpost, der handlede om hvorfor offentligt ansatte ikke aflønnes efter fortjeneste. Det tror jeg at Helle har ret i, men hvorfor?

Ny løn var et ønske fra arbejdsgiverne (stat og kommuner) om at komme bort fra de “automatiske” systemer til at fastsætte lønnen. Arbejdsgiverne ville gerne kunne belønne medarbejdere der gjorde en særlig god indsats som ikke kunne afledes af anciennitet og uddannelse. Egentlig en rigtig tanke, som er en selvfølgelighed i den private sektor.

Der blev afsat en beskeden pujle af årets lønstigninger, som kunne fordeles individuelt hvert år. Men næsten alle jeg taler med - herunder Helle - siger at systemet ikke virker.

Er det rigtigt? Hvorfor?

De seneste dage har jeg været sammen med en organist. Han fortalte at han har et fuldtidsjob til en løn på ca 25 tkr/md - ikke så ringe endda. Han arbejder også for føden med masser af musikaktiviteter for børn, unge og ældre, koncerter osv.

Han forklarede mig at alle disse ekstra aktiviteter egentlig var frivillige. Hvis han bare passede sit job og spillede til de kirkelige handlinger og deltog i de obligatoriske møder, så ville han få nøjagtig samme løn, og ingen ville kunne fyre ham. Han skønnede at pligtopgaverne var godt halvdelen af jobbet, og at mange af hans kolleger var faldet arbejdsmæssigt i søvn og blot gjorde det de havde pligt til. Der var jo alligevel ingen arbejdsgiver som forlangte noget ekstra af dem eller som roste dem for en god indsats. Hvorfor så gøre mere end det minimum man bliver betalt for?

For mig peger eksemplet på to ting:

• Det er et sygt system der ikke belønner en ekstra indsats, men betaler nøjagtig det samme til gode og dårlige medarbejdere - især fordi man reelt ikke kan fyre en dårlig medarbejder.
• Systemet er vidt udbredt i den offentlige sektor, bl.a. i folkeskolen, hvor fremragende lærere får nøjagtig det samme som andre der laver det halve og skaber en fjerdedel værdi.

Hvorfor er der ikke nogen der gør oprør?

En tredjedel af landets biblioteker og filialer af biblioteker er lukket de seneste år. Og for nogle dage siden kunne man læse om den seneste store succes på området: biblioteker uden betjening, hvor lånerne får chip-lånerkort sådan at de kan låse sig ind og selv aflevere og låne bøger. Modellen er bl.a. afprøvet på biblioteket i Them - en by tæt på hvor jeg bor. Samtidig planlægges megabiblioteker i de største byer med alverdens medier, kulturtilbud mv.

Jeg synes ikke at den udvikling er et fremskridt og jeg frygter at den er et resultat af den samme tankegang som har ført til kommunalreform, politireform, domstolsreform og nedlæggelse af skoler i mindre bysamfund.

Tankegangen er enkel: Ved at samle institutioner i større enheder kan det offentlige umiddelbart spare penge til især lønninger og husleje, og da det offentlige i vidt omfang ledes af økonomer kommer ledelse i det offentlige til at dreje sig om økonomi. Besparelser bliver religion. Hvis du tænker som en hammer ligner alle problemer et søm.

Den udvikling synes jeg at vi skal arbejde imod fordi den forarmer samfundet. Mindre bysamfund mister skole, kommunekontor, bibliotek, lægepraksis, sygehus, posthus, politistation, retsbygning og detailhandel. Tilbage er sovebyer uden jobs og uden fællesskab. Besparelser på kort sigt ødelægger samfundet på langt sigt.

De fleste mennesker tror at denne udvikling er en nødvendighed. Det er den ikke. Den er et politisk valg i økonomiens hellige navn. Der er nemlig et alternativ, som er at vende tingene på hovedet:

1. Tage udgangspunkt i hvilket (lokal)samfund vi ønsker og så bruge teknologi og fantasi til at skabe dem.
2. Opfat økonomien som en ramme - ikke som et mål i sig selv.
3. Lær at vurdere forskellige muligheder i et bredere perspektiv end bare kortsigtet driftsøkonomi. Ting der ikke kan gøres op i penge, kan være vigtigere end det der kan måles.
4. Tænk nyt - ud af boxen, som det hedder nutildags. Glem det store kontorhus og forbind i stedt mange små afdelinger med videovægge så medarbejdere kan arbejde sammen selvom de fysisk befinder sig forskellige steder.
5. Bruge teknologi til at stille specialviden til rådighed for små enheder, fx. via videokonference eller fjernbetjening.
6. Give den enkelte medarbejder større handlefrihed så han eller hun slet ikke behøver den centrale styring og kontrol (bureaukrati) som de sparede penge bliver brugt til.
7. Kombinere forskellige aktiviteter så de bedre kan fungere decentralt.
8. Inddrage frivillige medarbejdere til at løse nogle af de opgaver der er brug for.

En ny måde at løse opgaverne på behøver ikke at koste flere penge - nogle gange endog tvært imod. Men tankegangen er fremmed for en økonom. En radikalt ny løsning er svær at sætte op i et regneark og hvem ved om vi overhovedet sparer noget ved det? Mon ikke der er en årsag til at ingen har prøvet dette før? Hvordan kan man måle resultaterne? Besparelser ved man heldigvis hvad er.

Derfor bliver det ikke til noget. Hvorfor finder vi os egentlig i det?