Kolind Kuren

Nu er turen kommet til vores lokale skole i Sønder Vissing. Den skal lukkes for at Horsens Kommune kan få driftsbudgettet til at nå sammen. Ikke nogen ulykke for vores familie på kort sigt; vi har ikke børn i skolealderen. Men lukningen er udtryk for hvad jeg af et ærligt hjerte vil kalde en syg logik. Ja du læser rigtigt: en syg logik.

Logikken er at skolen betragtes som det man i driftsøkonomien kalder et “omkostningssted”. Den leverer en bestemt service (undervisning af 221 elever i ti klasser); der er 34 medarbejdere; bygninger og udendørsfaciliteter er gode og det hele koster 12,7 Mkr. i 2010.  De kommunale myndigheder opregner både fordele og ulemper ved små og store skoler men afstår fra at tage såkaldt “lokalpolitiske” hensyn med i regnestykket. Formentlig fordi de er svære at sætte konkrete tal på.  Man ser på en række alternativer for skolesammenlægninger – altsammen rent driftsøkonomisk tankegang.

Konklusionen af regnestykket er at skolen skal lukkes. 932 mennesker i Sønder Vissing Sogn (et lidt mindre område end skoledistriktet) vil så opleve at det eneste der nu er tilbage af det lokale fællesskab, er kirken og forsamlingshuset der drives på frivillig basis. Alt andet er lukket. Alt.  Selvom Sønder Vissing ikke kan kaldes et egentligt udkantområde bliver konsekvensen at flere huse kommer til at stå tomme og at især børnefamilier vil finde boliger nærmere de store byer. Endnu et velfungerende lokalsamfund er væk.

Men den konsekvens indgår slet ikke i kalkylen. Det er jo en “lokalpolitisk konsekvens”. Jeg synes at tankegangen er syg. Den er kortsigtet og snæversynet. Og den er med til at ødelægge noget af det allerbedste i Danmark: De tusindvis af små velfungerende lokalsamfund. Børnene i Sønder Vissing skal dog skal nok komme i skole, for der er flere friskoler i området. Men det samlende midtpunkt som folkeskolen er, forsvinder.

Sønder Vissings eksempel illustrer hvorfor vi skal tænke anderledes. Her er fire grunde:

1. Kortsigtet driftsøkonomi er en lille del af den helhed som et samfund er. Hvis politikerne vil skabe et bedre samfund (og det er det vi har valgt dem til) skal de tænke bredere, sigte højere og se længere frem.
2. De ting der kan gøres op i kroner og ører, er sjældent de væsentligste: nærhed, fællesskab, liv og ånd kan ikke gøres op i penge.
3. Hvis besparelser på én konto giver meromkostninger andre steder, kan besparelserne være en rigtig dårlig forretning. Omkostningen for forældrene ved at deres børn nu ikke mere går i skole i lokalsamfundet, kan være store. Men dem regner embedsmændene ikke med. For slet ikke at tale om at et lokalsamfund uddør.
4. Kortsigtet driftsøkonomi er det man tyr til, hvis man mangler fantasien til at tænke nyt. Alene i det lille Sønder Vissing Sogn er 145 mennesker mellem 18 og 66 år på passiv offentlig forsørgelse, hvis byen svarer til landsgennemsnittet, heraf 24 efterlønsmodtagere. 145 voksne mennesker ud af 932 indbyggere som jeg skønner koster det offentlige omkring 25 Mkr. om året. Det er sygt! Rækker fantasien ikke til at forestille sig at nogle af de 145 kunne være til nytte i skolen? Rækker fantasien ikke til at forestille sig hvor meget billigere skolen kunne drives hvis den var fri af bureaukratiet og mikrostyringen fra Christiansborg? Rækker fantasien ikke til at forestille sig en skole uden traditionelle klasser og dermed mulighed for at undervise børnene i varierende hold?

Sønder Vissing forsvinder ikke fra landkortet fordi skolen lukkes. Men lokalsamfundet bliver fattigere og på sigt bliver Sønder Vissing også modent til at få udkantstøtte. Den kan passende finansieres af de penge vi sparede ved at lukke skolen. Så er vi tilbage hvor vi startede.

Tror du at slaget er tabt?

Seneste eksempel på Det Konservative Folkepartis mange forsøg på at hverve stemmer er at nu skal erhvervslivet forkæles. Partiet taler om en “forkælelsespakke” og sigtet er let at få øje på: Et desparat forsøg på at hverve stemmer og fastholde de store økonomiske tilskud som partiet traditionelt modtger fra erhvervslivet. Mange af de konkrete forslag er fornuftige nok: skatten på arbejde ned, selskabsskatten skal sænkes, og iværksætterskatten lempes. Samtidig skal forskerordningen forbedres, og konkurrenceudsættelsen øges. 

”Jeg kan ikke sige, hvornår vi får sænket selskabsskatten, men vi er klar til at gå i arbejdstøjet. Med de mange milliarder kroner, som bliver i erhvervsstøtte, er det oplagt, at vi prøver at se, om der er tilskud, som vi kan fjerne og bruge pengene til en generel sænkelse af selskabsskatten, ” siger Lene Espersen.

Det er ikke nogen dum ide at luge ud i erhvervsstøtteordningerne, men er der virkelig nogen der alvorligt kan mene at vi kan gøre noget effektivt for større vækst i Danmark ved at spare på erhvervsstøtteordninger til  fordel for generelt lavere selskabsskat? Og er det overhovedet at forkæle erhvervslivet at bede hunden spise sin egen hale?

Der er ikke brug for et parti der vil forkæle erhvervslivet. Der er heller ikke brug for et parti der vil forkæle pensionister, studerende, rødhårede eller bønder. Der er brug for et parti der har en plan for hvordan Danmark kan blive et bedre samfund. Den plan skal gøre tre ting:

1. Planen skal skabe økonomisk vækst sådan at vi har råd til at gøre de mange gode ting, som kunne gøre Danmark til et bedre samfund.
2. Planen skal involvere alle dele af samfundet, altså ikke alene erhvervslivet. Den skal også medvirke til at offentlige virksomheder skaber mere værdi og den skal bringe flere af de 800.000 danskere mellem 18 og 66 år der er på passiv offentlig forsørgelse, i arbejde.
3. Planen skal give borgerne ansvaret tilbage for deres eget liv ved at give dem frihed til at vælge selv og til at tage konsekvenserne af deres valg. Naturligvis med et økonomisk og socialt sikkerhedsnet, hvis de for alvor kommer i klemme.

Hvor svært kan det være? Hvad siger du?

Her er for en gangs skyld nogle folk der tænker stort om Københavns og Danmarks fremtid: Copenhagen Campus – en ny bydel i København der skal være magnet for at tiltrække højt uddannede udlændinge til Danmark og danske virksomheder.

Der holdes et spændende seminar om projektet på fredag (27 august). Se http://thinktanktalents.dk/ThinkTankTalents/CPH_Campus_1st_registration.html.

Bag projektet står tænketanken www.thinktanktalents.dk

Fuld fart frem – det er sådan noget Danmark skal leve af.

Dansk Folkeparti har krævet at Regeringen nedsætter en integrationskommission med med opgave at beregne hvad det koster at have ikke-vestlige indvandrere boende i Danmark. “Der har været en modvilje mod at kæde folk med anden etnisk oprindelses arbejdsduelighed sammen med mangel på velfærd. Altså at det koster. Men jeg synes, at vi skal slippe ånden ud af flasken og ikke være bange for at sige at der er en sammenhæng” siger Pia Kjærsgaard til Berlingske den 31. juli 2010. Kommissionen skal beregne hvor meget nydanskerne belaster hospitalsvæsenet, retsvæsenet, socialvæsenet og uddannelsessektoren.

Hvis vi skal have en sådan kommission kunne Regeringen med lige så god ret nedsætte  fx.

• en ældrekommission der skal beregne hvor meget de ældre har forringet velfærden for os andre,
• en handicapkommission for at få belyst hvor dyrt det er for samfundet at tage sig af mennesker med handicap,
• en børnekommission der kunne vise hvor godt vi andre kunne have det hvis der ikke var udgifter til børn,

Opskriften er enkel: find en svag gruppe i samfundet og udstil hvor meget de koster os andre sådan at vi andre kan få nogle håndfaste argumenter for at udstøde de svage. Historien har vist at den taktik er særlig effektiv over for svage grupper der er let at kende i forhold til os andre; fx. folk med en bestemt religion (jøder) eller med en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse. Lad os få bevis for at det er deres skyld at vi andre skal betale så meget i skat eller at vi andre skal vente længe på hofteoperationer.

Jeg er enig med Pia Kjærsgaard: Lad os slippe ånden ud af flasken og ikke være bange for at kalde det menneskesyn ved dets rette navn: Fascisme.

Tak til Integrationsministeren fordi hun afviste forslaget netop med henvisning til menneskesyn. Og lad os så gøre en konstruktiv indsats for at alle mennesker uanset etnisk baggrund tager aktiv del i det danske samfund.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Ved seneste skattereform gennemførte VKO en ekstrabeskatning af iværksættere som skulle give 150-200 Mkr om året. Læs lige her hvordan den virker i et konkret eksempel. Så vil vanviddet stå klart for dig:

Jeg har et nystartet firma ABC (opdigtet navn) med nu 10 medarbejdere. Jeg ejer firmaet 100% nu, men jeg vil gerne have medarbejderne ind som medaktionærer. Det er bedre at have medarbejderne som partnere end som funktionærer – det er alle partier enige om. Selvfølgelig skal medarbejderne have en fair andel af den værdi de er med til at skabe. Lad os sige at firmaet i dag har 500.000 aktier a 1 krone og at værdien af firmaet er 1 Mkr. Dermed er hver aktie 2 kr. værd i dag. Hvis vi arbejder rigtig godt sammen tror vi på at firmaet kan være 20 Mkr. værd om 5 år hvilket ville betyde at hver aktie kunne blive 40 kr. værd om 5 år. Selvfølgelig kan det også gå galt så alle pengene er tabt!

Derfor vil jeg gerne tilbyde medarbejderne at købe 40% af aktierne (200.000 stk) for 2 kr/aktie. Ialt skal de betale 400.000 kr. for aktierne svarende til i gennemsnit 40.000 kr/medarbejder. Det er mange penge, men hvis det lykkes at øge værdien af firmaet til 20 Mkr. har hver medarbejder en aktiepost på 800.000 kr svarende til 4% af firmaets værdi. Vi er så enige om at til den tid vil vi prøve at finde en større virksomhed der kan købe ABC, hvorved vores “papirpenge” bliver til rigtige penge.

Sådan fungerer de fleste iværksættervirksomheder. Og i mange tilfælde lykkes projektet netop ved at medarbejderne gør en ekstraordinær indsats og derfor er det velfortjent at de får deres del af kagen. Alle partier i Folketinget ønsker flere af den slags virksomheder i Danmark.

Hidtil er den enkelte medarbejders gevinst (800.000 kr. minus de 40.000 han oprindelig investerede, dvs. 760.000 kr) blevet beskattet på det tidspunkt den blev realiseret. Skatten var ca 45% af det beløb, hvorfor medarbejderen har omkring 400.000 tilbage efter skat.

Men netop det er blevet ændret. Nu skal medarbejderen betale skat af den skønnede (urealiserede) gevinst han måske har haft år for år. Det kalder man lagerbeskatning. Lad os sige at SKAT kan beregne at firmaets værdi er fordoblet i år 2, dvs at medarbejderens aktier på papiret er steget til 4 kr/aktie. Medarbejderen havde 20.000 aktier så hans aktier er nu på papiret 80.000 kr. værd; en papirgevinst på 40.000 kr. for medarbejderen. Den skal han betale 45% skat af ved kasse 1 (jeg forudsætter at medarbejderen udnytter sit bundfradrag på anden vis), dvs en skat på ca 18.000 kr af en gevinst han ikke har haft! Stigningen i aktiernes papirværdi er jo alene en beregning som SKAT laver. Men skatten skal betales. Og er vi så heldige at ABC året efter igen fordobler sin værdi så skal medarbejderen af med yderligere 36.000 kr. i skat af en gevinst han ikke har haft.

Det er vanvid! Et er at medarbejderen skal investere sine sparepenge (de første 40.000 kr) i virksomheden, men at han så yderligere skal betale skat af gevinster han ikke har haft, er meningsløst. Men sådan er de nye regler altså.

Allerværst er det hvis medarbejderen nu først har investeret 40.000 kr. og derefter i de næste to år betalt 18 + 36.000 kr. i skat, men så løber firmaet i det tredje år ind i vanskeligheder, så det går konkurs: Medarbejderen mister så a) sit job, b) sin investering på 40.000 kr, og c) den skat han har betalt (18+36.000 kr). Kan han få skatten tilbage? Nej desværre – den er jo betalt og nu har medarbejderen ingen lønindkomst at fradrage skatten i.

Det mest groteske er at jeg der fortsat ejer 60% af firmaet, ikke har det problem. Lagerbeskatningen gælder nemlig kun småaktionærer med under 10% ejerandel. Det forstår jeg iøvrigt godt, for hvis den også gjaldt større aktionærer, ville ingen nystartet virksomhed nogensinde kunne få penge til noget som helst fra folk som fx. mig.

Derfor skal iværksætterskatten (lagerbeskatningen for unoterede aktier) simpelt han afskaffes og erstattes med det eneste rigtige: at indkomst beskattes når man har den og ikke når SKAT beregner at man kunne have haft den.

Er der nogen der kan give en fornuftig forklaring?

Skriv hvad vi kan gøre for at slippe af med iværksætterskatten.

I gårsdagens Kristeligt Dagblad var der en meget tankevækkende kronik om Det Konservative Folkepartis krise: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/374417:Kronik–Det-Konservative-Folkeparti—-et-parti-uden-indflydelse?all=1

Og uden at man skal lægge alt for meget i afstemningen her på bloggen er det dog tankevækkende at kun én ud af de 56 der indtil nu har stemt om hvem de ville mene ville være den bedste statsminister for Danmark, peger på lederen af Det Konservative Folkeparti, Lene Espersen.

Lene Espersen er ikke nogen ringe politiker, men det parti hun står i spidsen for, er i en eksistenskrise. Det har simpelt hen mistet sin berettigelse, siger kronikøren i Kristeligt Dagblad, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Partiet er blevet fanget i sin designerpolitik der kun synes at have ét formål: at bevare magten. Ideologi er noget bras, sagde den konservative statsminister, Poul Schlüter, for 26 år siden (1984), men han har ikke ret. Ideologi i form af værdier er det eneste langtigsholdbare grundlag for et politisk parti medmindre man vælger gruppeegoismen og hadet til bestemte befolkningsgrupper.

Hvis det Konservative Folkeparti skal have en chance må det genopfinde sig selv. Her er fire ting som partiet burde gøre:

1.  Nyformulere hvad det er at være borgerlig. Den enkeltes frihed. Forpligtende fællesskab. Retssamfund; også den enkeltes ret i forhold til staten. Decentralisering. Privat initiativ som samfundets drivkraft osv. Positionen som “Danmarks Borgerlige Parti” er ledig i dansk politik!
2.  Skabe klarhed om de faktiske forhold regeringen: At Danmark redigeres af et (i princippet!) liberalt parti (Venstre), et borgerligt parti (Konservative) og et småborgerligt parti (Dansk Folkeparti) – sidstnævnte ikke ment kritisk; blot en konstatering. Konservative har brug for at markere hvorfor det indbyrdes styrkeforhold mellem de tre partier er vigtigt.
3. Skabe plads for en ny generation af mere kompetente ledere i partiet. Uden at være personlig er det mit indtryk at partiets nuværende ledelse har en overvægt at mennesker der ingen chance ville have for at bestride lederjobs i almindelig konkurrence i private virksomheder. Længere nede i rækkerne er der masser af talent.
4. Kommunikere mere tydeligt hvad borgerlig politik er og hvordan den er forskellig fra både liberal, småborgerlig, og socialdemokratisk politik. Der er masser af borgerlige vælgere i Danmark, men hvis de ikke forstår hvad borgerlig politik er, går de andetsteds hen.

Efter min mening vil det være et stort tab for Danmark, hvis vi ikke mere har et borgerligt parti. Hvad er dit råd til Det Konservative Folkeparti?

I øjeblikket sparer stat og kommuner overalt hvor de kan og resultatet er at næsten alt hvad der ikke er strengt nødvendigt for driften, spares væk. Især alle former for udviklingsprojekter hvori man inddrager borgere og “eksperter” udefra. Hvad sker der ved at et planlagt projekt for bedre ernæring og mere motion for overvægtige unge spares væk? Intet på kort sigt, og derfor spares netop sådanne ikke strengt nødvendige projekter væk. De betragtes som en luksus som er forbeholdt gode tider.

Modsat de private virksomheder jeg er engageret i. Grundfos sparede 2.000 stillinger eller 15 % af medarbejderstaben da krisen strammede til. Det gjorde rigtig ondt. Men ét sted blev der ikke sparet: Forskning og udvikling. Og selvom pumper er forholdsvis simple produkter havde Grundfos midt i den værste krise fortsat 800 medarbejdere der arbejdede med nye teknologier, nye løsninger og nye produkter. Som bestyrelsesformand Niels Due Jensen sagde: Netop i en krise er det allermest nødvendigt at forny os og blive endnu bedre til at løse den opgave vi har påtaget os. Visionært!

Hvor er de 800 medarbejdere der arbejder med at gøre kommunernes service og pleje for de ældre, bedre? Ældrepleje er mindst ti gange mere kompliceret end vandpumper og alligevel yder det offentlige langt fra samme indsats for at forske og udvikle bedre løsninger og teknologier. Region Syddanmark er stolt over at kunne anvende ca 25 Mkr. om året til en treårig satsning på velfærdsteknologi – og det er et rigtig godt initiativ (Welfare Tech Region). Men 25 Mkr. til en sektor der beskæftiger over 25.000 menneker alene i den region? Det er en dråbe i havet i forhold til den milliard som Grundfos skal bruge i år til udvikling af bedre pumper!

Prioriterer vi rigtigt – og hvorfor ikke? Skriv en kommentar!

Med Fælleslisten kommer Udkantsdanmark for alvor på landkortet og det er rigtig godt. For den frustration som mange uden for de store byer har, over Regeringens (og oppositionens) manglende vilje til at gøre noget som kan skabe grundlag for vækst og positiv udvikling, er reel. Og støjen fra Udkantsdanmark er blot en forløber for utilfredshed i resten af befolkningen når også de opdager at heller ikke deres lokalsamfund har råd til at gøre de ting som det store flertal af borgere synes er væsentligt. Det er den vej det går.

Supersygehuset ved Herning er blot en dråbe – dråben der fik bægeret til at flyde over.

Hvis vi skal gøre noget for en positiv udvikling i Udkantsdanmark kræver det to ting:

1. En politik der skaber vækst og positiv udvikling i hele Danmark. Lavere skat (især på arbejde), bedre vilkår for erhvervslivet - især for videnvirksomhed, et opgør med Fogh’s “new public management” tyranni sådan at offentligt ansatte får ansvar og arbejdsglæde tilbage, bortfald af urimelig præmiering af tidlig pensionering (efterløn) samt nedbringelse af det enorme antal danskere på passiv offentlig forsørgelse. Sagt 100 gange før, men ikke mindre vigtigt af den grund. Udkantsdanmark kan aldrig gå frem hvis Danmark sakker bagud. Så enkelt er det.
2. En politik der skaber erhvervsmuligheder uden for de store byer. Risikovillig kapital. Uddannelse. Offentligt-privat samarbejde – også om udvikling af nye serviceydelser. Udlicitering af offentlige opgaver til mindre og lokale virksomheder.  Infrastruktur – ikke mindst elekronisk. Offentlige institutioner og serviceydelser, herunder kultur. Udvikling af turisme og andre erhverv der i særlig grad kan drage fordel af natur og friland. Der er nok at tage fat på. Og alle partier burde kunne støtte det.

Traditionel dansk syltepolitik er at nedsætte en kommission med repræsentanter for Gud og hvermand til at se på Udkantsdanmarks problemer og muligheder. Glem det! Vi har ikke brug for at spilde tre år mere! Opret i stedet et udviklingsselskab med en kapital på 10 mia. kr med den opgave at bidrage til erhvervsudvikling i Udkantsdanmark. Ledet af en bestyrelse med fem erhvervsfolk og tre offentlige ledere der har vist at de kan sætte ting i gang som gør en forskel. 10 milliarder kroner – et astronomisk beløb? Nej, blot ca. halvdelen af Realdanias formue som stammer fra bidrag på realkreditlån som ikke blev tilbagebetalt til låntagerne (ingen kritik af Realdania i denne forbindelse – de penge gør megen gavn). Har vi så ikke råd til en fond på 10 mia. kr. til Udkantsdanmark?

Ideen er til fri afbenyttelse for alle partier i Folketinget. Hvad synes du? Skriv en kommentar.

Liberal Alliance er blevet godt pressestof igen. Og med god grund: Iflg seneste meningsmålinger har partiet lige så stor tilslutning som de konservative og 50% flere tilhængere end de radikale. Den fremgang skal jeg bestemt ikke tage æren for; jeg er “bare” supporter i tredje geled.

Udgangspunktet er at der efter næste valg bliver et borgerligt flertal bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det tror jeg er sandsynligt; ikke fordi VK (O) regeringen har klaret det specielt fremragende, men fordi alternativet efter min mening er langt værre: S SF planerne Fair Forandring og Fair Løsning hænger simpelt hen ikke økonomisk sammen. Deres medicin vil gøre Danmark mere sygt!

Jeg håber at Liberal Alliance vil bruge sin indflydelse til:

1. At skabe større vækst i Danmark – bæredygtig vækst.  Det tror jeg skal ske ved at gøre det mere attraktivt at tjene penge i Danmark (40% flad skat), ved at øge offentlig og privat forskning og produktudvikling, ved at øge eksportindsatsen, herunder branding af Danmark, og ved at gøre det lettere for højtuddannede udlændinge at arbejde i Danmark.
2. At bringe antallet af danskere på overførselsindkomst ned. For tiden har vi 800.000 danskere mellem 18 og 66 år på passiv offentlig forsørgelse, svarende til hele 800 mennesker i et lille bitte samfund som Brædstrup (godt 5.000 indbyggere). Det er vanvittigt og det afspejler et sygt system – der er langt færre end 800.000 danskere der ikke kan forsørge sig selv.
3. At reformere den offentlige sektor. Fjerne det kontrol og styrings tyranni som Anders Fogh indførte under overskriften “new public management”: Resultatkontrakter, nøgletal, dokumentation, statistikker og kontrol der er helt ude af trit med sund fornuft. Give ledere og medarbejdere ansvar og acceptere at gode løsninger ikke altid kan forenes med millimeterretfærdighed. Hvorfor snyder (nogle) hjemmehjælpere? Ikke fordi de er onde mennesker, men fordi de er en del af et sygt system.
4. At regulere mindre detaljeret. Jeg bliver i dårligt humør når jeg skal sætte mig ind i hundredvis af regler der gælder for at drive virksomhed. Jeg er frustreret over at jeg ikke kan kontrollere om skatten er regnet rigtigt ud på min årsopgørelse. Jeg er træt af at politikerne altid synes at tro at de er klogere end almindelige danskere.

Har du et godt råd til Anders Samuelsen?

Prøv at sætte dig i Lars Løkkes sted. Kassen er tom. Det er åbenbart at de sidste ti års politik ikke kan fortsætte: Nogle hellige køer må simpelt hen ofres for at få Danmark ind på en positiv kurs igen. Regeringens politiske flertal vakler og selv i Venstres bagland er der utilfredshed.

Jeg misunder ikke Lars Løkkes situation!

Hvad ville du gøre, hvis du sad i stolen? Ville dit udgangspunkt være at man ikke kan bevare magten, hvis man søger at gennemføre den politik der er brug for? Eller det modsatte: At den eneste måde man kan bevare magten på er ved at sige og gøre det ubehagelige?

Antag at dit mål ikke alene er at bevare taburetten, men at gøre det rigtige for Danmark og alligevel bevare taburetten. Hvad ville du så gøre?

Jeg kommer med de første tre forslag. Skriv en kommentar nedenfor om hvad du ville gøre. Her er tre bud fra mig:

1. Jeg ville fremlægge et simpelt regnestykke: En kontorassistent der arbejder i 40 år og derefter går på pension giver samfundet et “nettounderskud” på 200 tkr. (skat minus velfærdsydelsermv). Det kan alle se er helt ude i hampen. Og når man så graver lidt i tallene finder man ud af at de mange velfærdsydelser der hver især er fornuftige, når de lægges sammen bliver urimelige. Her ville jeg via Internettet invitere både borgere og fagfolk til at foreslå hvad man kunne gøre ved problemet og så iøvrigt opfordre til debat om forslagene. På baggrund heraf ville jeg foreslå en ny politik som helt sikkert ville indeholde ubehagelige forslag. Men baggrunden og begrundelsen var til at forstå.
2. Jeg ville lave en liste over fem ting der var vigtige at bevare eller styrke i Danmark, fx. vores meget stærke foreningsliv (andelsbevægelse, idræt, højskole, spejder osv) eller den korte afstand mellem høj og lav i samfundet og i virksomhederne. For hver af de fem ting ville jeg fremlægge fx. tre enkle og konkrete forslag til hvordan netop det kunne styrkes eller udvikles. Altså noget danskerne kunne mærke.
3. Jeg ville illustrere Danmarks udfordring på et “modelsamfund” med 5.500 mennesker svarende til Brædstrup (en tusindedel af Danmark). I Brædstrup har vi fx. én landbetjent med træffetid to timer om ugen; skulle vi have en tusindedel af politistyrken ville vi have haft 10 betjente på fuld tid og en nydelig politistation. Hvorfor har vi ikke det? Og blandt de 5.500 mennesker i Brædstrup skulle omkring 800 beboere mellem 18 og 66 år være på passiv offentlig overførselsindkomst, hvis vi skulle ligne resten af landet! Enhver kan se at det er vanvid. Og enhver kan se at det kunne vi godt gøre noget ved i Brædstrup så tallet kom ned på måske 100 eller 200! Den slags ræsonnementer ville jeg bruge til at få ideer til hvad der kan gøres og til at forklare forslagene til danskerne.

Og lad mig så høre hvad du ville gøre!