Bedre bestyrelser

Inkompetente bestyrelser har fået skylden for de mange bankkrak i de seneste år. Med rette. I for mange tilfælde har bestyrelserne haft blind tillid til en direktion der har gjort det godt i mange år.

Reaktionen fra regeringens og finanstilsynets side er forudsigelig: Vi må tvinge bankerne til at indsætte mere kompetente bestyrelsesmedlemmer. Og kompetente betyder i den forbindelse flere økonomer og jurister. De må jo have forstand på den slags.

Det tror jeg ikke på er vejen frem. Bankbestyrelserne mangler hverken økonomer eller jurister. Det gjorde bankerne heller ikke. Bestyrelserne mangler folk der forstår deres opgave og tager den alvorligt. En landmand eller håndværksmester forstår udmærket, at hvis banken yder for store lån til enkelte projekter, så bliver risikoen for stor. Og hvis banken har for mange låntagere i en bestemt branche, så bliver risikoen for stor. Det er jo sund fornuft som man ikke behøver at være økonom eller jurist for at forstå.

Flere økonomer og jurister betyder endnu mere fokus på at undgå risiko, og banker er ikke til for det. De er til for at løbe risici ved at udlåne penge til projekter der kan skabe værdi. Og ordentlig risikostyring er at undgå at det enkelte projekt bliver for stort, at der er for mange projekter af samme art og at der er en solid vurdering af risici både når lånet bevilges og mens det løber.

Hvad mener du, at vi mangler i bankernes bestyrelser?

10 pointer om frihed.

Jeg tror jeg har større frihed end de fleste:

  1. Jeg kan sige min mening uden at frygte konsekvenserne. Vel blev jeg fyret som bestyrelsesformand for Grundfos fordi jeg sagde min mening, men heldigvis lever jeg fint uden det pæne honorar der fulgte med jobbet.
  2. Jeg kan sige hvad jeg mener, til min bank, for jeg har ingen lån, og der er nok andre der vil tage sig af mine penge.
  3. Jeg kan sige nej tak til et job eller en bestyrelsespost fordi jeg kan leve uden lønnen.
  4. Jeg kan tage et upopulært standpunkt fordi jeg ikke skal vælges til noget.
  5. Jeg kan bede om hjælp for jeg skal ikke imponere nogen eller bruge magt over for nogen.

Det er en dejlig frihed at have, og desværre er der mange der ikke har frihed til at sige eller gøre hvad de finder rigtigt. Bestyrelsesmedlemmet eller direktøren der er afhængigt af en enevældig formand. Virksomhedsejeren der har pantsat sin frihed i banken. Politikeren der skal genvælges eller chefen der skal beholde magten. Men der er andre punkter hvor jeg oplever alt for ringe frihed:

  1. Jeg kan ikke bestemme hvad jeg vil bruge hovedparten af min indkomst til. To tredjedele af det jeg tjener, afleverer jeg til det offentlige, hvor politikere bestemmer hvad der er godt for mig og mine medborgere. Det oplever jeg som grundlæggende uretfærdigt.
  2. Jeg er underkastet et konstant pres for at gøre de ting, som andre har bestemt, er godt for mig; hvad jeg spiser og drikker, hvordan jeg transporterer mig fra A til B, hvad jeg bruger tiden til og hvordan jeg forvalter min ejendom (skov). Og de virksomheder jeg er med i, overdynges med stadig mere detaljerede bestemmelser på næsten alle felter. På alle områder er der mennesker, som bestemmer hvad jeg  og vi skal gøre; endda i jobs, hvis løn jeg selv betaler gennem skatten.
  3. Jeg bliver overvåget i en grad, som man skulle tro, er løgn. Min færden overvåges af tusindvis af videokameraer, hvis eksistens jeg ikke engang kender. Mine mobiltelefonsamtaler optages og gemmes. Det samme med mine e-mails og al anden adfærd på nettet. Min lægejournal er tilgængelig for titusindvis af mennesker og intet sted får jeg besked om hvem der snager i mit privatliv og hvorfor. Det er ikke rart.
  4. Jeg er blevet et nummer. Jeg kender ikke folkene i kommunen; de er for langt væk og de har alt for travlt med at gøre ting der ikke gavner mig. Den frihed jeg engag havde, til at ringe til dem jeg kender i kommunen, findes ikke mere.
  5. Jeg skal kort og godt passe på: Spørg for himlens skyld ikke en person til jobsamtale om hans alder, holdninger eller andet der kunne tolkes som diskrimination. Pas på hvilke træer du vil plante i din skov – det kunne jo gå imod kommunens planer (med min skov!). Hav ikke en kniv liggende i bilen – politiet kommer efter dig.  

Jeg mener faktisk at jeg selv er bedre til at finde ud af tingene, end politikere og embedsmænd. Ligesom du er jeg veluddannet, men alligevel sættes jeg under administration – og så skal jeg selv betale for det! Lad mig høre hvad du mener om frihed. Hvor vil du gerne have mere frihed, og hvor synes du (måske) at vi har for megen frihed, sådan at vores adfærd skader andre?

Hvis banker blev bevægelser…

I aftes holdt jeg foredrag i Ålborg for over 200 ansatte i banker og andre finansielle virksomheder. Fantastisk stemning; rigtig gode kommentarer. Sikken en energi!

Emnet var fremtidens bank (finansielle institution) og hvad den betyder for de ansatte. Her er hovedpunkterne:

Fremtidens bank bliver en bevægelse. Den sætter “at bidrage til bedre økonomi hos kunderne” højere end at “præstere størst muligt afkast til aktionærerne”. Fremtidens bank hjælper sine kunder gennem produkter og ydelser der dækker reelle behov. Mange privatkunder mangler overblik over deres økonomi; de aner ikke hvad de bruger pengene til og de får meget ringe hjælp fra den alenlange liste over netbanktransaktioner. Prøv at kigge på din seneste netbank udskrift: Hvor meget brugte du til dagligvarer? restauration og café? Tøj og sko? Transport? Du aner det ikke. Måske har din bank et mere eller mindre primitivt “forbrugsoverblik”, men hvis din ægtefælle har konto i en anden bank, mangler I et fælles overblik.

Her fremhævede jeg www.spiir.dk som jeg er bestyrelsesformand for. Hvis banken arbejder sammen med Spiir kan den give sine kunder nøjagtig hvad de har brug for: Overblik over hvad de bruger pengene til. Lån & Spar Bank er gået foran og har stor succes med fuld integration mellem deres netbank og Spiir og jeg tror vi vil se 10-20 andre sparekasser der gør det samme inden udgangen af 2012. Men hvor er Danmarks andre banker henne? Tror de at kunderne er blinde?

Foredraget handlede om meget andet end Spiir. Vigtigst er at fremtidens bank skaber værdi sammen med sine kunder, og ikke bare for sine kunder. Fremtidens bank er et community hvor kunderne ikke bare har en relation til banken, men også til hinanden. Bankens nye rolle er ikke bare at håndtere transaktioner, men at facilitere samarbejde til fælles bedste. Hvorfor samarbejder banken ikke med en webtjeneste der inspirerer kunderne til at spare penge ved at bytte feriehuse? Hvorfor inspirerer banken ikke kunderne til at spare på de alt for høje forsikringspræmier? Hvorfor hjælper banken ikke kunderne med at sammenligne deres egen økonomi med andre kunder (anonymt, statistisk) i tilsvarende situation?

Fremtidens bank bliver grænseløs. Traditionelle afdelinger nedlægges. Ansættelsen bliver mere individuel; arbejdstiden mere fleksibel og arbejdsstedet mobilt. Selv grænsen mellem de ansatte og kunderne udviskes når kunderne hjælper hinanden.

Dermed bliver fremtidens bank en bevægelse, dvs. et community (socialt netværk) af mennesker der deler en passion; måske den passion at hjælpe privatkunderne med at forbedre deres økonomi eller at hjælpe erhvervskunderne med at skabe vækst og ny beskæftigelse.

Jeg tvivler desværre på at de bankdirektører der driver nutidens banker, har mod og fantasi til at forestille sig deres bank som en bevægelse. Desværre, fordi det betyder at nye spillere pludselig kommer på markedet og gør det af med hæderkronede banker, som har sovet i timen. De lokalsamfund som har bakket op om deres bank i måske 100 år, fortjener ikke at miste den bare fordi ledelsen sover i timen. Men sådan kommer det til at gå.

Hvad tror du? Skriv en kommentar.

Tyren Bjørnen og Banken

tyren-bjc3b8rnen-banken

Den bog er mere interessant end de fleste erhvervsbiografier. Ikke alene fordi den er velskrevet, men fordi den belyser to mennesker der er helt forskellige fra de fleste erhvervsledere: Kim Fournais og Lars Seier Christensen, stiftere og ejere af Saxo Bank.

Det er fascinerende at læse om de to’s barndom og ungdom. Hvor forskellige de er. Hvordan de skejede ud og gjorde “ufornuftige” ting. Hvordan de fandt sammen. Hvordan de klarede vanskeligheder – store vanskeligheder.

Det er fascinerende dansk erhvervshistorie. Nogen vil nok blive vrede for fingrene lægges ikke imellem. Men billedet af to entreprenører som turde gøre ting som andre ikke turde, og som holdt fast trods massiv modgang, står skarpt.

Og vi har kun set begyndelsen.

Tak til Gads Forlag. Den bog er værd at bruge tid og 299 kr. på. Rigeligt!

Vækst i krisetider – ikke flere garantier.

Hvis der er tilstrækkelig mange vælgere der har handlet uansvarligt, er der helt sikkert et politisk flertal for at redde dem.

Tænk på indskydergarantien der netop er udvidet fra 300.000 kr. til uendeligt. Nu behøver bankkunder ikke mere at interessere sig for om de betror deres penge til uansvarligt ledede fup-banker ellet til ordentlige og solide banker der driver sund forretning. De gode betaler for de dårlige, og går det helt galt, betaler skatteyderne.

Den form for politik burde intet parti kunne gå ind for fordi den præmierer uansvarlighed. Men alligevel har vi den og vi får mere af den i de kommende år. Det kalder jeg populisme. For hvis der ingen indskudsgaranti er, skal bankkunderne til at tænke sig om. Tror de på den bank der tilbyder overrenter til alle der køber bankens egne aktier? Nogle vil sige at kunderne ikke kan overskue om en bank er solid eller fup. Det tror jeg er en grov undervurdering, både af kunder og banker. Mon ikke der ville opstå en webside, hvor folk med forstand på bankdrift, satte spotlight på de sorte får i branchen?

Det samme med Rejsegarantifonden. Her betaler de sunde og veldrevne bureauer for lykkeriddere der lokker rejsende til at købe billetter uden at have substans bagved. Og nu ønsker politikerne at rejsegarantiordningen skal udstrækkes til almindelige flybilletter fordi Sterling gik konkurs. Det er populisme. Alle der har gidet læse avis, har vidst at Sterling var på randen af kollaps. Tidligere var jeg glad for at flyve med Sterling, men det er længe siden jeg mistede tilliden og holdt op med at købe billetter. Det har nok været med til at vælte læsset, men det har de islandske ejere fuldt ud fortjent. Og hvis endelig et luftfartsselskab vil yde sine rejsende konkursgaranti, kan de jo bare tegne en forsikring på kommercielle vilkår i et forsikringsselskab. Så betaler selskabet selv regningen for sin uansvarlige ledelse.

Giv mennesker ansvar. Drop barnepigementaliteten.

Vækst i krisetider – introduktion

Det der begyndte som en finanskrise, bliver mere end det. Det bliver en økonomisk krise, hvor de fleste virksomheder og dermed de fleste lande, vil blive påvirket. Også Danmark og dermed grundlaget for det samfund vi har bygget op. Denne blogpost handler om hvorfor dette er sket – og de følgende giver nogle bud på hvad vi kan gøre ved det.

Finanskrisen startede med at banker og kreditforeninger især i USA lånte penge ud til bl.a. husejere, som de vidste eller burde vide, ikke kunne betale pengene tilbage. For at skaffe penge til at låne ud, udstedte kreditforeningerne obligationer som de pakkede sammen med andre former for gæld og derefter solgte til investorer (herunder andre banker), som ikke gjorde sig den umage at undersøge hvad den reelle sikkerhed var bag opligationerne. I Danmark ville noget sådant ikke kunne ske idet vores realkreditmarked er velfungerende, velreguleret og gennemsigtigt.

Da husejerne i USA begyndte ikke at kunne betale deres renter og afdrag, bredte usikkerheden sig og de der ejede de tvivlsomme obligationer, begyndte at undersøge sagen nærmere. Det var ikke noget rart syn for risikoen for tab var nærmest 100 procent. Det betød, at banker der ejede tvivlsomme obligationer, måtte konstatere et tab – eller i hvert fald et sandsynligt tab. Men var tabet nu så stort, at alle de der havde sat penge i banken eller lånt den penge, måske havde en risiko de ikke havde regnet med? Tilliden som er banksystemets rygrad, var brudt. Ingen turde låne penge til hinanden og dermed ville banksystemet bryde sammen medmindre regeringerne greb ind. Det gjorde se så med gigantiske hjælpepakker og dermed syntes krisen i første omgang afværget.

Men kun i første omgang. For bankerne var stadig usikre på om de kunne låne de penge de behøvede for at give de kreditter som de lever af. Og hvad var så mere naturligt end at opsige kassekreditterne – så var der i hvert fald mindre behov for at skaffe penge. Det er det der sker nu. Det rammer båbe enkeltpersoner og virksomheder med en ellers sund økonomi og mange vil gå konkurs fordi de ikke kan skaffe penge. Skal kassekreditten betales ned, så gælder det om at holde igen på forbruget. Undlade det nye køkken og lade den gamle sofa stå i stuen et år mere. Samfundet går ned i gear. Folk køber mindre og dermed er der brug for færre folk i virksomhederne. Arbejdsløsheden stiger, skatteindtægterne bliver mindre og den onde cirkel er i fuld gang.

Den udvikling påvirker ikke kun finansfolk – den påvirker os alle.

Virksomhederne vil drosle ned på investeringerne. De vil nedbringe gælden og afskedige folk. Det er sådan set fornuftigt nok, men hvis den onde cirkel skal brydes, skal der noget andet og mere til. Men hvad? Det vil jeg gerne give mit bud på i de kommende blogposter og jeg glæder mig til at høre dine kommentarer og forslag.

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.