Terror in Denmark – not only their responsibility

Last weekend’s terror attack in Copenhagen shocked me like anybody else. How could a person (or a group of persons) attack innocent people at a meeting and other people celebrating a young person in their synagogue?

There is no excuse for this deed. Period. But there are things we can do to reduce the likelihood that such things happen again. We have a responsibility to act.

I am a co-founder of Løkke Fonden which focuses on boys who don’t function well in our society, including young men like Omar el-Hussein. Such young people need special attention and Løkke Fonden is committed to find ways to help them find a place in our society. One project, Drenge Akademiet (The Boys Academy) helps boys advance two years in the core subjects in just two weeks. Imagine if Omar had been part of such an experience.

I am also involved in Danish Scouting. For decades, Scouting has reached out to less privileged young people, but we have not been sufficiently successful in all ethnic communities, and at least we were unable to reach Omar. Imagine if he had learned to take responsibility for others and if he had acquired Scouting’s basic values. You may think that Scouting’s values are incompatible with Islam. Think again: two thirds of all Scouts in the world are Muslims.

My point is that we all have a responsibility to embrace young people (in particular boys and young men) who have difficulty adapting to our way of life.

Tell me what you can do. Write a comment.

10 pointer om frihed.

Jeg tror jeg har større frihed end de fleste:

  1. Jeg kan sige min mening uden at frygte konsekvenserne. Vel blev jeg fyret som bestyrelsesformand for Grundfos fordi jeg sagde min mening, men heldigvis lever jeg fint uden det pæne honorar der fulgte med jobbet.
  2. Jeg kan sige hvad jeg mener, til min bank, for jeg har ingen lån, og der er nok andre der vil tage sig af mine penge.
  3. Jeg kan sige nej tak til et job eller en bestyrelsespost fordi jeg kan leve uden lønnen.
  4. Jeg kan tage et upopulært standpunkt fordi jeg ikke skal vælges til noget.
  5. Jeg kan bede om hjælp for jeg skal ikke imponere nogen eller bruge magt over for nogen.

Det er en dejlig frihed at have, og desværre er der mange der ikke har frihed til at sige eller gøre hvad de finder rigtigt. Bestyrelsesmedlemmet eller direktøren der er afhængigt af en enevældig formand. Virksomhedsejeren der har pantsat sin frihed i banken. Politikeren der skal genvælges eller chefen der skal beholde magten. Men der er andre punkter hvor jeg oplever alt for ringe frihed:

  1. Jeg kan ikke bestemme hvad jeg vil bruge hovedparten af min indkomst til. To tredjedele af det jeg tjener, afleverer jeg til det offentlige, hvor politikere bestemmer hvad der er godt for mig og mine medborgere. Det oplever jeg som grundlæggende uretfærdigt.
  2. Jeg er underkastet et konstant pres for at gøre de ting, som andre har bestemt, er godt for mig; hvad jeg spiser og drikker, hvordan jeg transporterer mig fra A til B, hvad jeg bruger tiden til og hvordan jeg forvalter min ejendom (skov). Og de virksomheder jeg er med i, overdynges med stadig mere detaljerede bestemmelser på næsten alle felter. På alle områder er der mennesker, som bestemmer hvad jeg  og vi skal gøre; endda i jobs, hvis løn jeg selv betaler gennem skatten.
  3. Jeg bliver overvåget i en grad, som man skulle tro, er løgn. Min færden overvåges af tusindvis af videokameraer, hvis eksistens jeg ikke engang kender. Mine mobiltelefonsamtaler optages og gemmes. Det samme med mine e-mails og al anden adfærd på nettet. Min lægejournal er tilgængelig for titusindvis af mennesker og intet sted får jeg besked om hvem der snager i mit privatliv og hvorfor. Det er ikke rart.
  4. Jeg er blevet et nummer. Jeg kender ikke folkene i kommunen; de er for langt væk og de har alt for travlt med at gøre ting der ikke gavner mig. Den frihed jeg engag havde, til at ringe til dem jeg kender i kommunen, findes ikke mere.
  5. Jeg skal kort og godt passe på: Spørg for himlens skyld ikke en person til jobsamtale om hans alder, holdninger eller andet der kunne tolkes som diskrimination. Pas på hvilke træer du vil plante i din skov – det kunne jo gå imod kommunens planer (med min skov!). Hav ikke en kniv liggende i bilen – politiet kommer efter dig.  

Jeg mener faktisk at jeg selv er bedre til at finde ud af tingene, end politikere og embedsmænd. Ligesom du er jeg veluddannet, men alligevel sættes jeg under administration – og så skal jeg selv betale for det! Lad mig høre hvad du mener om frihed. Hvor vil du gerne have mere frihed, og hvor synes du (måske) at vi har for megen frihed, sådan at vores adfærd skader andre?

Hvem andre kan bygge sådan en by?

De sidste to dage har jeg været på spejdernes Lejr i Holstebro. Talt med spejdere, forældre og frivillige ledere samt borgmestre, erhvervsledere, departmentschefer og andre der ser på spejderarbejde i samfundsperspektiv.

Det er en tankevækkende historie:

Her er en ny by med 35.000 indbyggere, med alle de funktioner der hører til et moderne samfund: Hospital, kirke, museum, supermarked, bank, butikker, postvæsen, restaurationer og cafeer, toiletter, badefaciliteter, affaldshåndtering, kollektiv og individual transport, vandforsyning, energiforsyning, mobilnet og selvfølgelig frit trådløst Internet for alle. Her lever 50 forskellige nationaliteter side om side og næsten alle går med knive som ville bringe dem på stationen under normale forhold. Her er et lærende samfund; i ingen anden by lærer indbyggerne så massivt som her. Her opbygges social kapital (relationer, venskaber) med en hastighed som ikke ses mage til. Her er miljøpåvirkning og CO2 udslip reduceret med (formentlig) 90% i forhold til en “normal” by af samme størrelse. Her får man frisk luft og motion. Her er sang og musik i alle genrer og her er der ikke 5.000 mennesker på offentlig forsørgelse uden af nogen har brug for dem. Her er der brug for alle og her bidrager alle.

Med andre ord: Denne by har ALT det som Danmark drømmer om. ALT det som vi prøver at skabe – det er her allerede og det er bygget op og drevet af frivillige – 4000 af dem – som har betalt for at være med! Er det ikke tankevækkende?

Måske endnu mere tankevækkende er det at her har vi en by med et formål: At møde mennesker på tværs af alle skel, at gøre noget konkret for at skabet et bedre samfund og at medvirke til deltagernes udvikling som mennesker.

Alt dette er ikke nyt; sådan har spejderlejre fungeret i årtier. Men det nye er at alle spejdere i Danmark gør det i fællesskab. Dermed bliver det tydeligt for os andre hvad spejderarbejde er: Det største og mest betydnngsfulde lederudviklingsprogram i verden. Helt enkelt. I Danmark er der 60.000 spejdere, som i gennemsnit er med i fire år. 15.000 unge mennesker kommer igennem programmet hvert år. De lærer at være selvstændige mennesker med værdier, og de lærer at tage ansvar og arbejde sammen med andre. 15.000 hvert år er flere end samtlige “professionelle” lederuddannelser i Danmark tilsammen producerer hvert år.

Forstår du godt at jeg er med her?

Mens vi venter på en klimaaftale – 10 forslag

Uanset om vi får en god eller mindre god klimaaftale i det næste døgn er der masser vi kan gøre selv for at reducere CO2 uden at det går ud over livskvaliteten. Her er nogle af de forslag jeg bedst kan lide:

  1. Spise flere grøntsager og mindre kød: Det er sundere, billigere og kan smage rigtig godt.
  2. Stoppe spildet af el og vand ved at holde øje med forbruget og systematisk finde kilderne til spild og eliminere dem.
  3. Køre i en mindre og mere CO2 venlig bil: Min Lupo 3L er komfortabel, hurtig, sikker og nem at parkere hvor andre giver op.
  4. Tage cyklen eller toget når bilen ikke er nødvendig: Det er sundere (cyklen) og giver tid til at læse (toget). Ellers: Kør flere i bilen.
  5. Holde videomøde i stedet for at rejse. Det virker fremragende, er billigt og sparer tid og penge (og CO2).
  6. Købe lokale fødevarer i stedet for importerede. De er friskere og du skaber aktivitet i lokalsamfundet.
  7. Se mindre TV og læs mere i de bøger du allerede har købt. Hvor stor en %del af bøgerne på hylden har du læst?
  8. Køb genbrugsting i stedet for nyt. Det er billigere og ofte lige så godt.
  9. Sænk temperaturen i stuen en grad og tag lidt varmere tøj på.
  10. Del dine forslag mad andre – skriv en kommentar!

Mellemfolkelig forståelse i praksis

Her i påsken holdes der hundredvis af spejderlejre i Danmark, men én er noget helt særligt. Den holdes i Nordsjælland og hovedparten af deltagerne er fra Klaipeda i Lithauen. De er sammen med danske spejdere med i et projekt som bl.a. er støttet af rederiet DFDS.

Formålet med projektet og lejren er at udvikle spejderarbejdet i Lithauen. Børnene der mangler ordentlige aktiviteter i fritiden og landet mangler borgere der både kan klare sig selv og tage ansvar for andre. Det er præcis hvad spejderarbejdet giver: Egoisme afløses af ansvar og afhængighed bliver til selvstændighed. Udefra ligner spejderarbejdet bare en sjov fritidsbeskæftigelse, men bag facaden er det en lederuddannelse. Faktisk den største i verden med omkring 40 millioner deltagere. Således også i Lithauen.

Lithauen er fattigt målt med dansk målestok, men der er masser af børn og unge der gerne vil ind i et udviklingsprogram som spejderarbejdet. Det besluttede spejderne i Roskilde og Tåstrup sig for at gøre noget ved i 2005. De ville være med til at udvikle spejderarbejdet i Klaipeda, som DFDS har en rute til. DFDS var med på ideen: Firmaet kunne være brobygger; hjælpe bl.a. med billig transport af spejdere og material og dermed vise et helt konkret samfundsansvar.

Det er ikke kun spejderne i Lithauen der for udbytte af samarbejdet. Der er knyttet mange venskaber på tværs af landene til gavn for begge parter, og danske spejderledere har været mange gange i Lithauen og fået træning i at undervise på engelsk. Ikke kun i hvordan man slår lejr, men også emner som ledelse i praksis, organisation, IT og meget andet. Hvordan kunne jeg ellers få lejlighed til at holde IT-kursus på universitetet i Lithauen? spørger en dansk spejderleder og IT-ekspert. Det var fedt og lige så lærerigt for ham som for studenterne.

Og her i påsken er spejderne altså på lejr i Danmark. Oplever Danmark, danskerne og det danske vejr. Finder ud af at end er vi forskellige, men dog meget mere ens. Det er samfundsansvar og mellemfolkelig forståelse i praksis.

Vil du vide mere om projektet? Se http://roskilde_klaiped.wh.spejdernet.dk/Index.htm

Hvad er der mest brug for i dansk politik?

Mens jeg skriver dette viser afstemningen tilhøjre at 39 % af de 233 der har stemt, siger at der er mest brug for et parti der fremmer fornyelse (innovation) overalt i samfundet. Det synes jeg er dybt interessant, for ingen partier bejler til den position!

Næstflest (27 %) efterlyser et parti der arbejder både for større frihed og stærkere samfundsansvar. Også det er interessant, for det er præcis det, jeg tror at Anders Samuelsen søger at skabe med Liberal Alliance! Og partiet får fortsat under én procent af stemmerne i meningsmålingerne. Det kan måske skyldes at borgerne tror at Liberal Alliance er et ægte liberalt parti – den rne vare. Den ønsker åbenbart 10 % af de der har stemt.

14 % ønsker et parti der skaber større lighed i samfundet – og skal man tro politikerne, er det hvad op imod to tredjedele ønsker. De der stemmer, mener åbenbart ikke at politikerne gør det de siger?

De sidste 9 % efterlyser et parti der arbejder for bedre offentlig service for alle.

Resultatet kan tolkes på flere måder. Hvordan vil du tolke det?

Vækst i krisetider – ikke flere garantier.

Hvis der er tilstrækkelig mange vælgere der har handlet uansvarligt, er der helt sikkert et politisk flertal for at redde dem.

Tænk på indskydergarantien der netop er udvidet fra 300.000 kr. til uendeligt. Nu behøver bankkunder ikke mere at interessere sig for om de betror deres penge til uansvarligt ledede fup-banker ellet til ordentlige og solide banker der driver sund forretning. De gode betaler for de dårlige, og går det helt galt, betaler skatteyderne.

Den form for politik burde intet parti kunne gå ind for fordi den præmierer uansvarlighed. Men alligevel har vi den og vi får mere af den i de kommende år. Det kalder jeg populisme. For hvis der ingen indskudsgaranti er, skal bankkunderne til at tænke sig om. Tror de på den bank der tilbyder overrenter til alle der køber bankens egne aktier? Nogle vil sige at kunderne ikke kan overskue om en bank er solid eller fup. Det tror jeg er en grov undervurdering, både af kunder og banker. Mon ikke der ville opstå en webside, hvor folk med forstand på bankdrift, satte spotlight på de sorte får i branchen?

Det samme med Rejsegarantifonden. Her betaler de sunde og veldrevne bureauer for lykkeriddere der lokker rejsende til at købe billetter uden at have substans bagved. Og nu ønsker politikerne at rejsegarantiordningen skal udstrækkes til almindelige flybilletter fordi Sterling gik konkurs. Det er populisme. Alle der har gidet læse avis, har vidst at Sterling var på randen af kollaps. Tidligere var jeg glad for at flyve med Sterling, men det er længe siden jeg mistede tilliden og holdt op med at købe billetter. Det har nok været med til at vælte læsset, men det har de islandske ejere fuldt ud fortjent. Og hvis endelig et luftfartsselskab vil yde sine rejsende konkursgaranti, kan de jo bare tegne en forsikring på kommercielle vilkår i et forsikringsselskab. Så betaler selskabet selv regningen for sin uansvarlige ledelse.

Giv mennesker ansvar. Drop barnepigementaliteten.

Vækst i krisetider – ledelse

Leder

Ledelsesbøgerne skal skrives om, står der i Børsen og de erhvervsledere der altid udtaler sig i avisen, er som sædvanlig enige: Væk med den bløde leder og ind med folk der kan styre omkostninger og rationalisere.

Jeg håber at mine konkurrenter følger det råd. Jeg håber at de vil læse de nye bøger om kriseledelse grundigt og at de vil gøre nøjagtig som der står: Fokus på det kortsigtede, på besparelser og på styring og kontrol. Nøjagtig som vores højt respekterede regering har gjort det de sidste syv år selvom der slet ikke har været krise. Tænk bare på kommunalreform, politireform og det kontrolregime der er ved at blive indført under navnet kvalitetsreform.

Jeg går en anden vej. Hvor andre vil styre strammere vil jeg give større frihed til den enkelte medarbejder. Hvor andre vil afskedige medarbejdere vil jeg engagere medarbejdere. Hvor andre vil stoppe innovation vil jeg øge den. Hvor andre vil være mere lukkede, vil jeg være mere åben.

Hvad vil du gøre?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.