Kolind Kuren

Først var der fysisk kapital som jord, bygninger, husdyr og maskiner. Så kom finansiel kapital i form af penge og værdipapirer. Dernæst intellektuel kapital, dvs. viden, rettigheder, varemærker og patenter. Og nu social kapital i form af relationer der skaber værdi, fx. til kunder, brugere, medlemmer, leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere og offentlighed.

Når man ser hvad Super Best eller Danske Bank kan sætte over styr på en uge, så får man en ide om hvor vigtig social kapital er. En virksomheds sociale kapital kan faktisk være langt højere end dens øvrige (traditionelle) kapital. Og uanset om en virksomhed er velkonsolideret mht. traditionel kapital kan negativ social kapital bringe virksomheden til fald. Meget hurtigt!

Det er derfor jeg arbejder intenst med at forstå hvad social kapital er, og hvordan den kan øges. Og det er derfor jeg er med i Wemind A/S - et firma hvis mål er at øge social kapital. (www.wemind.dk).

Min næste bog vil have social kapital som et centralt tema. Kan du hjælpe med flere gode ekspler på at social kapital har været afgørende - positivt eller negativt? Skriv en kommentar!

I sidste uge var jeg i Oman sammen med den svenske konge for at besøge Sultan Qaboos og hans regering. Formålet med besøget var at finde ud af, hvordan børn og unge på tværs af religion og kultur kan gøre noget praktisk for at skabe en bedre verden - eller mere konkret for klima og miljø. Tænk  hvis 40 mio. spejdere verden over besluttede sig for at gøre noget aktivt for klima og miljø. Greenpeace og alle de andre miljøorganisationer tilsammen kan kun matche en brøkdel af det.

Den svenske konge var i Oman som æresformand for the World Scout Foundation. Det var ikke tilfældigt. Klima og miljø er fælles udfordringer på tværs af religion og kultur. Vi er i samme båd. Kongen og sultanen opfordrede børn og unge verden over til at gøre noget konkret for et bedre miljø og melde tilbage om erfaringer og resultater. Spejderbevægelsen opbygger nu den infrastruktur, der skal til for at håndtere de mange projekter og aktiviteter.

Forhåbentlig vil regeringer, fonde og virksomheder bakke initiativet op. De penge der skal bruges, skal ikke dække lønninger til dyre eksperter med landcruisere og fri bolig og skolegang til børnene. Der er fem mio. voksne spejderledere til at gøre arbejdet, og de forventer hverken løn eller landcruiser for besværet. De gør det frivilligt og uden løn.  For mig at se bliver det et af de vigtigste initiativer efter COP15 klima-topmødet i København. Den positive effekt på klima og miljø er en ting. Men langt vigtigere bliver det, at 10 eller 20 mio. unge mennesker gør noget konkret for miljøet og gennem det opdager, at de kan gøre en forskel.

Der er et fortilfælde. I 2001, da alle talte om krigen mod terror, tog spejderbevægelsen sammen med Kong Abdullah fra Saudi Arabien initiativ til et ”Gifts for Peace”-program for at bygge bro mellem børn og unge på tværs af religion og kultur. Kongen skrev en check, andre fulgte op, og siden da har ti mio. spejdere i 110 lande gennemført tusindvis af projekter for fred.

Terror og krig findes stadig, men jeg er overbevist om, at verden er blevet et lidt bedre sted at være takket være dette initiativ. Det gør en forskel, når protestanter og katolikker i Nordirland begynder at arbejde sammen, eller når unge fra forskellige trosretninger i Libanon går sammen om at plante træer og genopbygge landsbyer. Det giver håb, når børn der lever af affald på lossepladser i Pakistan bliver spejdere, og opdager at de kan udrette noget sammen med andre. Hver især er projekterne små, men det har enorm betydning at unge mennesker har lært at klare sig og tage ansvar for andre. Derfor fæster jeg lid til sultanens og kongens initiativ. Ved at arbejde med praktiske og konkrete aktiviteter inden for klima og miljø, kan unge ikke alene gøre en forskel for miljøet. De kan ændre verden til det bedre.

Enig?

 I sidste uge deltog jeg i præsentationen af Kirsten Pruzan Mikkelsen og Peter Pruzans nye bog: Ledelse med visdom. Auditoriet var fyldt til sidste plads og mange måtte stå op. Det var der god grund til. Det er en væsentlig bog.  

Jeg fik læst bogen i juleferien og det var en rigtig inspirerende oplevelse: 29 interviews med ledere fra alle verdensdele som har det tilfælles at de har en tilgang til deres lederjob som bygger på noget spirituelt i den forstand at de er drevet af mere end bare ønsket om at tjene penge og få magt. Flere af de ledere der er interviewet har en religiøs tilgang (kristendom, buddhisme, Islam mm) mens andre er drevet af andre værdier. Det er spændende og interessant at se hvordan værdisæt og spiritualitet smitter af på lederjobbet på helt forskellig vis.

Stor tak til Gyldendal Business for at have udgivet en så væsentlig bog på dansk! Er udkommet.

Her er en bog som du kan glæde dig til. Henrik Jensen: Det ordentlige menneske.

Er der virkelig brug for en bog om at opføre sig ordentligt, spurgte jeg mig selv da jeg fik bogen i hånden. Men det er der! Og den her er værd at læse.

Henrik Jensen er - udover at være forfatter - også historiker, anmelder og kommentarer. Han skriver fremragende, så alene sproget i bogen er årsag nok til at læse den. Den pæne og logiske behandling af emnet afbrydes af forfriskende dialog med Freja - forfatterens kat. Det er guld!

Hovedpointen er at vi skal opføre os ordentligt og den kan man rigeligt bruge 254 sider på. At vi skal være borgere i stedet for forbrugere; anerkende vores pligter og ikke alene vores rettigheder.

Jeg blev i godt humør af at læse den. Glædede mig over de ting jeg selv synes at jeg gør rigtigt, og ærgrede mig over de punkter hvor Henrik Jensen giver mig det glatte lag. Tankevækkende!

Bogen er kommet på Kristeligt Dagblads Forlag og koster 249 kr.

Der er et interessant interview med henrik Jensen på http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/336385:Kultur–Lad-os-vaere-ordentlige?all=1

Den bog er mere interessant end de fleste erhvervsbiografier. Ikke alene fordi den er velskrevet, men fordi den belyser to mennesker der er helt forskellige fra de fleste erhvervsledere: Kim Fournais og Lars Seier Christensen, stiftere og ejere af Saxo Bank.

Det er fascinerende at læse om de to’s barndom og ungdom. Hvor forskellige de er. Hvordan de skejede ud og gjorde “ufornuftige” ting. Hvordan de fandt sammen. Hvordan de klarede vanskeligheder - store vanskeligheder.

Det er fascinerende dansk erhvervshistorie. Nogen vil nok blive vrede for fingrene lægges ikke imellem. Men billedet af to entreprenører som turde gøre ting som andre ikke turde, og som holdt fast trods massiv modgang, står skarpt.

Og vi har kun set begyndelsen.

Tak til Gads Forlag. Den bog er værd at bruge tid og 299 kr. på. Rigeligt!

Her tror du måske at jeg vil kritisere det danske formandskab, men nej: Jeg er overbevist om at de gjorde deres yderste og ingen er som bekendt forpligtet over evne. Lars Løkke er jo ikke valgt til jobbet som statsminister i Danmark fordi han påstod at han var den bedste internationale mødeleder og forvandler, der fandtes. Det er han nok ikke. Men han har en masse andre egenskaber som har betydet at han har fået jobbet som statsminister i Danmark.

Det jeg lærte af COP15 var at den nye verdensorden som vi har talt om i årtier, nu er en realitet. De vestlige lande med USA i spidsen kan ikke længere svinge taktstokken alene. Kina, Indien, Rusland, Brasilien og andre forlanger indflydelse svarende til deres størrelse og betydning. De gamle såkaldte “stormagter”, England, Frankrig, Tyskland og Italien sidder på tilskuerpladserne. Det er den fremtid vi skal leve resten af vores liv i. Og det er den realitet vores børn og børnebørn kommer til at leve med.

Danmark er sammen med de andre vesteuropæiske lande ikke mere verdens navle. Vi har mistet den førerposition som vi har haft i årtider, og som for mange er blevet en selvfølgelighed. Og udviklingen er godt på vej. I de kommende år vil vi rasle ned af listen over verdens rigeste lande. I 2008 var vi stadig nr. 5 på Verdensbankens rangliste. I 2006 var vi nr. 4. Og det går kun én vej, nemlig nedad.

For mig er det ikke den største ulykke i verden at Danmark sakker bagud, bare vi ikke bilder os ind at vi kan fastholde positionen som et af verdens rigeste lande. Det er en illusion. Medmindre vi ændrer vores holdning til arbejde, til iværksætteri, til erhvervslivets rolle i samfundet og til skat. Og på ingen af de punkter er der udsigt til ændringer i øjeblikket. Alle parader er oppe.

Derfor bruger jeg energien på at forberede mig til at agere i en verden der er meget forskellig fra den de fleste danskere troede vi levede i, før COP15. Et eksempel: De mange tusind arbejdspladser vi tabte i 2009, kommer ikke tilbage i Danmark. De genopstår i Kina, Østeuropa, Sydøstasien, Mellemøsten og Latinamerika. Så der ligger mit primære fokus. Svigter jeg Danmark? Nej! Danmark har valgt sin vej og det respekterer jeg. Jeg har bare et andet fokus. Men jeg er dog stadig åben for at være med hvis nogen i Danmark tør bryde med lønmodtagermentalitet og velfærdsrettigheder og i stedet fokusere på at skabe værdi.

Hvad mener du? Skriv en kommentar!

Den bog er god underholdning. Nok ikke noget man kan få ret megen forstand af, men interessant fordi den beskriver hvordan fem danskere i løbet af få år kunne tjene milliarder og sætte dem til igen lige så hurtigt.

De var dristige, smarte og dygtige. Ingen tvivl om det. Men man kan diskutere hvor megen reel værdi de skabte ved spekulationsprojekter inden for ejendomme og andre brancher. De hjalp hinanden og trak andre med. Også på vej ned.

Jeg er imponeret over forfatteren, Birgitte Erhardtsens research. Hun har hundredvis af detaljer med og jeg havde svært ved at lægge bogen til side. Det synes som om virkeligheden overgår fantastien!

Bogen er kommet på Gyldendal Business og koster 300 kr. Jeg synes den er pengene værd!

Uanset om vi får en god eller mindre god klimaaftale i det næste døgn er der masser vi kan gøre selv for at reducere CO2 uden at det går ud over livskvaliteten. Her er nogle af de forslag jeg bedst kan lide:

1. Spise flere grøntsager og mindre kød: Det er sundere, billigere og kan smage rigtig godt.
2. Stoppe spildet af el og vand ved at holde øje med forbruget og systematisk finde kilderne til spild og eliminere dem.
3. Køre i en mindre og mere CO2 venlig bil: Min Lupo 3L er komfortabel, hurtig, sikker og nem at parkere hvor andre giver op.
4. Tage cyklen eller toget når bilen ikke er nødvendig: Det er sundere (cyklen) og giver tid til at læse (toget). Ellers: Kør flere i bilen.
5. Holde videomøde i stedet for at rejse. Det virker fremragende, er billigt og sparer tid og penge (og CO2).
6. Købe lokale fødevarer i stedet for importerede. De er friskere og du skaber aktivitet i lokalsamfundet.
7. Se mindre TV og læs mere i de bøger du allerede har købt. Hvor stor en %del af bøgerne på hylden har du læst?
8. Køb genbrugsting i stedet for nyt. Det er billigere og ofte lige så godt.
9. Sænk temperaturen i stuen en grad og tag lidt varmere tøj på.
10. Del dine forslag mad andre - skriv en kommentar!

Jeg kan lige så godt tilstå: jeg er ikke kommet helt igennem alle hjørner af Ole Fogh Kirkebys bog: Den frie organisation (Gyldendal Business, 350 kr. vejl.). Alligevel vil jeg gerne omtale bogen - endda rosende og med en anbefaling.

Bogen er vigtig; den handler om nogle grundlæggende træk ved organisationer i dag og den er uden for enhver tvivl skrevet af et menneske med en dyb indsigt i mennesker, organisation og filosofi. Men den er svær at læse. Kræver meget koncentration og tid - mere end det viste sig at jeg havde.

Bogen beskriver en form for ideal-organisation, hvor mennesker arbejder sammen på grundlag af lidenskab, næstekærlighed og fokus på opgaven. Organisationen har en balance mellem det erotiske (ja du læste rigtigt: passionen) og det agapaiske (det generøse og respektfulde). Uden at jeg kan påstå at jeg forstår hvert et ord, oplevede jeg at jeg genkendte mange af de træk i bogens beskrivelse som jeg husker fra organisationen i Oticon da det gik bedst.

Men som sagt orkede jeg ikke en grundig læsning af hver en side. Jeg håber alligevel at andre der læser bloggen, har fattet så megen interesse, at I vil tage slæbet; jeg tror ikke I bliver skuffede..

Denne blogpost regner jeg med at få sønderlemmende kritik for. Hvem tror jeg at jeg er? Hvad får mig til at tro at nogen vil se på mine forslag til ti alternative mål for Danmark i forhold til Statsministerens? Har jeg fået storhedsvanvid? Tror jeg virkelig at jeg kunne blive en bedre statsminister end Lars Løkke. Jeg har hørt alle argumenterne. Alligevel kunne jeg rigtig godt tænke mig at få din reaktion på nedenstående ti mål for Danmark i 2020:

Fortæl os andre om din mening!