Kolinds synderegister
Her kan du se baggrunden for nogle af de ting, jeg er blevet mest kritiseret for. Formålet er at præsentere fakta - ikke at forsvare eller undskylde hvad jeg har sagt og gjort. Et synderegister er godt at kunne henvise til når vandrehistorier dukker op igen og igen:
Kolind er en bedre statsminister end Fogh.
Den udtalelse stammer fra et af de utallige interviews i valgkampen, hvor jeg har skullet forsvare at jeg som kendt erhvervsmand stillede op til Folketinget. Vi kom ind på forskelle mellem ledere i private virksomheder og politik. Jeg beskrev hvordan man ofte sammensætter en ledergruppe i en privat virksomhed: En integrator i spidsen (visionær, samlende, tillidvækkende, karismatisk), en finansmand M/K som nummer to (struktureret, rationel, faktaorienteret med hang til kontrol) og så måske en udviklingsperson som nummer tre (strategisk tænkende, forstår teknologi og udviklingsperspektiver). Vi talte om typiske eksempler og her nævnte jeg Anders Foghs profil, som jeg mener er nærmere finansmanden end integratoren. Fogh er cand. oecon. fra Århus Universitet og er kendt som en varm tilhænger af struktur, systemer og kontrol, hvilket jeg ikke skal bebrejde ham for. Det var imidlertid den udtalelse som blev til at Fogh var den ideelle nummer to. Min egen profil er nærmere integratoren og det blev hurtigt til at jeg mente at jeg var en bedre statsminister end Fogh. Jeg kan godt efterfølgende se at jeg burde have forudset at dette ville blive blæst op og brugt som argument for at jeg var selvovervurderende mm. Bad luck!
40 procent skat på Fyn.
Ideen kom frem på www.fornyfyn.dk den 1. november i en kommentar jeg skrev til et indlæg af Casper Jusslin Andersen om Ny Alliances skatteforslag. Her er min kommentar på bloggen: “Skat skal fremme godt mijø - enig. Men den flade skat skal også sætte ting i gang. Forestil jer at Fyn blev friregion og fik lov til at gøre et forsøg med 40 % flad skat. Så ville danskerne strømme til Fyn - ikke mindst de højere uddannede og vi ville få landets største vækst med mulighed for at lave verdens bedste sundhedsvæsen og ældreservice, kultur og meget mere. Sig så ikke at skat ikke virker!!!”
Jeg tror man kalder sådan noget et “retorisk forslag”, dvs et forslag som er beregnet til at få en pointe frem eller sætte en sag på spidsen. Jeg tog efterfølgende ideen op her på bloggen for at få flere reaktioner. Her er mit indlæg 3. november: “På bloggen www.fornyfyn.dk er der forslag om at vi gør Fyn til prøveklud for indførelse af 40% flad skat i Danmark. Fyn er en tiendedel af landet og Fyns befolkningsstruktur er nogenlunde som i resten af landet - dog med lidt lavere gennemsnitsindkomster. Hvis vi gjorde forsøget i f.eks. fem år kunne vi få syn for sagen: Har det den positive virkning, som økonomerne påstår, eller vil det bare give de rige en skattelettelse? Hvad synes du? Skal vi gøre forsøget? Stem på bloggen her til højre.”
Det medførte en eksplosion af reaktioner i alle medier og massiv afvisning fra alle partier; de fleste med begrundelsen at det ville skævvride Danmark ved at Fyn fik en meget stor en fordel i forhold til andre landsdele. Det var lige den reaktion jeg ønskede, og derfor afmonterede jeg ideen om Fyn som friregion til fordel for Ny Alliances oprindelige forslag om 40% skat i hele landet. Jeg blev hurtigt udråbt til storbytosse, hvilket blev hjulpet godt på vej da Gitte Seeberg i medierne tog afstand fra forslaget i stedet for at glæde sig over at det havde illustreret begrundelsen for Ny Alliances skatteforslag: De dynamiske effekter.
Folkeskole uden klasser. Den sag startede i begyndelsen af valgkampen 2. november i et to timer langt dobbeltinterview til Berlingske sammen med Kristian Thulesen Dahl. Jeg forsøgte at forklare at virkelig tryghed har kun den der kan forandre sig, mens den der afviser forandring (her tænkte jeg på DF) måske på kort sigt oplever tryghed, men risikerer store ulykker på langt sigt fordi man har sovet i timen. Jeg kom med adskillige eksempler, bl.a. den case om folkeskolen som findes i min bog Kolind Kuren fra maj 2006, og som har været flittigt diskuteret her på bloggen. Pointen i bogen er at man skal analysere sin mentale model (for folkeskolen), forstå hvorfor og hvornår den kom ind i billedet (for 100-150 år siden), vurdere om de forudsætninger der gjaldt dengang, stadig er relevante, og så forestille sig hvordan man kunne udforme en ny model for folkeskolen baseret på den viden man har i dag. Den analyse fører til en helt anden måde at holde skole på end den, vi kender i dag.
Jeg oplevede at dette var i fuld overensstemmelse med Ny Alliances politik, som jeg iøvrigt selv havde været med til at skrive. Så går der 1½ uge og jeg undrer mig over hvor interviewet bliver af. Dagen før valget eksploderer medierne igen baseret på en stort opsat artikel i Berlingske, der siger at Kolind nu vil splitte alt hvad vi i dag forstår ved folkeskole ad. Journalisten tager et lille hjørne af interviewet ud af sin sammenhæng og gør det til en sensation på et tidspunkt, hvor Ny Alliances medie nedsmeltning var på sit højeste. Jeg var af gode grunde lige så overrasket over artiklen som alle andre. Partiledelsen tog vanen tro straks afstand fra mit såkaldte “forslag” uden at ringe og checke baggrunden, og dermed var det endnu engang bevist at jeg er illoyal mod partiet og iøvrigt ikke forstår mig på politik.
Jørgen Poulsens fratrædelsesgodtgørelse.
Da sagen kommer frem i medierne 1. december oplever jeg en veritabel “lynchning” af Poulsen, hvor medierne helt mangler det perspektiv at en aftrædelsesordning som den Poulsen har, er helt normal både i humanitære organisationer (af Røde Kors størrelse) og i erhvervslivet. Jeg var overrasket over at partiledelsen den 7. december valgte at blande sig ved Naser Khaders og Gitte Seebergs udtalelser den 7. december om at Naser ville have givet beløbet til Folkekirkens Nødhjælp og Gitte generelt kaldte det dybt forkasteligt at nødhjælpspenge skulle bruges til andet end nødhjælp. Derfor skrev jeg blogindlæg den 9. og 12. december om emnet. Jeg skriver i en blogpost 2007-12-09:
“Aftalevilkårene (som de fremgår af pressen) mellem DRK og Poulsen er helt sædvanlige, både i virksomheder, i det offentlige og i foreninger af DRK’s størrelse. Og et kompromis af den art, som er indgået (750 tkr) er ligeså helt normalt. Der er altså intet juridisk at bebrejde nogen (endnu)”.
I samme blogpost fortsætter jeg:
“Kan Poulsen så moralsk være bekendt at tage imod fratrædelsesgodtgørelsen? Mit svar er ja, hvis man accepterer at mennesker der arbejder med hjælpearbejde, skal aflønnes på noget der ligner markedsvilkår. Udviklingsministeren koster DANIDA over to millioner kr. pr. år, som alternativt kunne være givet til de sultne børn i Afrika. Socialministeren koster det samme - de penge kunne være kommet de hjemløse til gode. Personligt har jeg imidlertid store problemer med at acceptere at folk som de to ministre og folk som udsendes for FN eller DANIDA forgyldes økonomisk når de arbejder med hjælpearbejde og folk i vanskelige vilkår, men det synspunkt står jeg ret alene med. Så hvis du mener at det er OK at ministre og DANIDA folk lønnes som de gør, synes jeg også at du må acceptere at Poulsen skal have den fratrædelsesgodtgørelse, der fremgår af hans kontrakt”.
Blogposten affødte 86 kommentarer og massiv medieomtale, som fokuserede på to ting: 1) at jeg åbenbart undsage partiledelsen (Naser Khader) der mente at brug af nødhjælpspenge til andet end nødhjælp var dybt forkasteligt, og som selv ville have doneret beløbet til Folkekirkens Nødhjælp, og 2) at Poulsen selv havde sagt op ved at stille op til Folketinget og derfor ikke kunne have ret til fratrædelsesgodtgørelse. Gitte Seeberg satte nogle dage efter trumf på med at foreslå at jeg meldte mig ud af partiet fordi jeg åbenbart ikke var enig i dets politik. Lederskribenter og kommentatorer udråbte mig igen til en storbytosse, som ikke forstod sig på politik.
Jeg overlader trygt til læseren og eftertiden at vurdere de to argumenter. Diskussionen i medierne og på bloggen har vist at der kan argumenteres for begge synspunkter og jeg respekterer selvfølgelig at vi kan have forskellige meninger. Men hvis nødhjælpspenge ikke også må bruges til lønninger, husleje, IT-omkostninger og andet der ikke direkte er nødhjælp, så har alle humanitære organisationer et meget stort problem og jeg undrer mig over at det åbenbart er partiets politik (det står dog heldigvis ikke i partiprogrammet).
Midt i ærgrelsen over igen at blive massivt fordømt glæder jeg mig over at jeg åbenbart var den første der tog mod til sig og argumenterede imod flertallet. Min stemme druknede måske i mediernes fordømmelse af Poulsen, og det jeg selv opfattede som en opbakning til et af partiets folketingsmedlemmer blev åbenbart af partiledelsen opfattet som illoyalitet. Bedøm selv!
Jeg vil løbende supplere med flere eksempler fra synderegistret…
