Den sidste uge (efter valget) har jeg haft lejlighed til at diskutere mentale modeller for offentlig virksomhed, for aktieselskaber, for skole og for fagforeninger (i forskellige forsamlinger). Vi har brugt MMM – Mental Model Mapper – fra Kolindkuren afsnit 7 (værktøjskassen) og hver gang er det lykkedes os at få lagt den indgroede mentale model pænt op på hylder bag os, mens vi frit har kunnet være kreative og dermed fundet frem til nye og radikalt forskellige mentale modeller, som passer bedre til vores tid (2007).
Det var egentlig det jeg troede at man også kunne i politik: Arbejde sammen om at forstå hvor indgroede forestillinger kommer fra, hvorfor de i sin tid var relevante, hvordan situationen nu har forandret sig og hvordan vi derfor må udvikle nye mentale modeller. Jeg forestillede mig at vi kunne tale om infrastruktur, skat, integration, miljø, ældre, folkeskole og meget mere.
Men dertil kom vi aldrig. Hvorfor?
Forslaget om et forsøg med 40% skat på Fyn startede på vores fælles blog på Fyn, www.fornyfyn.dk, hvorefter jeg tog det op og spurgte læserne her på bloggen om jeres mening. Seneste resultat er et lille flertal for forslaget. Tak for reaktionerne!
Var det en provokation? Både -og. Ja fordi jeg godt ved at det ville være vanskeligt at gennemføre og at det sikkert også ville være vanskeligt overhovedet at få igennem Folketinget. Nej fordi selve det at afprøve nye samfundsmodeller i mindre skala før de gennemføres for hele landet bliver en del af den fremtidige politiske arbejdsform. I stedet for endeløs tovtrækning i Folketinget bliver vi enige om at afprøve en eller flere alternative løsninger i bestemte dele af landet. Og her vil øerne have et fortrin fordi de er fysisk afgrænset. Vi kunne f.eks. afprøve hvad man ville kunne opnå ved at forsyne alle husstande med super bredbåndsnet (1000 megabits/sekund eller mere – de fleste af os har i dag 1 eller 2 megabits/sekund) eller hvad man kunne opnå ved en ny model for folkeskolen eller ældreplejen.
Tjente forslaget om at prøve 40% skat på Fyn sit formål? Ja det synes jeg at det gjorde. Jeg blev godt nok udråbt til landsbytosse af både de andre partier og dele af pressen, men vi fik illustreret hvad 40% skat betyder og vi hørte fra samtlige partier at forslaget ville give Fyn en helt urimelig fordel i forhold til resten af landet (skævvridning) fordi mange ville flytte dertil og arbejde og starte nye virksomheder. Det var næsten det bedste der kunne ske, for så må flere jo få den tanke at vi måske skulle droppe forsøget og gennemføre Ny Alliances forslag om 40% flad skat for hele landet.
Jeg vil gerne høre din mening om selve det at lave eksperimenter med nye måder at indrette samfundet på, i bestemte landsdele. Jeg forudsætter at folk på stedet (kommunalbestyrelserne) ønsker at være med i eksperimentet (f.eks. en ny måde at tilrette ældreplejen på) og at Folketinget er enige om at gøre forsøget. Er det at gøre forsøget f.eks. på Fyn så en god ide?
Stem tilhøjre (ja/nej) og kommenter gerne herunder.
Timpsons er en unik succeshistorie. Fra en lille gruppe sko-reparationsværksteder til næsten 600 servicebutikker over hele Storbritannien på 25 år. Jeg havde besøg af ejer og direktør James Timpson som fortalte et par minutter om hvorfor det har kunnet lade sig gøre. Lyt her (podcasten er på engelsk):
Hvad siger I så?
Her er en test, som du kan bruge til at vurdere de politikere du overvejer at stemme på. Vælg din yndlingspolitiker og gå så i gang.
Svar Ja (1 points), måske (½ point) eller nej (0 points) på hvert spørgsmål og læg scoren sammen til et tal mellem 0 og 10. Jeg skriver “han/ham” om politikeren for at gøre spørgsmålet så kort som muligt; det betyder selvfølgelig han/ham/hun eller hende:
- Ville du trygt købe en brugt bil af politikeren?
- Ville du være glad for at sidde ved siden af ham til et middagsselskab?
- Ville du trygt overlade til ham at investere pengene på din pensionsordning så du kan få det bedst mulige afkast og dermed højeste pension?
- Ville du trygt overlade til ham at checke din faldskærm inden du skulle springe?
- Ville du trygt bruge ham til at rådgive dine børn om valg af uddannelse så de kunne få både et godt liv og og et godt job?
- Ville du være glad for at have ham som nærmeste leder/chef på din arbejdsplads?
- Tror du at han kunne få et job i erhvervslivet til en højere løn end det han tjener som politiker?
- Ville han være glad for ham som formand for bolig/ejerforeningen der hvor du bor?
- Ville han være god som træner for dine børn i sportsklubben eller som spejderleder?
- Vil du om tyve år være stolt af at fortælle dine børn at du stemte på ham ved det vigtige folketingsvalg i 2008?
Tæl sammen. Hvis din politiker får 8 eller flere point, så hold dig til ham. Får han mellem 6 og 8 points så skulle du overveje om ikke du kunne finde en bedre og ender han under 6 points synes jeg at du har et problem…
Kommentarer til testen som sådan og konkrete testresultater for bestemte politikere er velkomne i kommentarerne nedenfor.
Vi havde i dag besøg på Løndal af Adrian Simpson, som er en af de personer i verden som jeg tror har størst kendskab til “excellente” virksomheder i alle brancher. Jeg spurgte Adrian om han på 2 minutter kunne sammenfatte nøglen: Hvad er det allervigtigste?
Her er hans svar (Podcasten er på engelsk):
Hvad siger du?
Ærlig talt: Værdibaseret ledelse hænger mig ud af halsen. Man bliver enige om fem plus-ord som ingen kan være imod og så er vi alle glade: Nu har vores virksomhed nemlig også værdibaseret ledelse. Spild af tid efter min mening.
Jeg opfatter værdibaseret ledelse meget mere kontant. Se her hvordan:
Kommentarer afventes spændt….
Arkitema er et arkitektfirma som du skal holde øje med. De er formentlig længt fremme i vores del af verden med arbejdet med at lave en klog organisation, dvs. en organisation, hvor viden deles mellem medarbejderne og hvor medarbejderne arbejder mere kreativt sammen end det før er set. Jeg har formået direktør Per Feldthaus til at fortælle læidt om hvad Arkitema har gang i, på denne podcast.
Lyder det ikke spændende…
Fire femtedele af de knap 100, der har stemt på dagens spørgsmål:
Kunne din organisation skabe mindst ti procent mere værdi for kunderne, hvis medarbejderne blev sat fri til at bestemme hvordan opgaverne skal løses?
svarer bekræftende, dvs. at organisationen efter deres opfattelse kunne skabe mindst ti procent mere værdi hvis medarbejderne blev sat fri. Det synes jeg er et meget højt tal.
Prøv i kommentarer til denne post at give dit bud på, hvad det er, medarbejderne ville gøre anderledes, hvis de blev sat fri til at bestemme hvordan opgaverne skal løses!
Og har du ikke stemt endnu, så gør det!
Børsens Forlag har udgivet en spændende bog om ledelse i netværksorganisationer. Skrevet af Christian Waldstrøm i samarbejde med Bent Engelbrecht. Hovedpointen er at man går galt i byen hvis man kun har fantasi til at opfatte sin organisation som den pyramide, der er vist i organisationsplanen. Hvis sådanne organisationer nogensinde har eksisteret er det i hvert fald længe siden. Dagens virkelighed er meget mere kompleks og ledere skal simpelt hen se på deres organisation på en ny måde, nemlig som et netværk. Det er et eksempel på det, jeg vil kalde et grundlæggende skift i lederens og medarbejdernes mentale model.
Bogen bygger i høj grad på det man kalder social netværksanalyse, dvs kortlægningen af hvad medarbejderne kommunikerer med hinanden om. Når man laver sådan en analyse får man et billede af hvilke motorveje der er for kommunikationen og hvilke afdelinger, grupper eller enkelte medarbejdere, der sidder på øer uden megen kontakt med andre. Den viden kan bruges til at udvikle organisationen, ændre på de fysiske rammer og andre tiltag, der kan gøre organisationen bedre til at arbejde sammen og dele viden. Det er en praktisk orienteret bog; dog ikke nogen kogebog.
Jeg kan varmt anbefale bogen. Jeg savner egentlig kun en ting, nemlig en omtale af hvordan sociale medier (se f.eks. www.kollektivintelligens.dk) kan bruges aktivt til at få netværkene til at fungere endnu bedre.
Bogen koster 460 kr inkl. moms og kan bestilles på www.borsensforlag.dk
Jeg vil gerne give diskussionen om Beta – at eksperimentere frem for at analysere – et ekstra skub. Jeg tænker tilbage på dengang vi i Oticon lavede en helt ny organisation (spaghetti organisationen), som Tom Peters og andre siden kaldte en af verdens første rigtig videnbaserede organisationer.
Selvfølgelig analyserede vi og tænkte os om, men vi fulgte først og fremmest vores intuition. Og vi sagde til hinanden gang på gang, at hvis dette og hint ikke virkede, så kunne vi da bare lave det om, hvis vi fandt ud af at noget andet virkede bedre. Det var den holdning der gav os mod til at “gå planken ud” og “tænke det utænkelige”.
Siden da har jeg lagt mærke til at frygten for at lave en fejl ofte forhindrer mennesker i at gøre noget, som de egentlig mener er en god ting, men som de alligevel ikke er helt sikre på. Jeg har aldrig været bange for at lave fejl – bare de bliver erkendt hurtigt og rettet, så er fejlene jo egentlig bare muligheder for at lære.
Kunne vi ikke bruge lidt mere af den tankegang i Danmark?
