Kolind Kuren

Sjældent har jeg læst en så relevant og provokerende bog end Verner C. Petersens nyligt udkomne “Vildveje i Velfærdsstaten”, Informations Forlag.

Bogen er et opgør med den tænkning som de seneste tyve års regeringer har brugt som baggrund for at udvikle det velfærdssamfund, vi har i dag. Et opgør med trangen til at ville styre alting fra oven med klare mål, detaljerede regler, kvalitetsstandarder og rettigheder.

Verner C. Petersen der er professor ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, tager hårdt fat: Han gennemhuller både regeringens kvalitetsreform og Socialdemokratiets velfærdsrettigheder og argumenterer overbevisende for at der kommer en dårligere offentlig sektor ud af begge dele. Løsningen er ifølge professoren at lede gennem værdier, visioner og rummelige rammer sådan at den enkelte medarbejder og chef får større råderum og lyst til at bruge sin kreativitet, energi og fantasi i jobbet. Glem bureaukratiet med dokumentation af indsatsen – mål på borgernes oplevede tilfredshed og resultaterne i forhold til de vigtige ting. Er det ikke bedre at gøre en forskel uden at kunne dokumentere det end at dokumentere at man ikke har gjort en forskel?

Bogen afsluttes med en sønderlemmende kritik af en række modebegreber fra den såkaldte management tænkning, herunder NLP, Lean og MBTI. Heldigvis er der også en række konstruktive betragtninger om hvad vi bør sætte i stedet.

Pligtlæsning for alle der deltager i samfundsdebatten!

Kig lige i årsberetningen for sidste år. Rigtigt: Medarbejderne er vores vigtigste ressource, vi tager hensyn til miljøet og de omgivende samfund. Vi afviser børnearbejde. Vi er innovative. Listen af plusord er lang.

Men når krisen kradser får piben en anden lyd. Så er vi nødt til at prioritere anderledes: Overskud og aktiekurs er det vigtigste.

Det er dårlig ledelse. For det er i krisetider at værdierne skal stå deres prøve. Fint nok at vi skal spare og være mere omhyggelige med hvordan vi bruger pengene. Værdierne bør ikke være til debat. Unimerco er et godt eksempel. Der rationaliserer man i alle hjørner. Der gør man alt hvad man kan for at håndtere krisen – herunder også ubehagelige ting. Men en ting står fast: Afskedigelse af medarbejdere indgår ikke i Unimercos kortsigtede resultatstyring, som der står. Med andre ord: Unimerco afskediger ikke medarbejderne bare for at redde årets budget. Den værdi står fast. Man sætter ikke priserne ned for at kunne være med i konkurrencen. Man skaber mere værdi for kunderne.

Det kalder jeg værdibaseret ledelse.

Hvad siger du?

Afstemningen her på bloggen viser at omtrent ni ud af ti mener at offentlige institutioner kunne skabe mindst ti procent mere værdi, hvis de blev ledet med udgangspunkt i tillid frem for kontrol. Det er et rystende resultat. Og det underbygges af den rapport, der blev offentliggjort i sidste uge af to forskere på Copenhagen Business School: Lars Goldschmidt og Jens Christian Elkjær. De har beregnet at 240.000 velkvalificerede mennesker kunne frigøres til andre og bedre formål, hvis vi ophørte med det kontrolregime, som gradvis er blevet indført i det offentlige de sidste ti år. Mit regnestykke på bagsiden af en konvolut viser at omkostningen for samfundet overstiger 50 milliarder kr. pr. år. Hvis disse tal er blot tilnærmelsesvis korrekte, koster kontrollen i sig selv mere end de 40 illiarder som regeringen har tilført den offentlige sektor siden den tiltrådte i 2001.

For at sige det lige ud: Så er der godt nok brug for nye alliancer [;-)] i det politiske system, der tør tage et opgør med kontroltyranniet. Jeg medgiver at Anders Fogh Rasmussen nok som person er en naturlig tilhænger af kontrol, men problemet er bestemt ikke alene knyttet til VKO regeringen. Også i den foregående regerings tid myldrede kontrollerne frem. Det er simpelt hen en forkert og forældet mental model, vi har at gøre med.

Kan vi gøre noget for at ændre tendensen nu?

I fredags overtog jeg jobbet som formand for World Scout Foundation – den organisation der står økonomisk bag WOSM – The World Organization of the Scout Movement (spejderbevægelsen). Med 28 millioner medlemmer i 155 lande er spejderarbejdet verdens største børne- og ungdomsorganisation.

Min første opgave var en middag som World Scout Foundation arrangerede samme aften for Kejser Hirohito og Kejserinde Michiko i Tokyo, hvor også den svenske konge deltog. Man kan jo godt undre sig over hvad en almidelig dødelig jyde gør i de kredse, men der var en god årsag:  Majestæterne bakker nemlig spejderarbejdet op – ikke alene i deres egne lande, men også arbejdet med at rejse penge til at udbrede og udvikle spejderarbejdet i udviklingslandene, og det er første prioritet for World Scout Foundation. 250 forretningsfolk og andre ledere deltog i middagen – herunder tre nobelpristagere.

Desværre er spejderarbejdet fortsat forbudt i Kina, Iran, Nordkorea og Cuba, med blandt de 5 miliarder mennesker der bor i resten af verden, er der en spejderenhed med 30 spejdere i gennemsnit for hver eneste lille by eller område med bare 5.000 indbyggere.  Og tæller man sammen, er der statistisk set 500 beboere i byen der har været spejdere. Tager man de 50 øverste ledere i lokalsamfundet (virksomhedsledere, politikere, organisationsfolk, offentlige ledere) så har halvdelen statistisk set været spejdere.

I sin tale ved middagen fremhævede den svenske konge den betydning som 500 millioner mennesker der har været spejdere, har for den måde verden udvikler sig på. En halv milliard mennesker der har lært at arbejde sammen med andre, at overkomme kulturforskelle, at respektere folk med andre religioner og at klare sig selv.

Findes der overhovedet nogen større fredsbevægelse eller nogen udviklingsorganisation med større betydning for verdens udvikling de næste 50 år?

I dag er jeg i Chennai – det tidligere Madras i Sydindien. Her går udviklingen ekstremt hurtigt (10 procent vækst), men i modsætning til Kina er demokratiet med. Indtrykkene skal bearbejdes når jeg er tilbage, men en ting kan jeg ikke lade være med at nævne nu: Vi tror jo at vi er langt foran verden mht bæredygtighed i Danmark, men tro om igen: Hernede søger firmaerne at overgå hinanden med at bygge LEED “gold” certificerede grønne bygninger (et amerikansk system til at klassificere bygninger efter hvor bæredygtige de er) med naturligt lys, ventilation, genbrug af spildevand osv. Hvor mange bygninger i guldklassen har du set i Danmark? Mere i en senere blogpost.

Nu må vi snart ta os sammen…

Timpsons er en unik succeshistorie. Fra en lille gruppe sko-reparationsværksteder til næsten 600 servicebutikker over hele Storbritannien på 25 år. Jeg havde besøg af ejer og direktør James Timpson som fortalte et par minutter om hvorfor det har kunnet lade sig gøre. Lyt her (podcasten er på engelsk):

Hvad siger I så?

Vi havde i dag besøg på Løndal af Adrian Simpson, som er en af de personer i verden som jeg tror har størst kendskab til “excellente” virksomheder i alle brancher. Jeg spurgte Adrian om han på 2 minutter kunne sammenfatte nøglen: Hvad er det allervigtigste?

Her er hans svar (Podcasten er på engelsk):

Hvad siger du?

Ærlig talt: Værdibaseret ledelse hænger mig ud af halsen. Man bliver enige om fem plus-ord som ingen kan være imod og så er vi alle glade: Nu har vores virksomhed nemlig også værdibaseret ledelse. Spild af tid efter min mening.

Jeg opfatter værdibaseret ledelse meget mere kontant. Se her hvordan:

Kommentarer afventes spændt….

Hvis du har prøvet at være leder af noget, så kender du problemet: De fleste medarbejdere prøver at sige det til dig, som de tror, du ønsker at høre. Altså at dine ideer er gode og at de gerne vil være med til at gennemføre dem. Men ved julefrokosten er tonen en anden. Så kan du måske få sandheden at vide: At medarbejderne er trætte af din måde at lede på; at du ikke kan delegere eller at du er konfliktsky.

Du er omgivet af løgnere. Og det er netop det, den norske sociolog Arne Selvik nu har skrevet en bog om: Omgivet af Løgnere. Hvordan og hvorfor problemet opstår og hvad du kan gøre ved det. For er der noget ledere har brug for, så er det ærlig feedback. Selvom feedback måske er negativ, kan den sagtens være konstruktiv.

Den bog kan jeg anbefale, både til ledere som gerne vil have mere ærlig feedback, og til medarbejdere, der gerne vil blive bedre til at give feedback. Bogen der er på 160 sider, er udgivet af Akademisk Forlag og koster 199 kr. ISBN 978-87-500-3935-8.

Og så skulle du iøvrigt prøve at besøge Arne Selviks side på Norges Handelshøyskoles website: http://www.nhh.no/forskning/hvemkanhva/person.html?-recid=254

I går holdt jeg foredrag for mindre og mellemstore virksomheder i Sydjylland og på Fyn. Arrangementet var henlagt til noget så provinsielt som en skoletavle fabrik, Nordisk Skoletavle Fabrik i Kolding for at være helt præcis. Hvad i alverden skulle jeg der på den yderste mark i et industrikvarter nord for Kolding?

Men det var der en grund til. For på Nordager 26 mødte jeg et mystisk udseende kontor- og produktionshus med spir og kupler som ikke lignede noget andet nyt erhvervsbyggeri jeg har set. Jeg måtte være gået forkert. Det her kunne ikke være en skoletavle fabrik. Men det var det. Et eksempel på en virksomhed der har forandret traditionel fremstillingsindustri til ægte videnvirksomhed. NSF sælger ikke bare skoletavler – de indretter læringsrum (mening). De går ikke bare enegang til kunderne, men har partnerskaber med konsulenter, møbelleverandører og andre, som tilsammen kan levere de bedste og mest kreative læringsrum jeg har set (partnerskab). De arbejder i en fuldstændig flad organisation (32 medarbejdere og to ledere) i et dynamisk, fleksibelt og åbent miljø. De udnytter former, farver, lys og alt det andet der kan få medarbejdere til at arbejde sammen og være kreative (samarbejdende organisation) og værdierne var ikke til at tage fejl af.

Og så deler de deres hus med os andre. Samarbejdspartnere kan leje kontorer med adgang til alle faciliteter og husets konferencecenter udlejes på dagsbasis til møder og konferencer som den jeg deltog i. Så kan deltagerne jo benytte lejligheden til selv at fornemme hvad gode læringsrum er og hvad de betyder.

Det er unikt! Og personen bag virksomheden, Pia Thybo, synes at være lige præcis den type leder for det 21. århundredes virksomhed, som denne blog handler om. Besøg NSF på www.nsf.dk eller endnu bedre i virkeligheden! Det kunne jo være at også din virksomhed ville se hvordan et læringsrum skal indrettes…

Du kan se flotte billeder fra domicilet her. http://www.nsf.dk/800/dk/domici1.html

Kender du nogen folkeskole i Danmark der har sat sig det mål at blive Danmarks, Nordens, Europas eller verdens bedste folkeskole? Nej vel, jeg tvivler også på at den skole findes i Danmark. Sigtet for de fleste er at være god nok og i hvert fald ikke dårligere end dem man sammenligner sig med. Men hvorfor egentlig?

Folkeskolen i Danmark har flere penge til rådighed end de fleste andre landes folkeskoler. Vi har en stolt pædagogisk tradition. Vi er et rigt samfund. Vi har erkendt behovet for et uddannelsessystem der kan hjælpe os med at kunne klare os i vidensamfundet. Vi ved at vi skal konkurrere på andre ting end alene faglighed, som kineserne kan lære lige så godt som vi. Så midlerne er der og behovet er der. Hvorfor er der så ingen der tager handsken op?

Hvis vi havde en skole der var Europas eller verdens bedste, ville den få enorm betydning. Ingen politiker ville kunne undslå sig for at støtte den. Gøre den endnu bedre. Folk ville valfarte til den fra nær og fjern. CNN og BBC ville lave reportager.

Bare én enkelt skole vi verdensklasse. Hvad mener du? Mere i morgen..