Arkiv for kategorien 'Værktøjskassen'

6 rules to simplify complex work

Here is a really thought-provoking 12 minute TED talk: Why structural change is no more the solution when work gets more complex.

Yves Morieux’ six rules are: 1) Understand what your people do, 2) Reinforce integrators, 3) Increase total quantity of power, 4) Extend the shadow of the future, 5) Increase reciprocity, and 6) reward cooperators.

In other words: avoid organizational layers and departmental silos. Empower people and make them work together, forget the KPIs (Key Performance Indicators) and you can increase productivity and improve employee’s lives.

In my ears, this is exactly the core of Oticon’s spaghetti organization, which we created as early as 1991.

What do you think?

64 procent mere værdi – Unboss

(English – see below)

Her til morgen havde 210 læsere svaret på spørgsmålet tilhøjre: Hvor megen  merværdi kunne du skabe på din arbejdsplads hvis alle forhold var optimale ? (ledelse, organisation, kolleger, opgaver). De eller I siger at I ville kunne skabe 64 procent mere værdi end nu, og jeg er ikke overrasket: Min erfaring er at organisationer kan skabe dobbelt så stor værdi eller endnu mere hvis alle forhold er i orden. Når det lykkes kommer der organisationer ud af det, som kan konkurrere Sony ud af Japan og Philips ud af Holland. Og mærkeligt nok: arbejdsglæden stiger; medarbejderne er mere tilfredse end nogensinde, og køen af folk der gerne vil have jobs, bliver længere end nogensinde.

Mit mål med denne blog og med alt hvad jeg gør i disse år, er at slippe det potentiale løs. Kolind Kuren (bogen) gav nogle bud herpå, men den er fem år gammel og der er mere stof i historien end det. Derfor arbejder jeg sammen med Jacob Bøtter (forfatter til bogen NQ – se www.nq.dk) om at skrive bogen Unboss som forhåbentlig kan gøre koden tilgængelig for alle der gider og tør smøge ærmerne op. Unboss udkommer til efteråret.

Selvom jeg er pessimist mht danske politikeres evne og vilje til at udnytte potentialet (med en enkelt undtagelse – I ved) så er jeg optimist på vegne af danske medarbejdere og virksomheder. Vi kan også i de næste 20 eller 50 år blive det foregangsland som hele verden vil kigge på, når vi begynder at udnytte de muligheder for at skabe fremragende organisationer (offentlige og private) som ligger i den tillids-kultur, vi stadig er næsten ene om i verden. Tillid er nemlig en af nøglerne til at frigøre potentialet. Tillid er forudsætningen for at vi kan slippe af med bosser og få unbosser i stedet.

Arbejdet med Unboss går nu ind i den afgørende fase, og hvis du har lyst til på en eller anden måde at være med i slutspurten (læse udvalgte kapitler (på engelsk) og bidrage med kritik; komme med eksempler, eller andet) så send mig en (ikke al for lang!) mail på lars@kolind.dk og fortæl lidt om din baggrund og hvad du måske kunne tænke dig at bidrage med i forbindelse med Unboss. Skriv Unboss i emne-feltet på mailen. Jeg læser din mail, men vær lidt tålmodig mht at få svar – jeg får rigtig mange mails og har til tider lidt svært ved at nå at svare på dem alle! Har du en generel kommentar, glæder jeg mig til at læse den på bloggen nedenfor.

Tænk det utænkelige: At danske virksomheder og offentlige organisationer kunne skabe 64 procent mere værdi end i dag. Så ville det godt nok være spændende at være dansker.

English summary:

This blogpost summarises a survey on the added value potential of organisations if the worked properly (management, structure, teams, tasks): 210 respondents indicate that an average of 64 % value could be created under such circumstances.

Together with Jacob Bøtter (author to the book NQ, www.nq.dk) I am currently working on a new book, Unboss, which will unfold this potential. Unboss is due in November 2011 and we invite you to join the effort (reviewing selected chapters, providing examples etc) by mailing me a bit about your background and what you think you could contribute, on lars@kolind.dk marked “Unboss”.

Det grænseløse arbejdsliv

Egentlig er det paradoks: at lede selvledende medarbejdere. Men det er en realitet: Hvis man vil have succes med at drive virksomhed i dag, så er der ingen vej udenom at give medarbejderne stor frihed til at lede sig selv.

Derfor er det rigtig godt at Gyldendal Business nu har udsendt en bog herom af Anders Raastrup Kristensen. Det er en systematisk bog som er god at få forstand af. Først noget om baggrunden for at medarbejdere i højere grad skal lede sig selv: Arbejdslivet er blevet grænseløst. Så nogle afsnit om hvad selvledelse er, hvordan man holder balancen mellem arbejdsliv og fritid og hvordan man håndterer den svære balance mellem ansvar og frihed. Sidst ledelsesopgaven: hvordan man får frie fugle til at flyve i formation.

Velskrevet, veldisponeret. Anbefales. Set til 250 kr.

Hvad er forbedringspotentialet?

Jeg er optaget af at finde ud af hvad der skal til for at mennesker skaber større værdi på deres arbejdsplads. Hvordan vi kan finde præcis den kombination af arbejdsopgaver der er optimal for den enkelte. Hvordan vi kan sammensætte afdelinger og teams sådan at teamet fungerer optimalt ogsådan at man har størst mulig glæde af kollegerne. Hvordan vi kan vælge de mennesker der fungerer bedst som ledere, og hvordan vi kan træne dem så de skaber rammerne for at medarbejderne fungerer optimalt. Hvordan vi kan skabe større mening med arbejdet og større arbejdsglæde.

Mit spørgsmål er nu: Hvor stort er potentialet egentlig? Tænk på dig selv i det job du har, eller i det seneste job du har haft. Hvor meget større værdi kunne du skabe, hvis alle planeterne stod på række, dvs. hvis alle forholdene omkring arbejdet var optimale. 10%, 50%, 100% eller hvad?

Deltag i afstemningen tilhøjre og skriv gerne en kommentar nedenfor!

Glem din IQ – tænk over din NQ

Det er ikke så tit at en dansker bidrager med et nyt begreb. Men Jacob Bøtter præsenterer et sådant i sin nye bog: NQ. Netværkskvotient kalder han det. Evnen til at skabe og fastholde relationer og udnytte disse til at skabe værdi.

Det er en markant bog. Beskeden i udstyr, men rig i indhold: 55 konkrete eksempler på hvordan sociale medier kan anvendes til at involvere kunder, brugere, leverandører, medarbejdere og offentlighed i det, organisationen gør. Skrevet lige ud af landevejen og ret så provokerende. Hvis du efter at have læst bogen har færre end ti ideer til hvad du kunne gøre personligt og i dit job, så tror jeg at du skal overveje om du mangler fantasi. For der er rigtig meget at hente.

Jacob Bøtter er 24 år og allerede en af landets førende pionerer inden for sociale medier. Ingen har større erfaring end Jacob som indtil nu har rådgivet over 100 virksomheder og to statsminsitre med at opbygge social kapital med sociale medier.

Mere på www.nq.dk. Bogen er set til 179 kr og kan købes i Arnold Busck kædens 34 butikker og hos en række andre boghandlere. Se www.bogpriser.dk.

Otte råd til iværksættere

I forbindelse med et møde med iværksættere i Silicon Valley i sidste uge opgjorde jeg hvordan det er gået med de 20 virksomheder, jeg indtil nu har været med til at starte. Det var ikke kedeligt. Jeg lavede opgørelsen for de virksomheder jeg selv har været stærkt involveret i; enkelte eksisterede i forvejen, men fik en “ny start” i forbindelse med at jeg kom ind (bl.a. Oticon i 1988). Hvordan gik det?

Branchefordeling: 10 virksomheder har primært drejet sig om software, 2 var konsulentvirksomheder, 2 var servicevirksomheder, 2var i sundhedssektoren, 2 var handelsvirksomheder og 2 var “andet”.

Fiaskoer: 3 virksomheder vil jeg kalde store fiaskoer idet jeg tabte mere end 5 Mkr. på hver af dem. Min største fiasko kostede mig 35 Mkr. 3 virksomheder var mindre fiaskoer idet jeg “kun” tabte nogle få millioner på hver af dem. Altså 6 fiaskoer svarende til 30%.

Hverken – eller: 6 virksomheder gav stort set investeringen tilbage, nogle med tab og andre med gevinst, men ikke noget at råbe hurra for. Det var yderligere 30%.

Succeser: 8 virksomheder eller 40% vil jeg betegne som succeser, 2 af disse endog som meget store succeser som gav investeringen mere end ti gange igen.

Totalt set har iværksætteraktiviteten været en god forretning både for samfundet, for medarbejdere og partnere og for mig personligt. Der er skabt eller bevaret mange arbejdspladser og virksomhederne bidrager markant til samfundet. Jeg er stadig engageret i 9 af virksomhederne og der kender jeg naturligvis ikke slutresultatet. Jeg har placeret virksomhederne i kategori alt efter hvad jeg mindst ville sælge min aktiepost til, hvis jeg fik et købstilbud.

Det er interessant at succes raten ovenfor nogenlunde svarer til hvad litteraturen nævner som tilfredsstillende for venture fonde: 10% store succeser, 30% gode investeringer, 30% tvivlsomme og 30% fiaskoer. Mit held har været at succeserne har været noget større end fiaskoerne og derfor har jeg kunnet tjene penge.

Mit råd til dig der planlægger at starte ny virksomhed er:

  1. Giv den hele armen; en halvhjertet indsats er aldrig nok.
  2. Vær meget omhyggelig med at vælge det team du skal arbejde sammen med. I kommer ud i stormvejr og der er der brug for folk med gods i.
  3. Vær forberedt på at det kan gå galt. Hav en plan B og sørg for at der er reserver når ting går galt. Det er altid ting der går galt.
  4. Forretningsideen skal verificeres. Sørg for at finde mindst tre potentielle kunder der vil være villige til at købe dit produkt, før du går i gang. Hvis ikke du kan få andre til at forstå at din ide er genial, så er det måske fordi den ikke er genial.
  5. Start med lave omkostninger. Hvis du og dine partnere ikke vil acceptere sulteløn indtil projektet er oppe at flyve, så glem det. Ting koster altid mere end beregnet og tager altid længere tid end beregnet og den tid er forbi da investorer accepterede høje lønninger for iværksættere.
  6. Vælg dine investorer med samme omhu som dit team.  Der er lige så stor forskel på investorer som på andre mennesker. Nogle er konstruktive og samarbejdsvillige; andre grådige. Spørg andre iværksættere som de pågældende har investeret i.
  7. Start med drømmen om at gøre en forskel. Altså drømmen om at levere en radikalt bedre eller billigere løsning på et problem, end der eksisterer i dag. Hvis det lykkes, kommer du til at tjene penge, men økonomisk gevinst skal ikke være din hovedmotivation.
  8. Vær stolt af det du gør!

Har du flere punkter, så skriv en kommentar.

10 websteder jeg er vild med

Her er ti af mine favoritter. Steder hvor jeg får viden, information og inspiration:

  • www.ted.com Min absolutte favorit. TED er en samling videoer à 18 minutters længde med verdens bedste talere. Emnerne spænder vidt over kunst, videnskab, ledelse, samfund og meget mere. Hver uge kommer nye til fra TEDx arrangementer verden over. Sidste år havde vi TEDxCopenhagen og den næste kommer 30. november. Meld dig her: www.tedxcopenhagen.dk.
  • www.twittertinget.dk samler tweets fra alle de folketingsmedlemmer der er aktive på twitter. Siden er interessant fordi den giver et øjebliksbillede af hvad der optager vore folketingsmedlemmer og har man fulgt siden over nogle uger står det mere klart hvem der er seriøs og hvem der er populist.
  • www.socialcapitaljournal.com er et fint sted at følge med i hvad der sker inden for feltet social kapital. Siden er en blog med korte indlæg og henvisninger til andre steder hvor der står interessante ting.
  • www.twitter.com er det sted hvor man kan følge med i korte opdateringer fra de mennesker man gerne vil lytte til. Jeg følger ca 25 personer inden for politik (bl.a. Barack Obama), ledelse (bl.a. Rosabeth Moss Canter), sociale medier (bl.a. Jacob Bøtter), samfundsforhold og familie. De virker som mit filter som betyder at jeg finder masser af ting jeg er interesseret i uden at blive oversvømmet med irrelevant information. Jeg skriver også selv opdateringer på http://twitter.com/#!/kolind
  • http://translate.google.com/# er den side jeg bruger når jeg skal oversætte mellem sprog. Jeg får en del mails på fx. spansk og selvom jeg taler sproget er der tit ord jeg ikke er helt sikker på. Her er google translate den bedste hjælp jeg kender! Kvaliteten er god og der er rigtig mange sprog.
  • www.flickr.com er min foretrukne billedside. Jeg bruger siden når jeg mangler en illustration af et eller andet (husk copyright!!) og når jeg blot vil finde ud af hvordan et eller andet ser ud. Der er millioner af spændende billeder! Du kan finde de 57 fotos jeg har uploaded her: http://earthobservatory.nasa.gov/ er en løbende opdateret samling af interessante satellitbilleder af jorden set fra oven. Jeg kan falde helt i svime over interessante ting som jeg ikke anede. Og så er mange af billederne noget af det flotteste jeg har set.
  • http://globalis.gvu.unu.edu/ er stedet hvor du kan se alle former for data i kortform. Altså fx. væksten i bruttonationalprodukt 1990 – 2001 i Europa eller hvor mange der er døde i hvert af de afrikanske lande i 2003.
  • www.economist.com er The Economist’s elektroniske side. Verdens bedste tidsskrift efter min mening og websiden er rig på spændende indhold om politik, økonomi, business, teknologi og meget andet. Abonnenter har adgang til samtlige artikler fra de seneste ti år eller mere – en guldgrube hvis man skal researche et eller andet.
  • Google earth slår alt. Efter min mening noget af det fedeste ved Internettet overhovedet. Jeg bruger siden når jeg skal rejse og når jeg skal finde steder og ikke mindst finde ud af hvordan der er på bestemte steder.

Og så har jeg ikke engang nævnt www.youtube.com, www.bbc.co.uk, www.dmi.dk, www.dr.dk, www.kristeligt-dagblad.dk og naturligvis www.kolindkuren.dk !

Fortæl os hvad dine yndlingssider er. Skriv en kommentar.

Velfærd og teknologi

I morgen starter en stor og vigtig international konference i Odense om AAL – Ambient  Assisted Living, dvs. den teknologi vi kan bruge til at hjælpe mennesker med at fungere bedre, herunder længst muligt i eget hjem. Det er et scoop for Danmark at vi har fået konferencen hertil og dejligt at vi har så mange gode initiativer i gang på området. Jeg er engageret i et af dem, nemlig som formand for Welfare Tech Region, http://www.welfaretechregion.dk/da

I forbindelse med konferencen gennemtænkte jeg vores mentale model for velfærdsteknologi i Danmark. Det var tankevækkende:

  1. Problemet opfatter vi først og fremmest som et økonomisk problem og et problem med at skaffe medarbejdere der kan levere al den service, som især de ældre får brug for i de kommende år. Men kunne vi ikke opfatte problemet som en mulighed? Rigtig mange mennesker holder sig friske langt længere end før; de kan få en højere livskvalitet end før og de har noget at bidrage med til samfundet i mindst ti år længere end før.
  2. Formålet med den indsats der skal gøres er kort sagt overlevelse, dvs. at undgå at problemet vokser os over hovedet. Men kunne vi ikke opfatte formålet modsat: At give mennesker mulighed for høj livskvalitet gennem hele livet; herunder mulighed for at bidrage til samfundet i flere år end nu?
  3. Midlerne vi bruger kan udtrykkes helt enkelt: At bruge al mulig teknologi til at holde de ældre ude fra det offentlige system ved at holde dem længst muligt i eget hjem. Men kunne vi ikke gøre det modsatte: Engagere og involvere de ældre mest muligt i samfundet, herunder opgaven at hjælpe andre medborgere til højere livskvalitet?
  4. Processen vi bruger,er traditionelt lineær: Identificere behov, udvikle løsninger, afprøve, dokumentere og sælge. Men kunne vi ikke i stedet arbejde sammen med de ældre og i fællesskab finde frem til og udvikle løsninger der dækkede de ældres (og andres) behov?
  5. Organisationen er i dag opdelt i mange små siloer der hver har deres opgave: Nogle planlægger, andre leverer, andre kontrollerer, nogle sammenligner best practice, nogle forsker, nogle samarbejder med erhvervslivet, andre køber ind osv. osv. Kunne man ikke i stedet fungere i netværk på tværs, hvori de ældre selv indgår og hvori deres behov og ønsker var omdrejningspunktet?
  6. Menneskene der arbejder i sektoren er specialister; dvs professionelle inden for hver deres felt. Men kunne vi ikke med fordel inddrage folk der var eksperter i at arbejde på tværs? Folk der kan tænke i helheder og folk der kan formidle samarbejde?
  7. Fokus er på at øge produktiviteten pr udgiftskrone og pr arbejdstime. Men kunne vi ikke i stedet fokusere på innovation; radikal innovation som ikke bare er småforbedringer af den måde vi gør tingene på i dag?

Er jeg bare himmelråbende naiv? Skriv en kommentar..

PS: Vil du lære mere om hvordan man analyserer mentale modeller og finder på nye, så er der en opskrift i Kolind Kurens værktøjskasse, kapital 7.

Prøv at tage et røngtenbillede af din organisation

Det her er en revolution! Så ekstremt simpelt og dog så megen ny information – og tilmed gratis; i hvert fald indtil videre: Sociability Factor.

Prøv at gå ind på https://sociabilityfactor.com/. Meld dig til beta testen og forhåbentlig får du chancen for at prøve det nye værktøj i halvfærdig form inden det begynder at koste penge. Iøvrigt meget få penge: Et røngtenbillede af en afdeling på 25 mennesker for 125 dollars, altså ca 700 kr. Det tror jeg de fleste organisationer har råd til. Men altså indtil videre gratis.

Du kan se et billede i tre dimensioner: Hvem samarbejder med hvem. Hvem deler viden med hvem og hvem har tillid til hvem. Du får tre kort hvor de enkelte personer er boller i forskellig størrelse og hvor du kan se forbindelserne imellem dem. Ganske som på et almindeligt røngtenbillede. Det tager ti minutter at sætte op; hver person bruger under fem minutter på at svare på spørgsmålene og så har du billedet. Helt enkelt: Du kan sammenligne den officielle organisation med den virkelige organisation.

Men pas på! Billederne skal tolkes med omtanke. Du ser måske at en person (Alfred) er meget central; han samarbejder med næsten alle, mens en anden person (Birger) nærmest er en ø. Hvad siger det? Her er det du skal bruge hovedet. Måske er Alfred den krumtap hele organisationen drejer om. Så ved du det og det er godt at vide når du skal vurdere hvordan han kan skabe størst mulig værdi for helheden. Men billedet viser måske også at Alfred er en flaskehals; et magtmonopol? Og Birger. Er han værdiløs fordi han ikke samarbejder med så mange andre? Måske, men det kan også være at han er meget værdifuld fordi han løser sine opgaver koncentreret og effektivt? Derfor: Spring ikke til konklusioner, men brug billederne til at få en dialog i afdelingen. Hvordan bruger vi hinanden? Hvordan kan vi bruge hinanden bedre? Hvorfor udnytter vi ikke Birgers store viden? Hvorfor er Alfred åbenbart en flaskehals? Hvorfor arbejder vi ikke mere sammen på tværs? Hvordan kan den viden Alfred har, spredes ud til flere?

Fortæl os andre om dine erfaringer!

Krise og innovation – gode videoer

Lige før sommerferien holdt  Rådet for Teknologi og Innovation  i samarbejde med Wemind en spændende konference, futurenext, om brugerdrevet innovation som en vej ud af krisen. På konferencens hjemmeside findes tre podcasts med indlæg, som jeg synes er værd at bruge tid på at se: Jacob Bøtter fra Wemind fortæller om hvordan man bruger sociale medier til brugerdrevet innovation, Alexander Kierulf fortæller om arbejdsglæde i krisetider og jeg selv har et indlæg om de mentale modeller, som begrænser os i vores evne til at tænke nyt. 

Til inspiration – og gerne også kommentar.

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.