Jeg tror antallet af fyrede sundhedsmedarbejdere i regionerne i år kommer op på 1.000. Det offentlige skal spare, lyder det. Jeg er enig, men sparer vi det rigtige sted? Er det virkelig læger, sygeplejersker, portører og sygehjælpere vi skal have færre af?
Her er en idé der ligger lige til højrebenet for Lars Løkke: Tag tyren ved hornene. Sig nej til at fyre 1.000 medarbejdere på sygehusene. Beslut i stedet at forenkle statens administration sådan at vi kan spare 1.000 jobs i bureaukratiet. Halvdelen i det statslige bureaukrati og halvdelen i kommunerne som kan fjernes ved at gøre de statslige regler og krav enklere.
På nogle områder betyder det et millimeter retfærdighed bliver til centimeter retfærdighed, men ærlig talt: det lever vi med. For vi vil hellere have 1.000 læger og sygeplejersker mere og så undvære 1.000 bureaukrater.
Jeg synes det er en rigtig vindersag. Hvad mener du? Skriv en kommentar.
I dag talte jeg med en ekspert i rensningsanlæg. Han fortalte at kommunerne efter strukturreformen på fuld kraft er i gang med at nedlægge små lokale rensningsanlæg i den tro at de kan spare penge herved. Fremover skal spildevand pumpes måske 15 eller 20 km til store centrale anlæg. Det samme sker på andre områder: Skoler nedlægges i stor stil og biblioteker ligeså. Sygehuse kan ikke blive store nok. Stort er godt.
Med fare for at blive kaldt landsbytosse vil jeg påstå at den udvikling hverken er klog på langt sigt eller udtryk for befolkningens ønske. Den er udtryk for en tankegang hvor økonomien styrer alt. Kortsigtet driftsøkonomi, vel at mærke. De mange lokale rensningsanlæg kan i dag erstattes af højteknologiske løsninger der fylder nogle få containere i stedet for tre fodboldbaner. Grundfos har teknologien (www.biobooster.dk) og den kan spare kilometervis af nye spildevandsledninger plus elektricitet til de mange (Grundfos) pumper, der i årtier frem skal flytte spildevandet rundt i Danmark. Ingen har vist at store skoler er bedre end små, hvis man anlægger et bredt syn på børns udvikling - altså udover det snævert faglige. Biblioteker langt fra de steder hvor mennesker bor, bliver ikke brugt. Store sygehuse er ikke altid bedre end små.
Jeg protesterer mod tanken om at stort altid er bedre. Og jeg forudser at det kommer til at gå med stordriften på samme måde som tidligere generationers udretning af vore åløb (fx. Skjern Å): De er blevet lagt tilbage i de gamle forløb da man blev klogere. Jeg efterlyser et videre perspektiv: Hvad er det egentlig for et land, vore børnebørn skal overtage? Skal økonomi være det eneste der tæller?
Hvad siger du?
Her på bloggen har der været en kommentar til posten “Danmark på Hovedet”, der handlede som sundhed. Den foreslog bl.a. at dagligvareforretningerne skulle lade være med at sætte de søde sager lige op og ned af det sted hvor kunderne venter foran kassen.
Det er et godt forslag, men det skal vi ikke regne med bliver gennemført fordi ingen dagligvarekæde endnu har sat sig på nichen “sund livsstil”. Discount butikkerne er billigere (det er trods alt en mening der er til at ta og føle på) og ISO og Irma reklamerer med at de har de varer man ikke kan købe andre steder.
Hvis jeg drev en dagligvare kæde ville jeg alvorligt overveje at give den en mening: at inspirere danskerne til at leve bedre og sundere. Du er hvad du spiser og hvorfor er det et mål i sig selv at vi skal bruge så få penge som muligt på fødevarer? Vi burde tværtimod bruge flere penge på sundere, friskere og bedre fødevarer. Hvis kæden solgte varer der var bedre end dem man kunne få andre steder ville den få en helt særlig profil - og mange kunder.
Hvem tør?
Her i weekenden har jeg oprettet to nye kategorier på bloggen: Sundhed og “Danmark på hovedet”. Sundhed omfatter alle indlæg om hvordan vi kan bidrage til fornyelse i sundhedssektoren. “Danmark på hovedet” bliver et sted hvor jeg gerne vil opsamle ideer til den blog jeg regner med at skrive fra Galathea 3 ekspeditionen i januar-februar næste år, hvor jeg deltager i togtben 12 fra Christchurch i New Zealand rundt om Antarktis og videre op til Valparaiso i Chile. Jeg skal især skrive til erhvervsfolk om ekspeditionen og jeg har valgt temaet “Danmark på hovedet”, dvs. nye og gerne skæve ideer til hvordan vi kan gøre Danmark til et bedre land. Nede omkring Antarktis står vi jo på hovedet i forhold til Danmark og det er en god anledning til at se på vores land fra en ny vinkel og at komme med frække ideer til hvordan vi burde tænke anderledes.
Jeg vil gerne bede dig og alle andre der læser bloggen, om at bidrage med ideer i form af kommentarer til dette og følgende indlæg om dette tema. Forhåbentlig kommer der mange flere ideer end jeg kan nå at bruge. En vil måske foreslå at prøvede at få Oticon til at drive fem folkeskoler. En anden ville foreslå at vi gav et særligt skattefradrag til virksomheder der ville gøre medarbejderne til medejere (partnerskab). En tredje kunne få den ide at vi eksperimenterede med hvad det ville kræve at at involvere alle unge i en bestemt by i sportsaktiviteter og foreningsarbejde for på den måde integrerede unge fra minoritetsgrupper bedre i samfundet. Der er muligheder nok.
Jeg venter spændt på at se rigtig mange ideer i form af kommentarer til denne post i den næste måneds tid…
I næste uge har jeg fem forslag mere til de nye storkommuner!
Det er faktisk utroligt at et samfund kan komme afsted med at håndhæve en regel om at hver familie (kvinde) højst må få et barn. Men sådan er det fortsat i Kina. Og spørger man ingeniøren i en af de virksomheder jeg besøgte, synes hun at det er helt i orden. Sådan er loven. Hun ville gerne have to børn og det har hun faktisk en chance for idet hendes søster ikke ønsker børn. Så kan hun handle (!). Hendes største bekymring er at enebørn ikke lærer at ta hensyn til andre. De bliver selvoptagne og egoistiske. Et andet problem er at et barn jo ikke kan forsørge både sine gamle forældre og bedsteforældre, hvis de lever til den tid. Men så tegner hun en pensionsordning. Hun er opmærksom på at pigebørn i mange tilfælde bliver aborteret fordi familien hellere vil ha en dreng. Det bekymrer hende også: Hvem skal så føde børnene?
Tja… Mere i morgen.
Avon sælger kosmetikprodukter til kvinder for ca. 50 mia. kr. om året. Ikke via supermagasiner eller specialbutikker, men gennem ca. 4 mio. kvinder der sælger til familie, venner og andre. Det er ikke en forretningsform jeg personlig synes særlig godt om, men når man ser hvad firmaet har opnået skifter billedet. Læs i visionen:
The Largest Women’s Foundation
We will be a committed global champion for the health and well-being of women through philanthropic efforts that eliminate breast cancer from the face of the earth, and that empower women to achieve economic independence.
Avon har til dato doneret over ½ milliard dollars til arbejdet med brystkræft. Og Avon integrerer arbejdet med at udrydde brystkræft i selve forretningen - ikke som et vedhæng på PR-kontoen. Læs mere på www.avoncompany.com.
En af mine yndlingsaversioner i USA er at mad næsten altid er fyldt med tilsætningsstoffer og at jeg frygter medicinrester, sprøjtemidler og hvad ved jeg. Altsammen i effektivitetens, stordriftens og profittens navn.
Men Stonyfield Farm (www.stonyfield.com) er gået den modsatte vej. Her er alle produkter økologiske og fri for kunstige tilsætningsstoffer af enhver art. Læs her hvad målet er:
“We’re committed to a healthy planet that sustains healthy people and produces healthy food. We’re proud to be involved in many exciting projects that we believe have a positive social and environmental impact.
For starters, we donate 10% of our profits each year to efforts that help protect or restore the Earth. We use our yogurt lids as mini billboards to help educate consumers about environmental issues that threaten the health of our planet, and motivate them to take action.
Through re-use and recycling, we prevent hundreds of tons of materials from reaching the landfill or incinerator each year, and conserve resources for future generations. We also collect our recyclable cups and turn them into useful products. There’s even a toothbrush and razor made from our yogurt cups!”
I Danmark er indsatsen for økologisk og sund mad forbeholdt de små nicheproducenter som Hanegal, Øllinggård, Thise osv. Sikken en chance Danmark går glip af. Hvis jeg var chef for Arla…
