Kolind Kuren

Journalist Dorthe Toft har skrevet en tankevækkende klumme i Berlingske Business i da´g om ministrenes kvalifikationer. Læs den her: http://www.business.dk/tech-mobil/livreddere-der-ikke-kan-svoemme

Jeg må sige at Dorthe Toft har en pointe. Vel er jobbet som minister noget helt andet end jobbet som direktør i en virksomhed, men man må virkelig tvivle på om Løkkes ministerhold kan klare opgaven. Det håber jeg de kan! Jeg har ingen tiltro til at en S/SF regering vil være bare en hårsbred bedre.

Hvad mener du?

Skulle vi ikke prøve at kvalificere debatten om ytringsfrihed? Politikerne omtaler ytringsfriheden næsten som en religion: Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes, siger de. Erhvervsledere opfordrer til anstændig opførsel: Hvorfor skal man genere folk der er anderledes end en selv? Kræmmermentalitet siger frelste politikere. Ytringsfriheden er ikke til salg.

Og sådan fortsætter det uden ende.

Jeg synes der er behov for at nuancere debatten. Selvfølgelig skal jeg have ret til at sige til min nabo at hans kone er fed og at hun lugter. Eller at jeg ikke kan lide at hun er buddhist. Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Men hvis jeg nu alligevel vælger at holde min mening for mig selv, er jeg så en kujon? Ikke nødvendigvis, for måske har jeg den holdning at jeg gerne vil bevare et godt naboskab til glæde for os begge. Selvcensur? Usselt mammon? Nej, bare ordentlig opførsel, for hvis alle går og generer alle med vores utilslørede opfattelse af dem og deres måde at leve på, får vi helt sikkert et rigtig ringe samfund.

Jeg har mange venner som tilhører andre kulturer og trossamfund, og inderst inde forstår jeg ikke hvorfor de ikke er lige så begejstrede for Luther og Grundtvig som jeg er. Men jeg respekterer at de er anderledes og jeg bliver klogere når de fortæller hvorfor de er som de er. Noget er historisk og kulturelt bestemt; andet er bevidste valg. Jeg har altid muligheden for at genere dem og jeg ved hvor deres ømme punkter er. Men ville det give et bedre samfund hvis jeg gjorde det?

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Her tror du måske at jeg vil kritisere det danske formandskab, men nej: Jeg er overbevist om at de gjorde deres yderste og ingen er som bekendt forpligtet over evne. Lars Løkke er jo ikke valgt til jobbet som statsminister i Danmark fordi han påstod at han var den bedste internationale mødeleder og forvandler, der fandtes. Det er han nok ikke. Men han har en masse andre egenskaber som har betydet at han har fået jobbet som statsminister i Danmark.

Det jeg lærte af COP15 var at den nye verdensorden som vi har talt om i årtier, nu er en realitet. De vestlige lande med USA i spidsen kan ikke længere svinge taktstokken alene. Kina, Indien, Rusland, Brasilien og andre forlanger indflydelse svarende til deres størrelse og betydning. De gamle såkaldte “stormagter”, England, Frankrig, Tyskland og Italien sidder på tilskuerpladserne. Det er den fremtid vi skal leve resten af vores liv i. Og det er den realitet vores børn og børnebørn kommer til at leve med.

Danmark er sammen med de andre vesteuropæiske lande ikke mere verdens navle. Vi har mistet den førerposition som vi har haft i årtider, og som for mange er blevet en selvfølgelighed. Og udviklingen er godt på vej. I de kommende år vil vi rasle ned af listen over verdens rigeste lande. I 2008 var vi stadig nr. 5 på Verdensbankens rangliste. I 2006 var vi nr. 4. Og det går kun én vej, nemlig nedad.

For mig er det ikke den største ulykke i verden at Danmark sakker bagud, bare vi ikke bilder os ind at vi kan fastholde positionen som et af verdens rigeste lande. Det er en illusion. Medmindre vi ændrer vores holdning til arbejde, til iværksætteri, til erhvervslivets rolle i samfundet og til skat. Og på ingen af de punkter er der udsigt til ændringer i øjeblikket. Alle parader er oppe.

Derfor bruger jeg energien på at forberede mig til at agere i en verden der er meget forskellig fra den de fleste danskere troede vi levede i, før COP15. Et eksempel: De mange tusind arbejdspladser vi tabte i 2009, kommer ikke tilbage i Danmark. De genopstår i Kina, Østeuropa, Sydøstasien, Mellemøsten og Latinamerika. Så der ligger mit primære fokus. Svigter jeg Danmark? Nej! Danmark har valgt sin vej og det respekterer jeg. Jeg har bare et andet fokus. Men jeg er dog stadig åben for at være med hvis nogen i Danmark tør bryde med lønmodtagermentalitet og velfærdsrettigheder og i stedet fokusere på at skabe værdi.

Hvad mener du? Skriv en kommentar!

I nogle uger havde vi en afstemning her på bloggen om vi skulle lave et treårigt forsøg med 40% flad skat i Danmark (for alle - ikke bare Fyn!). Det kunne der (måske) være god mening i hvis man skal tro vismændene, der efterlyser reformer af arbejdsmarked og skat frem for den “vent og se” politik som regeringen fører i øjeblikket.

79 % af de der stemte syntes at et treårigt forsøg med 40% flad skat ville være en god ide. Det betyder selvfølgelig ikke at 79 % af befolkningen ville have samme opfattelse (bloggens læsere er ikke repræsentativt udsnit af befolkningen), men tænk hvis man faktisk spurgte befolkningen: Skulle vi give 40% flad skat en chance i tre år? Mit gæt er at over halvdelen af danskerne ville svare ja. De ved nemlig godt at vi kun kan komme igennem krisen ved at arbejde mere, eksportere mere og tjene mere. Og 40% flad skat ville være en tilskyndelse der kunne mærkes af alle.

Ideen er til fri afbenyttelse..

Inspireret af Anders Samuelsen der har chokeret folk i Horsens med at vende alle sine valgplakater på hovedet, har jeg tænkt på ti ting som en kommune burde vende på hovedet:

1. Vend forskellighed til social kapital. Etniske, religiøse og kulturelle konflikter skaber problemer i kommunerne. Hvad hvis vi opfattede forskelligheden som en ressource og prøvede at få noget positivt ud af dem?
2. Vend globaliseringen til en udviklingsmulighed. Jobs flytter til udlandet pga. lave lønninger i udlandet. Men prøv at finde netop de jobs hvor danskerne har allerstørst styrke. Der skal vi vokse.
3. Vend ældrebyrden til ældrepotentialet. Find alle de ting ældre kan berige samfundet med, og gå i gang med at udnytte dem.
4. Vend klienter til bidragydere. Selvom man modtager pension, kontanthjælp eller dagpenge kan godt yde et bidrag til samfundet alligevel. Find ud af hvad folk allerhelst vil og slip dem løs på opgaven.
5. Vend miljøproblemer til forretningsmuligheder. Hvorfor ikke lave forretning ved at lære andre at spare vand, CO2 udledning og meget andet. Kommunen kan gå foran og alliere sig med danske virksomheder der allerede har teknologien.
6. Vend ansatte til partnere. Vi har langt flere fælles interesser end modsat rettede. Hvorfor ikke rykke over på samme side af bordet og så gå op imod de virkelige konkurrenter?
7. Vend skolen til et kulturcenter. Hvorfor ikke integrere skole og folkebibliotek inden biblioteket alligevel skal lukkes (suk!) sådan at flere får gavn af det?
8. Vend kriminelle til iværksættere. e fx. http://www.delanceystreetfoundation.org/
9. Vend offentlige opgaver til frivillige opgaver. Involver og støt foreningslivet 5 gange mere end i dag - du bliver overrasket over hvor meget foreningerne kan gøre..
10. Vend offentlig service til involvering. Kommunen er jo ikke bare en serviceleverandør som ISS. Den er et fællesskab om at udvikle lokalsamfundet. Involver borgere, foreninger og virksomheder i at løse de fælles (kommunale) opgaver.

Alt dette kræver ledelse. Og efter min mening er det netop hvad vi har brug for mere af i kommunerne. Mere ledelse, mindre administration.

Har du flere eksempler?

Tak til Isabella Lo for et rigtig godt spørgsmål i en kommentar til min omtale af Steen Hildebrandts bog “Når klokken ringer ud”. Jeg glæder mig over de mange kommentarer og af dem har jeg lært mindst fem ting:

1. at skolens fremtid er et rigtig vigtigt emne som der er stort behov for at arbejde med og diskutere.
2. at der er mange forskellige oplevelser og opfattelser af skolen; og dermed næppe lette løsninger.
3. at lapperier på den skole vi kender, nok ikke er løsningen; der må egentlig nytænkning til som både bogen og Kolind Kuren foreslår,
4. at den nødvendige nytænkning fremmes af at man også involverer ikke-skolefolk i arbejdet.
5. at vores nuværende regering + Dansk Folkeparti ikke flytter noget som helst i positiv retning når det drejer sig om udvikling af skolen, og heller ikke har gjort det - snarere tvært imod.

Hvad har du lært af debatten?

Steen Hildebrandt og Per Fibæk Larsen gør op med industrisamfundets skole i deres nye bog: Når klokken ringer ud. (Gyldendal Public 250 kr). Det glæder mig for deres konklusion er næsten ord til andet den samme som jeg selv drog i Kolind Kuren i 2006: Vores folkeskole er et resultat af en industriel “masseproduktions-tankegang” og den passer simpelt hen ikke til den fremtid vi står over for.

Forfatterne gør op med lappeløsninger og testtyranni og skitserer en skole der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og udviklingsmuligheder.  Det er en fleksibel skole med en lærerrolle der er støttende og igangsættende. Skolen skal bedømmes på sine egne præmisser og det må være hvor god den er til at forberede børnene på det liv de kommer til at leve i vidensamfundet. Yes! jeg kunne have skrevet det selv! (og har sådan set gjort det i vidt omfang).

Alt i alt en bog der fortjener at blive læst af både forældre, lærere og politikere. Det haster med at komme i gang.

Ved valget i november 2006 illustrerede jeg fordelen ved 40 % flad skat i Danmark ved at spørge hvad der mon ville ske, hvis forslaget alene havde været gældende på Fyn. Jeg blev gjort totalt til grin og skatteministeren og flere andre politikere var hurtigt ude: 40 % skat på Fyn ville være uretfærdigt over for resten af landet, for rigtig mange mennesker ville flytte til Fyn for at høste fordelen af den enkle og lave skat. Egentlig havde de jo ret: Det ville betyde at især folk med høje indkomster vil strømme til Fyn og Fyn ville få et kæmpe skub fremad. Jeg møder iøvrigt fortsat folk der tror at jeg selv bor på Fyn. Det gør jeg ikke - endnu. Jeg bor i Jylland!

Nu er marginalskatten så nedsat til 56 %. Men skattesystemet er ikke blevet enklere. Jeg kan fortsat ikke beregne min skat, men må tro på Skat’s IT-systemer. Jeg kan ikke engang forklare præcis hvorfor min skat formentlig falder i 2010 og jeg kan ikke selv beregne hvor stort faldet bliver og hvorfor. Og for nogle mennesker med mellemindkomster vil marginalskatten faktisk stige fordi flere sociale ordninger er gjort indkomstafhængige. Det kalder jeg ikke en reform.

Var 40 % flad skat så alligevel ikke bedre? Jeg tror fortsat at vores samfund som helhed ville have stor gavn af 40 % flad skat, og hvis nogen er i tvivl, så prøv endnu engang at tænke over, hvad der ville ske her i 2009, hvis de 40 % skat kun gjaldt Fyn. Nøjagtig det samme som skatteministeren mente der ville ske i 2006: Folk ville valfarte til Fyn - især mennesker med høje indkomster!

Men alligevel er der ikke rigtig nogen der tør sige at folk ville valfarte til Danmark, hvor vi havde 40 % flad skat i hele landet. Det synes jeg er mærkeligt. Selvfølgelig skal vi have samme skattesystem i hele landet. Men hvorfor ikke 40 % flad skat uden andet fradrag end personfradrag? Det ville være en af de bedste vækstpakker Danmark kunne få:

1. Vi ville få mere højtuddannet arbejdskraft fra de vestlige lande til Danmark. Det giver vækst og større skatteindtægter og dermed flere jobs og mulighed for bedre offentlig service.
2. Vi ville bruge flere håndværkere fordi vi havde flere penge til rådighed og fordi fordelen ved sort arbejde ville falde markant. Det ville give flere jobs og højere moms og skatteindtægter. Hvis vi gav borgerne et større incitament til at bruge håndværkerne til energibesparende foranstaltninger ville vi få et stort plus på CO2 regnskabet.
3. Vi kunne spare en stor det af det enorme kontrolapparat som vi har i Skat. Hvis skatten helt enkelt er 40 % af hver krone du tjener over et vist niveau, er der rigtig mange skattefolk og revisorer der skal finde noget mere meningsfuldt og produktivt at lave. Den sparede løn til dem kunne bruges til noget der skaber større værdi i samfundet, fx. indenfor uddannelse og sundhed.

Var 40 % flad skat (i Danmark) egentlig så dårlig en ide?

Med alle de forbud der er på vej ind over Danmark (kamphunde, burkaer, bederum osv) synes jeg det var værd at overveje om ikke vi samtidig skulle forbyde spejderarbejdet. Spejderarbejdet bygger jo på religion (pligten imod Gud) og spejdere mødes jo ofte i skoler og andre offentlige lokaler. Den slags skal vi simpelt hen have fjernet fra det offentlige rum! Og hvad værre er: spejdere opdrages til kritiske samfundsborgere der skal danne deres egen mening om tingene (og respektere andres, hvilket dog må være en formildende omstændighed). Folk med en selvstændig mening er altid besværlige for magthaverne.

Og for at gøre ondt endnu værre, så har spejdere jo forbindelser til ligesindede unge i andre dele af verden - også i brændpunkter som Afghanistan, Iraq, Israel, Palestina, Saudi Arabien og Libyen. De ligger i træningslejre ude i skoven og hvem aner hvad de planlægger og taler om der?

Jeg synes det er på høje tid vi får forbudt spejderarbejdet i Danmark. Hvad mener du?

Jeg ramte vist et ømt punkt da jeg for nogle dage siden spurgte “Hvorfor skal pensionister have rabat?”. 29 kommentarer på kort tid, og så var mit sigte med blogposten i virkeligheden noget helt andet, nemlig at påpege hvordan mange mentale modeller overlever i samfundet længe efter sidste salgsdag.

I dag vil jeg gerne rejse det konkrete spørgsmål: Hvad er begrundelsen for pensionistrabat?

Begrundelsen må være at pensionister er mindrebemidlede i forhold til andre befolkningsgrupper og derfor skal have et tilskud i form af rabat. Kan du forestille dig andre begrundelser, så skriv en kommentar.

Men er pensionister i almindelighed mindrebemidlede i forhold til fx unge børnefamilier? Det har jeg prøvet at finde ud af og en af de gode kilder er www.aeldreviden.dk, der bl.a. indeholder Merete Platz rapport: Folkepensionister - et fattigt liv? Konklusionen er klar: selvfølgelig findes der fattige folkepensionister, men langt de fleste folkepensionister lever på et økonomisk niveau der er langt fra fattigdom.

Pensionister er altså en meget inhomogen gruppe: Nogle er meget velhavende, andre er mindrebemidlede. Det samme kan man iøvrigt sige om børnefamilier: Nogle har rigeligt og andre har for lidt. Sådan er det iøvrigt i alle lande, men forskellene i indkomst er mindre i Danmark end i næsten alle andre lande (Gini koefficienten).

Det er derfor jeg stiller spørgsmålet: Er alder er et relevant grundlag for at give rabat eller tilskud inden for den lange række samfundsområder hvor vi har det i dag? Ejeren af strandvejsvillaen behøver ikke at betale ejendomsskat - den kan han lade indefryse som lån i huset til 2 % rente, hvis han er fyldt 65 år. Den form for kommunalt subsidierede lån må være den billigst mulige måde at låne penge på i dag. Hvorfor skulle man tage lån til den nye bil, hvis kommunen vil låne dig pengene til 2%?

Viser dette eksempel ikke (endnu en gang) at tiden er løbet fra “alder” som kriterium for at yde rabat eller tilskud?

Men hvad skal man ellers gøre? Jeg kan godt komme med forslag, men her er det at jeg synes at en blog har særlig værdi: Alle kan komme med forslag og alle kan kommentere hinandens forslag i form af kommentarer.

Jeg lægger ud med at skrive et forslag i en kommentar nedenfor. Kom med dine kommentarer og egne forslag!