Kolind Kuren

Kampen for De Forenede Staters uafhængighed af de britiske koloniherrer kulminerede i 1789 med vedtagelsen af den amerikanske uafhængighedserklæring og erklæringens ordlyd står stadig som det centrale grundlag for det amerikanske samfund. Erklæringen gør op med andre staters ret til at bestemme over USA og definerer de centrale amerikanske frihedsrettigheder. Andre lande blev inspireret og centrale punkter fra den ameikanske uafhængighedserklæring findes i  mange landes forfatninger i dag, også i den danske grundlov.

Uafhængighed og frihed er stadig grundlæggende for vores samfund. Men i takt med at verden er blevet mindre har vi brug for en er klæring om vores afhængighed af hinanden. Landene er afhængige når de vil sikre fred og frihed. Virksomheder er afhængige fordi ingen virksomhed har al den viden der skal til for at udvikle, producere og levere et komplekst produkt. Og mennesker af afhængige fordi flere og flere opgaver skal løses i fællesskab.

Derfor foreslår jeg at Danmark bliver det første land i verden der vedtager en afhængighedserklæring.

Her er mit forslag til Afhængighedserklæring, som Folketinget passende kan vedtage på Grundlovsdag den 5. juni 2007:
Vi folketingsmedlemmer, ministre og andre danske borgere, som i dag er forsamlet på Christiansborg, erklærer at
·    Vi tager afstand fra egoisme, isolationisme, snæversyn og kortsyn som ødelægger vore muligheder for at udvikle Danmark til et foregangsland i verden, og vi afviser ledere der arbejder for snævre særinteresser, og dermed forsømmer at arbejde for det fælles bedste i den organisation de har ansvaret for,
·    Vi afviser den misopfattelse af demokratiet hvorefter flertallet er berettiget til at træffe afgørelser til skade for et stort mindretal. Kernen i demokratiet er efter vor opfattelse evnen til at arbejde sammen og forene modstridende synspunkter og interesser i løsninger der gavner almenvellet.
·    Vi anser det for selvindlysende at alle mennesker kan bidrage til at udvikle Danmark og verden og derfor skal have mulighed derfor,
·    Vi ønsker at arbejde for en samfundsorden hvori mennesker og organisationer med forskellige forudsætninger inddrages i et samarbejde om at finde løsninger både i den enkeltes verden, i virksomheder og i samfundet som helhed,
·    Vi forpligter os til at løse fælles problemer gennem samarbejde inden for sådanne rammer at både fællesskabet og den enkelte får nytte heraf,
·    Vi beslutter at etablere de institutioner og mekanismer der er nødvendige for at mennesker, organisationer, virksomheder og samfundsinstitutioner kan løse opgaverne i fællesskab i overensstemmelse med denne erklæring.

Måske er dette begrebet der dækker den meningsfulde, socialt ansvarlige virksomhed?

Hør her hvordan en af initiavtagerne, Lars René Petersen, Projekt Socialøkonomi, Reventlowsgade 14, 2. th.
1651 København V, beskriver begrebet: Socialøkonomien er som begreb helt nyt i Danmark, men som virksomhedsform har den dybe rødder, der kan spores helt tilbage til højskolernes og andelsbevægelsens opståen. En række politikere, uddannelsesinstitutioner, men også repræsentanter fra det private erhvervsliv og fra den frivillige sektor har fået øjnene op for begrebet socialøkonomi. Det er bl.a. sket i erkendelse af, at en række samfundsmæssige udfordringer og sociale opgaver ikke kan løses alene af den offentlige sektor, erhvervslivet eller af den frivillige sektor, men derimod kræver en virksomhedsmodel, som går på tværs af disse sektorer – og samarbejder tæt med disse.

Se mere på www.socialokonomi.dk

Galathea Ekspeditionen har to formål: Forskning og formidling. Mit indtryk er at de forskningsprojekter der har været på dette togtben, har været lødige, værdifulde og relevante. Forskerne har arbejdet koncentreret og der har været en omfattende dialog imellem de enkelte forskningsgrupper og den har haft betydelig værdi.

Men formidlingen… Den kan man opdele i to: Pressedækning og formidling. Store virksomheder og organisationer skelner imellem pressekontakt og formidling/undervisning og bruger mange rssourcer på begge dele. Pressekontakten skal medvirke til at medierne dækker virksomheden og dens aktiviteter og selvfølgelig helst positivt. Undervisning og formidling retter sig mod skoler, gymnasier, andre uddannelsesinstitutioner, kommende medarbejdere, særlige interessegrupper og befolkningen som helhed. Den er planlagt og systematisk og den drives af virksomhedens egne medarbejdere, mediefolk, pædagoger og andre fagfolk.

Galathea Ekspeditionens formidlingsproblem er at ledelsen har sat lighedstegn imellem formidling og presse. Pressen opfatter sin opgave som at levere nyheder og historier – ikke at formidle forskning. Galathea har en pressestrategi, men har lagt alt for lidt vægt på formidling. Det ville dog have været til at bære, hvis vore to public service medier DR og TV2 havde været deres public service forpligtelse voksen. Men vedholdende og bekræftede rygter siger at DR valgte at stå helt af projektet fordi DR ikke kunne få eksklusivitet. Er det meningen med public service? Jeg synes at det er en skandale og jeg gad nok høre generaldirektørens forklaring på det. Hvorfor i alverden kan DR kun være med hvis alle andre medier udelukkes?

Jeg forstår at der er en tilsvarende forklaring for TV2, der dog bringer 5 minutter om ugen i forbindelse med søndag aftens vejrudsigt.

Hvad siger du?

Ovenfor ser du det første isbjerg vi passerede på denne del af Vædderens jordomrejse. En lille sød sag på ca. 2000 tons. Der er jo ni gange så meget is under vandet end det du ser her.

Isbjerget mindede mig om en blomstrende industri for knap 100 år siden: Istransport. Man høstede is i Alaska og andre nordlige steder og sejlede isen til Californien og andre varme steder til brug i køleskabe (som hed isskabe) der. Virksomhederne i den branche opfattede deres mission som – ja netop istransport. Men de glemte at strengt taget er istransport ikke det der giver mening for folk på varme steder; det er køling.

Forestil dig et bestyrelsesmøde, hvor direktionen i det ledende istransport firma i verden fremlægger sin 30 års strategiske plan, der indebærer investering i store isopskæringsanlæg i Alaske, bygning af endnu større istransportskibe og opførelse af lager- og distributionsanlæg i Californien. Bestyrelsen i mørke jakkesæt, hvide skjorter og silkeslips stiller alverdens spørgsmål til usikkerheden i de beregnede byggeomkostninger, transportomkostningerne tredive år frem osv. Men ingen spørger om meningen: Hvad er meningen med den virksomhed? For den er jo en selvfølge, som indgår i virksomhedens og branchens mentale model: Istransport naturligvis!

Planen bliver vedtaget og sat i værk. Det hele kører perfekt lige indtil nogen opfinder kompressoren og dermed køleskabet. Så er der pludselig ikke brug for de mængder is mere.

Meningen med en virksomhed er den samfundsopgave den løser. Det man virkelig ville begræde, hvis virksomheden ikke fandtes. Og det er ikke istransport, men derimod køling. En ubekræftet historie fortæller at isfirmaet faktisk fik tilbudt rettigheden til at udnytte opfindelsen (kompressoren). men de sagde nej tak fordi salg af kompressorer ikke rigtig passede ind i deres forretningssystem…

Kan du finde en parallel i dagens Danmark?

I går holdt jeg foredrag for mindre og mellemstore virksomheder i Sydjylland og på Fyn. Arrangementet var henlagt til noget så provinsielt som en skoletavle fabrik, Nordisk Skoletavle Fabrik i Kolding for at være helt præcis. Hvad i alverden skulle jeg der på den yderste mark i et industrikvarter nord for Kolding?

Men det var der en grund til. For på Nordager 26 mødte jeg et mystisk udseende kontor- og produktionshus med spir og kupler som ikke lignede noget andet nyt erhvervsbyggeri jeg har set. Jeg måtte være gået forkert. Det her kunne ikke være en skoletavle fabrik. Men det var det. Et eksempel på en virksomhed der har forandret traditionel fremstillingsindustri til ægte videnvirksomhed. NSF sælger ikke bare skoletavler – de indretter læringsrum (mening). De går ikke bare enegang til kunderne, men har partnerskaber med konsulenter, møbelleverandører og andre, som tilsammen kan levere de bedste og mest kreative læringsrum jeg har set (partnerskab). De arbejder i en fuldstændig flad organisation (32 medarbejdere og to ledere) i et dynamisk, fleksibelt og åbent miljø. De udnytter former, farver, lys og alt det andet der kan få medarbejdere til at arbejde sammen og være kreative (samarbejdende organisation) og værdierne var ikke til at tage fejl af.

Og så deler de deres hus med os andre. Samarbejdspartnere kan leje kontorer med adgang til alle faciliteter og husets konferencecenter udlejes på dagsbasis til møder og konferencer som den jeg deltog i. Så kan deltagerne jo benytte lejligheden til selv at fornemme hvad gode læringsrum er og hvad de betyder.

Det er unikt! Og personen bag virksomheden, Pia Thybo, synes at være lige præcis den type leder for det 21. århundredes virksomhed, som denne blog handler om. Besøg NSF på www.nsf.dk eller endnu bedre i virkeligheden! Det kunne jo være at også din virksomhed ville se hvordan et læringsrum skal indrettes…

Du kan se flotte billeder fra domicilet her. http://www.nsf.dk/800/dk/domici1.html

I princippet må folkeskolens formålsparagraf vel udtrykke hvad meningen er. Den nye tekst, som folketingets flertal enedes om i januar 2006 er:

“Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der
1) forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere,
2) gør dem fortrolige med dansk kultur og historie,
3) giver dem forståelse for andre lande og kulturer,
4) bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og
5) fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Som de fleste andre politiske kompromis’er er formuleringen “lidt om alt – kort fortalt”. Tænk hvis politikerne i stedet var blevet enige om at meningen med folkeskolen er sammen med forældrene og andre samfundsinstitutioner ”at hjælpe eleverne til at få et godt liv i det samfund der venter os”. Det ville åbne diskussionen om

• Hvad det er for et samfund der venter,
• Hvad et godt liv i det samfund er,
• Hvad skolen skal gøre i forhold til forældre og andre, og
• Hvordan opgaven kan løses med de midler og ressourcer vi stiller til rådighed.

Den debat burde vi føre i enhver skole, i enhver forældrekreds og i enhver kommune samt selvfølgelig på Christiansborg. De allervigtigste Folketinget (Staten) kunne gøre er efter min mening at lave en kvalitetsspecifikation, dvs. et (stort) antal målepunkter som tilsammen udtrykker at skolens arbejde lykkes. Ikke at der skal undervises i et bestemt antal timer i bestemte fag, men at eleverne på bestemte tidspunkter skal kunne bestemte ting (både faglige og “bløde” kompetencer). F.eks. at eleverne på et bestemt trin skal kunne læse og skrive dansk og engelsk på bestemte niveauer og at de skal kunne samarbejde og være kreative i en bestemt forstand. Kvalitetsspecifikationen er målet; midlerne må skolerne selv vælge og de må aldrig blive mål i sig selv.

Kan bløde ting måles? Ja, i høj grad – se f.eks. konkurrencen om “Danmarks bedste arbejdsplads” www.greatplacetowork.dk

Hvad mener du? Mere i morgen…

Personalestyrelsen under Finansministeriet har netop offentliggjort en stor motivationsundersøgelse: Motivationsundersøgelsen 2006 – vejen til en attraktiv arbejdsplads. Hovedkonklusionen er interessant: Det er jobindholdet der er den vigtigste motivationsfaktor for ansatte i staten. Jobindhold betyder at der er et klart formål med arbejdet og at det tjener et samfundsnyttigt formål.

Det svarer til min erfaring fra privat virksomhed. Hvis virksomheden har en tydelig mening som står over profit, bliver medarbejderne mere motiverede og bliver længere i virksomheden. De opfatter jobbet og arbejdsgiveren på en anden måde end i de virksomheder, hvor alt drejer sig om bundlinien.

Undersøgelsen konkluderer iøvrigt at hvis motivationen er høj så anbefaler medarbejderne arbejdsppladsen til andre, de er mere tilfredse og de føler sig mere tilknyttede til virksomheden. Og der er kun ringe forskel mellem offentlig og privat virksomhed på dette punkt.

Mere på www.perst.dk

Kan du formulere helt enkelt hvilken samfundsopgave din organisation løser, dvs. hvilken mening der er med den? Du kan få flere ideer her på bloggen ved at kigge under kategorien “mening”.

De seks eksempler på virksomheder der sætter mening over profit og ender med at tjene penge alligevel – og i flere tilfælde at blive ledere i deres branche – har lært mig tre ting:

1. At have en større mening med det en virksomhed gør er ikke i modstrid med at tjene penge. Måske tværtimod.
2. En mening udover profit kan være med til at placere en virksomhed i en klasse for sig selv.
3. Hvis samfundsengagement virkelig skal batte noget for en virksomhed skal det flyttes fra at være en markedsføringsomkostning til at blive en del af hovedstrategien

Jeg håber at vi får flere meningsfulde virksomhedere i Danmark!

Kom bare frem med eksempler.

I næste uge er jeg i Kina – glæder mig til at følge debatten på bloggen på afstand!

The Grameen Bank er en af de virksomheder jeg er mest fascineret af. Banken tjener penge på at yde mikrokreditter til over ½ million kunder i over 50.000 landsbyer. Konceptet er i helt korte træk at lånet ydes mod sikkerhed, ikke kun fra en enkelt person, men fra en gruppe personer i landsbyen som i fællesskab forpligter sig til at sørge for at lånet betales tilbage. Det er radikal innovation med mening: At sætte fattige mennesker i stand til at etablere og udvikle virksomheder og dermed skabe økonomisk udvikling der hvor de er.

Se http://www.grameen-info.org/ og bliv inspireret! Her er der også litteraturhenvisninger.

De fleste kender Timberland: Sko, beklædning og andre varer til udendørs brug. Et familiefirma i tredje generation. Timberland har i over ti år haft en alliance med en forening (NGO) ved navn City Year (www.cityyear.org) som giver unge mennesker mulighed for at gi’ et års “samfundstjeneste”. Andre virksomheder ville måske give en donation for et eller to år. Timberland har valgt et strategisk samarbejde og dermed gjort programmet til en del af sin strategi. Se www.timberlandserve.com.

Pointen er at virksomheders samfundsansvar ikke behøver at være en omkostning – det kan være en afgørende del af brandet og dermed af hovedstrategien.

Hilsen fra San Francisco hvor jeg er i denne uge!