Kolind Kuren

I KolindKuren (side 221 ff) findes der en case med fornyet aktualitet: Den amerikanske bilindustri. Da jeg skrev bogen i efteråret 2005 var jeg ikke i tvivl: General Motors, Ford og Chrysler har helt enkelt en forældet mental model. Og allerede dengang stod det klart (for mig) at der måtte radikal nytænkning til:

1. Finde en ny mening: Bæredygtig transport.
2. Udvikle fremsynede produkter i overensstemmelse hermed.
3. Satse på at blive førende i brændstoføkonomiske biler nu – og ikke i 2020.
4. Sælge værdi i stedet for rabatter.
5. Ændre ledelses- og virksomhedskultur radikalt.
6. Skabe partnerskab med medarbejdere og fagforeninger – blive videnvirksomhed.
7. Udvikle partnerskab med leverandører og kunder.

Fire år efter er det beskæmmende at se hvad der er sket: Meget lidt! Og interessant er det tænke på at det amerikanske forlag (Wharton School Publishing) i sin tid sendte bogen til GM’s topledelse med henblik på en udtalelse, men fik aldrig nogen reaktion.

Min vurdering er at de amerikanske bilfabrikker er så langt bagefter både europæiske og japanske konkurrenter, at løbet er kørt: Hjælpepakkerne er spild af penge. De bør helt enkelt gå ned.

Har du tænkt over om din organisations mentale model er tidssvarende?

Finanskrisen betyder at mange små og store virksomheder har skiftet fokus: Nu gælder det om at spænde livremmen ind. Visioner, investeringer og langsigtede projekter er lagt på hylden. Ind kommer afskedigelser, effektivisering og lean. Det forstår jeg godt, for hvis banken truer med at opsige kreditten, så skal gælden ned og det kan ikke gå hurtigt nok.

Der er stor risiko for at den mening som virksomheden havde, går tabt i jagten på kortsigtet profit: Er det nu pludselig blevet mere vigtigt at øge næste kvartals overskud end at hjælpe de tunghøre til bedre livskvalitet (høreapparatvirksomhed)? Eller er det nu pludselig ikke mere vigtigt at reducere forureningen (biler) eller bidrage tilet bedre indeklima (rengøring)? Hvis jagten på kortsigtet profit erstatter meningen med det virksomheden gør, bliver både virksomheden, medarbejderne, kunderne og samfundet fattigere.

Derfor skal virksomheder der vil have vækst i krisetider, fokusere endnu mere på meningen. Give de tunghøre endnu større livskvalitet og udvikle biler der forurener mindre i stedet for bare at skære ned. For i krisetider hvor alle prøver at konkurrere på pris, bliver der mere plads til virksomheder der leverer noget unikt, noget bedre og noget mere meningsfuldt. Undgå det såkaldt “røde ocean” hvor alle spillerne konkurrerer på de samme ting, og find i stedet et “blåt ocean” hvor virksomheden tilbyder noget unikt, noget der har større værdi – ikke til den billigste pris, men til en pris kunderne vil betale hvis de forstår at de får noget ekstra.

Hvad mener du?

Veng Fællesskole som forrige blogpost handlede om, er udformet sådan at den enkelte elev får et mere individuelt forløb and en klassisk folkeskole giver. Det er en fordel for alle elever, men især for de elever der har vanskeligheder – enten fagligt eller socialt. Jeg talte med tre lærere om de havde eksempler på elever der som følge af skolens særlige måde at fungere på, var blevet flyttet fra en sikker “tabervej” (kriminalitet, narko, marginalisering) til et “normalt” udviklingsforløb. Der var enighed om at mindst én af de 20-25 elever pr. årgang kunne karakteriseres sådan.

Altså én elev pr. år.

Det lyder ikke af meget, men prøv lige at kombinere tallet med omkostningen for samfundet som følger med hvert menneske der som ung kommer ind i kriminalitet, narko og marginalisering: Omkring 50 Mkr. pr. person fordelt over de næste 50 – 60 år sammenlignet med den nettogevinst som en “normal” person bidrager med for samfundet.

Hvis Veng Fællesskole virkelig redder én elev om året fra en kriminel løbebane, så er det en værdiskabelse for samfundet på 50 Mkr. hvert år. Et stort tal sammenlighet med skolens samlede budget på 7,5 Mkr. om året.

Lyder det vanvittigt? Så sammenlign lige med de 145 Mkr. som uroen omkring ungdomshuset på Jagtvej 69 kostede samfundet (kun de direkte omkostninger).

Er der ikke noget vi gør helt forkert i Danmark?

Her på bloggen har der været en kommentar til posten “Danmark på Hovedet”, der handlede som sundhed. Den foreslog bl.a. at dagligvareforretningerne skulle lade være med at sætte de søde sager lige op og ned af det sted hvor kunderne venter foran kassen.

Det er et godt forslag, men det skal vi ikke regne med bliver gennemført fordi ingen dagligvarekæde endnu har sat sig på nichen “sund livsstil”. Discount butikkerne er billigere (det er trods alt en mening der er til at ta og føle på) og ISO og Irma reklamerer med at de har de varer man ikke kan købe andre steder.

Hvis jeg drev en dagligvare kæde ville jeg alvorligt overveje at give den en mening: at inspirere danskerne til at leve bedre og sundere. Du er hvad du spiser og hvorfor er det et mål i sig selv at vi skal bruge så få penge som muligt på fødevarer? Vi burde tværtimod bruge flere penge på sundere, friskere og bedre fødevarer. Hvis kæden solgte varer der var bedre end dem man kunne få andre steder ville den få en helt særlig profil – og mange kunder.

Hvem tør?

Her på bloggen har mange henvist til Gentofte Kommunes skoleudviklingsprojekt, SKUB, hvis mest markante element nok er den nybyggede hellerup Skole.

Her er en lille video der fortæller om indtryk fra skolen. Jeg har besøgt den flere gange og ville ønske at alle der interesserer sig for emnet kunne gøre det samme. Det er tankevækkende.

Flere gode videoer om SKUB og skoleudvikling finder du på youtube kanalen nielsloop. Ophavsmanden er Jens Guldbaek, hvis webside er et besøg værd: www.loop.bz

Til inspiration!

Da jeg første gang påstod at enhver virksomhed børn have en mening som den satte over profit, rystede de fleste på hovedet: Formålet med at drive virksomhed er at tjene penge – ikke at gøre noget godt for samfundet. Men min poite er at hvis man vil tjene penge sker det bedst ved at gøre noget godt for samfundet!

Mange tror så at den er klaret med at virksomheden udviser socialt ansvar og derfor støtter de idrætsforeningen, spejdergruppen, Røde Kors eller Det Kongelige Teater. Det er selvfølgelig helt fint, men mening går langt videre. Jeg mener at der er tre kernepunkter som tilsammen bidrager til en virksomheds mening:

1. At produkterne bidrager positivt til samfundet, både i dag og på længere sigt.
2. At den måde virksomheden arbejder på, gør det samme.
3. At de mennesker der arbejder i virksomheden eller sammen med virksomheden, får et positivt udbytte deraf – ikke alene økonomisk.

Prøv at se på den virksomhed eller organisation du arbejder for. Hvordan lever den op til de tre krav ovenfor?

I fredags overtog jeg jobbet som formand for World Scout Foundation – den organisation der står økonomisk bag WOSM – The World Organization of the Scout Movement (spejderbevægelsen). Med 28 millioner medlemmer i 155 lande er spejderarbejdet verdens største børne- og ungdomsorganisation.

Min første opgave var en middag som World Scout Foundation arrangerede samme aften for Kejser Hirohito og Kejserinde Michiko i Tokyo, hvor også den svenske konge deltog. Man kan jo godt undre sig over hvad en almidelig dødelig jyde gør i de kredse, men der var en god årsag:  Majestæterne bakker nemlig spejderarbejdet op – ikke alene i deres egne lande, men også arbejdet med at rejse penge til at udbrede og udvikle spejderarbejdet i udviklingslandene, og det er første prioritet for World Scout Foundation. 250 forretningsfolk og andre ledere deltog i middagen – herunder tre nobelpristagere.

Desværre er spejderarbejdet fortsat forbudt i Kina, Iran, Nordkorea og Cuba, med blandt de 5 miliarder mennesker der bor i resten af verden, er der en spejderenhed med 30 spejdere i gennemsnit for hver eneste lille by eller område med bare 5.000 indbyggere.  Og tæller man sammen, er der statistisk set 500 beboere i byen der har været spejdere. Tager man de 50 øverste ledere i lokalsamfundet (virksomhedsledere, politikere, organisationsfolk, offentlige ledere) så har halvdelen statistisk set været spejdere.

I sin tale ved middagen fremhævede den svenske konge den betydning som 500 millioner mennesker der har været spejdere, har for den måde verden udvikler sig på. En halv milliard mennesker der har lært at arbejde sammen med andre, at overkomme kulturforskelle, at respektere folk med andre religioner og at klare sig selv.

Findes der overhovedet nogen større fredsbevægelse eller nogen udviklingsorganisation med større betydning for verdens udvikling de næste 50 år?

I dag er jeg i Chennai – det tidligere Madras i Sydindien. Her går udviklingen ekstremt hurtigt (10 procent vækst), men i modsætning til Kina er demokratiet med. Indtrykkene skal bearbejdes når jeg er tilbage, men en ting kan jeg ikke lade være med at nævne nu: Vi tror jo at vi er langt foran verden mht bæredygtighed i Danmark, men tro om igen: Hernede søger firmaerne at overgå hinanden med at bygge LEED “gold” certificerede grønne bygninger (et amerikansk system til at klassificere bygninger efter hvor bæredygtige de er) med naturligt lys, ventilation, genbrug af spildevand osv. Hvor mange bygninger i guldklassen har du set i Danmark? Mere i en senere blogpost.

Nu må vi snart ta os sammen…

Vi havde i dag besøg på Løndal af Adrian Simpson, som er en af de personer i verden som jeg tror har størst kendskab til “excellente” virksomheder i alle brancher. Jeg spurgte Adrian om han på 2 minutter kunne sammenfatte nøglen: Hvad er det allervigtigste?

Her er hans svar (Podcasten er på engelsk):

Hvad siger du?

Traditionelt opfatter både virksomhedsledere, politikere og almindelige mennesker kravet om bæredygtighed som en bremse: Vi skal godt nok have vækst, men ikke for enhver pris – væksten skal være bæredygtig. Det var naturligt i 1970′erne hvor man opdagede at det umådeholdne forbrug af olie og gas ville betyde at depoterne var brugt om 30 eller 50 år. Dengang talte man om at strække ressourcerne og brugte energiafgifter som redskab.

I dag er det ikke så meget depoterne af fossile brændsler vi bekymrer os om; det er udslippet af CO2 og andre drivhusgasser og den effekt det har på klima og miljø. Men midlerne har ikke forandret sig: Grønne afgifter og tilskud til alt, hvad der kan spare energi eller producere energi på bæredygtig vis. Vi står på bremsen.

Herefterlyser jeg nytænkning. Tænk hvis vi i stedet gjorde bæredygtighed til samfundets motor: Tænk hvis vi spurgte om bæredygtig tankegang kunne forøge vores økonomiske vækst, vores velfærd og vores bidrag til at forbedre forholdene for verdens fattigste? Hvis bæredygtige løsninger kunne give os bedre indeklima, renere og mere varierede omgivelser, bedre socialt netværk, hurtigere og billigere transport eller hvad vi nu drømmer om.

Her kan det offentlige gå foran. Ved at invitere danske virksomheder til at samarbejde om udvikling, afprøvning og eksport af nye bæredygtige løsninger.

Et aktuelt eksempel er problemet med gylle fra svineproduktion. Danske virksomheder har i dag løsninger som betyder at gyllen behandles direkte fra stalden og adskilles i vand og et gødningsstof som kan fyldes i sække og sælges og bruges der hvor der er behov (se f.eks. www.infarm.dk). Hvis vi virkelig ønskede bæredygtig svineproduktion gjorde Folketinget to ting: 1) stillede krav om at svinefarme over en vis størrelse skulle indføre ren produktionsteknologi inden for få år, og 2) indførte en mærkning af svinekødet sådan at køberen vidste at dette kød var produceret med ren teknologi.

Men hvad sker der? Kommunerne kan stadig ikke finde ud af reglerne for godkendelse af den nye teknologi og imens forurenes vandløb, søer og fjorde og Danmarks forspring og eksportmuligheder forspildes.

Her er brug for nye alliancer…

De mange gode kommentarer til blogposterne om Ny Alliance, skattereform mv. inspirerede mig til helt kort at formulere hvad det er jeg går ind for i politik. Det finder du i fanen overfor: Politik.

Jo mere jeg læser kommentarerne til de blogposter der handler om politik, jo mere tydeligt bliver det for mig, at Danmark ikke bare har brug for et lille nyt midterparti, men derimod et parti, der ser længere fremad end til næste meningsmåling eller næste valg og som har mod til at røre ved de grundlæggende ting.

Spændt på at se din reaktion…