Kolind Kuren

Hvorfor fravælger mange unge iværksættere Danmark (København) og tager i stedet til Silicon Valley eller andre mere hotte steder? Det spørgsmål fik jeg som reaktion på blogposten om de 5 ting vi kan lære af Vestas (nedenfor). Her er fem ting som jeg tror betyder noget:

1. Vi mangler kritisk masse. Unge iværksættere er sociale mennesker; de bliver inspireret af at andre er i samme situation. De hjælper hinanden og de bruger hinandens kontakter til kunder, investorer og andre. I Danmark er der langt imellem iværksætterne; til gengæld er der en overflod af lønmodtagere og folk på passiv offentlig forsørgelse. Er det et inspirerende miljø at kæmpe for sin ide i?
2. Iværksætteri er ikke anerkendt. I Silicon Valley er iværksætterne helte. Du er helt hvis du lykkes med en virksomhed, og hvis du går konkurs så har du fået en værdifuld erfaring at bygge din næste virksomhed på. Det er fedt at du lever på en sten fordi din virksomhed endnu ikke laver overskud. I Danmark er det folk med gode funktionærjobs der er helte. Folk som med god løn har råd til bil, hus og skiferier. Det er absolut ikke fedt at kæmpe den lange og seje kamp for at få virksomheden på fode. Og tjener du endelig mange penge, så mistænker vi dig for at du har været for grådig og nok også lidt for smart.
3. Vi mangler risikovillig kapital. Årsagen er at det er svært at tjene penge nok til at spare måske en million op til at starte en ny virksomhed. En million på kontoen kræver at du har tjent mindst 3 millioner og selvom du sparer 10.000 op pr. måned (det er der ikke mange der gør) så går der 15-20 år inden du har en million. Til den tid har du familie og forpligtelser fordi mange højtuddannede først starte job når de er omkring 28 år. I USA er skatten det halve og unge starter job tidligere. Plus at skattereglerne for business angels og venture kapitalister er langt bedre. Rejs hurtigst muligt!
4. Vi er tryghedsnarkomaner. Ingen kan forstå hvorfor jeg nu 20 gange har løbet risikoen og været med til at starte en virksomhed når mine tidligere kolleger i topstillinger i dansk erhvervsliv hæver ½-1 million om måneden og nyder fritiden med at spille golf og gå på jagt. Livet i den bedste del af danske andegård er simpelt hen så behageligt at meget få vil risikere penge, livskvalitet og omdømme ved at gøre noget radikalt nyt og anderledes. Vi er tryghedsnarkomaner.
5. Vi er konforme. Prøv at se på villavejene eller i Irma i Gentofte, Rungsted eller Virum. Mer af samme slags: Velbjergede midaldrende danskere i velplejede huse og med pæne biler. Og prøv så at forestille dig hvordan der ser ud i dag i San Francisco: En mangfoldighed af forskellige mennesker: religion, race, kultur, seksualitet. Vi hylder det konforme i Danmark; vi vælger venner og jagtkammerater til bestyrelsen og vi undgår helst folk der er anderledes end os selv. Er det et inspirerende miljø?

Min konklusion er at vi ligger som vi har redt. Der er rigtig gode grunde til at de dygtigste og mest ambitiøse unge iværksættere søger andet steds hen. Og nøglen til at ændre dette ligger kun ét sted: Hos os selv.

Er du enig i min analyse? Og hvad synes du vi kan gøre ved det? Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

I dag kom det frem at Vestas fyrer 3.000 medarbejdere, heraf de fleste i Danmark, hvor Vestas lukker fabrikker i Nakskov, Rudkøbing, Viborg og Skagen. Trist nyt, i sandhed, men hvad kan vi lære af det?

Jeg tror vi kan lære fem ting:

1. Ingen kan føle sig sikker. Den globale konkurrence er behård og nådesløs. Vi får intet forærende og selv ikke en stærk position som markedsleder i en vækstbranche er nogen garanti for at der er jobs i morgen. Kun én ting tæller: Skaber vi mere værdi end konkurrenterne pr. krones omkostninger?
2. Vi får tæsk hvis ikke vi tager os sammen. Vestas får tæsk fordi andre kan skabe mere værdi pr. krones omkostninger, men det lever Vestas med fordi man kan flytte jobbene til udlandet. Danmark får tæsk hvis vi fortsætter med at gøre som hidtil, men vi kan af gode grunde ikke flytte jobbene til udlandet. Når jobbene forsvinder bliver Danmark fattigere, og det betyder bl.a. at der ikke bliver råd til at give de mange ældre der kommer til i de kommende år, en ordentlig tilværelse. Medmindre de unge vil betale mere end i dag, og det er ikke rimeligt.
3. Løsningen er vækst. Vækst i andre brancher og funktioner end vindmølleproduktion. Ikke alene i højteknologi som både regering og opposition satser på, men inden for et bredt spektrum af aktiviteter. Vækst kommer når vi får flere i arbejde og  når hvert enkelt menneske skaber mere værdi end før. Når hjemmehjælperen bruger mere tid til at hjælpe de gamle bedre, når lægen laver bedre operationer, når ingeniøren udvikler bedre produkter, når lederen skaber større arbejdsglæde og når gartneren holder haven eller parken bedre.
4. Løsningen er også at fjerne barrierer for vækst. Den helt store barriere for vækst er bureaukrati og dårlig ledelse, ikke mindst i det offentlige. Jeg er ikke i tvivl om at de 777.000 offentligt ansatte med bedre ledelse og mindre bureaukrati og kontrol kunne præstere 10% mere og samtidig få større arbejdsglæde. Det svarer til 78.000 jobs eller 25 gange flere end der nu forsvinder. Tænk hvilken værdi de kunne skabe for Danmark. Dertil kommer potentialet i den private sektor.
5. Det starter med en vision. Om en uge har de fleste glemt Vestas fyringer og så kører den politiske vridemaskine videre. Hvis altså ikke at regeringen formulerer en vision. Lars Løkkes 10 mål er ingen vision. De er mere af en fortid der ikke er mere. En vision kunne være at gøre Danmark til verdens mest bæredygtige samfund. Simpelt hen. Og vejen dertil ville være at inddrage alle partier, alle organisationer og hele befolkningen i at få det til at ske. Ikke 90, men 179 mandater!

Hvad har du lært? Skriv en kommentar!

I den seneste tid har vi oplevet hvordan flere venstrefolk har erkendt at alt faktisk ikke var så godt som Anders Fogn Rasmussen, Christian Hjort Frederiksen, Lars Løkke og deres spindoktorer hårdnakket har hævdet siden 2001. Medvinden fra højkonjunkturen og de store olieindtægter fra Nordsøen blev ukritisk brugt til at dele “gaver” ud og til at undgå at prioritere og udvikle den offentlige sektor. Resultat er at vi nu bruger 66 mia. kr. mere på offentlige opgaver end i 2001. Det er helt forståeligt at Venstrefolkene udtaler sig i forsigtige vendinger, men realiteten er at der har været tale om dårlig ledelse fra især Anders Fogh og Bendt Bendtsens side presset af et uansvarligt Dansk Folkeparti. Vel at mærke med fuld accept fra oppositionen. Hvis vi synes ledelsen har været slap under VKO regeringen er det intet imod hvad vi ville have set med S-SF ved rorpinden. Husk fx. Socialdemokraternes 26 velfærdsrettigheder, som – hvis de var blevet gennemført – ville have været langt dyrere for samfundet end VKO regeringens politik.
Noget af det vi lider under nu, er manglende reformer 2001 – 2009, hvor vi havde alle muligheder for at gennemføre dem – naturligvis under forudsætning af at vi havde haft politikere der ville og kunne forklare fornuften i at handle i tide. Det var den opgave Fogh og Bendtsen svigtede. For selvfølgelig var der ikke vælgertilslutning til reformer som ingen forstod.
Politisk lederskab er ikke at styre efter meningsmålinger sådan som både regering og opposition har gjort det de sidste ti år. Lederskab er at tage bestik af situationen, at stå fast på sine grundværdier, at sætte sig ambitiøse mål og lægge planer for at nå dem og så at opnå tilslutning til planerne fra befolkningen sådan at de kan gennemføres med bred opbakning. Ledelsessvigtet de sidste ti år er at både regering og opposition har opgivet på forhånd: Befolkningen forstår ikke hvad der foregår og derfor vil vælgerne naturligvis ikke støtte reformer, der kan koste dem penge eller privilegier. Det tror jeg er en grov undervurdering af danskerne. De fleste danskere kan godt forstå at vi står over for store udfordringer og de fleste vil gerne være med til at handle også selvom det på kort sigt kan koste dem penge. Men kun hvis politikerne forklarer sammenhængen og kun hvis de tiltag som skal gennemføres, er gennemarbejdede og velbegrundede.
Derfor er mit råd til V og K: Erkend de fejl I begik og læg Fogh og hans politik bag jer. Formuler en ny politik der passer til de kommende ti års udfordringer og læg begrundelserne frem så I kalder en spade for en spade. Frygt ikke vælgerne; opdrag os i stedet for.

Hvad skal danske virksomheder leve af i fremtiden? Hvad bliver vores vigtigste styrkepositioner i den globale konkurrence med USA og nye økonomier som Kina og Indien?

Det har LeaderLab sat sig for at finde ud af. Vi starter 17. juni et nyt ledelsesnetværk som jeg er medinitiativtager til. Ledelsesnetværk er der nok af. Min erfaring er at de ofte bliver nationale kaffeklubber, der ikke flytter og inspirerer nok. Vi er derfor i gang med at samle de bedste hoveder til dette netværk og sætter det første år fokus på det nye lederskab under overskriften ‘Social Business Innovation’.

En åben, transparent og global verden tvinger os til at gentænke den måde vi skaber forretning, den måde vi organiserer os på og den måde vi leder på.  Simpelt hen.

Du kan se en lille introvideo om Social business innovation her:
http://www.youtube.com/watch?v=3xHFfLTgjJI

Fremtidens vindervirksomheder vil minde mere om bevægelser der står og falder med deres evne til at involvere, inspirere og begejstre medarbejdere, kunder og omverdenen i deres sag. Men hvordan forbereder vi os mental og ledelsesmæssigt på denne forandring og hvordan håndterer vi åbenhed i praksis?
 
Du kan læse mere om netværket som allerede har opbakning fra progressive og højt placerede ledere fra bl.a. LEGO, Novo Nordisk, DR, Carlsberg, Wonderfull Copenhagen, Novozymes og Coloplast her: http://www.leaderlab.com

I nogle uger har vi haft en afstemning på bloggen om Danmarks glidetur ned ad rangstigen over verdens rigeste lande. Det er gået støt nedad de sidste 10-15 år og vi nærmer os gennemsnittet for OECD landene.

Fem sjettedele af de der stemmer mener at det fortsætter nedad! Det synes jeg er rystende. Især fordi næsten fire ud af fem mener at det er en dårlig udvikling. Den sidste sjettedel mener at vi holder standen.

Hvad siger det dig? Mig siger det at tiden nu må være inde til politisk lederskab. Tiden er inde til at tage tyren ved hornene: Erkende hvad det er der er galt, og så gøre noget ved det. Også hvis nogle af de veletablerede interessegrupper skriger op.

Der er to hovedproblemer:

1. At vi ikke arbejder på en måde der skaber tilstrækkelig værdi pr. arbejdstime. Vi bliver ikke dygtigere i samme takt som andre lande. Vi bruger ikke vores viden lige så godt som andre lande. Og vi spilder tiden med aktiviteter (bureaukrati) der ingen værdi skaber.
2. At vi arbejder for lidt, dvs. for få dage eller timer i løbet af et arbejdsliv. Vi betaler faktisk folk ved godt helbred for at holde op med at arbejde alt for tidligt (efterløn).

Både regering og opposition ved det godt. Men ingen har mod til at gøre noget ved det. Man kunne jo skræmme egoistiske og kortsigtede vælgere væk.

Det synes jeg er mangel på lederskab. Det er populisme. Hvad siger du?

Først var der fysisk kapital som jord, bygninger, husdyr og maskiner. Så kom finansiel kapital i form af penge og værdipapirer. Dernæst intellektuel kapital, dvs. viden, rettigheder, varemærker og patenter. Og nu social kapital i form af relationer der skaber værdi, fx. til kunder, brugere, medlemmer, leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere og offentlighed.

Når man ser hvad Super Best eller Danske Bank kan sætte over styr på en uge, så får man en ide om hvor vigtig social kapital er. En virksomheds sociale kapital kan faktisk være langt højere end dens øvrige (traditionelle) kapital. Og uanset om en virksomhed er velkonsolideret mht. traditionel kapital kan negativ social kapital bringe virksomheden til fald. Meget hurtigt!

Det er derfor jeg arbejder intenst med at forstå hvad social kapital er, og hvordan den kan øges. Og det er derfor jeg er med i Wemind A/S – et firma hvis mål er at øge social kapital. (www.wemind.dk).

Min næste bog vil have social kapital som et centralt tema. Kan du hjælpe med flere gode ekspler på at social kapital har været afgørende – positivt eller negativt? Skriv en kommentar!

Jeg har skrevet en blogpost om hvorfor HR-folk bør interessere sig meget mere for blogs. Se http://www.wemind.dk/bloggen

Har du flere ideer?

I P1 morgen i dag diskuterede jeg infrastruktur med en række lyttere. Her er den vision, jeg forestiller mig: Det asynkrone samfund. Modsætningen er det synkrone samfund vi kender i dag: Alle danskere op klokken halv syv, børnene i skole, i kø på motorvejen til arbejde og samme tur hjem igen hver dag.

1. I det asynkrone samfund skal danskerne selv kunne bestemme hvor, hvornår og hvor meget de vil arbejde – selvfølgelig under hensyn til arbejdets art og behovet for samspil med andre. Hvis arbejdet kræver at man er på arbejdspladsen 3, 4 eller 5 dage om ugen; ja så er man det. Men ellers…
2. Alle danskere som ønsker at arbejde en del af tiden hjemme, og som kan det aht. deres arbejde, indretter en hjemmearbejdsplads med mindst 100Mb/s bredbånd, hvilket vil tillade dem at være i forbindelse med andre når de ønsker det, i fuld videokvalitet.
3. Hvis 1 million danskere arbejder hjemme tre dage om ugen vil trafikken i myldretiden falde med mindst 20 %, hvorved de der er nødt til at pendle, vil komme hurtigere frem selv hvis man ikke investerer yderligere i trafiksystemet. CO2 udledningen falder tilsvarende.
4. Mange forældre vil foretrække at have børnene og deres kammerater hjemme efter skole en eller flere dage om ugen, hvilket belaster institutionerne mindre og giver mere liv i boligområderne. Plus at det er godt for både børn og forældre.
5. Med sparet transporttid og mere fleksibel arbejdstid vil flere mennesker kunne påtage sig frivilligt socialt arbejde og foreningsarbejde, hvilket vil øge den sociale kapital i boligområderne.
6. Af samme grund vil indkøb og fritidsaktiviteter blive mere jævnt fordelt over ugen og døgnet, hvorved butikker og fx. sportsfaciliteter vil blive mere jævnt udnyttet.
7. Med større frihed til at arbejde så meget man vil og hvornår man vil, kan flere spare op til længere ferier, som fx. kan bruges til rejser i forbindelse med udviklingsprojekter eller andre projekter. Alene sparet transporttid på 1 time pr dag året rundt svarer til 5-6 ugers yderligere ferie hvert år. Yes!!!
8. Friheden til at arbejde så lidt eller så meget man vil, kan også bruges til at spare op til at have en lavere arbejdstid mens børnene er små, eller til at videreuddanne sig, især hvis marginalskatten kommer ned på fx. 40 %, så der bliver noget tilbage til en selv.

Lyder det som en utopi? Så tænk på dengang for 25 år siden da mindst halvdelen af befolkningen var tvunget til at holde sommerferie i industriferien. Det var i sandhed et synkront samfund. Dengang kunne ingen forestille sig fleksibel ferie, men da vi først fik den, kunne ingen forestille sig at gå tilbage til industriferie. Det asynkrone samfund kom lidt nærmere.

Jeg efterlyser politikere og ledere fra erhvervsliv og organisationer, der tør tænke radikalt nyt. Hvad siger du?

Her er en test, som du kan bruge til at vurdere de politikere du overvejer at stemme på. Vælg din yndlingspolitiker og gå så i gang.

Svar Ja (1 points), måske (½ point) eller nej (0 points) på hvert spørgsmål og læg scoren sammen til et tal mellem 0 og 10. Jeg skriver “han/ham” om politikeren for at gøre spørgsmålet så kort som muligt; det betyder selvfølgelig han/ham/hun eller hende:

1. Ville du trygt købe en brugt bil af politikeren?
2. Ville du være glad for at sidde ved siden af ham til et middagsselskab?
3. Ville du trygt overlade til ham at investere pengene på din pensionsordning så du kan få det bedst mulige afkast og dermed højeste pension?
4. Ville du trygt overlade til ham at checke din faldskærm inden du skulle springe?
5. Ville du trygt bruge ham til at rådgive dine børn om valg af uddannelse så de kunne få både et godt liv og og et godt job?
6. Ville du være glad for at have ham som nærmeste leder/chef på din arbejdsplads?
7. Tror du at han kunne få et job i erhvervslivet til en højere løn end det han tjener som politiker?
8. Ville han være glad for ham som formand for bolig/ejerforeningen der hvor du bor?
9. Ville han være god som træner for dine børn i sportsklubben eller som spejderleder?
10. Vil du om tyve år være stolt af at fortælle dine børn at du stemte på ham ved det vigtige folketingsvalg i 2008?

Tæl sammen. Hvis din politiker får 8 eller flere point, så hold dig til ham. Får han mellem 6 og 8 points så skulle du overveje om ikke du kunne finde en bedre og ender han under 6 points synes jeg at du har et problem…

Kommentarer til testen som sådan og konkrete testresultater for bestemte politikere er velkomne  i kommentarerne nedenfor.

Hvis man skal skabe en konkurrencedygtig organisation i en videnvirksomhed er noget af det man skal arbejde mest med, produktive relationer imellem medarbejderne. I en “normal” erhvervsvirksomhed har en almindelig medarbejder ca. fire produktive relationer til andre, og de fleste relationer er i egen afdeling. To medarbejdere har en produktiv relation, hvis de følger med i hinanden arbejde og aktivt hjælper hinanden når der er behov for det.

Mange produktive relationer betyder bedre arbejde, større kreativitet, færre fejl og hurtigere læring. Og det er præcis de ting der gør en videnvirksomhed konkurrencedygtig.

Prøv at overveje hvor mange produktive relationer en gennemsnitsmedarbejder har i din virksomhed. Altså ikke bare hvor mange personer medarbejderen kender, men hvor mange han eller hun spiller aktivt sammen med og som griber ind hvis der er noget de kan bidrage med. Færre end fem? Så har I virkelig mulighed for at blive bedre. Over ti: Så er I godt på vej til at være en “ægte” videnvirksomhed.