Arkiv for kategorien 'Leder 21'

Udlicitering er løsningen

Jeg går ind for at langt de fleste offentlige opgaver skal udliciteres, især de vigtigste. Ikke af ideologiske grunde, men simpelt hen fordi det er sund fornuft for alle parter. Du er sikkert uenig, men glem lige dine fordomme og hør hvorfor:

Det offentlige (kommuner, regioner, stat) er et fællesskab, hvor borgere bliver enige om at det er bedst for alle parter at visse opgaver løses i fællesskab. Politi, domstole, forsvar, infrastruktur, regulering, affald, vandforsyning, uddannelse, sociale opgaver og 1000 andre ting som det enten er umuligt eller simpelt hen for dumt at løse individuelt. For mig er der ingen ideologi i dette: Vi skal løse de opgaver i fællesskab, som giver mening.

Ideologien kommer ind når vi skal afgøre hvem der skal betale hvor meget. Her er der tre muligheder:

  1. Vi betaler efter forbrug (fx. vand, varme, el og affald). I princippet betaler vi den kostpris som ydelsen koster.
  2. Vi betaler efter hvor meget vi tjener, men ikke efter hvor meget vi bruger ydelsen. Vi betaler også selvom vi slet ikke bruger ydelsen. Det gælder alle de ting som finansieres over skatten.
  3. En kombination af 1 og 2. Det gælder når det offentlige opkræver en vis brugerbetaling som dog ikke dækker alle udgifter. resten betales efter hvor meget vi tjener (altså over skatten).

Fordelingen mellem 1, 2 og 3 kunne i høj grad fortjene mere debat, men det er ikke emnet for denne blogpost. Den handler altså ikke om hvem der skal betale, men om hvem der skal producere. En ydelse kan i princippet produceres på to forskellige måder og den måde den produceres på, har intet at gøre med den måde ydelsen betales på:

  1. Det offentlige kan selv producere ydelsen, dvs. ansætte medarbejdere, købe udstyr og organisere det hele.
  2. Ydelsen kan produceres af en privat virksomhed. Her skal det offentlige specificere ydelsen fra borgerens synspunkt (det problem som ydelsen skal løse, og den kvalitet borgeren skal ha). Det offentlige skal ikke specificere hvad virksomheden skal gøre, kun den nytte eller værdi som ydelsen skal skabe for borgeren.

Hvis en privat virksomhed skal producere en ydelse for det offentlige, skal den indtjene et overskud på typisk 5 – 10% af omsætningen. Overskudet skal dække renter af den kapital der er investeret, samt den risiko der altid er ved at drive virksomhed. Det offentlige skal også forrente sine investeringer og håndtere sin risiko. Omkostningerne til det kan vi bare ikke se med den måde, offentlige regnskaber laves, men omkostningerne er der. Her er der altså  ikke megen forskel mellem offentlig og privat produktion.

Forskellen mellem offentlig og privat produktion ligger to andre steder:

  1. Større incitament. En privat virksomhed der producerer en ydelse for det offentlige har et stærkt økonomisk incitament til at løse opgaven mere effektivt, simpelt hen fordi den selv kan beholde gevinsten. Derfor kommer der mere og hurtigere innovation hvis ydelsen produceres i privat regi.
  2. Eksport: Hvis viden om at producere ydelsen ligger hos det offentlige, bliver den der, medmindre det offentlige selv vil til at drive eksportvirksomhed. Det prøvede man for ca 20 år siden (systemeksport) og det var en total fiasko. Borgmestre er politikere – ikke forretningsfolk. Hvis til gengæld viden flyttes over i den private virksomhed som producerer ydelsen, har den et invitament til at eksportere, især hvis den er blevet rigtig dygtig og effektiv.

Det er de to grunde der gør at offentlige ydelser bedst produceres i privat regi: Mere innovation og mere eksport. Læg mærke til at jeg overhovedet ikke nævner besparelser. Selvom der er mange gode eksempler på at det offentlige har sparet penge ved at overlade produktionen til private virksomheder, er det ikke den vigtigste motivation. Også selvom det ikke umiddelbart bliver billigere for det offentlige at overlade produktionen til private virksomheder, skal vi gøre det, simpelt hen for at fremme innovation og eksport. I længden bliver det nemlig billigere, for en virksomhed der løser opgaver for mange kommuner både her og i udlandet, har råd til at investere i forskning og produktudvikling og dermed i endnu bedre og billigere ydelser (produkter). Tæmk lige over hvor uendelig lidt det offentlige bruger til at produktudvikle de ydelser som de producerer!

Har jeg ret? Må jeg høre din mening? Skriv en kommentar!

Hvad er forbedringspotentialet?

Jeg er optaget af at finde ud af hvad der skal til for at mennesker skaber større værdi på deres arbejdsplads. Hvordan vi kan finde præcis den kombination af arbejdsopgaver der er optimal for den enkelte. Hvordan vi kan sammensætte afdelinger og teams sådan at teamet fungerer optimalt ogsådan at man har størst mulig glæde af kollegerne. Hvordan vi kan vælge de mennesker der fungerer bedst som ledere, og hvordan vi kan træne dem så de skaber rammerne for at medarbejderne fungerer optimalt. Hvordan vi kan skabe større mening med arbejdet og større arbejdsglæde.

Mit spørgsmål er nu: Hvor stort er potentialet egentlig? Tænk på dig selv i det job du har, eller i det seneste job du har haft. Hvor meget større værdi kunne du skabe, hvis alle planeterne stod på række, dvs. hvis alle forholdene omkring arbejdet var optimale. 10%, 50%, 100% eller hvad?

Deltag i afstemningen tilhøjre og skriv gerne en kommentar nedenfor!

Det egentlige vækstforum

Tirsdag var jeg til TEDxCopenhagen; en af de mest spændende konferencer jeg nogensinde har deltaget i. Arrangeret af Wemind med støtte fra bl.a. Københavns Kommune, Politiken, DR og SticksnSushi samlede TEDx 300 deltagere til 18 minutters foredrag om så forskellige emner som mikrbiologi, stress, rumfart, vejrtrækning, fattigdomsbekæmpelse, arbejdsglæde, frygt og genetik.

Debatten summede som jeg sjældent hat hørt det og ideerne til hvordan Danmark og verden kunne blive et bedre sted at være, var der rigtig mange af. Visionære i modsætning til “mer af det samme” som vi hører fra Regeringens Vækstforum. Jeg vil påstå at en halv dag sammen med den gruppe der deltog i TEDx, ville give Regeringen fem gange flere relevante forslag om Danmarks fremtid, end 18 måneders arbejde i Vækstforum støttet af ubegrænset sekretariatsbistand fra fire ministerier.

Det er flovt. Og det er tragisk for Danmark der virkelig mangler nytænkning om sin fremtid. Er vi virkelig så konservative, socialdemokratiske (Venstre) og så småborgerlige (Dansk Folkeparti) at vi slet ikke er interesseret i nytænkning?

Om nogle dage ligger foredragene fra TEDxCopenhagen på nettet. Se www.tedxcopenhagen.dk.

Så kan man jo håbe på at nogle i Regeringen trods alt ser dem. Debatten og de mange ideer slipper de for…

Otte råd til iværksættere

I forbindelse med et møde med iværksættere i Silicon Valley i sidste uge opgjorde jeg hvordan det er gået med de 20 virksomheder, jeg indtil nu har været med til at starte. Det var ikke kedeligt. Jeg lavede opgørelsen for de virksomheder jeg selv har været stærkt involveret i; enkelte eksisterede i forvejen, men fik en “ny start” i forbindelse med at jeg kom ind (bl.a. Oticon i 1988). Hvordan gik det?

Branchefordeling: 10 virksomheder har primært drejet sig om software, 2 var konsulentvirksomheder, 2 var servicevirksomheder, 2var i sundhedssektoren, 2 var handelsvirksomheder og 2 var “andet”.

Fiaskoer: 3 virksomheder vil jeg kalde store fiaskoer idet jeg tabte mere end 5 Mkr. på hver af dem. Min største fiasko kostede mig 35 Mkr. 3 virksomheder var mindre fiaskoer idet jeg “kun” tabte nogle få millioner på hver af dem. Altså 6 fiaskoer svarende til 30%.

Hverken – eller: 6 virksomheder gav stort set investeringen tilbage, nogle med tab og andre med gevinst, men ikke noget at råbe hurra for. Det var yderligere 30%.

Succeser: 8 virksomheder eller 40% vil jeg betegne som succeser, 2 af disse endog som meget store succeser som gav investeringen mere end ti gange igen.

Totalt set har iværksætteraktiviteten været en god forretning både for samfundet, for medarbejdere og partnere og for mig personligt. Der er skabt eller bevaret mange arbejdspladser og virksomhederne bidrager markant til samfundet. Jeg er stadig engageret i 9 af virksomhederne og der kender jeg naturligvis ikke slutresultatet. Jeg har placeret virksomhederne i kategori alt efter hvad jeg mindst ville sælge min aktiepost til, hvis jeg fik et købstilbud.

Det er interessant at succes raten ovenfor nogenlunde svarer til hvad litteraturen nævner som tilfredsstillende for venture fonde: 10% store succeser, 30% gode investeringer, 30% tvivlsomme og 30% fiaskoer. Mit held har været at succeserne har været noget større end fiaskoerne og derfor har jeg kunnet tjene penge.

Mit råd til dig der planlægger at starte ny virksomhed er:

  1. Giv den hele armen; en halvhjertet indsats er aldrig nok.
  2. Vær meget omhyggelig med at vælge det team du skal arbejde sammen med. I kommer ud i stormvejr og der er der brug for folk med gods i.
  3. Vær forberedt på at det kan gå galt. Hav en plan B og sørg for at der er reserver når ting går galt. Det er altid ting der går galt.
  4. Forretningsideen skal verificeres. Sørg for at finde mindst tre potentielle kunder der vil være villige til at købe dit produkt, før du går i gang. Hvis ikke du kan få andre til at forstå at din ide er genial, så er det måske fordi den ikke er genial.
  5. Start med lave omkostninger. Hvis du og dine partnere ikke vil acceptere sulteløn indtil projektet er oppe at flyve, så glem det. Ting koster altid mere end beregnet og tager altid længere tid end beregnet og den tid er forbi da investorer accepterede høje lønninger for iværksættere.
  6. Vælg dine investorer med samme omhu som dit team.  Der er lige så stor forskel på investorer som på andre mennesker. Nogle er konstruktive og samarbejdsvillige; andre grådige. Spørg andre iværksættere som de pågældende har investeret i.
  7. Start med drømmen om at gøre en forskel. Altså drømmen om at levere en radikalt bedre eller billigere løsning på et problem, end der eksisterer i dag. Hvis det lykkes, kommer du til at tjene penge, men økonomisk gevinst skal ikke være din hovedmotivation.
  8. Vær stolt af det du gør!

Har du flere punkter, så skriv en kommentar.

5 grunde til at unge iværksættere fravælger Danmark.

Hvorfor fravælger mange unge iværksættere Danmark (København) og tager i stedet til Silicon Valley eller andre mere hotte steder? Det spørgsmål fik jeg som reaktion på blogposten om de 5 ting vi kan lære af Vestas (nedenfor). Her er fem ting som jeg tror betyder noget:

  1. Vi mangler kritisk masse. Unge iværksættere er sociale mennesker; de bliver inspireret af at andre er i samme situation. De hjælper hinanden og de bruger hinandens kontakter til kunder, investorer og andre. I Danmark er der langt imellem iværksætterne; til gengæld er der en overflod af lønmodtagere og folk på passiv offentlig forsørgelse. Er det et inspirerende miljø at kæmpe for sin ide i?
  2. Iværksætteri er ikke anerkendt. I Silicon Valley er iværksætterne helte. Du er helt hvis du lykkes med en virksomhed, og hvis du går konkurs så har du fået en værdifuld erfaring at bygge din næste virksomhed på. Det er fedt at du lever på en sten fordi din virksomhed endnu ikke laver overskud. I Danmark er det folk med gode funktionærjobs der er helte. Folk som med god løn har råd til bil, hus og skiferier. Det er absolut ikke fedt at kæmpe den lange og seje kamp for at få virksomheden på fode. Og tjener du endelig mange penge, så mistænker vi dig for at du har været for grådig og nok også lidt for smart.
  3. Vi mangler risikovillig kapital. Årsagen er at det er svært at tjene penge nok til at spare måske en million op til at starte en ny virksomhed. En million på kontoen kræver at du har tjent mindst 3 millioner og selvom du sparer 10.000 op pr. måned (det er der ikke mange der gør) så går der 15-20 år inden du har en million. Til den tid har du familie og forpligtelser fordi mange højtuddannede først starte job når de er omkring 28 år. I USA er skatten det halve og unge starter job tidligere. Plus at skattereglerne for business angels og venture kapitalister er langt bedre. Rejs hurtigst muligt!
  4. Vi er tryghedsnarkomaner. Ingen kan forstå hvorfor jeg nu 20 gange har løbet risikoen og været med til at starte en virksomhed når mine tidligere kolleger i topstillinger i dansk erhvervsliv hæver ½-1 million om måneden og nyder fritiden med at spille golf og gå på jagt. Livet i den bedste del af danske andegård er simpelt hen så behageligt at meget få vil risikere penge, livskvalitet og omdømme ved at gøre noget radikalt nyt og anderledes. Vi er tryghedsnarkomaner.
  5. Vi er konforme. Prøv at se på villavejene eller i Irma i Gentofte, Rungsted eller Virum. Mer af samme slags: Velbjergede midaldrende danskere i velplejede huse og med pæne biler. Og prøv så at forestille dig hvordan der ser ud i dag i San Francisco: En mangfoldighed af forskellige mennesker: religion, race, kultur, seksualitet. Vi hylder det konforme i Danmark; vi vælger venner og jagtkammerater til bestyrelsen og vi undgår helst folk der er anderledes end os selv. Er det et inspirerende miljø?

Min konklusion er at vi ligger som vi har redt. Der er rigtig gode grunde til at de dygtigste og mest ambitiøse unge iværksættere søger andet steds hen. Og nøglen til at ændre dette ligger kun ét sted: Hos os selv.

Er du enig i min analyse? Og hvad synes du vi kan gøre ved det? Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

5 ting vi kan lære af Vestas.

I dag kom det frem at Vestas fyrer 3.000 medarbejdere, heraf de fleste i Danmark, hvor Vestas lukker fabrikker i Nakskov, Rudkøbing, Viborg og Skagen. Trist nyt, i sandhed, men hvad kan vi lære af det?

Jeg tror vi kan lære fem ting:

  1. Ingen kan føle sig sikker. Den globale konkurrence er behård og nådesløs. Vi får intet forærende og selv ikke en stærk position som markedsleder i en vækstbranche er nogen garanti for at der er jobs i morgen. Kun én ting tæller: Skaber vi mere værdi end konkurrenterne pr. krones omkostninger?
  2. Vi får tæsk hvis ikke vi tager os sammen. Vestas får tæsk fordi andre kan skabe mere værdi pr. krones omkostninger, men det lever Vestas med fordi man kan flytte jobbene til udlandet. Danmark får tæsk hvis vi fortsætter med at gøre som hidtil, men vi kan af gode grunde ikke flytte jobbene til udlandet. Når jobbene forsvinder bliver Danmark fattigere, og det betyder bl.a. at der ikke bliver råd til at give de mange ældre der kommer til i de kommende år, en ordentlig tilværelse. Medmindre de unge vil betale mere end i dag, og det er ikke rimeligt.
  3. Løsningen er vækst. Vækst i andre brancher og funktioner end vindmølleproduktion. Ikke alene i højteknologi som både regering og opposition satser på, men inden for et bredt spektrum af aktiviteter. Vækst kommer når vi får flere i arbejde og  når hvert enkelt menneske skaber mere værdi end før. Når hjemmehjælperen bruger mere tid til at hjælpe de gamle bedre, når lægen laver bedre operationer, når ingeniøren udvikler bedre produkter, når lederen skaber større arbejdsglæde og når gartneren holder haven eller parken bedre.
  4. Løsningen er også at fjerne barrierer for vækst. Den helt store barriere for vækst er bureaukrati og dårlig ledelse, ikke mindst i det offentlige. Jeg er ikke i tvivl om at de 777.000 offentligt ansatte med bedre ledelse og mindre bureaukrati og kontrol kunne præstere 10% mere og samtidig få større arbejdsglæde. Det svarer til 78.000 jobs eller 25 gange flere end der nu forsvinder. Tænk hvilken værdi de kunne skabe for Danmark. Dertil kommer potentialet i den private sektor.
  5. Det starter med en vision. Om en uge har de fleste glemt Vestas fyringer og så kører den politiske vridemaskine videre. Hvis altså ikke at regeringen formulerer en vision. Lars Løkkes 10 mål er ingen vision. De er mere af en fortid der ikke er mere. En vision kunne være at gøre Danmark til verdens mest bæredygtige samfund. Simpelt hen. Og vejen dertil ville være at inddrage alle partier, alle organisationer og hele befolkningen i at få det til at ske. Ikke 90, men 179 mandater!

Hvad har du lært? Skriv en kommentar!

Opdrag os!

I den seneste tid har vi oplevet hvordan flere venstrefolk har erkendt at alt faktisk ikke var så godt som Anders Fogn Rasmussen, Christian Hjort Frederiksen, Lars Løkke og deres spindoktorer hårdnakket har hævdet siden 2001. Medvinden fra højkonjunkturen og de store olieindtægter fra Nordsøen blev ukritisk brugt til at dele “gaver” ud og til at undgå at prioritere og udvikle den offentlige sektor. Resultat er at vi nu bruger 66 mia. kr. mere på offentlige opgaver end i 2001. Det er helt forståeligt at Venstrefolkene udtaler sig i forsigtige vendinger, men realiteten er at der har været tale om dårlig ledelse fra især Anders Fogh og Bendt Bendtsens side presset af et uansvarligt Dansk Folkeparti. Vel at mærke med fuld accept fra oppositionen. Hvis vi synes ledelsen har været slap under VKO regeringen er det intet imod hvad vi ville have set med S-SF ved rorpinden. Husk fx. Socialdemokraternes 26 velfærdsrettigheder, som – hvis de var blevet gennemført – ville have været langt dyrere for samfundet end VKO regeringens politik.
Noget af det vi lider under nu, er manglende reformer 2001 – 2009, hvor vi havde alle muligheder for at gennemføre dem – naturligvis under forudsætning af at vi havde haft politikere der ville og kunne forklare fornuften i at handle i tide. Det var den opgave Fogh og Bendtsen svigtede. For selvfølgelig var der ikke vælgertilslutning til reformer som ingen forstod.
Politisk lederskab er ikke at styre efter meningsmålinger sådan som både regering og opposition har gjort det de sidste ti år. Lederskab er at tage bestik af situationen, at stå fast på sine grundværdier, at sætte sig ambitiøse mål og lægge planer for at nå dem og så at opnå tilslutning til planerne fra befolkningen sådan at de kan gennemføres med bred opbakning. Ledelsessvigtet de sidste ti år er at både regering og opposition har opgivet på forhånd: Befolkningen forstår ikke hvad der foregår og derfor vil vælgerne naturligvis ikke støtte reformer, der kan koste dem penge eller privilegier. Det tror jeg er en grov undervurdering af danskerne. De fleste danskere kan godt forstå at vi står over for store udfordringer og de fleste vil gerne være med til at handle også selvom det på kort sigt kan koste dem penge. Men kun hvis politikerne forklarer sammenhængen og kun hvis de tiltag som skal gennemføres, er gennemarbejdede og velbegrundede.
Derfor er mit råd til V og K: Erkend de fejl I begik og læg Fogh og hans politik bag jer. Formuler en ny politik der passer til de kommende ti års udfordringer og læg begrundelserne frem så I kalder en spade for en spade. Frygt ikke vælgerne; opdrag os i stedet for.

Hold øje med dette ledelsesnetværk

Hvad skal danske virksomheder leve af i fremtiden? Hvad bliver vores vigtigste styrkepositioner i den globale konkurrence med USA og nye økonomier som Kina og Indien?

Det har LeaderLab sat sig for at finde ud af. Vi starter 17. juni et nyt ledelsesnetværk som jeg er medinitiativtager til. Ledelsesnetværk er der nok af. Min erfaring er at de ofte bliver nationale kaffeklubber, der ikke flytter og inspirerer nok. Vi er derfor i gang med at samle de bedste hoveder til dette netværk og sætter det første år fokus på det nye lederskab under overskriften ‘Social Business Innovation’.

En åben, transparent og global verden tvinger os til at gentænke den måde vi skaber forretning, den måde vi organiserer os på og den måde vi leder på.  Simpelt hen.

Du kan se en lille introvideo om Social business innovation her:
http://www.youtube.com/watch?v=3xHFfLTgjJI

Fremtidens vindervirksomheder vil minde mere om bevægelser der står og falder med deres evne til at involvere, inspirere og begejstre medarbejdere, kunder og omverdenen i deres sag. Men hvordan forbereder vi os mental og ledelsesmæssigt på denne forandring og hvordan håndterer vi åbenhed i praksis?
 
Du kan læse mere om netværket som allerede har opbakning fra progressive og højt placerede ledere fra bl.a. LEGO, Novo Nordisk, DR, Carlsberg, Wonderfull Copenhagen, Novozymes og Coloplast her: http://www.leaderlab.com

På vej nedad stigen

I nogle uger har vi haft en afstemning på bloggen om Danmarks glidetur ned ad rangstigen over verdens rigeste lande. Det er gået støt nedad de sidste 10-15 år og vi nærmer os gennemsnittet for OECD landene.

Fem sjettedele af de der stemmer mener at det fortsætter nedad! Det synes jeg er rystende. Især fordi næsten fire ud af fem mener at det er en dårlig udvikling. Den sidste sjettedel mener at vi holder standen.

Hvad siger det dig? Mig siger det at tiden nu må være inde til politisk lederskab. Tiden er inde til at tage tyren ved hornene: Erkende hvad det er der er galt, og så gøre noget ved det. Også hvis nogle af de veletablerede interessegrupper skriger op.

Der er to hovedproblemer:

  1. At vi ikke arbejder på en måde der skaber tilstrækkelig værdi pr. arbejdstime. Vi bliver ikke dygtigere i samme takt som andre lande. Vi bruger ikke vores viden lige så godt som andre lande. Og vi spilder tiden med aktiviteter (bureaukrati) der ingen værdi skaber.
  2. At vi arbejder for lidt, dvs. for få dage eller timer i løbet af et arbejdsliv. Vi betaler faktisk folk ved godt helbred for at holde op med at arbejde alt for tidligt (efterløn).

Både regering og opposition ved det godt. Men ingen har mod til at gøre noget ved det. Man kunne jo skræmme egoistiske og kortsigtede vælgere væk.

Det synes jeg er mangel på lederskab. Det er populisme. Hvad siger du?

Social kapital – hvad er det nye?

flock-of-birds

Først var der fysisk kapital som jord, bygninger, husdyr og maskiner. Så kom finansiel kapital i form af penge og værdipapirer. Dernæst intellektuel kapital, dvs. viden, rettigheder, varemærker og patenter. Og nu social kapital i form af relationer der skaber værdi, fx. til kunder, brugere, medlemmer, leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere og offentlighed.

Når man ser hvad Super Best eller Danske Bank kan sætte over styr på en uge, så får man en ide om hvor vigtig social kapital er. En virksomheds sociale kapital kan faktisk være langt højere end dens øvrige (traditionelle) kapital. Og uanset om en virksomhed er velkonsolideret mht. traditionel kapital kan negativ social kapital bringe virksomheden til fald. Meget hurtigt!

Det er derfor jeg arbejder intenst med at forstå hvad social kapital er, og hvordan den kan øges. Og det er derfor jeg er med i Wemind A/S – et firma hvis mål er at øge social kapital. (www.wemind.dk).

Min næste bog vil have social kapital som et centralt tema. Kan du hjælpe med flere gode ekspler på at social kapital har været afgørende – positivt eller negativt? Skriv en kommentar!

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.