Kolind Kuren

Først var der fysisk kapital som jord, bygninger, husdyr og maskiner. Så kom finansiel kapital i form af penge og værdipapirer. Dernæst intellektuel kapital, dvs. viden, rettigheder, varemærker og patenter. Og nu social kapital i form af relationer der skaber værdi, fx. til kunder, brugere, medlemmer, leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere og offentlighed.

Når man ser hvad Super Best eller Danske Bank kan sætte over styr på en uge, så får man en ide om hvor vigtig social kapital er. En virksomheds sociale kapital kan faktisk være langt højere end dens øvrige (traditionelle) kapital. Og uanset om en virksomhed er velkonsolideret mht. traditionel kapital kan negativ social kapital bringe virksomheden til fald. Meget hurtigt!

Det er derfor jeg arbejder intenst med at forstå hvad social kapital er, og hvordan den kan øges. Og det er derfor jeg er med i Wemind A/S - et firma hvis mål er at øge social kapital. (www.wemind.dk).

Min næste bog vil have social kapital som et centralt tema. Kan du hjælpe med flere gode ekspler på at social kapital har været afgørende - positivt eller negativt? Skriv en kommentar!

Jeg har skrevet en blogpost om hvorfor HR-folk bør interessere sig meget mere for blogs. Se http://www.wemind.dk/bloggen

Har du flere ideer?

I P1 morgen i dag diskuterede jeg infrastruktur med en række lyttere. Her er den vision, jeg forestiller mig: Det asynkrone samfund. Modsætningen er det synkrone samfund vi kender i dag: Alle danskere op klokken halv syv, børnene i skole, i kø på motorvejen til arbejde og samme tur hjem igen hver dag.

1. I det asynkrone samfund skal danskerne selv kunne bestemme hvor, hvornår og hvor meget de vil arbejde - selvfølgelig under hensyn til arbejdets art og behovet for samspil med andre. Hvis arbejdet kræver at man er på arbejdspladsen 3, 4 eller 5 dage om ugen; ja så er man det. Men ellers…
2. Alle danskere som ønsker at arbejde en del af tiden hjemme, og som kan det aht. deres arbejde, indretter en hjemmearbejdsplads med mindst 100Mb/s bredbånd, hvilket vil tillade dem at være i forbindelse med andre når de ønsker det, i fuld videokvalitet.
3. Hvis 1 million danskere arbejder hjemme tre dage om ugen vil trafikken i myldretiden falde med mindst 20 %, hvorved de der er nødt til at pendle, vil komme hurtigere frem selv hvis man ikke investerer yderligere i trafiksystemet. CO2 udledningen falder tilsvarende.
4. Mange forældre vil foretrække at have børnene og deres kammerater hjemme efter skole en eller flere dage om ugen, hvilket belaster institutionerne mindre og giver mere liv i boligområderne. Plus at det er godt for både børn og forældre.
5. Med sparet transporttid og mere fleksibel arbejdstid vil flere mennesker kunne påtage sig frivilligt socialt arbejde og foreningsarbejde, hvilket vil øge den sociale kapital i boligområderne.
6. Af samme grund vil indkøb og fritidsaktiviteter blive mere jævnt fordelt over ugen og døgnet, hvorved butikker og fx. sportsfaciliteter vil blive mere jævnt udnyttet.
7. Med større frihed til at arbejde så meget man vil og hvornår man vil, kan flere spare op til længere ferier, som fx. kan bruges til rejser i forbindelse med udviklingsprojekter eller andre projekter. Alene sparet transporttid på 1 time pr dag året rundt svarer til 5-6 ugers yderligere ferie hvert år. Yes!!!
8. Friheden til at arbejde så lidt eller så meget man vil, kan også bruges til at spare op til at have en lavere arbejdstid mens børnene er små, eller til at videreuddanne sig, især hvis marginalskatten kommer ned på fx. 40 %, så der bliver noget tilbage til en selv.

Lyder det som en utopi? Så tænk på dengang for 25 år siden da mindst halvdelen af befolkningen var tvunget til at holde sommerferie i industriferien. Det var i sandhed et synkront samfund. Dengang kunne ingen forestille sig fleksibel ferie, men da vi først fik den, kunne ingen forestille sig at gå tilbage til industriferie. Det asynkrone samfund kom lidt nærmere.

Jeg efterlyser politikere og ledere fra erhvervsliv og organisationer, der tør tænke radikalt nyt. Hvad siger du?

Her er en test, som du kan bruge til at vurdere de politikere du overvejer at stemme på. Vælg din yndlingspolitiker og gå så i gang.

Svar Ja (1 points), måske (½ point) eller nej (0 points) på hvert spørgsmål og læg scoren sammen til et tal mellem 0 og 10. Jeg skriver “han/ham” om politikeren for at gøre spørgsmålet så kort som muligt; det betyder selvfølgelig han/ham/hun eller hende:

1. Ville du trygt købe en brugt bil af politikeren?
2. Ville du være glad for at sidde ved siden af ham til et middagsselskab?
3. Ville du trygt overlade til ham at investere pengene på din pensionsordning så du kan få det bedst mulige afkast og dermed højeste pension?
4. Ville du trygt overlade til ham at checke din faldskærm inden du skulle springe?
5. Ville du trygt bruge ham til at rådgive dine børn om valg af uddannelse så de kunne få både et godt liv og og et godt job?
6. Ville du være glad for at have ham som nærmeste leder/chef på din arbejdsplads?
7. Tror du at han kunne få et job i erhvervslivet til en højere løn end det han tjener som politiker?
8. Ville han være glad for ham som formand for bolig/ejerforeningen der hvor du bor?
9. Ville han være god som træner for dine børn i sportsklubben eller som spejderleder?
10. Vil du om tyve år være stolt af at fortælle dine børn at du stemte på ham ved det vigtige folketingsvalg i 2008?

Tæl sammen. Hvis din politiker får 8 eller flere point, så hold dig til ham. Får han mellem 6 og 8 points så skulle du overveje om ikke du kunne finde en bedre og ender han under 6 points synes jeg at du har et problem…

Kommentarer til testen som sådan og konkrete testresultater for bestemte politikere er velkomne  i kommentarerne nedenfor.

Hvis man skal skabe en konkurrencedygtig organisation i en videnvirksomhed er noget af det man skal arbejde mest med, produktive relationer imellem medarbejderne. I en “normal” erhvervsvirksomhed har en almindelig medarbejder ca. fire produktive relationer til andre, og de fleste relationer er i egen afdeling. To medarbejdere har en produktiv relation, hvis de følger med i hinanden arbejde og aktivt hjælper hinanden når der er behov for det.

Mange produktive relationer betyder bedre arbejde, større kreativitet, færre fejl og hurtigere læring. Og det er præcis de ting der gør en videnvirksomhed konkurrencedygtig.

Prøv at overveje hvor mange produktive relationer en gennemsnitsmedarbejder har i din virksomhed. Altså ikke bare hvor mange personer medarbejderen kender, men hvor mange han eller hun spiller aktivt sammen med og som griber ind hvis der er noget de kan bidrage med. Færre end fem? Så har I virkelig mulighed for at blive bedre. Over ti: Så er I godt på vej til at være en “ægte” videnvirksomhed.

Kernen i globalisering er at arbejdsdelingen mellem landene bliver mere tydelig: Hvert land laver de ting de er bedst (og billigst) til og opgaverne flytter derhen: Kina er bedst til de fleste slags produktion, Indien er førende på software og Danmark fører fortsat når det drejer sig om design af vindmøller og høreapparater (mm!).

Det er en helt ny virkelighed for alle private virksomheder og om nogle år bliver det det også for offentlige virksomheder: Mange serviceydelser behøver jo ikke at blive udført af en dansk virksomhed, hvis der er en polsk, der gør det bedre eller billigere. Folk tager gerne til Sverige for at få lavet en krone til tænderne eller til Singapore for en øjenoperation.

Derfor skal enhver leder tænke globalt. Følge med i hvad der sker uden for Danmark og hele tiden overveje hvilke trusler og muligheder det skaber for ens egen organisation. Udviklingen er en spændende mulighed hvis man er blandt de bedste i verden til det, man gør, men ellers en trussel! For kun de bedste for overladt opgaverne.

Tænkerdu og din chef globalt? - Mere i morgen.

For 10 år siden var jeg med til sammen med daværende socialminister Karen Jespersen at starte det nationale netværk for virksomhedernes sociale ansvar. Jeg stod til spanking i arbejdsgiverforeningen fordi jeg havde det kætteriske synspunkt at en virksomhed også er samfundsborger og at samfundet derfor kan forvente at den yder et positivt bidrag til det samfund den er en del af. Det er tankevækkende at det kun er ti år siden. I sidste uge stiftede tyve af de største erhvervsvirksomheder Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling og det er en revolution: 20 virksomheder tager konkret ansvar for at erhvervslivet handler bæredygtigt.

Det afspejler at bæredygtig adfærd nu er “mainstream” og det er rigtig godt. Så fremtidens leder har bæredygtighjed i alle forhold højt på dagsordenen: socialt, etisk og miljømæssigt. Hvornår begynder offentlige virksomheder at engagere sig med samme energi?

Mere i morgen..

Jeg holder meget af følgende citat af Poul Sørensen fra 1940, som jeg har fået af min gamle medarbejder fra Risø: Niels Bundgaard:

Et Faktum, der vækker
ens Trang til at tænke efter:
Skønt Mennesket underlægger
sig fler af Naturens Kræfter –viser det sig ved Tendensen
I Tanken, Troen og Talen,
at Gennemsnitsintelligensen
er faktisk under Normalen.

Jeg tror citatet hentyder til at mennesker gennemgående ikke bruger hovedet så meget som de kunne. Og når jeg oversætter det til virksomheder, afspejler det at mennesker i de fleste tilfælde langt fra yder deres bedste. Det er der mindst to grunde til: 1) Folk er ikke motiverede og 2) arbejdsvilkårene er langt fra optimale.

En god leder i en videnvirksomhed skaber rammer der gør at medarbejderne sættes fri til at yde deres bedste. Og ikke nok med det: De inspirerer hinanden og engagerer sig i hinandens arbejde. Det har noget med både fysiske rammer, organisation og kultur at gøre. Gode ledere mobiliserer virksomhedens kollektive intelligens: Sammen kan vi mere..

God ledelse får gennemsnitspræstationen til at ligge over normalen.

Mere i morgen..

Da jeg startede med at skrive små indlæg om hvad der kendetegner en god leder i det 21. århundrede havde jeg ikke noget klart mål med det. Jeg ville udfordre mig selv og så ville jeg se hvad der kom af kommentarer. Hver dag har jeg begyndt dagen med at vælge et aspekt af ledelse og det har været sjovt - og det har givet mange gode kommentarer. Interessante citater, praktiske eksempler, teoretiske overvejelser og kommentarer imellem hinanden. Tak for det hele!

Jeg tror jeg har materiale nok til næste uge med, så I får et nyt bud hver dag på hvad en god leder er i det 21. århundredes videnvirksomhed - offentlig eller privat, stor eller lille. Jeg glæder mig til kommentarerne.

Der er en hårfin grænse mellem at være principfast og fanatisk. Principfast er at lederen mener det han eller hun siger, og forventer at den retning og strategi der er vedtaget, bliver fulgt op effektivt og loyalt. Fanatisk er at lederen gør strategien til religion; forlanger den fulgt i allermindste detalje, koste hvad det vil.

Min erfaring er at fanatisme er skadeligt, at principfasthed er godt, og at en passende portion pragmatisme er det der får tingene til at fungere i praksis. I den samarbejdende, åbne, innovative og flesksible organisation er der måske en god gammel medarbejder, der simpelt hen bare ønsker at gøre sit arbejde, omhyggeligt og kvalificeret i de to år han eller hun har tibage inden pensionen. Ærlig talt, hvis det ikke skader andre, så tror jeg at medarbejderen skal have lov til det.

Strategien kan være genial, principperne helt rigtige, men hvis de efterleves med fanatisme er det bare for meget. Hvad mener du?

Mere i morgen..