Kolind Kuren

Her er ti af mine favoritter. Steder hvor jeg får viden, information og inspiration:

• www.ted.com Min absolutte favorit. TED er en samling videoer à 18 minutters længde med verdens bedste talere. Emnerne spænder vidt over kunst, videnskab, ledelse, samfund og meget mere. Hver uge kommer nye til fra TEDx arrangementer verden over. Sidste år havde vi TEDxCopenhagen og den næste kommer 30. november. Meld dig her: www.tedxcopenhagen.dk.
• www.twittertinget.dk samler tweets fra alle de folketingsmedlemmer der er aktive på twitter. Siden er interessant fordi den giver et øjebliksbillede af hvad der optager vore folketingsmedlemmer og har man fulgt siden over nogle uger står det mere klart hvem der er seriøs og hvem der er populist.
• www.socialcapitaljournal.com er et fint sted at følge med i hvad der sker inden for feltet social kapital. Siden er en blog med korte indlæg og henvisninger til andre steder hvor der står interessante ting.
• www.twitter.com er det sted hvor man kan følge med i korte opdateringer fra de mennesker man gerne vil lytte til. Jeg følger ca 25 personer inden for politik (bl.a. Barack Obama), ledelse (bl.a. Rosabeth Moss Canter), sociale medier (bl.a. Jacob Bøtter), samfundsforhold og familie. De virker som mit filter som betyder at jeg finder masser af ting jeg er interesseret i uden at blive oversvømmet med irrelevant information. Jeg skriver også selv opdateringer på http://twitter.com/#!/kolind
• http://translate.google.com/# er den side jeg bruger når jeg skal oversætte mellem sprog. Jeg får en del mails på fx. spansk og selvom jeg taler sproget er der tit ord jeg ikke er helt sikker på. Her er google translate den bedste hjælp jeg kender! Kvaliteten er god og der er rigtig mange sprog.
• www.flickr.com er min foretrukne billedside. Jeg bruger siden når jeg mangler en illustration af et eller andet (husk copyright!!) og når jeg blot vil finde ud af hvordan et eller andet ser ud. Der er millioner af spændende billeder! Du kan finde de 57 fotos jeg har uploaded her: http://earthobservatory.nasa.gov/ er en løbende opdateret samling af interessante satellitbilleder af jorden set fra oven. Jeg kan falde helt i svime over interessante ting som jeg ikke anede. Og så er mange af billederne noget af det flotteste jeg har set.
• http://globalis.gvu.unu.edu/ er stedet hvor du kan se alle former for data i kortform. Altså fx. væksten i bruttonationalprodukt 1990 – 2001 i Europa eller hvor mange der er døde i hvert af de afrikanske lande i 2003.
• www.economist.com er The Economist’s elektroniske side. Verdens bedste tidsskrift efter min mening og websiden er rig på spændende indhold om politik, økonomi, business, teknologi og meget andet. Abonnenter har adgang til samtlige artikler fra de seneste ti år eller mere – en guldgrube hvis man skal researche et eller andet.
• Google earth slår alt. Efter min mening noget af det fedeste ved Internettet overhovedet. Jeg bruger siden når jeg skal rejse og når jeg skal finde steder og ikke mindst finde ud af hvordan der er på bestemte steder.

Og så har jeg ikke engang nævnt www.youtube.com, www.bbc.co.uk, www.dmi.dk, www.dr.dk, www.kristeligt-dagblad.dk og naturligvis www.kolindkuren.dk !

Fortæl os hvad dine yndlingssider er. Skriv en kommentar.

I morgen starter en stor og vigtig international konference i Odense om AAL – Ambient  Assisted Living, dvs. den teknologi vi kan bruge til at hjælpe mennesker med at fungere bedre, herunder længst muligt i eget hjem. Det er et scoop for Danmark at vi har fået konferencen hertil og dejligt at vi har så mange gode initiativer i gang på området. Jeg er engageret i et af dem, nemlig som formand for Welfare Tech Region, http://www.welfaretechregion.dk/da

I forbindelse med konferencen gennemtænkte jeg vores mentale model for velfærdsteknologi i Danmark. Det var tankevækkende:

1. Problemet opfatter vi først og fremmest som et økonomisk problem og et problem med at skaffe medarbejdere der kan levere al den service, som især de ældre får brug for i de kommende år. Men kunne vi ikke opfatte problemet som en mulighed? Rigtig mange mennesker holder sig friske langt længere end før; de kan få en højere livskvalitet end før og de har noget at bidrage med til samfundet i mindst ti år længere end før.
2. Formålet med den indsats der skal gøres er kort sagt overlevelse, dvs. at undgå at problemet vokser os over hovedet. Men kunne vi ikke opfatte formålet modsat: At give mennesker mulighed for høj livskvalitet gennem hele livet; herunder mulighed for at bidrage til samfundet i flere år end nu?
3. Midlerne vi bruger kan udtrykkes helt enkelt: At bruge al mulig teknologi til at holde de ældre ude fra det offentlige system ved at holde dem længst muligt i eget hjem. Men kunne vi ikke gøre det modsatte: Engagere og involvere de ældre mest muligt i samfundet, herunder opgaven at hjælpe andre medborgere til højere livskvalitet?
4. Processen vi bruger,er traditionelt lineær: Identificere behov, udvikle løsninger, afprøve, dokumentere og sælge. Men kunne vi ikke i stedet arbejde sammen med de ældre og i fællesskab finde frem til og udvikle løsninger der dækkede de ældres (og andres) behov?
5. Organisationen er i dag opdelt i mange små siloer der hver har deres opgave: Nogle planlægger, andre leverer, andre kontrollerer, nogle sammenligner best practice, nogle forsker, nogle samarbejder med erhvervslivet, andre køber ind osv. osv. Kunne man ikke i stedet fungere i netværk på tværs, hvori de ældre selv indgår og hvori deres behov og ønsker var omdrejningspunktet?
6. Menneskene der arbejder i sektoren er specialister; dvs professionelle inden for hver deres felt. Men kunne vi ikke med fordel inddrage folk der var eksperter i at arbejde på tværs? Folk der kan tænke i helheder og folk der kan formidle samarbejde?
7. Fokus er på at øge produktiviteten pr udgiftskrone og pr arbejdstime. Men kunne vi ikke i stedet fokusere på innovation; radikal innovation som ikke bare er småforbedringer af den måde vi gør tingene på i dag?

Er jeg bare himmelråbende naiv? Skriv en kommentar..

PS: Vil du lære mere om hvordan man analyserer mentale modeller og finder på nye, så er der en opskrift i Kolind Kurens værktøjskasse, kapital 7.

Det her er en revolution! Så ekstremt simpelt og dog så megen ny information – og tilmed gratis; i hvert fald indtil videre: Sociability Factor.

Prøv at gå ind på https://sociabilityfactor.com/. Meld dig til beta testen og forhåbentlig får du chancen for at prøve det nye værktøj i halvfærdig form inden det begynder at koste penge. Iøvrigt meget få penge: Et røngtenbillede af en afdeling på 25 mennesker for 125 dollars, altså ca 700 kr. Det tror jeg de fleste organisationer har råd til. Men altså indtil videre gratis.

Du kan se et billede i tre dimensioner: Hvem samarbejder med hvem. Hvem deler viden med hvem og hvem har tillid til hvem. Du får tre kort hvor de enkelte personer er boller i forskellig størrelse og hvor du kan se forbindelserne imellem dem. Ganske som på et almindeligt røngtenbillede. Det tager ti minutter at sætte op; hver person bruger under fem minutter på at svare på spørgsmålene og så har du billedet. Helt enkelt: Du kan sammenligne den officielle organisation med den virkelige organisation.

Men pas på! Billederne skal tolkes med omtanke. Du ser måske at en person (Alfred) er meget central; han samarbejder med næsten alle, mens en anden person (Birger) nærmest er en ø. Hvad siger det? Her er det du skal bruge hovedet. Måske er Alfred den krumtap hele organisationen drejer om. Så ved du det og det er godt at vide når du skal vurdere hvordan han kan skabe størst mulig værdi for helheden. Men billedet viser måske også at Alfred er en flaskehals; et magtmonopol? Og Birger. Er han værdiløs fordi han ikke samarbejder med så mange andre? Måske, men det kan også være at han er meget værdifuld fordi han løser sine opgaver koncentreret og effektivt? Derfor: Spring ikke til konklusioner, men brug billederne til at få en dialog i afdelingen. Hvordan bruger vi hinanden? Hvordan kan vi bruge hinanden bedre? Hvorfor udnytter vi ikke Birgers store viden? Hvorfor er Alfred åbenbart en flaskehals? Hvorfor arbejder vi ikke mere sammen på tværs? Hvordan kan den viden Alfred har, spredes ud til flere?

Fortæl os andre om dine erfaringer!

I øjeblikket sparer stat og kommuner overalt hvor de kan og resultatet er at næsten alt hvad der ikke er strengt nødvendigt for driften, spares væk. Især alle former for udviklingsprojekter hvori man inddrager borgere og “eksperter” udefra. Hvad sker der ved at et planlagt projekt for bedre ernæring og mere motion for overvægtige unge spares væk? Intet på kort sigt, og derfor spares netop sådanne ikke strengt nødvendige projekter væk. De betragtes som en luksus som er forbeholdt gode tider.

Modsat de private virksomheder jeg er engageret i. Grundfos sparede 2.000 stillinger eller 15 % af medarbejderstaben da krisen strammede til. Det gjorde rigtig ondt. Men ét sted blev der ikke sparet: Forskning og udvikling. Og selvom pumper er forholdsvis simple produkter havde Grundfos midt i den værste krise fortsat 800 medarbejdere der arbejdede med nye teknologier, nye løsninger og nye produkter. Som bestyrelsesformand Niels Due Jensen sagde: Netop i en krise er det allermest nødvendigt at forny os og blive endnu bedre til at løse den opgave vi har påtaget os. Visionært!

Hvor er de 800 medarbejdere der arbejder med at gøre kommunernes service og pleje for de ældre, bedre? Ældrepleje er mindst ti gange mere kompliceret end vandpumper og alligevel yder det offentlige langt fra samme indsats for at forske og udvikle bedre løsninger og teknologier. Region Syddanmark er stolt over at kunne anvende ca 25 Mkr. om året til en treårig satsning på velfærdsteknologi – og det er et rigtig godt initiativ (Welfare Tech Region). Men 25 Mkr. til en sektor der beskæftiger over 25.000 menneker alene i den region? Det er en dråbe i havet i forhold til den milliard som Grundfos skal bruge i år til udvikling af bedre pumper!

Prioriterer vi rigtigt – og hvorfor ikke? Skriv en kommentar!

Med Fælleslisten kommer Udkantsdanmark for alvor på landkortet og det er rigtig godt. For den frustration som mange uden for de store byer har, over Regeringens (og oppositionens) manglende vilje til at gøre noget som kan skabe grundlag for vækst og positiv udvikling, er reel. Og støjen fra Udkantsdanmark er blot en forløber for utilfredshed i resten af befolkningen når også de opdager at heller ikke deres lokalsamfund har råd til at gøre de ting som det store flertal af borgere synes er væsentligt. Det er den vej det går.

Supersygehuset ved Herning er blot en dråbe – dråben der fik bægeret til at flyde over.

Hvis vi skal gøre noget for en positiv udvikling i Udkantsdanmark kræver det to ting:

1. En politik der skaber vækst og positiv udvikling i hele Danmark. Lavere skat (især på arbejde), bedre vilkår for erhvervslivet - især for videnvirksomhed, et opgør med Fogh’s “new public management” tyranni sådan at offentligt ansatte får ansvar og arbejdsglæde tilbage, bortfald af urimelig præmiering af tidlig pensionering (efterløn) samt nedbringelse af det enorme antal danskere på passiv offentlig forsørgelse. Sagt 100 gange før, men ikke mindre vigtigt af den grund. Udkantsdanmark kan aldrig gå frem hvis Danmark sakker bagud. Så enkelt er det.
2. En politik der skaber erhvervsmuligheder uden for de store byer. Risikovillig kapital. Uddannelse. Offentligt-privat samarbejde – også om udvikling af nye serviceydelser. Udlicitering af offentlige opgaver til mindre og lokale virksomheder.  Infrastruktur – ikke mindst elekronisk. Offentlige institutioner og serviceydelser, herunder kultur. Udvikling af turisme og andre erhverv der i særlig grad kan drage fordel af natur og friland. Der er nok at tage fat på. Og alle partier burde kunne støtte det.

Traditionel dansk syltepolitik er at nedsætte en kommission med repræsentanter for Gud og hvermand til at se på Udkantsdanmarks problemer og muligheder. Glem det! Vi har ikke brug for at spilde tre år mere! Opret i stedet et udviklingsselskab med en kapital på 10 mia. kr med den opgave at bidrage til erhvervsudvikling i Udkantsdanmark. Ledet af en bestyrelse med fem erhvervsfolk og tre offentlige ledere der har vist at de kan sætte ting i gang som gør en forskel. 10 milliarder kroner – et astronomisk beløb? Nej, blot ca. halvdelen af Realdanias formue som stammer fra bidrag på realkreditlån som ikke blev tilbagebetalt til låntagerne (ingen kritik af Realdania i denne forbindelse – de penge gør megen gavn). Har vi så ikke råd til en fond på 10 mia. kr. til Udkantsdanmark?

Ideen er til fri afbenyttelse for alle partier i Folketinget. Hvad synes du? Skriv en kommentar.

I denne uge deltog jeg i LinKS@Wharton W10 – et toplederprogram hvor ledere fra Europa tilbringer en uge på The Wharton School ved University of Pennsylvania. Arrangør var LinKS (www.linkslabs.com) sammen med Wharton. Det var måske den bedste uge jeg har brugt på lederuddannelse nogensinde. Her er otte ting jeg tog med hjem:

1. Etik: Det bliver stadig mere vigtigt at være sikker på at alle medarbejdere i en organisation arbejder på en måde er er etisk forsvarlig. Der er opstået et utal af regler og systemer (good governance, compliance) som skal sikre dette, og både ledere og medarbejdere underskriver erklæringer i stort omfang. Men det er tvivlsomt hvor meget det hjælper. Ledelsens egen adfærd og den kultur der hersker i organisationen kan være langt vigtigere.
2. Systemtænkning: Ingeniører og andre fagfolk har en tendens til at løse problemer ved at “skille systemet ad” og så forbedre dets enkelte komponenter. Det er en god måde at lave småforbedringer på, men hvis man vil lave radikale forbedringer (innovation) så duer “ingeniørmetoden”  ikke. Radikale forbedringer (nnovation) kommer når man ser på de overliggende systemer og så forsøger at forbedre systemet 1 forhold til dem. Der er grænser for hvor meget en bil kan forbedres, men er man villig til også at se på den sammenhæng, som bilen indgår i, så sker der noget: trafiksystemet, det sociale system, energikredsløbet, miljøet osv. Og vil man gå rigtig langt kan man lave “idealized design”.
3. Lederskab: Den gode gamle forståelse af lederskab som analyse, planlægning, eksekvering og kontrol er ikke tilstrækkelig i dag. Her skal lederen i højere grad inspirere, involvere, understøtte og tjene sin organisation. Det er ikke bare en gradvis forandring der skal til. Det er et spring.
4. Scenarier: Der findes ikke gode og dårlige scenarier, kun gode og dårlige strategier. Vi skal vænne os til at arbejde ikke blot med én mulig fremtid, men med flere mulige fremtider (scenarier). Gennem vores uddannelse har vi lært at håndtere risiko, men vi overser usikkerhed som er noget ganske andet end risiko.
5. Fokus: Alle taler om hvor vigtigt det er at fokusere sin virksomhed og det kan være meget rigtigt, men hvis et stærkt fokus betyder at vi ser fremtiden gennem en tunnel, kan fokus være farligt fordi vi overser signalerne fra periferien; de svage signaler. Da Sony havde 75% af verdensmarkedet for bærbare musikafspillere (Walkman) overså de fremkomsten af MP3 spilleren og især betydningen af iPod. På få år faldt markedsandelen til 2%.
6. De fysiske rammer er afgørende for virksomhedens kultur og de kan bruges til at give virksomheden et skarpere image. Hos en af USA’s store formueforvaltere, SEI Investments , hvis hovedkontor (2100 medarbejdere)vi besøgte (http://www.seic.com/enUS/about/282.htm) minder de fysiske rammer om Oticon i 1990′erne med stærkt fokus på dialog, innovation, fleksibilitet og arbejdsglæde. Ingen ville tro at der er en bank! Hermed kunne SEI tiltrække endre typer medarbejdere end “standard” finans medarbejdere og tilbyde kunderne et nærmere og mere uformelt partnerskab.
7. Mentale modeller er afgørende for hvordan en virksomhed fungerer. Det er afgørende at forstå sin egen og organisationens mentale model, kortlægge den, stille spørgsmål ved den og i nogle tilfælde forandre den selvom det kan være svært. Kolind Kuren indeholder i værktøjsafsnittet en metode hetil (MMM – Mental Model Mapper).
8. Globalisering: Jorden er på samme tid rund, flad og ujævn (traditionelt syn, Friedmanns syn og Richard Floridas syn) og en udfordring for os er at finde strategier der afspejler dette. På den runde jord skal vi tænke lokalt; på den flade globalt og på den ujævne skal vi indrette os på de meget store forskelle, også inden for de enkelte lande og regioner.

Det er moderne blandt topledere at sige at de ikke kan lære noget fra andre; fx. ved at deltage i et kursus som det jeg var med til på Wharton. Jeg har kun én kommentar hertil: at det er helt deres eget problem. Vi andre må så vise at vi har fået et forspring gennem det vi har lært!

Hvad siger du?

Hvad skal danske virksomheder leve af i fremtiden? Hvad bliver vores vigtigste styrkepositioner i den globale konkurrence med USA og nye økonomier som Kina og Indien?

Det har LeaderLab sat sig for at finde ud af. Vi starter 17. juni et nyt ledelsesnetværk som jeg er medinitiativtager til. Ledelsesnetværk er der nok af. Min erfaring er at de ofte bliver nationale kaffeklubber, der ikke flytter og inspirerer nok. Vi er derfor i gang med at samle de bedste hoveder til dette netværk og sætter det første år fokus på det nye lederskab under overskriften ‘Social Business Innovation’.

En åben, transparent og global verden tvinger os til at gentænke den måde vi skaber forretning, den måde vi organiserer os på og den måde vi leder på.  Simpelt hen.

Du kan se en lille introvideo om Social business innovation her:
http://www.youtube.com/watch?v=3xHFfLTgjJI

Fremtidens vindervirksomheder vil minde mere om bevægelser der står og falder med deres evne til at involvere, inspirere og begejstre medarbejdere, kunder og omverdenen i deres sag. Men hvordan forbereder vi os mental og ledelsesmæssigt på denne forandring og hvordan håndterer vi åbenhed i praksis?
 
Du kan læse mere om netværket som allerede har opbakning fra progressive og højt placerede ledere fra bl.a. LEGO, Novo Nordisk, DR, Carlsberg, Wonderfull Copenhagen, Novozymes og Coloplast her: http://www.leaderlab.com

I denne uge mødtes jeg med en række revisorer for nogle af landets største virksomheder. De sagde noget virkelig tankevækkende: At HR-funktionen sammenlignet med alle andre dele af virksomhederne udmærkede sig ved at mangle systematik, ordentlige processer, ordentlige redskaber (fx personanalyser) og fokus på kerneforretningen. Hvis virksomhederne styrede deres produktion eller kvalitet på samme måde som HR så ville vi ikke have mange virksomheder i Danmark!

Er det rigtigt? Og hvorfor er det rigtigt?

Prøv at sætte dig i Lars Løkkes sted. Kassen er tom. Det er åbenbart at de sidste ti års politik ikke kan fortsætte: Nogle hellige køer må simpelt hen ofres for at få Danmark ind på en positiv kurs igen. Regeringens politiske flertal vakler og selv i Venstres bagland er der utilfredshed.

Jeg misunder ikke Lars Løkkes situation!

Hvad ville du gøre, hvis du sad i stolen? Ville dit udgangspunkt være at man ikke kan bevare magten, hvis man søger at gennemføre den politik der er brug for? Eller det modsatte: At den eneste måde man kan bevare magten på er ved at sige og gøre det ubehagelige?

Antag at dit mål ikke alene er at bevare taburetten, men at gøre det rigtige for Danmark og alligevel bevare taburetten. Hvad ville du så gøre?

Jeg kommer med de første tre forslag. Skriv en kommentar nedenfor om hvad du ville gøre. Her er tre bud fra mig:

1. Jeg ville fremlægge et simpelt regnestykke: En kontorassistent der arbejder i 40 år og derefter går på pension giver samfundet et “nettounderskud” på 200 tkr. (skat minus velfærdsydelsermv). Det kan alle se er helt ude i hampen. Og når man så graver lidt i tallene finder man ud af at de mange velfærdsydelser der hver især er fornuftige, når de lægges sammen bliver urimelige. Her ville jeg via Internettet invitere både borgere og fagfolk til at foreslå hvad man kunne gøre ved problemet og så iøvrigt opfordre til debat om forslagene. På baggrund heraf ville jeg foreslå en ny politik som helt sikkert ville indeholde ubehagelige forslag. Men baggrunden og begrundelsen var til at forstå.
2. Jeg ville lave en liste over fem ting der var vigtige at bevare eller styrke i Danmark, fx. vores meget stærke foreningsliv (andelsbevægelse, idræt, højskole, spejder osv) eller den korte afstand mellem høj og lav i samfundet og i virksomhederne. For hver af de fem ting ville jeg fremlægge fx. tre enkle og konkrete forslag til hvordan netop det kunne styrkes eller udvikles. Altså noget danskerne kunne mærke.
3. Jeg ville illustrere Danmarks udfordring på et “modelsamfund” med 5.500 mennesker svarende til Brædstrup (en tusindedel af Danmark). I Brædstrup har vi fx. én landbetjent med træffetid to timer om ugen; skulle vi have en tusindedel af politistyrken ville vi have haft 10 betjente på fuld tid og en nydelig politistation. Hvorfor har vi ikke det? Og blandt de 5.500 mennesker i Brædstrup skulle omkring 800 beboere mellem 18 og 66 år være på passiv offentlig overførselsindkomst, hvis vi skulle ligne resten af landet! Enhver kan se at det er vanvid. Og enhver kan se at det kunne vi godt gøre noget ved i Brædstrup så tallet kom ned på måske 100 eller 200! Den slags ræsonnementer ville jeg bruge til at få ideer til hvad der kan gøres og til at forklare forslagene til danskerne.

Og lad mig så høre hvad du ville gøre!

I nogle uger har vi haft en afstemning på bloggen om Danmarks glidetur ned ad rangstigen over verdens rigeste lande. Det er gået støt nedad de sidste 10-15 år og vi nærmer os gennemsnittet for OECD landene.

Fem sjettedele af de der stemmer mener at det fortsætter nedad! Det synes jeg er rystende. Især fordi næsten fire ud af fem mener at det er en dårlig udvikling. Den sidste sjettedel mener at vi holder standen.

Hvad siger det dig? Mig siger det at tiden nu må være inde til politisk lederskab. Tiden er inde til at tage tyren ved hornene: Erkende hvad det er der er galt, og så gøre noget ved det. Også hvis nogle af de veletablerede interessegrupper skriger op.

Der er to hovedproblemer:

1. At vi ikke arbejder på en måde der skaber tilstrækkelig værdi pr. arbejdstime. Vi bliver ikke dygtigere i samme takt som andre lande. Vi bruger ikke vores viden lige så godt som andre lande. Og vi spilder tiden med aktiviteter (bureaukrati) der ingen værdi skaber.
2. At vi arbejder for lidt, dvs. for få dage eller timer i løbet af et arbejdsliv. Vi betaler faktisk folk ved godt helbred for at holde op med at arbejde alt for tidligt (efterløn).

Både regering og opposition ved det godt. Men ingen har mod til at gøre noget ved det. Man kunne jo skræmme egoistiske og kortsigtede vælgere væk.

Det synes jeg er mangel på lederskab. Det er populisme. Hvad siger du?