Arkiv for kategorien 'Kolind Kuren generelt'

10 pointer om frihed.

Jeg tror jeg har større frihed end de fleste:

  1. Jeg kan sige min mening uden at frygte konsekvenserne. Vel blev jeg fyret som bestyrelsesformand for Grundfos fordi jeg sagde min mening, men heldigvis lever jeg fint uden det pæne honorar der fulgte med jobbet.
  2. Jeg kan sige hvad jeg mener, til min bank, for jeg har ingen lån, og der er nok andre der vil tage sig af mine penge.
  3. Jeg kan sige nej tak til et job eller en bestyrelsespost fordi jeg kan leve uden lønnen.
  4. Jeg kan tage et upopulært standpunkt fordi jeg ikke skal vælges til noget.
  5. Jeg kan bede om hjælp for jeg skal ikke imponere nogen eller bruge magt over for nogen.

Det er en dejlig frihed at have, og desværre er der mange der ikke har frihed til at sige eller gøre hvad de finder rigtigt. Bestyrelsesmedlemmet eller direktøren der er afhængigt af en enevældig formand. Virksomhedsejeren der har pantsat sin frihed i banken. Politikeren der skal genvælges eller chefen der skal beholde magten. Men der er andre punkter hvor jeg oplever alt for ringe frihed:

  1. Jeg kan ikke bestemme hvad jeg vil bruge hovedparten af min indkomst til. To tredjedele af det jeg tjener, afleverer jeg til det offentlige, hvor politikere bestemmer hvad der er godt for mig og mine medborgere. Det oplever jeg som grundlæggende uretfærdigt.
  2. Jeg er underkastet et konstant pres for at gøre de ting, som andre har bestemt, er godt for mig; hvad jeg spiser og drikker, hvordan jeg transporterer mig fra A til B, hvad jeg bruger tiden til og hvordan jeg forvalter min ejendom (skov). Og de virksomheder jeg er med i, overdynges med stadig mere detaljerede bestemmelser på næsten alle felter. På alle områder er der mennesker, som bestemmer hvad jeg  og vi skal gøre; endda i jobs, hvis løn jeg selv betaler gennem skatten.
  3. Jeg bliver overvåget i en grad, som man skulle tro, er løgn. Min færden overvåges af tusindvis af videokameraer, hvis eksistens jeg ikke engang kender. Mine mobiltelefonsamtaler optages og gemmes. Det samme med mine e-mails og al anden adfærd på nettet. Min lægejournal er tilgængelig for titusindvis af mennesker og intet sted får jeg besked om hvem der snager i mit privatliv og hvorfor. Det er ikke rart.
  4. Jeg er blevet et nummer. Jeg kender ikke folkene i kommunen; de er for langt væk og de har alt for travlt med at gøre ting der ikke gavner mig. Den frihed jeg engag havde, til at ringe til dem jeg kender i kommunen, findes ikke mere.
  5. Jeg skal kort og godt passe på: Spørg for himlens skyld ikke en person til jobsamtale om hans alder, holdninger eller andet der kunne tolkes som diskrimination. Pas på hvilke træer du vil plante i din skov – det kunne jo gå imod kommunens planer (med min skov!). Hav ikke en kniv liggende i bilen – politiet kommer efter dig.  

Jeg mener faktisk at jeg selv er bedre til at finde ud af tingene, end politikere og embedsmænd. Ligesom du er jeg veluddannet, men alligevel sættes jeg under administration – og så skal jeg selv betale for det! Lad mig høre hvad du mener om frihed. Hvor vil du gerne have mere frihed, og hvor synes du (måske) at vi har for megen frihed, sådan at vores adfærd skader andre?

Hvem andre kan bygge sådan en by?

De sidste to dage har jeg været på spejdernes Lejr i Holstebro. Talt med spejdere, forældre og frivillige ledere samt borgmestre, erhvervsledere, departmentschefer og andre der ser på spejderarbejde i samfundsperspektiv.

Det er en tankevækkende historie:

Her er en ny by med 35.000 indbyggere, med alle de funktioner der hører til et moderne samfund: Hospital, kirke, museum, supermarked, bank, butikker, postvæsen, restaurationer og cafeer, toiletter, badefaciliteter, affaldshåndtering, kollektiv og individual transport, vandforsyning, energiforsyning, mobilnet og selvfølgelig frit trådløst Internet for alle. Her lever 50 forskellige nationaliteter side om side og næsten alle går med knive som ville bringe dem på stationen under normale forhold. Her er et lærende samfund; i ingen anden by lærer indbyggerne så massivt som her. Her opbygges social kapital (relationer, venskaber) med en hastighed som ikke ses mage til. Her er miljøpåvirkning og CO2 udslip reduceret med (formentlig) 90% i forhold til en “normal” by af samme størrelse. Her får man frisk luft og motion. Her er sang og musik i alle genrer og her er der ikke 5.000 mennesker på offentlig forsørgelse uden af nogen har brug for dem. Her er der brug for alle og her bidrager alle.

Med andre ord: Denne by har ALT det som Danmark drømmer om. ALT det som vi prøver at skabe – det er her allerede og det er bygget op og drevet af frivillige – 4000 af dem – som har betalt for at være med! Er det ikke tankevækkende?

Måske endnu mere tankevækkende er det at her har vi en by med et formål: At møde mennesker på tværs af alle skel, at gøre noget konkret for at skabet et bedre samfund og at medvirke til deltagernes udvikling som mennesker.

Alt dette er ikke nyt; sådan har spejderlejre fungeret i årtier. Men det nye er at alle spejdere i Danmark gør det i fællesskab. Dermed bliver det tydeligt for os andre hvad spejderarbejde er: Det største og mest betydnngsfulde lederudviklingsprogram i verden. Helt enkelt. I Danmark er der 60.000 spejdere, som i gennemsnit er med i fire år. 15.000 unge mennesker kommer igennem programmet hvert år. De lærer at være selvstændige mennesker med værdier, og de lærer at tage ansvar og arbejde sammen med andre. 15.000 hvert år er flere end samtlige “professionelle” lederuddannelser i Danmark tilsammen producerer hvert år.

Forstår du godt at jeg er med her?

Formål før profit – hvor svært kan det være?

I KolindKuren var en af de fire hovedpointer at organisationer (virksomheder, offentlige og foreninger) skulle sætte formål før profit. Det synspunkt har vi taget med over i UNBOSS. Rigtig mange er dog stadig uenige heri! At drive virksomhed handler om bundlinje. Basta! Og en offentlig institution der sætter borgerne højere end budgettet, er færdig. Basta!

Her er hvorfor jeg holder fast: En tandpastafabrikant af den gamle skole vil sige: Lad os lave en rimelig god tandpasta til 2 kr. og sælge den for 20 kr pr tube. Lad os bruge 10 kr. til reklamer og et par kroner til andre ting; så er der stadig 6 kr. tilbage til bundlinjen. Super forretning.

Hvis tandpastafabrikanten har læst KolindKuren og UNBOSS vil han gøre noget andet. Først og fremmest vil han lave den bedst mulige tandpasta; også selvom den koster 4 kr. Så vil han involvere Tandlægehøjskolen i at afprøve tandpastaen for at vise at den faktisk giver sundere tænder. Hvis ikke, er det om igen. Mange tandlæger er mere interesserede i at skabe sunde tænder, end at tjene penge her og nu. Dem vil fabrikanten alliere sig med. Ikke med det formål at sælge mere tandpasta, men at sikre sundere tænder. Det er begyndelsen til en bevægelse; den ubegrænsede organisation; og fabrikantens rolle skifter dermed: Han skal ikke bare kommandere med sine 50 medarbejdere, men tværtimod: Han skal være inspirator for folkene på Tandlægehøjskolen og alle de tandlæger der deler passionen om at bidrage til at vi får sundere tænder. Fabrikanten og hans folk skal være UNBOSS for måske 500 “medarbejdere” i den ubegrænsede organisation.

Her er det nye regnskab: 4 kr i fremstillingsomkostninger; 2 kr. for at opretholde et levende netværk af folk der interesserer sig for sundere tænder, 5 kr. til forbrugerinformation, 2 kr. til administration og diverse og så 7 kr. til overskud. Altså større overskud end den traditionelle fabrikant. Plus en meget større fordel. Salget af den gode tandpasta fortsætter med at stige fordi kunder og tandlæger anbefaler den uden at få penge for det. Modsat den traditionelle tandpasta, hvis salg omgående falder når reklametrommerne forstummer, eller når det kommer et andet tilsvarende produkt på markedet.

Allerbedst: Et større overskud gør det muligt at lave endnu bedre tandpasta til næste år.

Prøv at lave et tilsvarende ræsonnement for andre produkter, fx. biler, TV, køkkengrej, værktøj, isoleringsmateriale, pumper, revisionsvirksomhed, dagblade, møbler, legetøj eller?

Hvad kommer du frem til? Skriv en kommentar.

UNBOSS på Jyske Bank TV

Kurt Strand har lavet et rigtig godt interview om at effektivisere den offentlige sektor ved brug af UNBOSS. Det findes her på Jyske Bank TV:

http://jyskebank.tv/013385495421396/tanker-til-tiden-10-lars-kolind-bedre-ledelse–get-produktivitet

Hvad siger du? Skriv en kommentar.

Hvis banker blev bevægelser…

I aftes holdt jeg foredrag i Ålborg for over 200 ansatte i banker og andre finansielle virksomheder. Fantastisk stemning; rigtig gode kommentarer. Sikken en energi!

Emnet var fremtidens bank (finansielle institution) og hvad den betyder for de ansatte. Her er hovedpunkterne:

Fremtidens bank bliver en bevægelse. Den sætter “at bidrage til bedre økonomi hos kunderne” højere end at “præstere størst muligt afkast til aktionærerne”. Fremtidens bank hjælper sine kunder gennem produkter og ydelser der dækker reelle behov. Mange privatkunder mangler overblik over deres økonomi; de aner ikke hvad de bruger pengene til og de får meget ringe hjælp fra den alenlange liste over netbanktransaktioner. Prøv at kigge på din seneste netbank udskrift: Hvor meget brugte du til dagligvarer? restauration og café? Tøj og sko? Transport? Du aner det ikke. Måske har din bank et mere eller mindre primitivt “forbrugsoverblik”, men hvis din ægtefælle har konto i en anden bank, mangler I et fælles overblik.

Her fremhævede jeg www.spiir.dk som jeg er bestyrelsesformand for. Hvis banken arbejder sammen med Spiir kan den give sine kunder nøjagtig hvad de har brug for: Overblik over hvad de bruger pengene til. Lån & Spar Bank er gået foran og har stor succes med fuld integration mellem deres netbank og Spiir og jeg tror vi vil se 10-20 andre sparekasser der gør det samme inden udgangen af 2012. Men hvor er Danmarks andre banker henne? Tror de at kunderne er blinde?

Foredraget handlede om meget andet end Spiir. Vigtigst er at fremtidens bank skaber værdi sammen med sine kunder, og ikke bare for sine kunder. Fremtidens bank er et community hvor kunderne ikke bare har en relation til banken, men også til hinanden. Bankens nye rolle er ikke bare at håndtere transaktioner, men at facilitere samarbejde til fælles bedste. Hvorfor samarbejder banken ikke med en webtjeneste der inspirerer kunderne til at spare penge ved at bytte feriehuse? Hvorfor inspirerer banken ikke kunderne til at spare på de alt for høje forsikringspræmier? Hvorfor hjælper banken ikke kunderne med at sammenligne deres egen økonomi med andre kunder (anonymt, statistisk) i tilsvarende situation?

Fremtidens bank bliver grænseløs. Traditionelle afdelinger nedlægges. Ansættelsen bliver mere individuel; arbejdstiden mere fleksibel og arbejdsstedet mobilt. Selv grænsen mellem de ansatte og kunderne udviskes når kunderne hjælper hinanden.

Dermed bliver fremtidens bank en bevægelse, dvs. et community (socialt netværk) af mennesker der deler en passion; måske den passion at hjælpe privatkunderne med at forbedre deres økonomi eller at hjælpe erhvervskunderne med at skabe vækst og ny beskæftigelse.

Jeg tvivler desværre på at de bankdirektører der driver nutidens banker, har mod og fantasi til at forestille sig deres bank som en bevægelse. Desværre, fordi det betyder at nye spillere pludselig kommer på markedet og gør det af med hæderkronede banker, som har sovet i timen. De lokalsamfund som har bakket op om deres bank i måske 100 år, fortjener ikke at miste den bare fordi ledelsen sover i timen. Men sådan kommer det til at gå.

Hvad tror du? Skriv en kommentar.

Kolinds kolbøtte – og så skal vi videre

Berlingske søndag bringer i dag et stort interview om hvordan man klarer kolbøtter som dem jeg har været ude for. Et lille videoindslag her giver hovedpointen: http://www.business.dk/industri/detroniseret-kolind-fortryder-intet

Jeg har nu prøvet at blive udråbt til idiot to gange, så jeg har mere erfaring end de fleste. Mit råd er enkelt: Hvis katastrofen er uafvendelig, så stil dig i spidsen for den!

Tænk hvis Ole Sohn fra første færd havde sagt det som det var: Vi modtog penge fra Sovjetunionen, og det kan vi godt i bagklogskabens klare lys se, at vi ikke skulle have gjort. Så ville der have været nogle dages støj, og så var den sag død. Der er hundredvis af eksempler på det samme, og hver gang er konklusionen at ting ikke kan skjules (heldigvis) og at det havde været langt bedre at indrømme sine fejl, hvis man har lavet nogen.

Hvis du er uenig med din bestyrelse, så lad være med at sige at du forlader virksomheden “efter fælles overenskomst”. Sig det som det er: At I er uenige om retningen, eller at du mener der er behov for fornyelse, mens bestyrelsen hænger fast i den måde I plejer at gøre tingene på. Det afføder respekt – og det giver selvrespekt.

Folk skal nok finde ud af hvad den virkelige historie er. Som fx. Hanne Sindbæk der i fredags skrev en kommentar i Nyhedsbrev for Bestyrelser om hvad der sker på Grundfos. Den findes også på Hanne Sindbæks blog http://sindbaek.blogspot.com/2011/12/niels-due-jensens-karakterselvmord.html

Så er der vist ikke meget mere at sige om den sag.

For mig vil 2012 især stå i “Unboss” lys. Jeg er optaget af to problemstillinger:

  1. Hvordan store og veletablerede organisationer der er stivnet i selvtilfredshed og bureaukrati, kan komme ind i en ny og positiv “livscyklus”. Det var det, KolindKuren (2006) handlede om, og emnet er mere aktuelt i dag end nogensinde. Statsinstitutioner, kommuner, offentlige og private virksomheder, politiske partier og organisationer har mere end nogensinde behov for at forny sig selv. KolindKuren gav et svar, men Unboss går langt videre.
  2. Hvordan vi som ledere kan gå foran når ting skal fornys og forandres. Helt kort er det transformationen fra at være chef for en organisation til at blive leder af en bevægelse. En Unboss er netop det: leder af en bevægelse. Og pointen er at banker, industrivirksomheder, transportselskaber, energiselskaber, universiteter, skoler, medievirksomheder, departementer, institutioner og foreninger skal til at opfatte sig selv som bevægelser, hvis de vil vinde i den konkurrence der kommer de næste ti år.  

Sikken et privilegium pludselig at få mere tid til at gøre noget ved de opgaver! Hvis du har nogle gode råd i den forbindelse, så del dem med os andre her på bloggen…

Skriv en kommentar!

Hilsen fra ugens taber…

Det er blevet til over 200 pressehistorier i sidste uge om min beslutning om at trække mig fra Grundfos; Det siges at være rekord. Men omstændighederne er også usædvanlige: virksomheden er suveræn; resultaterne imponerende; fremtiden lovende og ledelsen kompetent. Jeg har været primus motor i at gennemføre et generationsskifte som har været svært, men som alle er enige om er endt godt. Der er ingen planer om at rulle noget som helst tilbage.

Men inden støvet lagde sig kom en “black swan” flyvende: Bogen om Niels Due Jensen, Arvtageren. Pludselig blev detaljerne i en proces som bestemt foregår bedst bag lukkede døre, rullet op. Der er en grund til at sådanne historier altid for lov til at ligge mindst ti år inden de offentliggøres. Det gjorde ondt for selvfølgelig er et sådant forløb svært og til tider dramatisk. Sådan er det altid, og Grundfos historien er bestemt ikke værre end andre. Heldigvis er det nu klart at der er så mange kilder til bogen, at den mistanke som i begyndelsen blev rettet mod mig om at give fortrolig information til bogen, er væk (JP i lørdags).  Dejligt, for det generede mig voldsomt. Men uroen i forbindelse med offentliggørelsen af bogen skabte usikkerhed og frustration og i den forbindelse valgte jeg så at sige farvel efter 13 år som formand/næstformand i Grundfos og Poul Due Jensens Fond.

Livet går videre i Bjerringbro, men ærgrelsen over at pressen fik anledning til at skrive så meget negativt om Niels Due Jensen er der stadig. Den behandling fortjente han ikke. 

Ingen forstår at jeg fortsætter som formand for koncernbestyrelsen i Grundfos indtil april. Det opfattes nærmest som uhørt! Men hvorfor dog det? Vi er jo ikke grundlæggende uenige om noget som helst i ledelsen af Grundfos; værdierne ligger fast, strategien er klar og der er fortsat et godt samarbejde om at løse alle de små og store problemer der opstår hver dag når man driver en stor virksomhed. Selvfølgelig er der nogle skår der skal klinkes efter at stormen har lagt sig, men det gør man bedst når man smøger ærmerne op og trækker i fællesskab.

Jeg tager det helt roligt at jeg i ugen der gik, er blevet udnævnt til ugens taber og at jeg er blevet dømt ude af dansk erhvervsliv for evigt. Journalister og komentatorer skal jo skrive om noget. Husk på hvor stor en idiot jeg var da jeg (ikke) foreslog 40% skat på Fyn i 2007. Dengang var jeg også en færdig mand. Storbytosse og det der var værre. Siden da har jeg i grunden haft det rigtig godt, startet næsten ti nye virksomheder og endda tjent penge på det. Og jeg har flere på vej.

Folk der sidder med hænderne i skødet får ingen tæsk. De synker hen i passiv ligegyldighed. De tør ikke noget. De gør ikke noget. De vil ikke noget. Det kalder jeg fattigdom. Jeg vil stadig en hel masse og jeg har ressourcerne til at gøre noget ved det. Der er stadig virksomheder der skal startes; forretningsideer der skal prøves. Der er stadig samfundsopgaver der skal løses. Her er en liste over hvad jeg har i gang i øjeblikket:

Jeg er medejer af 12 virksomheder: Kolind A/S, Løndal Gods, Addithus Skov, Sømer Skov, Salten Langsø Skovadministration, Wemind, KeepFocus, PeopleTools, Co’ensus, Spiir, Zealand Pharma og Younoodle og jeg er aktivt med i de fleste. Jeg sidder derudover i bestyrelsen for bl.a. Grundfos Holding A/S, Poul Due Jensens Fond, Tooling Invest og Jacob Jensen Holding og jeg er med i repræsentantskabet for Kristeligt Dagblad og Danske Bank. Jeg er formand for Welfare Tech Region og med i en række andre initiativer rundt i landet. Jeg er adjungeret professor ved Århus Universitet og netop færdig med min nye bog, Unboss. Invitationer til foredrag er der mange af. Jeg bruger min erfaring i det bedste toplederprogram i Norden: LinKS i samarbejde med verdens førende business school, Wharton, hvor jeg både underviser og formand for LinKs advisory board. Glem ikke spejderarbejdet: Jeg er medlem af World Scout Committee og past chairman for the World Scout Foundation og der er jeg med til at transformere det der i al beskedenhed er verdens største børne og ungdomsorganisation. 30 millioner unge der skal gøres til næste generation af ledere i 164 lande. Vent og se. Og så har jeg sikkert glemt noget.

Der skal nok blive et liv efter Grundfos…

Når pressestormen raser

I disse dage skrives der ti avissider pr dag om den påståede magtkamp mellem Niels Due Jensen og mig i Grundfos. Anledningen er den bog “Arvtageren”, som Gyldendal udgiver om en uge med Birgitte Erhardtsen som forfatter. Bogens emne er Niels Due Jensens liv og især hans store og bemærkelsesværdige indsats for Grundfos gennem fem årtier. I sandhed en indsats der fortjener en biografi, som forhåbentlig kan inspirere mange andre til at arbejde lige så dedikeret for deres virksomhed som han. Jeg håber at mange vil læse bogen!

Bogen beskriver også forløbet de sidste par år, som er endt med at Niels Due Jensen har givet stafetten som koncernbestyrelsesformand videre til mig. Det er selvfølgelig ikke gået helt stille af og andre kan måske få glæde af at følge processen, men det er mærkeligt at se hvordan denne beskedne parentes i den store sammenhæng kan vendes, drejes og kommenteres i næsten samtlige erhvervs-medier i et sådant omfang at bogens egentlige substans glider helt ud. Det vigtige i sagen er faktisk at her har vi en erhvervsleder der – sammen med mange andre i et godt teamwork – har bygget videre på sin fars arbejde og skabt det der i dag måske er Danmarks bedste virksomhed. Grundfos spiller en kæmpe rolle for samfundet på tre områder:

  1. Grundfos skaber mellem 5.000 og 10.000 gode og værdiskabende jobs i Danmark. De jobs betyder mellem 2 og 5 milliarder kroners skatteindtægter hvert år.
  2. De over 100 millioner Grundfos pumper verden over sparer energi svarende til mange fuldvoksne kraftværker idet de er langt mere effektive end de pumper de afløste eller de pumper man kan få fra konkurrenterne. Grundfos pumper leverer rent vand tilmillioner af mennesker.
  3. Grundfos driver forretning på et værdigrundlag som er (næsten) enestående. Grundfos sætter vand og energi højere end profit; Grundfos er et forbillede mht bæredygtighed på alle områder og Grundfos sætter mennesker over systemer.

Jeg er enormt stolt af at være formand for Grundfos og for at have været med i bestyrelsesarbejdet både i koncern og fond de sidste 13 år. Der er så meget vi skal udrette i de kommende år at jeg glæder mig til at pressestormen lægger sig og at vi igen kan koncentrere os om at gøre vores arbejde!

Hvorfor en fornem orden til Kong Abdullah?

Den kulørte presse i Sverige har fat i Kong Carl Gustav igen: Nu har svenskekongen sandelig dekoreret Kong Abdullah med Bronzeulven – spejderbevægelsens fornemste hædersbevisning. Og hvad ligner det? At dekorere en brutal diktator – det kan man ikke.

Jeg har faktisk været med til at foreslå netop den dekoration, og det er jeg stolt af. Her er historien:

Saudi Arabien er (efter min mening) ikke noget godt land. Den ortodokse form for Islam (Wahhabi Sunni) man dyrker, bruges som begrundelse for en lang række traditioner og regler som jeg tager afstand fra.

Men også i Saudi Arabien er der progressive kræfter og dem vil jeg gerne være med til at styrke. Jeg har især forbindelse med spejderkorpset (Saudi Arabian Scouts Association) med ca. 100.000 medlemmer som arbejder tæt sammen med det nationale center for dialog. Deres arbejde for at skabe forbindelse og forståelse på tværs af religiøse  og sociale skel inden for rammerne af systemet, kunne vi godt lære noget af i Danmark og i resten af verden.

Senest har spejderkorpset i Saudi Arabien sammen med the World Scout Foundation og WOSM, The World Organization of the Scout Movement, lanceret “Messengers of Peace”, den største fredsskabende indsats i verden nogensinde (tror jeg): 20 millioner spejdere i 150 lande skal i de kommende år bygge bro mellem Israelere og Palæstinensere, Hutuer og Tutsier, katolikker og protestanter, muslimer og kristne, handicappede og raske, indvandrere og lokale. Tyve millioner børn og unge, der ikke bare taler om tingene, men som gør noget konkret der hvor de er.

Det er et mega projekt. Og gæt hvem der har sagt ja til at stå bag: Kong Abdullah. Ingen andre fonde, regeringer eller firmaer har villet eller kunnet løfte den opgave. Og de har fået chancen.

At anerkende og takke mennesker når de gør noget godt for verden betyder ikke at man er enig i alt andet, som de gør. Derfor glæder det mig at the World Scout Committee tildelte Kong Abdullah bronzeulven.

5 ting du kan gøre for et bedre Danmark

I disse dage lytter vi spændt på hvad regeringen vil gøre for et bedre Danmark. Noget er fornuftigt nok; noget er bare symbolpolitik og noget er direkte skadeligt (efter min mening). Og med den sammen sætning som folketinget har, tror jeg faktisk ikke at tingene bliver meget anderledes.

Medmindre DU og jeg gør noget. Her er fem forslag:

  1. Find noget som du kan forbedre på din arbejdsplads. Noget som du kan gøre; ikke noget ledelsen kan gøre. Bare én ting der kan spare tid eller penge, eller som kan gøre kunderne mere tilfredse. To millioner forbedringer på danske arbejdspladser vil gøre en kæmpe forskel – også selvom den enkelte forbedring er lille.
  2. Find en måde du kan spare energi på. Bare én enkelt ting som kan spare bare lidt af den energi du bruger på opvarmning, varmt vand, madlavning, belysning, transport eller andet. Fire eller fem millioner besparelser kan mærkes i Danmark – også selvom hver enkelt besparelse er beskeden.
  3. Udskift én usund fødevare med en der er sundere. Friske gulerødder i stedet for chips. Fedt kød med magert – gerne den halve portion. Eller sodavand med vand. Du får det bedre og samfundet sparer penge.
  4. Erstat ét udenlandsk produkt med et dansk. Udenlandske æbler med danske, som der er sæson for. Der er mange muligheder: fødevarer, slik, tøj, sko og 100 andre ting. Det er godt for miljøet og økonomien.
  5. Gør én ting for et menneske med problemer. Også selvom det er en lille ting. Gør noget for din syge moster, din nabo, din kollega eller en anden.

Vi er knap fem millioner (voksne) danskere, og hvis vi hver især gør noget kan det have rigtig stor værdi, ja faktisk større værdi end de fleste ting der for tiden diskuteres på Christiansbog.

Hvad er dit bedre forslag? Skriv en kommentar…

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.