Kolind Kuren

Ofte er svaret evolution, men når det drejer sig om den måde vi driver markedsføring på, tror jeg at der mange steder er brug for revolution. Jeg ser flere gange om året oplæg fra reklamebureauer til nye kampagner for dette og hint. Smarte slogans, lækker grafik, store budgetter. Og jeg tilføjer: beskedne resultater. Prøv at tænke på gårsdagens avis. Husker du en eneste annonce? Tænk så på TV i forgårs. Kan du nævne en eneste af de sandsynligvis 20 eller flere reklamer du så? Nej vel.

Der skal noget helt andet til. Flere og flere køber ting og sager fordi de oplever at de har ægte værdi. God kvalitet til en acceptabel pris. Ikke den billigste pris, men en OK pris. De handler i butikker som de har tillid til og kan lide at komme i. De søger varemærker der er ægte og som afspejler kvalitet.

Selvfølgelig: Hvis man virkelig er på spanden økonomisk køber man selvfølgelig det billigst mulige. Og desværre er flere og flere på spanden i disse år. Men ikke alle er på spanden og de fleste har faktisk mulighed for at tænke længere frem.

Derfor efterlyser jeg mere markedsføring med substans. Firmaer er står for noget ægte. Produkter der holder hvad de lover. Teleselskaber der ikke snyder på vægten med afregningsmetoder som kunderne ikke kan gennemskue.

Og så efterlyser jeg virksomheder der vil investere i et opbygge en langsigtet relation til deres kunder, bl.a. ved at lytte til deres behov og ønsker og ved at tage deres utilfredshed alvorligt. Det vil være en revolution.

Kan du nævne nogle gode eksempler på sådanne firmaer? Skriv en kommentar. Mit første bud følger nedenfor.

Diskussionen om hvad det vil sige at være dansk, undrer mig. Den synes at være et evigt tilbagevendende tema uden man kommer ud af stedet. Nu vil jeg gerne forsøge lidt crowdsourcing og høre din mening. Her er mit udspil til ti punkter jeg gerne vil have med i en karakteristik af hvad det vil sige at være dansk (jeg holder mig altså til de positive sider - det jeg gerne vil have med):

1. Bæredygtigt - miljømæssigt, socialt, økonomisk.
2. Åbent over for nye ideer og villigt til at prøve dem af.
3. Frihed til at sige hvad man mener men med pligt til at tage konsekvenserne fx hvis man spreder løgn.
4. Frihed til selv at bruge hovedparten af det man tjener, som man ønsker.
5. Ansvar over for de svage i samfundet gennem personligt engagement og gode offentlige institutioner der træder til.
6. Ansvar over for resten af verden - ikke alene fordi det snævert tjener danske interesser.
7. Tryghed gennem et retssystem der er effektivt og uafhængigt.
8. Tryghed gennem ledere der forstår hvordan vores vilkår forandrer sig, og som kan handle derefter.
9. Vilje til at arbejde sammen med andre lande om opgaver der bedst løses i fællesskab.
10. Tolerance over for mennesker der er anderledes end os

Jeg har skrevet om dette emne før og mine holdninger udvikler sig (heldigvis). Lad mig høre din mening: Hvad skal ud og hvad skal ind? Skriv en kommentar!

Jeg tror antallet af fyrede sundhedsmedarbejdere i regionerne  i år kommer op på 1.000. Det offentlige skal spare, lyder det. Jeg er enig, men sparer vi det rigtige sted? Er det virkelig læger, sygeplejersker, portører og sygehjælpere vi skal have færre af?

Her er en idé der ligger lige til højrebenet for Lars Løkke: Tag tyren ved hornene. Sig nej til at fyre 1.000 medarbejdere på sygehusene. Beslut i stedet at forenkle statens administration sådan at vi kan spare 1.000 jobs i bureaukratiet. Halvdelen i det statslige bureaukrati og halvdelen i kommunerne som kan fjernes ved at gøre de statslige regler og krav enklere.

På nogle områder betyder det et millimeter retfærdighed bliver til centimeter retfærdighed, men ærlig talt: det lever vi med. For vi vil hellere have 1.000 læger og sygeplejersker mere og så undvære 1.000 bureaukrater.

Jeg synes det er en rigtig vindersag. Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Først var der fysisk kapital som jord, bygninger, husdyr og maskiner. Så kom finansiel kapital i form af penge og værdipapirer. Dernæst intellektuel kapital, dvs. viden, rettigheder, varemærker og patenter. Og nu social kapital i form af relationer der skaber værdi, fx. til kunder, brugere, medlemmer, leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere og offentlighed.

Når man ser hvad Super Best eller Danske Bank kan sætte over styr på en uge, så får man en ide om hvor vigtig social kapital er. En virksomheds sociale kapital kan faktisk være langt højere end dens øvrige (traditionelle) kapital. Og uanset om en virksomhed er velkonsolideret mht. traditionel kapital kan negativ social kapital bringe virksomheden til fald. Meget hurtigt!

Det er derfor jeg arbejder intenst med at forstå hvad social kapital er, og hvordan den kan øges. Og det er derfor jeg er med i Wemind A/S - et firma hvis mål er at øge social kapital. (www.wemind.dk).

Min næste bog vil have social kapital som et centralt tema. Kan du hjælpe med flere gode ekspler på at social kapital har været afgørende - positivt eller negativt? Skriv en kommentar!

Her tror du måske at jeg vil kritisere det danske formandskab, men nej: Jeg er overbevist om at de gjorde deres yderste og ingen er som bekendt forpligtet over evne. Lars Løkke er jo ikke valgt til jobbet som statsminister i Danmark fordi han påstod at han var den bedste internationale mødeleder og forvandler, der fandtes. Det er han nok ikke. Men han har en masse andre egenskaber som har betydet at han har fået jobbet som statsminister i Danmark.

Det jeg lærte af COP15 var at den nye verdensorden som vi har talt om i årtier, nu er en realitet. De vestlige lande med USA i spidsen kan ikke længere svinge taktstokken alene. Kina, Indien, Rusland, Brasilien og andre forlanger indflydelse svarende til deres størrelse og betydning. De gamle såkaldte “stormagter”, England, Frankrig, Tyskland og Italien sidder på tilskuerpladserne. Det er den fremtid vi skal leve resten af vores liv i. Og det er den realitet vores børn og børnebørn kommer til at leve med.

Danmark er sammen med de andre vesteuropæiske lande ikke mere verdens navle. Vi har mistet den førerposition som vi har haft i årtider, og som for mange er blevet en selvfølgelighed. Og udviklingen er godt på vej. I de kommende år vil vi rasle ned af listen over verdens rigeste lande. I 2008 var vi stadig nr. 5 på Verdensbankens rangliste. I 2006 var vi nr. 4. Og det går kun én vej, nemlig nedad.

For mig er det ikke den største ulykke i verden at Danmark sakker bagud, bare vi ikke bilder os ind at vi kan fastholde positionen som et af verdens rigeste lande. Det er en illusion. Medmindre vi ændrer vores holdning til arbejde, til iværksætteri, til erhvervslivets rolle i samfundet og til skat. Og på ingen af de punkter er der udsigt til ændringer i øjeblikket. Alle parader er oppe.

Derfor bruger jeg energien på at forberede mig til at agere i en verden der er meget forskellig fra den de fleste danskere troede vi levede i, før COP15. Et eksempel: De mange tusind arbejdspladser vi tabte i 2009, kommer ikke tilbage i Danmark. De genopstår i Kina, Østeuropa, Sydøstasien, Mellemøsten og Latinamerika. Så der ligger mit primære fokus. Svigter jeg Danmark? Nej! Danmark har valgt sin vej og det respekterer jeg. Jeg har bare et andet fokus. Men jeg er dog stadig åben for at være med hvis nogen i Danmark tør bryde med lønmodtagermentalitet og velfærdsrettigheder og i stedet fokusere på at skabe værdi.

Hvad mener du? Skriv en kommentar!

Jeg har skrevet en blogpost om hvorfor HR-folk bør interessere sig meget mere for blogs. Se http://www.wemind.dk/bloggen

Har du flere ideer?

Den såkaldt “danske model” betyder at arbejdsmarkedets parter, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, aftaler løn og arbejdsvilkår kollektivt, altså uden ret megen indgriben fra regering og folketing. Dette opfatter vi som noget helt specielt dansk og som noget meget værdifuldt ved vores samfundsmodel.

Jeg mener at den tankegang er forældet, simpelt hen.

Den måde vi organiserer arbejdsmarkedet på, bygger på en helt fundamental forudsætning: At arbejdere (ansatte) og arbejdsgivere (ledelse) har modsatte interesser. Hvad skulle man ellers med overenskkmstforhandlinger, strejkeret, lock-out og hvad ved jeg? Vent bare til marts 2010 - så kører skuespillet iegn. Men det holder ikke i 2009: Arbejdere og arbejdsgivere har en langt stærkere fælles fjende: Nemlig risikoen for at danske arbejdspladser flytter udenlands med tab af velfærd og arbejde som resultat.

Jeg foreslår simpelt hen at vi skrotter arbejdsmarkedets grundlov, septemberforliget 1899 i erkendelse af at partnerne har langt stærkere fælles interesser, og finder en ny ramme for samarbejdet mellem medarbejdere og virksomheder.

Hvad ville du foreslå at den nye ramme  kom til at bestå af?

Conventional business thinking seeks to find the “right person for the job”. Imagine we did the opposite: Imagine if we worked hard to “find the right job for the person”.

Most jobs fit most persons quite badly. I am a mathematician by education, but I can do ten times more than that: textwriting, photography, drama, lead others, author, professor, manage finances, think out new visions, develop new products and services, sell, sing and dance! Imagine I took a job as, CTO, Chief Technology Officer, which is what my formal qualifications would justify (I was once deputy director of Risø National Laboratory!). I would be able to evaluate new technologies and plan projects and establish contracts with other institutions and suppliers. But this would only make use of ten per cent of my capabilities and I would be bored to death.

So I suggest we turn HR upside down: Let us take the people we have, as the starting point, and let us then establish a mechanism that will allow each person to design his or her dream job. Something that makes use of much more of our capabilities.

The result: Happier people and so much more energy and action.

Why not?

I de kommende uger vil jeg gerne diskutere HR-management her på bloggen. Jeg vil gerne sammen med dig og bloggens andre læsere finde ud af hvad fremtidens HRM (Human Resource Management) skal dreje sig om.

Jeg kan ikke forstå hvorfor HR-funktionen fortsat spiller så ringe en rolle i danske virksomheder når alle er enige om at vi bevæger os fra en “industri økonomi” over i en videnøkonomi. Hvis man driver videnvirksomhed er det jo ikke fabrikken der er det vigtigste, men derimod det der sker i hovederne hos medarbejderne.

Den klassiske måde at arbejde med sådan et spørgsmål på, er at lave et forskningsprojekt. Jeg tror mere på dialog mellem praktikere sådan som den kan finde sted på en blog som denne.

Hvis du vil følge med i og endnu bedre deltage i debatten, så meld dig til at modtage nye indlæg på bloggen som e-mails eller feeds. Det gør du nederst i anden spalte her på siden. Du kan altid afmelde denne tjeneste samme sted hvis du ikke synes at de emner der nu er oppe, har din interesse. Men foreløbig glæder jeg mig til en god debat som vi forhåbentlig alle kan lære af.

Vi hader klager. Brokkehoveder der ikke forstår vores produkter og den måde de fungerer på. Folk der bare kræver og kræver. Afdelingen for behandling af klager (kundeservice) er ikke noget sikkert trin på karrierestigen.

Men prøv at vende tankegangen om: Folk der bruger tid på at ringe eller skrive til os, skal vi være taknemmelige for. Her er fem måder hvorpå du kan vende klager til muligheder:

1. Betragt klagen som en håndsrækning og som en mulighed for at få en virkelig tilfreds kunde. Behandl kunden derefter.
2. Løs kundens problem - også selvom det koster penge for virksomheden. Omkostningen kommer igen i form af en tilfreds kunde.
3. Gør noget ekstra for kunden der viser at I er glade for ham/hende og ønsker at kunden skal vende tilbage igen.
4. Find ud af hvad årsagen til klagen var og ret fejlen så problemet ikke opstår igen.
5. Fortæl om problemet og løsningen internt og måske endda eksternt - det skaber respekt og fokus på at gøre tingene rigtigt hver gang.

Har du flere forslag?