Arkiv for kategorien 'Folkeskolen og uddannelsessystemet'

Knæk Kridtet – et bud på fremtidens folkeskole

Lærer Søren Bøjgård fra Fanø har skrevet en interessant debatbog om folkeskolen, som er kommet på Informations Forlag. Interessant fordi her er en forfatter der står lige midt i skolens dagligdag og frustreres over de vilkår han og eleverne bliver budt. Han har flere pointer; den der gør størst indtryk på mig er at folkeskolen som den har udviklet sig, uddanner eleverne til at fungere i et samfund der ikke er mere. Det er en barsk kritik, men som den praktiker han er, giver Søren Bøjgård en lang række konkrete anvisninger på hvad der efter hans opfattelse bør gøres: Forældreansvar, skolebygninger, lærernes rolle, undervisningsformer og skoleledelse.

Jeg genkender mange ting fra det arbejde jeg selv har gjort med lærere og skoleledere i folkeskolen. En rigtig god bog for alle der interesserer sig for Danmarks vigtigste og største kulturinstitution.

Digital analfabetisme.

 analphabet250.jpg

Jeg har tænkt over hvad man med rimelighed kan forlange af borgere i Danmark i 2008 mht IT-kendskab. For at sætte spørgsmålet lidt på spidsen: Hvad man skal kunne for ikke at kunne kaldes digitalt analfabet. Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt flere synspunkter på.

Hvad er syv ting du efter min mening skal kunne for ikke at blive kaldt digitalt analfabet:

  1. Du skal kunne bruge en PC med de almindeligste office-funktioner, dvs. tekstbehandling og regneark.
  2. Du skal kunne modtage, behandle og sende e-mails.
  3. Du skal kunne finde en hjemmeside og navigere på den.
  4. Du skal kunne læse og kommentere en weblog og bestille abonnement på fremtidige indlæg på bloggen.
  5. Du skal kunne søge information på nettet og – i rimeligt omfang – kunne vurdere om en kilde er troværdig eller ej.
  6. Du skal kunne bestille et produkt på nettet og betale online.
  7. Du skal kunne lave enkel behandling af billeder.

Er definitionen relevant?

Hvorfor er der ikke plads til dem?

I weekenden mødte jeg en vaskeægte knivmager, Jan Lykke. Fantastisk håndværk, som fik mig til at tænke på hvorfor folk som ham ikke værdsættes mere i vores samfund.

Da vores børn gik i Folkeskolen, var de i SFO (Skole fritids ordning) om eftermiddagen. Det var de glade for, men det var ikke altid let for institutionen at håndtere urolige drenge. Så var det godt at der var pædagogmedhjælpere, der kom med helt særlige kompetencer, også selvom de på papiret ikke havde relevante formelle kvalifikationer. En af dem var dygtig til at lave knive med flotte håndsmedede klinger og skafter af ben, træ eller andre materialer. Drengene var helt vilde. Og ikke blot lavede de flotte knive – ja hele kunstværker – men de lærte også hvordan man bruger en kniv rigtigt og hvordan man håndterer den så den ikke gør skade. Det var måske den vigtigste voksenkontakt de havde i instutionen. Total succes.

Men en dag var knivmageren væk, for han stod naturligvis yderst da der skulle indskrænkes i personalet. Han havde jo ingen relevant uddannelse.

Har vi egentlig et tilstrækkelig bredt syn på kvalifikationer? Er formel uddannelse det eneste der har værdi?

Snæversyn og vidsyn i uddannelse.

danmark.jpg

Jeg kender en pige på 19 år der er på 6 måneders togt med skoleskibet Danmark. Her kan vi kalde hende Anne. Hun har netop taget studentereksamen med topkarakter og nu trængte hun til luftforandring inden hun skulle i gang på universitetet.

På skoleskibet lærer hun hverken fysik, matematik, biologi eller andre af de fag som hvis man skal tro Folketingets flertal og Undervisningsministeren, er de eneste der betyder noget nu om dage. Anne lærer derimod hvad alle tovenderne og sejlene hedder på et sejlskib. Hun lærer sikkerhed til søs; slukker brand og vender redningsflåder. Klatrer op i riggen og sætter sejl. Pudser messing og sover sammen med 39 andre i hængekøjer som flagermus i et rum der er så lille at man tror det er løgn. Lærer at forstå en ordre og udføre den, også hvis det regner og blæser. Lærer at arbejde sammen med andre og at tro på sig selv.

Men intet af alt det står i de faglige mål for folkeskole eller gymnasium. Alt dette eksisterer simpelt hen ikke i Undervisningsministeriets og Folketingets flertals mentale model. Her tæller kun den såkaldte faglighed. Og her tæller kun at eleven lærer at reproducere andres viden korrekt i form af svar på sprøgsmål i nationale tests.

Det er et snæversyn på uddannelse som gør mig ked af det. Det er en tankegang hvor undervisningen er vigtigere end eleven. Deraf navnet Undervisningsministeriet. Ikke Læringsministeriet. Det er en mentale model som burde være forladt for 50 år siden.

Jeg efterlyser en ny mental model: vidsyn. En tankegang hvor det er elevens udvikling der er i fokus. Ikke lærerens undervisning. Jeg efterlyser et bredere syn på kompetence. Kompetence er langt mere end faglig kompetence. Det er også læringskompetence, social kompetence, kreativ kompetence og meningskompetence.

Anne klarer sig fint, også selv om politikerne mener at hun har spildt et år. Men Danmark klarer sig ikke hvis det snæversyn fortsætter.

Skolen i verdensklasse – II

Det er da virkelig tankevækkende at de fleste kommentarer til blogposten for en uges tid siden bakker op om eksperimentet på Gauerslund Skole plus at 90 % af de der tilkendegiver deres vurdering af forsøget, tror at det vil blive en succes. Hertil kommer at forsøget åbenbart er gjort før og med godt resultat.

Så spørger jeg: Kan nogen forklare os hvorfor Undervisningsministeriet så ikke forlængst har sat noget sådant i gang ? Hvad er det for en mekanisme der får Folketingets flertal om ministeriet til fortsat at fremme en skoleform med et meget snævrere læringskoncept end det der her er tale om?

Skolen i verdensklasse – eksperiment

skole-gammel.jpg 

Nu har TV2 fundet på et program hvor Gauerslund Skole ved Vejle skal gennem en 100 dages kur for dermed at komme i verdensklasse. Mirakelmidlet skulle være læringsstile. Dybt useriøst tror jeg de fleste garvede skolefolk ville sige. Det kan man ikke. Sådan hænger tingene ikke sammen. Det ved enhver der kender skolen gennem 25 år.

Jeg tror de mennesker tager grundigt fejl. Jeg kan godt forestille mig en proces hvor en virksomhed eller en skole på 100 dage gennemgår en radikal forandring. Faktisk er det netop hvad jeg selv har gjort i virksomheder indtil flere gange. Og læringsstile er ikke noget dårligt bud på en strategi, for hvis man går over til at tilrettelægge skolen sådan at hver enkelt elev får større muligheder for at lære på de måder, som er bedst for netop dem, så må skolen blive bedre – meget bedre endda.

Derfor tror jeg at eksperimentet bliver en succes. Endda en kæmpe succes: Gauerslund Skole bliver markant bedre. Men Folkeskolen i Danmark bliver ikke bedre. For det kræver en helt anden holdning fra Folketinget, Regeringen, Undervisningsministeren og embedsmændene. Nemlig den holdning at elevernes læring og udvikling er vigtigere end de politisk fastlagte læreplaner, faglige mål, nationale tests og de hundredvis af detaljerede regler for alt og alle.

Jeg tror de fleste skoler i Danmark kunne have stor gavn af den forandringsproces. Men hvilken læringsstil skulle til for at Folketinget kunne lære det?

Er stordrift altid en god idé?

udsigt-sls.jpg 

I dag talte jeg med en ekspert i rensningsanlæg. Han fortalte at kommunerne efter strukturreformen på fuld kraft er i gang med at nedlægge små lokale rensningsanlæg i den tro at de kan spare penge herved. Fremover skal spildevand pumpes måske 15 eller 20 km til store centrale anlæg. Det samme sker på andre områder: Skoler nedlægges i stor stil og biblioteker ligeså. Sygehuse kan ikke blive store nok. Stort er godt.

Med fare for at blive kaldt landsbytosse vil jeg påstå at den udvikling hverken er klog på langt sigt eller udtryk for befolkningens ønske. Den er udtryk for en tankegang hvor økonomien styrer alt. Kortsigtet driftsøkonomi, vel at mærke. De mange lokale rensningsanlæg kan i dag erstattes af højteknologiske løsninger der fylder nogle få containere i stedet for tre fodboldbaner. Grundfos har teknologien (www.biobooster.dk) og den kan spare kilometervis af nye spildevandsledninger plus elektricitet til de mange (Grundfos) pumper, der i årtier frem skal flytte spildevandet rundt i Danmark. Ingen har vist at store skoler er bedre end små, hvis man anlægger et bredt syn på børns udvikling – altså udover det snævert faglige. Biblioteker langt fra de steder hvor mennesker bor, bliver ikke brugt. Store sygehuse er ikke altid bedre end små.

Jeg protesterer mod tanken om at stort altid er bedre. Og jeg forudser at det kommer til at gå med stordriften på samme måde som tidligere generationers udretning af vore åløb (fx. Skjern Å): De er blevet lagt tilbage i de gamle forløb da man blev klogere. Jeg efterlyser et videre perspektiv: Hvad er det egentlig for et land, vore børnebørn skal overtage? Skal økonomi være det eneste der tæller?

Hvad siger du?

Fremtidens skole ligger (også) i Næstved

Næstved Fri Skole har været omtalt mange gange her på bloggen som et eksempel på at man godt kan drive skole efter en helt anden mental model end den traditionelle.

Nu er der kommet en bog om skolens første ti år og den er interessant læsning: “Frie børn lærer bedst”. Bogen er skrevet som en samling korte interviews md børn og voksne med tilknytning til skolen og jeg sidder tilbage med oplevelsen af at her er vi tæt på den fremtidige skolefrom, som Danmark har brug for. Retningen er den samme som Veng Fællesskole, som blev omtalt for nogle uger siden (find alle indlæg om folkeskolen ved at klikke på kategorien “folkeskolen” i næste spalte).

Bogen er i høj grad læsværdig for alle der interesserer sig for skole og skolepolitik – ikke mindst beretningerne om hvordan de seneste års stramning af reglerne for at drive skole gør det stadig vanskeligere at drive det, som i hvert jeg mener er, fremtidens skole.

Et paradox!

Mere om skolen på www.naestved-fri-skole.dk. Bogen udkommer i forbindelse med skolens jubilæumsreception fredag den 9. maj kl 13-15.

Han støtter spejderarbejdet

sung-hak-baik.jpg 

I Korea mødte jeg Sung Hak Baik – en af de helt store bidragydere til internationalt spejderarbejde. Jeg kender ham efterhånden godt. Hør hans historie:

Som 11 årig mistede Baik begge sine forældre i Koreakrigenog flygtede fra sin landsby. Baik overlevede flugten og stillede sulten ved at samle rester fra lossepladsen ved en amerikansk base. En amerikansk soldat opdagede ham og hjalp ham i skole ved at betale hans skolepenge. Baik kom i lære hos en hattemager som 14 årig; mente at efter nogle år at produktionen kunne effektiviseres, købte en symaskine og gik selv igang som 19-årig. I dag laver hans virksomhed, Young An, mere end halvdelen af alle hatte i verden – mere end 100 millioner hatte om året. Og dertil kommer en lang række virksomheder i andre brancher. I taknemmelighed over den støtte han selv fik, har han åbnet skoler og børnehjem i en række lande. Jeg besøgte den i Seoul, der omfatter en række skoler fra børnehave til college med ialt 6.000 elever.

Baik er en beskeden mand. Han gør ikke noget nummer ud af sig selv. Men han ønsker at gøre en forskel. Se selv på www.youngan.co.kr

Derfor har han støttet spejderarbejdet med mere end 1 million dollars. Og han er ikke færdig…

Fremtidens skole – betaler den sig?

2009-04-veng-skole-ved-borde.jpg 

Veng Fællesskole som forrige blogpost handlede om, er udformet sådan at den enkelte elev får et mere individuelt forløb and en klassisk folkeskole giver. Det er en fordel for alle elever, men især for de elever der har vanskeligheder – enten fagligt eller socialt. Jeg talte med tre lærere om de havde eksempler på elever der som følge af skolens særlige måde at fungere på, var blevet flyttet fra en sikker “tabervej” (kriminalitet, narko, marginalisering) til et “normalt” udviklingsforløb. Der var enighed om at mindst én af de 20-25 elever pr. årgang kunne karakteriseres sådan.

Altså én elev pr. år.

Det lyder ikke af meget, men prøv lige at kombinere tallet med omkostningen for samfundet som følger med hvert menneske der som ung kommer ind i kriminalitet, narko og marginalisering: Omkring 50 Mkr. pr. person fordelt over de næste 50 – 60 år sammenlignet med den nettogevinst som en “normal” person bidrager med for samfundet.

Hvis Veng Fællesskole virkelig redder én elev om året fra en kriminel løbebane, så er det en værdiskabelse for samfundet på 50 Mkr. hvert år. Et stort tal sammenlighet med skolens samlede budget på 7,5 Mkr. om året.

Lyder det vanvittigt? Så sammenlign lige med de 145 Mkr. som uroen omkring ungdomshuset på Jagtvej 69 kostede samfundet (kun de direkte omkostninger).

Er der ikke noget vi gør helt forkert i Danmark?

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.