Fra bureaukrati til vækst
Ærlig talt: Værdibaseret ledelse hænger mig ud af halsen. Man bliver enige om fem plus-ord som ingen kan være imod og så er vi alle glade: Nu har vores virksomhed nemlig også værdibaseret ledelse. Spild af tid efter min mening.
Jeg opfatter værdibaseret ledelse meget mere kontant. Se her hvordan:
Kommentarer afventes spændt….
De mange gode kommentarer til blogposterne om Ny Alliance, skattereform mv. inspirerede mig til helt kort at formulere hvad det er jeg går ind for i politik. Det finder du i fanen overfor: Politik.
Jo mere jeg læser kommentarerne til de blogposter der handler om politik, jo mere tydeligt bliver det for mig, at Danmark ikke bare har brug for et lille nyt midterparti, men derimod et parti, der ser længere fremad end til næste meningsmåling eller næste valg og som har mod til at røre ved de grundlæggende ting.
Spændt på at se din reaktion…
Fire femtedele af de knap 100, der har stemt på dagens spørgsmål:
Kunne din organisation skabe mindst ti procent mere værdi for kunderne, hvis medarbejderne blev sat fri til at bestemme hvordan opgaverne skal løses?
svarer bekræftende, dvs. at organisationen efter deres opfattelse kunne skabe mindst ti procent mere værdi hvis medarbejderne blev sat fri. Det synes jeg er et meget højt tal.
Prøv i kommentarer til denne post at give dit bud på, hvad det er, medarbejderne ville gøre anderledes, hvis de blev sat fri til at bestemme hvordan opgaverne skal løses!
Og har du ikke stemt endnu, så gør det!
Jeg vil gerne give diskussionen om Beta – at eksperimentere frem for at analysere – et ekstra skub. Jeg tænker tilbage på dengang vi i Oticon lavede en helt ny organisation (spaghetti organisationen), som Tom Peters og andre siden kaldte en af verdens første rigtig videnbaserede organisationer.
Selvfølgelig analyserede vi og tænkte os om, men vi fulgte først og fremmest vores intuition. Og vi sagde til hinanden gang på gang, at hvis dette og hint ikke virkede, så kunne vi da bare lave det om, hvis vi fandt ud af at noget andet virkede bedre. Det var den holdning der gav os mod til at “gå planken ud” og “tænke det utænkelige”.
Siden da har jeg lagt mærke til at frygten for at lave en fejl ofte forhindrer mennesker i at gøre noget, som de egentlig mener er en god ting, men som de alligevel ikke er helt sikre på. Jeg har aldrig været bange for at lave fejl – bare de bliver erkendt hurtigt og rettet, så er fejlene jo egentlig bare muligheder for at lære.
Kunne vi ikke bruge lidt mere af den tankegang i Danmark?
Her er ti ideer til hvad sociale medier (blogs, wikis, sociale netværkstjenester, prediction markets, fildeling mv) kan bruges til i organisationen:
Vil du vide mere om sociale medier så foreslår jeg www.kollektivintelligens.dk.
Hvad siger du? Har du andre ideer?
De sidste to dage har vi haft besøg af 8 HR-direktører her på Løndal, hvor vi har drøftet om danske virksomheder kunne bruge de såkaldte sociale medier (se www.kollektivintelligens.dk) til at blive mere konkurrencedygtige og hvilken rolle, HR-funktionen kunne spille heri.
Det var spændende fordi vi fik et overblik over de vigtigste sociale medier (blogs, fildelingstjenester, sociale netværkstjenester, predictions markets, wikis mmm) og fordi vi tydeligt kunne se hvordan HR-funktionen kunne bidrage til at disse nye medier skaber merværdi. Hvis IT-funktionen driver implementeringen af de sociale medier, så fokuserer de på teknikken, mens HR-folk har meget mere blik for den menneskelige side, altså alt det udenom, der skal til for at værktøjerne skaber værdi.
De sociale medier øger en organisations sociale kapital, dvs. alle de relationer, der skaber værdi. I en videnvirksomhed er den sociale kapital langt større end den fysiske/finansielle kapital. Jeg tror at man skal sammenligne indsatsen for at øge den sociale kapital med den mega indsats det har været at indføre SAP i mange virksomheder: ti års projekter til to eller trecifrede millionbeløb. For et betydelig mindre beløb kan organisationer nu øge deres sociale kapital med væsentlig større økonomisk effekt.
Det her bliver rigtig stort…
Hvad mener du?
I går var jeg til en spændende konference i Viborg om det rummelige arbejdsmarked. Der foregår mange spændende ting i Midtjylland på det felt. Se f.eks. Viborg Amt – et rummeligt arbejdsmarked http://www.rumvibamt.dk/Info/Partnerskab%20pjece%202006%204%20sider.pdf eller projekt partnerskab http://www.empa.info/Default.asp?ID=1. Ligesom i resten af landet er den mentale model at globaliseringen medfører et krav om at Danmark bliver stadig mere konkurrencedygtigt, men dette har den bieffekt at mange mennesker skubbes ud af arbejdsmarkedet, dvs at vi risikerer at miste sammenhængskraften.
Jeg er i tvivl om den mentale model er optimal. I stedet for at opfatte de der ikke kan tilpasse sig det stadigt mere konkurrenceprægede arbejdsmarked som et problem, kunne vi måske ændre mental model: Opfatte dem som en ressource. Hvordan kan vi bruge dem til at fremme innovation? Hvordan kan de frigøre den arbejdskraft vi har for lidt af, til at kunne præstere mere? Hvordan kan de berige vores samfund med noget vi ellers har svært ved at skabe?
Ville det gøre en forskel?
Jeg fik i dag en tankevækkende mail fra Eva Bjerrum fra Center for New Ways of Working, som jeg har fået lov til at dele med andre. Pointen er at selve vores opfattelse af arbejde måske står i vejen for fornyelse. Læs selv:
” I går fortalte du om, hvordan man går fra at arbejde med produktion i industrisamfundet til at arbejde med innovation i videnssamfundet. Jeg mener, at den overgang kræver at man opfatter “selve det at arbejde” på en ny måde.
I din bog arbejder du med nye mentale modeller. Jeg vil gerne underbygge nogle af dine pointer på en anden måde…med behovet for en anden slags mental omstilling.
Jeg har sammen med kolleger de sidste tre år, som led i et nordisk forskningsprojekt, lavet casestudier på danske vidensvirksomheder om sammenhængen mellem vidensdeling, innovation og ny kontorindretning. I det projekt fandt vi ud af at den største barriere for vidensdeling og samarbejde er medarbejdernes arbejdsopfattelse. At mange medarbejdere har den holdning at det eneste rigtige arbejde forgår foran computeren i fred og ro og koncentration. Rigtigt arbejde er det man har planlagt og rigtigt arbejde er at producere. Altså en industriarbejdsmentalitet i et videnssamfund.
Jeg har skrevet en artikel om vores iagttagelser i projektet og håber, at du vil finde inspiration i den vinkel også(-:
Hvad er rigtigt og forkert arbejde i et vidensamfund?
Venlig hilsen
Eva Bjerrum
Center for New Ways of Working
Alexandra Instituttet
Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)
