Arkiv for kategorien 'Den offentlige sektor'

Bevægelsen

Her er en lille bog med et stort potentiale: “Bevægelsen”, som netop er kommet på Gyldendal Business som den første i “High Performance Serien”. Du kan læse den på en aften, men vær forberedt på at det tager længere tid at føre ideen ud i livet!

Budskabet er enkelt: Virkesomheder, offentlige institutioner og foreninger kan tage et stort skridt frem ved at opfatte sig selv på en ny måde, nemlig som bevægelser i stedet for organisationer. Hvordan bliver COOP en formålsbestemt virksomhed? Hvordan kan et fængsel gøre dobbelt så megen nytte med færre fanger? Hvorfor er det bedre at skaffe rent vand til de fattige end at sælge pumper? Hvordan kan foreningen fokusere bedre og skabe mere værdi? Hvorfor er det bedre at stoppe energispildet end at sælge energirådgivning?

Emnerne har jeg arbejdet med før, men nu er det blevet til en lille bog som du får svært ved at komme uden om. Prisen er dog let at overkomme: 99 kr som papirbog og 49 kr som e-bog på Gyldendal Business. http://www.gyldendalbusiness.dk/products/9788702153194.aspx

Spændt på at høre dine kommentarer. Skriv en anmeldelse nedenfor!

Skattely, Jyske Bank, DR og moral

DR er stolt. Med en såkaldt DR Dokumentar optaget med skjult kamera har journalisterne afsløret at Jyske Bank Schweiz rådgiver velhavende klienter i hvordan de kan minimere skatten. Forargelsen tar ingen ende og Skatteminister Holger K. Nielsen bakket op af regeringspartierne bebuder et indgreb mod denne formastelige og umoralske adfærd. Endnu et bevis på at bankerne er samfundets fjender nummer ét.

Jeg kender ikke den konkrete sag udover fra medierne og ville gerne have set de resterende 10½ times bånd for at forstå den sammenhæng, Jyske banks rådgivning indgår i. Men nej, så langt går DR’s åbenhed ikke. Hvorfor mon ikke?

Hver eneste dag søger tusindvis af danskere rådgivning hos banker, revisorer, advokater og andre om hvordan de kan minimere deres skat. Det sker i forbindelse med køb og salg af aktiver, ægteskabssager, arvesager, investeringer og mange andre økonomiske transaktioner og selvfølgelig er det hovedsagelig folk der betaler meget i skat, der søger rådgivning. Heldigvis søger langt de fleste råd hos danske rådgivere, men udenlandske rådgivere står på spring hvis lovgivningen begrænser danske rådgiveres mulighed for at udføre deres arbejde.

Hvis man har tjent fx. 100 millioner kr ved at drive og sælge en virksomhed dygtigt, så forventer samfundet at man betaler ca. halvdelen i skat, altså 50 millioner kr. Jeg tror ikke at en almindelig lønmodtager eller skatteminister kan sætte sig ind i hvordan det føles. Ingen er i tvivl om at et samfund skal opkræve skatter i rimeligt omfang  for at kunne fungere, og de allerfleste accepterer det og betaler som jeg ved kasse ét. Men når man oplever eksempler på offentligt bureaukrati, unødvendige offentlige udgifter og en retorik der lægger folk der har tjent penge, for had, kniber det med betalingsviljen. Det begrunder ikke ulovligheder, men det begrunder at man undersøger hvilke muligheder man har inden for lovens grænser, til at begrænse skatten. Det synes jeg er moralsk fuldt acceptabelt og jeg spørger mig selv om hvad der egentlig er værst: 1) At minimere sin skat inden for lovens rammer eller 2) at opkræve høje skatter og bruge dem til tvivlsomme politiske formål.

Det kan godt være at banker og andre rådgivere i nogle tilfælde går for langt, men går DR ikke også for langt når de klipper en halv time ud af 11 timers optagelser med skjult kamera? Og går Folketingets flertal ikke også for langt når de bruger skattekroner til tvivlsomme politiske formål som kun har til hensigt at skaffe netop deres parti flere vælgere?

Jeg har tre forslag:

  1. Tving DR til at udlevere de sidste 10½ timers bånd så vi kan se hvilken sammenhæng, Jyske Banks rådgivning indgik i.
  2. Gør skattesystemet enklere sådan at muligheden for at spekulere i skat bliver mindre.
  3. Sæt skatten ned sådan at motivationen til at spekulere i skat bliver mindre. Ret forargelsen mod den politiske beslutningsproces der medfører unødvendige offentlige udgifter.

Og nu venter jeg spændt på at læse din kommentar!

GGGI, Rejseudgifter og Løkke

Er det rimeligt at Lars Løkke  flyver på første klasse som formand for en international organisation? NEJ mener et flertal af journalister, folketing og befolkning.

Så enkel er sagen ikke. De frelste journalister og folketingsmedlemmer glemmer nemlig at vores danske syn på lederes position og adfærd overhovedet ikke svarer til den måde man ser på tingene i hovedparten af resten af verden, især ikke i Asien hvor miljøorganisationen GGGI kommer fra. Der er det en selvfølge at de øverste ledere rejser på et højt niveau; ja faktisk bliver man opfattet som “provinsiel” hvis man opfører sig som på dansk lavprismanér.

Man kan altså ikke dømme om hvilken adfærd der er rigtig for Lars Løkke, alene ud fra en dansk norm, og det er netop hvad journalister og folketingsmedlemmer gør. 

Når jeg rejser til bestyrelsesmøde i World Scout Foundation i Japan er det selvfølgelig på business eller first, og det er lige så dyrt som de rejser, Lars Løkke kritiseres for. Hvis jeg opførte mig på almindelig provinsiel dansk maner ville kollegerne fra Asien ryste på hovedet. Hvem er den dansker egentlig? Jeg må skuffe journalisterne med at der ikke er grundlag for en ny sag for jeg betaler selv udgifterne i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.

Stop hetsen mod Lars Løkke! Hvad siger du?

Firewood and bureaucracy

A few days ago I posted an update on my facebook profile http://www.facebook.com/lkolind about another ridiculous tax which is being proposed in Denmark these days. You won’t believe it: For every m3 firewood you collect or buy, pay DKK 275 (about USD 50) to the tax man. The argument is even more silly: Due to heavily subsidized green energy investments (in particular wind energy), the government now gets less CO2 tax revenue and therefore looks for additional financing. Non-subsidized green energy (biofuel such as wood) to be taxed. Can you see the logic? Add to this that little Denmark has 25.000 small forest owners who will have to calculate, report, collect and pay this new tax, even on their own private use of their firewood.

I trust you agree that this is pure nonsense, but that’s not my main point. What really concerns me is the logic which make politicians propose such nonsense.

Can you help me? How come well educated politicians can propose such nonsense? Write a comment!

PS: I am currently in Beijing; impressed with the development and indeed impressed by the investments in environmental protection including green energy!

Thyra Frank, Plejehjemmet Lotte og UNBOSS

Jeg vil starte 2013 med en hyldest til Thyra Frank for hendes indsats for en ny form for ledelse i det offentlige. Efter min opfattelse er Thyra Franks ledelse af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg simpelt hen banebrydende for ledelse i det offentlige.

For mig at se er det mest bemærkelsesværdige ved Thyra Franks indsats:

  1. At hun turde sætte plehjemmets formål over alt andet. Og formålet var at danne et hjem for beboerne, hvor de kunne få størst mulig livsglæde i den sidste periode af deres liv. Det var vigtigere end kommunale regler og dokumentationskrav, sædvaner og fagforeningspolitik.
  2. At hun turde tage opgøret med de stærke interessegrupper (især kommunal administration og fagforeninger) der findes omkring et plejehjem.
  3. At hun var i stand til at engagere beboere, medarbejdere, tidligere medarbejdere, pårørende og andre i den opgave det er at drive plejehjemmet.
  4. At hun ledede gennem sit eksempel og gennem den tillid hun viste medarbejderne, fremfor med strukturer og magt.
  5. At hun formulerede en ledelsesfilosofi der i al sin enkelhed er universelt anvendelig ved ledelse af al form for offentlig virksomhed.

Jeg er ikke sikker på at plejehjemmet Lotte eksisterer i sin nuværende form om ti år. Hertil er embedsmændenes og fagforeningernes interesser i at lægge eksperimentet død, for stærke. Kritikerne vil sige: Hvad sagde vi? Plejehjemmet Lotte eksisterede kun på grund af karismatisk leder; når hun er væk, falder korthuset sammen. Den har jeg hørt før. Sådan sagde folk også da revolutionen i Oticon blev officielt afblæst ti år efter at den fandt sted.

Thyra Franks indsats rækker imidlertid langt videre end et enkelt plejehjem. Hendes ledelsesform er allerede blevet kult i flere andre lande (Norge, Sverige, USA) og selvom nutidens bureaukrater og organisationer gør alt for at slå eksperimentet i hjel, bliver det ikke glemt i Danmark.

Jeg opfatter plejehjemmet Lotte som det måske fineste eksempel på en virksomhed der er blevet UNBOSS’et. Formålet er kommet derhen hvor det hører til, nemlig før alt andet. Plehjemmet Lotte er en stor ubegrænset organisation bestående af pårørende, frivillige og andre, der deler passionen for bedre ledelse i det offentlige. Og alle disse mennesker er involveret og engageret fordi de brænder for ideen; ikke fordi nogen betaler dem for det.

Vil du vide mere, så kan jeg varmt anbefale Jette Meier Carlsens fremragende bog om Thyra Frank: Livsglæde og stjernestunder, Gyldendal 2010.

Og så et efterskrift om Thyra Frank og Liberal Alliance:

Når jeg har talt med folk om Thyra Frank siger mange at de ikke forstår at hun kan sidde i Folketinget for Liberal Alliance. Hvordan kan Thyras humanistiske sindelag forenes med det parti, som de opfatter som ultra liberalt?

Det er fordi folks opfattelse af Liberal Alliance er falsk. Ledelsen i Liberal Alliance deler præcis de samme humanistiske værdier som Thyra Frank. Liberal Alliance er præcis lige så træt af bureaukrati og centralisering som Thyra Frank. Liberal Alliance er lige så kritisk over for spild af offentlige midler til irrelevant og til tider inkompetent offentlig ledelse som Thyra Frank. Og Liberal Alliance deler til fulde Thyra Franks passion for at alle mennesker har ret til et godt liv før døden.

Godt nytår!

10 pointer om frihed.

Jeg tror jeg har større frihed end de fleste:

  1. Jeg kan sige min mening uden at frygte konsekvenserne. Vel blev jeg fyret som bestyrelsesformand for Grundfos fordi jeg sagde min mening, men heldigvis lever jeg fint uden det pæne honorar der fulgte med jobbet.
  2. Jeg kan sige hvad jeg mener, til min bank, for jeg har ingen lån, og der er nok andre der vil tage sig af mine penge.
  3. Jeg kan sige nej tak til et job eller en bestyrelsespost fordi jeg kan leve uden lønnen.
  4. Jeg kan tage et upopulært standpunkt fordi jeg ikke skal vælges til noget.
  5. Jeg kan bede om hjælp for jeg skal ikke imponere nogen eller bruge magt over for nogen.

Det er en dejlig frihed at have, og desværre er der mange der ikke har frihed til at sige eller gøre hvad de finder rigtigt. Bestyrelsesmedlemmet eller direktøren der er afhængigt af en enevældig formand. Virksomhedsejeren der har pantsat sin frihed i banken. Politikeren der skal genvælges eller chefen der skal beholde magten. Men der er andre punkter hvor jeg oplever alt for ringe frihed:

  1. Jeg kan ikke bestemme hvad jeg vil bruge hovedparten af min indkomst til. To tredjedele af det jeg tjener, afleverer jeg til det offentlige, hvor politikere bestemmer hvad der er godt for mig og mine medborgere. Det oplever jeg som grundlæggende uretfærdigt.
  2. Jeg er underkastet et konstant pres for at gøre de ting, som andre har bestemt, er godt for mig; hvad jeg spiser og drikker, hvordan jeg transporterer mig fra A til B, hvad jeg bruger tiden til og hvordan jeg forvalter min ejendom (skov). Og de virksomheder jeg er med i, overdynges med stadig mere detaljerede bestemmelser på næsten alle felter. På alle områder er der mennesker, som bestemmer hvad jeg  og vi skal gøre; endda i jobs, hvis løn jeg selv betaler gennem skatten.
  3. Jeg bliver overvåget i en grad, som man skulle tro, er løgn. Min færden overvåges af tusindvis af videokameraer, hvis eksistens jeg ikke engang kender. Mine mobiltelefonsamtaler optages og gemmes. Det samme med mine e-mails og al anden adfærd på nettet. Min lægejournal er tilgængelig for titusindvis af mennesker og intet sted får jeg besked om hvem der snager i mit privatliv og hvorfor. Det er ikke rart.
  4. Jeg er blevet et nummer. Jeg kender ikke folkene i kommunen; de er for langt væk og de har alt for travlt med at gøre ting der ikke gavner mig. Den frihed jeg engag havde, til at ringe til dem jeg kender i kommunen, findes ikke mere.
  5. Jeg skal kort og godt passe på: Spørg for himlens skyld ikke en person til jobsamtale om hans alder, holdninger eller andet der kunne tolkes som diskrimination. Pas på hvilke træer du vil plante i din skov – det kunne jo gå imod kommunens planer (med min skov!). Hav ikke en kniv liggende i bilen – politiet kommer efter dig.  

Jeg mener faktisk at jeg selv er bedre til at finde ud af tingene, end politikere og embedsmænd. Ligesom du er jeg veluddannet, men alligevel sættes jeg under administration – og så skal jeg selv betale for det! Lad mig høre hvad du mener om frihed. Hvor vil du gerne have mere frihed, og hvor synes du (måske) at vi har for megen frihed, sådan at vores adfærd skader andre?

Formål før profit – hvor svært kan det være?

I KolindKuren var en af de fire hovedpointer at organisationer (virksomheder, offentlige og foreninger) skulle sætte formål før profit. Det synspunkt har vi taget med over i UNBOSS. Rigtig mange er dog stadig uenige heri! At drive virksomhed handler om bundlinje. Basta! Og en offentlig institution der sætter borgerne højere end budgettet, er færdig. Basta!

Her er hvorfor jeg holder fast: En tandpastafabrikant af den gamle skole vil sige: Lad os lave en rimelig god tandpasta til 2 kr. og sælge den for 20 kr pr tube. Lad os bruge 10 kr. til reklamer og et par kroner til andre ting; så er der stadig 6 kr. tilbage til bundlinjen. Super forretning.

Hvis tandpastafabrikanten har læst KolindKuren og UNBOSS vil han gøre noget andet. Først og fremmest vil han lave den bedst mulige tandpasta; også selvom den koster 4 kr. Så vil han involvere Tandlægehøjskolen i at afprøve tandpastaen for at vise at den faktisk giver sundere tænder. Hvis ikke, er det om igen. Mange tandlæger er mere interesserede i at skabe sunde tænder, end at tjene penge her og nu. Dem vil fabrikanten alliere sig med. Ikke med det formål at sælge mere tandpasta, men at sikre sundere tænder. Det er begyndelsen til en bevægelse; den ubegrænsede organisation; og fabrikantens rolle skifter dermed: Han skal ikke bare kommandere med sine 50 medarbejdere, men tværtimod: Han skal være inspirator for folkene på Tandlægehøjskolen og alle de tandlæger der deler passionen om at bidrage til at vi får sundere tænder. Fabrikanten og hans folk skal være UNBOSS for måske 500 “medarbejdere” i den ubegrænsede organisation.

Her er det nye regnskab: 4 kr i fremstillingsomkostninger; 2 kr. for at opretholde et levende netværk af folk der interesserer sig for sundere tænder, 5 kr. til forbrugerinformation, 2 kr. til administration og diverse og så 7 kr. til overskud. Altså større overskud end den traditionelle fabrikant. Plus en meget større fordel. Salget af den gode tandpasta fortsætter med at stige fordi kunder og tandlæger anbefaler den uden at få penge for det. Modsat den traditionelle tandpasta, hvis salg omgående falder når reklametrommerne forstummer, eller når det kommer et andet tilsvarende produkt på markedet.

Allerbedst: Et større overskud gør det muligt at lave endnu bedre tandpasta til næste år.

Prøv at lave et tilsvarende ræsonnement for andre produkter, fx. biler, TV, køkkengrej, værktøj, isoleringsmateriale, pumper, revisionsvirksomhed, dagblade, møbler, legetøj eller?

Hvad kommer du frem til? Skriv en kommentar.

UNBOSS på Jyske Bank TV

Kurt Strand har lavet et rigtig godt interview om at effektivisere den offentlige sektor ved brug af UNBOSS. Det findes her på Jyske Bank TV:

http://jyskebank.tv/013385495421396/tanker-til-tiden-10-lars-kolind-bedre-ledelse–get-produktivitet

Hvad siger du? Skriv en kommentar.

Skat, jeg bliver 65

I dag fylder jeg 65. Det er en mærkelig fornemmelse, for da min far blev 65 syntes jeg at han var en oldsag. Klar til en hyggelig, stille og rolig tilværelse som pensionist. Sådan oplever jeg det ikke: I god fysisk form og med masser af projekter og planer for fremtiden.

Men samfundet tror at jeg er som min far var da han var 65. Man må tro at jeg mangler penge, for nu kan jeg køre med DSB til nedsat takst på 65 billet. De fleste dage med 50% rabat. Jeg kommer også gratis eller billigt ind på museer og andre kulturinstitutioner, og kommunen tilbyder alskens særlige services til mig.

Systemet er ikke indrettet på at jeg faktisk gerne vil fortsætte med at arbejde og tjene penge. Hvis jeg tjener over 291.000 kr om året er min marginalskat nemlig steget med 30 procentpoint, fra 56% til 86%. Forestil dig at min ratepension var 300.000 kr om året. Dem betaler jeg sædvanlig skat af. Hvis jeg kan tjene 200.000 kr mere ved fortsat at arbejde, så koster det mig 86% i skat, altså 172.000 kr. 28.000 kr til mig selv og hvis jeg bruger de penge til fx. nye havemøbler, så skal jeg lige slippe en femtedel i moms. Tilbage ca 22.000 kr. eller 11 procent af det jeg tjente.

Men hvorfor bliver marginalskatten 86% og ikke 56% som den var før? Det er fordi folkepensionens grundbeløb på 68.000 kr om året nedsættes med 30% af det jeg tjener over 291.000 kr.

Lad os nu sige at jeg betaler ca 40% af de første 291.000 kr; det er knap 120.000 kr. Dertil 86% af 200.000 kr; ialt 292.000 kr i skat eller 59% af de 491.000 kr jeg betaler. Så er der omkring 200.000 kr tilbage. Hvis jeg bor i et hus til 8 millioner kr. skal jeg betale ejendomsværdiskat på ca 180.000 kr om året. Hvad er der så tilbage? 20.000 kr til at leve for ud af de 491.000 jeg har tjent eller får i pension.

Jeg klarer mig fint for jeg har en formue at leve af og jeg arbejder ikke først og fremmest for at tjene penge. Men systemet er forrykt! Folk der gennem et langt liv har tjent gode penge, betalt deres skat, betalt deres bolig og sparet op til pension straffes for at arbejde. Og grunden til at stat og kommune skal have stadig flere penge ind er et sygt samfund; det såkaldte velfærdssamfund. Der er i hvert fald to ting helt galt:

  1. Alt for mange gratisydelser. Sæt en pris på hver eneste ydelse og lad folk selv afgøre om ydelserne er pengene værd. Giv kun gratisydelser til dem der virkelig har behov for dem og drop det forældede princip at ydelser er bestemt af hvor gammel man er. Hvorfor må vi ikke selv bestemme hvordan vi vil bruge de penge vi tjener?
  2. Alt for megen administration. Hvad ligner det at jeg nu skal igennem en omfattende administrativ procedure for at søge om folkepension? Kommunen har alle oplysninger og kunne lige så godt sende mig en e-mail med besked om hvad jeg nu kan få, hvis jeg kan få noget, og hvordan de har regnet det ud. Basta.

Har du flere gode eksempler? Skriv en kommentar nedenfor!

Hvorfor har Danmark ikke en udviklingsafdeling?

Hvis Grundfos ikke havde en udviklingsafdeling ville vi være færdige som virksomhed om fem eller ti år. Udaf de 18.000 medarbejdere har vi ca. 1200 i gang med at udvikle nye teknologier og produkter, og omkostningerne hertil udgør ca. 5% af det samlede budget. Man skulle ikke tro at vi kunne blive ved med at forbedre noget så simpelt som pumper. Strengt taget er en pumpe blot et skovlhjul der roterer i et metalhus og dermed forøger trykket af en væske. 1200 PhD’er civilingeniører, fysikere, matematikere, kemikere, økonomer, antropologer og andre specialister til bare at udvikle bedre pumper!

Tænk hvis Danmark havde en udviklingsafdeling. I Danmark er vi knap 6 millioner mennesker, dvs ca 300 gange så mange som i Grundfos. Havde Danmark været som Grundfos skulle vi have 400.000 højt uddannede specialister på alle relevante områder, som kun havde én opgave: At udvikle Danmark. Det er helt vildt, så tag en tiendedel af det antal: 40.000 specialister i Danmarks udviklingsafdeling.

Det første spørgsmål de ville stille, er: Hvad er det for et samfund, som ledelsen (folketinget) stræber efter at Danmark skal være? Jeg tror politikerne kunne blive enige om i hvert fald fire ting: 1) Danmark skal have økonomisk vækst, men den skal være bæredygtig. 2) Der skal være både frihed og tilskyndelse for alle til at tjene penge og skabe noget, men vi skal tage os godt af de svageste, 3) Vores børn og unge skal have de bedste uddannelser i verden, men de skal også bestille noget for at få dem, 4) Vores sundhedsvæsen og ældrepleje skal være i verdensklasse.

Forestil dig at politikerne sagde det klart: Det er det samfund vi ønsker, og udviklingsafdelingens opgave er at finde ud af hvordan vi får det. Det behøver vi ikke 40.000 specialister til at fortælle os. Bare 4.000 ville gøre det, hvis ledelsen var i orden og hvis ellers politikerne ville lytte til hvad udviklingsfolkene fandt frem til.

Og det er præcis det der er problemet i dag: Utallige kommissioner har fundet frem til hvad der skal gøres, men politikerne lytter ikke: Socialkommission, arbejdsmarkedskommission og velfærdskommission er bare tre eksempler; alle har de udarbejdet gode og velbegrundede forslag som politikerne ikke har villet lytte til.

Men nytter en udviklingsafdeling så ikke noget? Jo det gør den, fordi den kunne knytte de mange gode enkelt initiativer sammen til planer som både politikere og befolkning kunne forstå.

De fleste mener at politikere er sat i verden for at være uenige. Det er noget vrøvl. Politikere er sat i verden for at lede samfundet. De skal udvikle samfundet så det bliver bedre til at løse de opgaver som bedst løses i fællesskab. Hvis de bruger tiden på at skændes, spilder de tiden.

Hvad mener du? Skriv en kommentar!

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.