Kolind Kuren

Hvis der er tilstrækkelig mange vælgere der har handlet uansvarligt, er der helt sikkert et politisk flertal for at redde dem.

Tænk på indskydergarantien der netop er udvidet fra 300.000 kr. til uendeligt. Nu behøver bankkunder ikke mere at interessere sig for om de betror deres penge til uansvarligt ledede fup-banker ellet til ordentlige og solide banker der driver sund forretning. De gode betaler for de dårlige, og går det helt galt, betaler skatteyderne.

Den form for politik burde intet parti kunne gå ind for fordi den præmierer uansvarlighed. Men alligevel har vi den og vi får mere af den i de kommende år. Det kalder jeg populisme. For hvis der ingen indskudsgaranti er, skal bankkunderne til at tænke sig om. Tror de på den bank der tilbyder overrenter til alle der køber bankens egne aktier? Nogle vil sige at kunderne ikke kan overskue om en bank er solid eller fup. Det tror jeg er en grov undervurdering, både af kunder og banker. Mon ikke der ville opstå en webside, hvor folk med forstand på bankdrift, satte spotlight på de sorte får i branchen?

Det samme med Rejsegarantifonden. Her betaler de sunde og veldrevne bureauer for lykkeriddere der lokker rejsende til at købe billetter uden at have substans bagved. Og nu ønsker politikerne at rejsegarantiordningen skal udstrækkes til almindelige flybilletter fordi Sterling gik konkurs. Det er populisme. Alle der har gidet læse avis, har vidst at Sterling var på randen af kollaps. Tidligere var jeg glad for at flyve med Sterling, men det er længe siden jeg mistede tilliden og holdt op med at købe billetter. Det har nok været med til at vælte læsset, men det har de islandske ejere fuldt ud fortjent. Og hvis endelig et luftfartsselskab vil yde sine rejsende konkursgaranti, kan de jo bare tegne en forsikring på kommercielle vilkår i et forsikringsselskab. Så betaler selskabet selv regningen for sin uansvarlige ledelse.

Giv mennesker ansvar. Drop barnepigementaliteten.

I dag fik jeg en mail som undrede mig. En hilsen fra Mads Henning Pedersen med glimt fra det virkelige liv: Livet som jobsøgende 53-årig tidligere HR-chef. En mand der uden for enhver tvivl har en omfattende og værdifuld baggrund, men som alligevel ikke kommer til samtale når han søger jobs. Øjensynlig fordi han har passeret de halvtreds.

Se Mads’ baggrund på www.bocksbjerg.dk. Send en mail til ham med et tip hvis du kender et sted, hvor han kunne gøre nytte (mhp@c.dk). Og forklar os andre her på bloggen hvordan vi kan mangle arbejdskraft i Danmark og så samtidig ikke være interesserede i at bruge en person som Mads’ arbejdskraft!

Jeg kender en pige på 19 år der er på 6 måneders togt med skoleskibet Danmark. Her kan vi kalde hende Anne. Hun har netop taget studentereksamen med topkarakter og nu trængte hun til luftforandring inden hun skulle i gang på universitetet.

På skoleskibet lærer hun hverken fysik, matematik, biologi eller andre af de fag som hvis man skal tro Folketingets flertal og Undervisningsministeren, er de eneste der betyder noget nu om dage. Anne lærer derimod hvad alle tovenderne og sejlene hedder på et sejlskib. Hun lærer sikkerhed til søs; slukker brand og vender redningsflåder. Klatrer op i riggen og sætter sejl. Pudser messing og sover sammen med 39 andre i hængekøjer som flagermus i et rum der er så lille at man tror det er løgn. Lærer at forstå en ordre og udføre den, også hvis det regner og blæser. Lærer at arbejde sammen med andre og at tro på sig selv.

Men intet af alt det står i de faglige mål for folkeskole eller gymnasium. Alt dette eksisterer simpelt hen ikke i Undervisningsministeriets og Folketingets flertals mentale model. Her tæller kun den såkaldte faglighed. Og her tæller kun at eleven lærer at reproducere andres viden korrekt i form af svar på sprøgsmål i nationale tests.

Det er et snæversyn på uddannelse som gør mig ked af det. Det er en tankegang hvor undervisningen er vigtigere end eleven. Deraf navnet Undervisningsministeriet. Ikke Læringsministeriet. Det er en mentale model som burde være forladt for 50 år siden.

Jeg efterlyser en ny mental model: vidsyn. En tankegang hvor det er elevens udvikling der er i fokus. Ikke lærerens undervisning. Jeg efterlyser et bredere syn på kompetence. Kompetence er langt mere end faglig kompetence. Det er også læringskompetence, social kompetence, kreativ kompetence og meningskompetence.

Anne klarer sig fint, også selv om politikerne mener at hun har spildt et år. Men Danmark klarer sig ikke hvis det snæversyn fortsætter.

Det er da virkelig tankevækkende at de fleste kommentarer til blogposten for en uges tid siden bakker op om eksperimentet på Gauerslund Skole plus at 90 % af de der tilkendegiver deres vurdering af forsøget, tror at det vil blive en succes. Hertil kommer at forsøget åbenbart er gjort før og med godt resultat.

Så spørger jeg: Kan nogen forklare os hvorfor Undervisningsministeriet så ikke forlængst har sat noget sådant i gang ? Hvad er det for en mekanisme der får Folketingets flertal om ministeriet til fortsat at fremme en skoleform med et meget snævrere læringskoncept end det der her er tale om?

Den 23. august bragte Jyllands Posten en kæmpe nyhed som ikke vakte megen opmærksomhed: Det gennemsnitlige antal fødte børn for kvinder af ikke vestlig herkomst var på ti år faldet fra 3,5 barn til knap 2 børn pr. kvinde - lidt højere en de 1,85 barn som hver kvinde af dansk herkomst føder i gennemsnit.

Tænk lige over hvor stor en nyhed det er. Inden vi vidste det, tror jeg at mange etniske danskere som jeg, frygtede at Danmark om nogle generationer ikke var til at kende igen.
Skræmmebilledet at Danmark var hurtigt på vej til at blive et muslimsk land hvor kristne som jeg og min familie, kunne komme i mindretal, havde også gjort indtryk på mig.

Men det skræmmebillede holder altså ikke. For hvis familier af anden etnisk herkomst på ti år har tilpasset sig det danske familiemønster med omkring to fødte børn pr. kvinde, så vil forholdet mellem de etniske grupper blive ved med at være nogenlunde som i dag. Og vi ser stadigt flere blandede ægteskaber og stadigt flere veluddannede udenlandske kvinder som indgår i det danske arbejdsmarked med karriere og hvad det medfører. Så der er grund til at glæde sig. Danmark bliver ikke offer for en religions borgerkrig som nogle har spået. Vi har fortsat chancen for at være et land med 1000 års kristen tradition, hvor folk med anden religion også kan leve og føle sig velkomne.

Tillykke Danmark!

Nu har TV2 fundet på et program hvor Gauerslund Skole ved Vejle skal gennem en 100 dages kur for dermed at komme i verdensklasse. Mirakelmidlet skulle være læringsstile. Dybt useriøst tror jeg de fleste garvede skolefolk ville sige. Det kan man ikke. Sådan hænger tingene ikke sammen. Det ved enhver der kender skolen gennem 25 år.

Jeg tror de mennesker tager grundigt fejl. Jeg kan godt forestille mig en proces hvor en virksomhed eller en skole på 100 dage gennemgår en radikal forandring. Faktisk er det netop hvad jeg selv har gjort i virksomheder indtil flere gange. Og læringsstile er ikke noget dårligt bud på en strategi, for hvis man går over til at tilrettelægge skolen sådan at hver enkelt elev får større muligheder for at lære på de måder, som er bedst for netop dem, så må skolen blive bedre – meget bedre endda.

Derfor tror jeg at eksperimentet bliver en succes. Endda en kæmpe succes: Gauerslund Skole bliver markant bedre. Men Folkeskolen i Danmark bliver ikke bedre. For det kræver en helt anden holdning fra Folketinget, Regeringen, Undervisningsministeren og embedsmændene. Nemlig den holdning at elevernes læring og udvikling er vigtigere end de politisk fastlagte læreplaner, faglige mål, nationale tests og de hundredvis af detaljerede regler for alt og alle.

Jeg tror de fleste skoler i Danmark kunne have stor gavn af den forandringsproces. Men hvilken læringsstil skulle til for at Folketinget kunne lære det?

Forslag til Finanslov 2009 er kommet. Jeg har læst sammendraget på www.fm.dk og det kan jeg anbefale dig at gøre. For det viser med al ønskelig tydelighed behovet for nytænkning i Danmark.

Jeg oplever forslaget til finanslov som en julegavepakke, hvor regeringen deler gaver ud til højre og venstre uden andet perspektiv end at velfærdsstaten skal udbygges på alle de områder hvor der er stemmer at hente: sygehuse, skoler, klima, miljø osv. Listen er lang.

Nu skal jeg nok afholde mig for at sige hvad jeg ville gøre, hvis jeg sad ved bordet (det skal man holde sig fra), men jeg kan godt sige hvad man ville gøre, hvis man tænkte som i Kolind Kuren:

1. Man ville analysere hvor man står, hvor man kommer fra og hvor man vil hen. Forklare hvad der er gået godt for Danmark og hvorfor, og hvad der er gået skidt og hvorfor. Hvad man ser som fremtidige trusler og muligheder. Hvad andre gør og hvad man selv vil gøre, og især hvad man vil gøre anderledes end de andre. 
2. Man ville anlægge et bredere perspektiv. Formulere en mening med det man foreslår. Forklare hvad det er for et samfund man stræber efter at bygge op. Er det virkelig et samfund hvor stadigt mere overlades til myndighederne og stadig mindre til det enkelte menneske? Et samfund med stadigt mere central styring på alle områder?
3. Man ville gøre befolkningen til partnere i stedet for klienter. Hvis vi mangler arbejdskraft må vi gøre det attraktivt for befolkningen at arbejde lidt mere. Eller forbeholde velfærdsydelserne til dem der virkelig har behov så vi andre må klare lidt mere selv.
4. Man ville inddrage virksomhederne som partnere. Efterlyse nye og bedre løsninger inden for centrale samfundsområder som fx. ældrepleje, uddannelse, sundhed, trafik og integration og give de virksomheder der kunne komme op med nye løsninger, en reel chance for at afprøve dem og tjene penge hvis det lykkedes.
5. Man ville stimulere udvikling og anvendelse af ny teknologi og nye løsninger i langt større grad. Bruge fjerndiagnostik for at kunne yde bedre behandling på lokale sygehuse. Fremme rensning af spildevandet på stedet. Fremme udskiftning af gamle, forurenende biler og stimulere el- og brintbiler gennem roadpricing. Der er 100 muligheder der venter.
6. Man ville være åben for eksperimenter. Give dispensation fra love og regler for at kommuner, privatpersoner og virksomheder kan få mulighed for at prøve nye løsninger på alle områder. Sørge for at lære af erfaringerne.
7. Man ville arbejde sammen med alle partier i Folketinget. Demokratiets kerne er at folketingsmedlemmer vælges på deres forskellige holdninger, men de vælges til at arbejde sammen. At træffe vigtige beslutninger med 90 mandater imod 89 er ikke demokrati. Det er flertalsdiktatur.
8. Man ville formulere og slås for et bredere sæt af værdier end blot penge. Frisind, ansvar, decentralisering, engagement for blot at nævne fire gode venstre-værdier.

Jeg synes faktisk det er pinligt at Danmarks udvikling synes at blive styret af regnedrenge og opportunister. Hvor er den politiske ledelse henne? Ude at søge nyt job?

Vi behøver slet ikke konventionelle rensningsanlæg, skrev jeg i blogposten om decentralisering. Den bemærkning fik min indbakke til at svulme! Så lad mig lige forklare hvad det er for en revolution, Grundfos har i gang på miljøområdet:

Danmark og næsten alle andre industrialiserede lande renser spildevand fra husholdninger og indsutri på forholdsvis store, centrale rensningsanlæg. Alt blandes sammen og køres igennem store åbne bassiner hvor der sker mekanisk og kemisk rensning. Alle kender de fodboldbanestore anlæg, ofte placeret i naturen tæt ved åer og søer. Enorme mængder af slam eksporteres, brændes eller spredes på markerne. Det er industrisamfundets måde at løse spildevandsproblemet på, og den var fin da den kom frem. Udgangspunktet er at spildevand er et problem – ikke en ressource.

Grundfos har vendt problemet på hovedet. Kunne spildevand (inkl. gylle!) ikke opfattes som en ressource? Det er radikal nytænkning og den bryder med alle etablerede interesser: Landbruget, kommunerne, miljømyndighederne – alle!

Ideen i Grundfos løsning er at man renser spildevand der hvor det opstår. Mejeriet skal ikke pumpe sit spildevand den lange vej til det kommunale rensningsanlæg, hvor det blandes med alt andet inden det bliver renset eller genbrugt. I stedet for det kommunale rensningsanlæg skal mejeriet opstille en eller flere containere med et udstyr der renser på stedet. Det rensede vand kan bruges til rengøring og toiletskyl, mens slammet kan omdannes til biodiesel som de lastbiler der samler mælken ind fra gårdene, kan køre på. Hørte du rigtigt: Biodiesel? Ja det er Grundfos vision og den er mulig fordi man på mejeriet ved nøjagtigt hvad spildevandet indeholder. Luftkasteller? Nej, Arla er i gang og Thise Mejeri fremviser sit anlæg i næste måned, dog endnu ikke biodiesel-delen. Men hvad med alle andre industrier der producerer spildevand?

Det samme kan gøres med husholdningsspildevandet. Det ved man også ret præcist hvad indeholder, og det skal renses i det bysamfund hvor det opstår – ikke pumpes 10 eller 20 km til et centralt rensningsanlæg. Og slammet skal ikke brændes eller spredes på markerne – det skal også blive til biodiesel. Hvor mange danske kommuner er i gang med dette? Ingen!

Og landbruget: Teknikken eksisterer allerede: Man behøver overhovedet ikke at sprede gyllen på markerne: Ind i en Grundfos container og ud kommer vand til markvanding plus gødning der kan sælges der hvor der er behov. Eller slammet kan bruges til at lave biodiesel til traktoren. Når den teknik bliver udbredt vil vi kunne producere grise uden at forurene. Regeringens og landbrugets prioritering: Det kan vente…

Jeg efterlyser politisk lederskab, perspektiv og nytænkning. Kommuner der ikke bare blindt bygger større rensningsanlæg, rørledninger og pumpesystemer. Kommuner der arbejder sammen med virksomhederne om at gøre spildevand til en ressource. Et landbrug der går foran med ren produktion i stedet for at forsinke den. En regering der tør tage de konflikter der skal til, for at erstatte gammeldags industritankegang med bæredygtige løsninger. Også selvom de ikke umiddelbart giver PR i samme omfang som isbjørne på isflager der smelter i Grønland.

Vil du vide mere? se www.biobooster.dk og www.infarm.dk. Reklame for Grundfos? Nej, Grundfos skal nok klare sig uden den nye teknologi – de sælger jo alle pumperne der skal bruges i de konventionelle anlæg!

Hvad siger du?

I dag talte jeg med en ekspert i rensningsanlæg. Han fortalte at kommunerne efter strukturreformen på fuld kraft er i gang med at nedlægge små lokale rensningsanlæg i den tro at de kan spare penge herved. Fremover skal spildevand pumpes måske 15 eller 20 km til store centrale anlæg. Det samme sker på andre områder: Skoler nedlægges i stor stil og biblioteker ligeså. Sygehuse kan ikke blive store nok. Stort er godt.

Med fare for at blive kaldt landsbytosse vil jeg påstå at den udvikling hverken er klog på langt sigt eller udtryk for befolkningens ønske. Den er udtryk for en tankegang hvor økonomien styrer alt. Kortsigtet driftsøkonomi, vel at mærke. De mange lokale rensningsanlæg kan i dag erstattes af højteknologiske løsninger der fylder nogle få containere i stedet for tre fodboldbaner. Grundfos har teknologien (www.biobooster.dk) og den kan spare kilometervis af nye spildevandsledninger plus elektricitet til de mange (Grundfos) pumper, der i årtier frem skal flytte spildevandet rundt i Danmark. Ingen har vist at store skoler er bedre end små, hvis man anlægger et bredt syn på børns udvikling – altså udover det snævert faglige. Biblioteker langt fra de steder hvor mennesker bor, bliver ikke brugt. Store sygehuse er ikke altid bedre end små.

Jeg protesterer mod tanken om at stort altid er bedre. Og jeg forudser at det kommer til at gå med stordriften på samme måde som tidligere generationers udretning af vore åløb (fx. Skjern Å): De er blevet lagt tilbage i de gamle forløb da man blev klogere. Jeg efterlyser et videre perspektiv: Hvad er det egentlig for et land, vore børnebørn skal overtage? Skal økonomi være det eneste der tæller?

Hvad siger du?

Næstved Fri Skole har været omtalt mange gange her på bloggen som et eksempel på at man godt kan drive skole efter en helt anden mental model end den traditionelle.

Nu er der kommet en bog om skolens første ti år og den er interessant læsning: “Frie børn lærer bedst”. Bogen er skrevet som en samling korte interviews md børn og voksne med tilknytning til skolen og jeg sidder tilbage med oplevelsen af at her er vi tæt på den fremtidige skolefrom, som Danmark har brug for. Retningen er den samme som Veng Fællesskole, som blev omtalt for nogle uger siden (find alle indlæg om folkeskolen ved at klikke på kategorien “folkeskolen” i næste spalte).

Bogen er i høj grad læsværdig for alle der interesserer sig for skole og skolepolitik – ikke mindst beretningerne om hvordan de seneste års stramning af reglerne for at drive skole gør det stadig vanskeligere at drive det, som i hvert jeg mener er, fremtidens skole.

Et paradox!

Mere om skolen på www.naestved-fri-skole.dk. Bogen udkommer i forbindelse med skolens jubilæumsreception fredag den 9. maj kl 13-15.