Kolind Kuren

I den seneste tid har vi oplevet hvordan flere venstrefolk har erkendt at alt faktisk ikke var så godt som Anders Fogn Rasmussen, Christian Hjort Frederiksen, Lars Løkke og deres spindoktorer hårdnakket har hævdet siden 2001. Medvinden fra højkonjunkturen og de store olieindtægter fra Nordsøen blev ukritisk brugt til at dele “gaver” ud og til at undgå at prioritere og udvikle den offentlige sektor. Resultat er at vi nu bruger 66 mia. kr. mere på offentlige opgaver end i 2001. Det er helt forståeligt at Venstrefolkene udtaler sig i forsigtige vendinger, men realiteten er at der har været tale om dårlig ledelse fra især Anders Fogh og Bendt Bendtsens side presset af et uansvarligt Dansk Folkeparti. Vel at mærke med fuld accept fra oppositionen. Hvis vi synes ledelsen har været slap under VKO regeringen er det intet imod hvad vi ville have set med S-SF ved rorpinden. Husk fx. Socialdemokraternes 26 velfærdsrettigheder, som – hvis de var blevet gennemført – ville have været langt dyrere for samfundet end VKO regeringens politik.
Noget af det vi lider under nu, er manglende reformer 2001 – 2009, hvor vi havde alle muligheder for at gennemføre dem – naturligvis under forudsætning af at vi havde haft politikere der ville og kunne forklare fornuften i at handle i tide. Det var den opgave Fogh og Bendtsen svigtede. For selvfølgelig var der ikke vælgertilslutning til reformer som ingen forstod.
Politisk lederskab er ikke at styre efter meningsmålinger sådan som både regering og opposition har gjort det de sidste ti år. Lederskab er at tage bestik af situationen, at stå fast på sine grundværdier, at sætte sig ambitiøse mål og lægge planer for at nå dem og så at opnå tilslutning til planerne fra befolkningen sådan at de kan gennemføres med bred opbakning. Ledelsessvigtet de sidste ti år er at både regering og opposition har opgivet på forhånd: Befolkningen forstår ikke hvad der foregår og derfor vil vælgerne naturligvis ikke støtte reformer, der kan koste dem penge eller privilegier. Det tror jeg er en grov undervurdering af danskerne. De fleste danskere kan godt forstå at vi står over for store udfordringer og de fleste vil gerne være med til at handle også selvom det på kort sigt kan koste dem penge. Men kun hvis politikerne forklarer sammenhængen og kun hvis de tiltag som skal gennemføres, er gennemarbejdede og velbegrundede.
Derfor er mit råd til V og K: Erkend de fejl I begik og læg Fogh og hans politik bag jer. Formuler en ny politik der passer til de kommende ti års udfordringer og læg begrundelserne frem så I kalder en spade for en spade. Frygt ikke vælgerne; opdrag os i stedet for.

Jeg glæder mig over det hold af spidskandidater for Liberal Alliance som har været dagens hovedhistorie i medierne. Det er folk som jeg tror vil gøre en god indsats i Folketinget, og de fortjener stor tak for at de vil stille op under de vilkår, som medierne byder politikere i Danmark.

Jeg synes at de vilkår illustreres fint af den måde kommentatorer som Helle Ib og Hans Engel også i dag gør sig morsomme over historien om mit såkaldte forslag om 40% skat på Fyn fra 2007. Det er sørgeligt at høre på! Vil du kende den virkelige historie så findes den her: http://da.wikipedia.org/wiki/Lars_Kolind

Jeg klarer fint at have betalt prisen for at stille op til Folketinget i 2007 fordi jeg har tjent de penge jeg behøver og fordi jeg ikke har en karriere at tage hensyn til. Men jeg forstår godt de erhvervsfolk der trods stor sympati for Liberal Alliances eller andre partiers programmer, har fravalgt at betale den pris der følger med at stille op til Folketinget. Jeg håber at de ligesom jeg vil gøre en indsats i andet geled hos det parti de sympatiserer med. Her er meget at gøre og der er enormt behov for at erhvervsfolk præger den politik der skal føres efter næste valg. Ellers kommer det til at se sort ud.

Har du en ide til hvordan vi kunne få flere erhvervsfolk i Folketinget?

I morgen starter en stor og vigtig international konference i Odense om AAL – Ambient  Assisted Living, dvs. den teknologi vi kan bruge til at hjælpe mennesker med at fungere bedre, herunder længst muligt i eget hjem. Det er et scoop for Danmark at vi har fået konferencen hertil og dejligt at vi har så mange gode initiativer i gang på området. Jeg er engageret i et af dem, nemlig som formand for Welfare Tech Region, http://www.welfaretechregion.dk/da

I forbindelse med konferencen gennemtænkte jeg vores mentale model for velfærdsteknologi i Danmark. Det var tankevækkende:

1. Problemet opfatter vi først og fremmest som et økonomisk problem og et problem med at skaffe medarbejdere der kan levere al den service, som især de ældre får brug for i de kommende år. Men kunne vi ikke opfatte problemet som en mulighed? Rigtig mange mennesker holder sig friske langt længere end før; de kan få en højere livskvalitet end før og de har noget at bidrage med til samfundet i mindst ti år længere end før.
2. Formålet med den indsats der skal gøres er kort sagt overlevelse, dvs. at undgå at problemet vokser os over hovedet. Men kunne vi ikke opfatte formålet modsat: At give mennesker mulighed for høj livskvalitet gennem hele livet; herunder mulighed for at bidrage til samfundet i flere år end nu?
3. Midlerne vi bruger kan udtrykkes helt enkelt: At bruge al mulig teknologi til at holde de ældre ude fra det offentlige system ved at holde dem længst muligt i eget hjem. Men kunne vi ikke gøre det modsatte: Engagere og involvere de ældre mest muligt i samfundet, herunder opgaven at hjælpe andre medborgere til højere livskvalitet?
4. Processen vi bruger,er traditionelt lineær: Identificere behov, udvikle løsninger, afprøve, dokumentere og sælge. Men kunne vi ikke i stedet arbejde sammen med de ældre og i fællesskab finde frem til og udvikle løsninger der dækkede de ældres (og andres) behov?
5. Organisationen er i dag opdelt i mange små siloer der hver har deres opgave: Nogle planlægger, andre leverer, andre kontrollerer, nogle sammenligner best practice, nogle forsker, nogle samarbejder med erhvervslivet, andre køber ind osv. osv. Kunne man ikke i stedet fungere i netværk på tværs, hvori de ældre selv indgår og hvori deres behov og ønsker var omdrejningspunktet?
6. Menneskene der arbejder i sektoren er specialister; dvs professionelle inden for hver deres felt. Men kunne vi ikke med fordel inddrage folk der var eksperter i at arbejde på tværs? Folk der kan tænke i helheder og folk der kan formidle samarbejde?
7. Fokus er på at øge produktiviteten pr udgiftskrone og pr arbejdstime. Men kunne vi ikke i stedet fokusere på innovation; radikal innovation som ikke bare er småforbedringer af den måde vi gør tingene på i dag?

Er jeg bare himmelråbende naiv? Skriv en kommentar..

PS: Vil du lære mere om hvordan man analyserer mentale modeller og finder på nye, så er der en opskrift i Kolind Kurens værktøjskasse, kapital 7.

Nu er turen kommet til vores lokale skole i Sønder Vissing. Den skal lukkes for at Horsens Kommune kan få driftsbudgettet til at nå sammen. Ikke nogen ulykke for vores familie på kort sigt; vi har ikke børn i skolealderen. Men lukningen er udtryk for hvad jeg af et ærligt hjerte vil kalde en syg logik. Ja du læser rigtigt: en syg logik.

Logikken er at skolen betragtes som det man i driftsøkonomien kalder et “omkostningssted”. Den leverer en bestemt service (undervisning af 221 elever i ti klasser); der er 34 medarbejdere; bygninger og udendørsfaciliteter er gode og det hele koster 12,7 Mkr. i 2010.  De kommunale myndigheder opregner både fordele og ulemper ved små og store skoler men afstår fra at tage såkaldt “lokalpolitiske” hensyn med i regnestykket. Formentlig fordi de er svære at sætte konkrete tal på.  Man ser på en række alternativer for skolesammenlægninger – altsammen rent driftsøkonomisk tankegang.

Konklusionen af regnestykket er at skolen skal lukkes. 932 mennesker i Sønder Vissing Sogn (et lidt mindre område end skoledistriktet) vil så opleve at det eneste der nu er tilbage af det lokale fællesskab, er kirken og forsamlingshuset der drives på frivillig basis. Alt andet er lukket. Alt.  Selvom Sønder Vissing ikke kan kaldes et egentligt udkantområde bliver konsekvensen at flere huse kommer til at stå tomme og at især børnefamilier vil finde boliger nærmere de store byer. Endnu et velfungerende lokalsamfund er væk.

Men den konsekvens indgår slet ikke i kalkylen. Det er jo en “lokalpolitisk konsekvens”. Jeg synes at tankegangen er syg. Den er kortsigtet og snæversynet. Og den er med til at ødelægge noget af det allerbedste i Danmark: De tusindvis af små velfungerende lokalsamfund. Børnene i Sønder Vissing skal dog skal nok komme i skole, for der er flere friskoler i området. Men det samlende midtpunkt som folkeskolen er, forsvinder.

Sønder Vissings eksempel illustrer hvorfor vi skal tænke anderledes. Her er fire grunde:

1. Kortsigtet driftsøkonomi er en lille del af den helhed som et samfund er. Hvis politikerne vil skabe et bedre samfund (og det er det vi har valgt dem til) skal de tænke bredere, sigte højere og se længere frem.
2. De ting der kan gøres op i kroner og ører, er sjældent de væsentligste: nærhed, fællesskab, liv og ånd kan ikke gøres op i penge.
3. Hvis besparelser på én konto giver meromkostninger andre steder, kan besparelserne være en rigtig dårlig forretning. Omkostningen for forældrene ved at deres børn nu ikke mere går i skole i lokalsamfundet, kan være store. Men dem regner embedsmændene ikke med. For slet ikke at tale om at et lokalsamfund uddør.
4. Kortsigtet driftsøkonomi er det man tyr til, hvis man mangler fantasien til at tænke nyt. Alene i det lille Sønder Vissing Sogn er 145 mennesker mellem 18 og 66 år på passiv offentlig forsørgelse, hvis byen svarer til landsgennemsnittet, heraf 24 efterlønsmodtagere. 145 voksne mennesker ud af 932 indbyggere som jeg skønner koster det offentlige omkring 25 Mkr. om året. Det er sygt! Rækker fantasien ikke til at forestille sig at nogle af de 145 kunne være til nytte i skolen? Rækker fantasien ikke til at forestille sig hvor meget billigere skolen kunne drives hvis den var fri af bureaukratiet og mikrostyringen fra Christiansborg? Rækker fantasien ikke til at forestille sig en skole uden traditionelle klasser og dermed mulighed for at undervise børnene i varierende hold?

Sønder Vissing forsvinder ikke fra landkortet fordi skolen lukkes. Men lokalsamfundet bliver fattigere og på sigt bliver Sønder Vissing også modent til at få udkantstøtte. Den kan passende finansieres af de penge vi sparede ved at lukke skolen. Så er vi tilbage hvor vi startede.

Tror du at slaget er tabt?

Helt enkelt går den såkaldt “danske model” ud på at virksomheder og medarbejdere aftaler hvilke regler der skal gælde på arbejdsmarkedet og at vi derfor kan undgå detaljeret lovgivning om minimallønninger, arbejdstider og andre forhold. Modellen har fungeret godt fordi både arbejdsgivere og lønmodtagere har forstået at samarbejde og dialog er langt bedre for alle parter end konfrontation og konflikt. Så langt så godt.

Den danske model er under pres. Ikke fordi politikerne blander sig i urimelig grad, men fordi medarbejderne ikke er tilfreds med de klassiske fagforeninger. LO-forbundene har mistet en kvart million medlemmer på ti år eller mere end hver femte. I dag står fire ud af ti lønmodtagere uden for fagforeningerne og havde der ikke været organisationstvang på en række arbejdspladser ville tallet være højere.

LO-forbundene kæder den danske model sammen med medlemsflugten. Uden LO forbund ingen dansk model. Det er noget af en forenkling. For der er ikke noget i vejen for at medarbejderne kan aftale arbejdsvilkårene decentralt uden de klassiske LO-forbund. Fagbevægelsens problem er at den ikke skaber tilstrækkelig værdi for pengene, selvom staten via skattefradrag reelt yder 50% tilskud til kontingentet.

Fagbevægelsens retorik fremstiller fagforeningen som en kamporganisation med virksomhederne som modparter. Se fx. www.3f.dk. Hele den mentale model afspejler netop det: lovene, organisationen, økonomien. Alt! Den mentale model er forældet og derfor vil fagbevægelsen fortsætte med at miste medlemmer indtil den nye virkelighed går op for ledelsen. Det samme vil gælde de klassiske arbejdsgiverforeninger, men udviklingen vil gå langsommere.

Det 21. århundredes danske model er fortsat decentrale aftaler. Baseret samarbejde og fælles interesser frem for konfrontation. Med stor mangfoldighed og frihed mht. arbejdstid, aflønning og arbejdsforhold iøvrigt. Med en mangfoldighed af organisationer der konkurrerer om at skabe værdi for medlemmerne og sikkert også med mange medarbejdere der foretrækker at forhandle individuelt.

Det bliver rent kaos vil organisationerne sige. Det tror jeg ikke for vi er i en ny tid: I dag kan ingen arbejdsgiver komme afsted med at tilbyde urimeligt dårlige vilkår. Internettet og de sociale medier har skabt en transparens der betyder at den arbejdsgiver simpelt hen ikke vil kunne tiltrække medarbejdere.

Jeg håber at vi bliver ved med at have fagforeninger og arbejdsgiver do. i Danmark. Men det kræver et mindset der afspejler en ny dansk model. Hvordan kan vi få det? Skriv en kommentar.

Dansk Folkeparti har krævet at Regeringen nedsætter en integrationskommission med med opgave at beregne hvad det koster at have ikke-vestlige indvandrere boende i Danmark. “Der har været en modvilje mod at kæde folk med anden etnisk oprindelses arbejdsduelighed sammen med mangel på velfærd. Altså at det koster. Men jeg synes, at vi skal slippe ånden ud af flasken og ikke være bange for at sige at der er en sammenhæng” siger Pia Kjærsgaard til Berlingske den 31. juli 2010. Kommissionen skal beregne hvor meget nydanskerne belaster hospitalsvæsenet, retsvæsenet, socialvæsenet og uddannelsessektoren.

Hvis vi skal have en sådan kommission kunne Regeringen med lige så god ret nedsætte  fx.

• en ældrekommission der skal beregne hvor meget de ældre har forringet velfærden for os andre,
• en handicapkommission for at få belyst hvor dyrt det er for samfundet at tage sig af mennesker med handicap,
• en børnekommission der kunne vise hvor godt vi andre kunne have det hvis der ikke var udgifter til børn,

Opskriften er enkel: find en svag gruppe i samfundet og udstil hvor meget de koster os andre sådan at vi andre kan få nogle håndfaste argumenter for at udstøde de svage. Historien har vist at den taktik er særlig effektiv over for svage grupper der er let at kende i forhold til os andre; fx. folk med en bestemt religion (jøder) eller med en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse. Lad os få bevis for at det er deres skyld at vi andre skal betale så meget i skat eller at vi andre skal vente længe på hofteoperationer.

Jeg er enig med Pia Kjærsgaard: Lad os slippe ånden ud af flasken og ikke være bange for at kalde det menneskesyn ved dets rette navn: Fascisme.

Tak til Integrationsministeren fordi hun afviste forslaget netop med henvisning til menneskesyn. Og lad os så gøre en konstruktiv indsats for at alle mennesker uanset etnisk baggrund tager aktiv del i det danske samfund.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Venstre indleder sit principprogram med at definere hvad det liberale menneskesyn er:

Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. I ethvert menneske er der en trang til at tage ansvar for sit eget liv. Hvis mennesket berøves det personlige ansvar, bliver det umyndiggjort, magtesløst og ansvarsløst.

Det er rigtig gode ord og jeg er 100% enig deri. Men hvorfor er Venstres nye politiske initiativ rendyrket centralisme og det stik modsatte af liberal tankegang: Pensionsopsparerne skal nu investere 5 mia. kr. via pensionskasserne i mindre og mellemstore virksomheder som de ikke har nogen forbindelse med. Uanset om de vil eller ej!

Hvis Venstre vil fremme udviklingen af af mindre og mellemstore virksomheder så tænk liberalt. Gør det mere attraktivt for den enkelte borger at indskyde risikovillig kapital i mindre og mellemstore virksomheder og at arbejde i dem. Helt enkelt. Det kunne Statsministeren have valgt at gøre på flere måder:

1. Nedsætte skatten på aktieavancer. Regeringens og Dansk Folkepartis nye iværksætterskat gør det modsatte. Den skærper beskatningen af aktiekursgevinster ved at beskatte urealiserede gevinster for såkaldte porteføljeaktier.
2. Nedsætte personskatterne sådan at det bliver mere attraktivt at tjene penge ved at arbejde hårdere.
3. Fjerne bureaukrati ved at forenkle reglerne for at drive virksomhed og at informere bedre om de regler der er.
4. Udbyde flere offentlige opgaver i intelligent licitation; dvs. ikke alene licitation på pris, men også licitation på nye ideer til at løse opgaverne bedre, enklere, billigere eller hurtigere. Ikke kun store opgaver, men også mindre opgaver.
5. Præmiere dygtige iværksættere og sprede information om hvad de har gjort for at inspirere flere til at lære af dem.

Danmark har i den grad brug for mere liberal tankegang. Venstre kalder sig Danmarks Liberale Parti. Lars Løkke Rasmussen: Tag nu hænderne op af lommen og genopfind liberal politik. Overlad centraliseringen til rød blok!

Har du flere forslag til hvad regeringen kunne gøre? Skriv en kommentar.

Jeg har sat mig grundigt ind i forslaget om iværksætterskat (lagerbeskatning af porteføljeaktier) og diskuteret konsekvenserne heraf med fagfolk; bl.a. fordi det berører en række af de virksomheder jeg selv er angageret i. Alligevel har jeg overset at diskussionen er endt med at lagerbeskatningen for porteføljeaktier alene gælder aktier ejet gennem selskaber. Derfor er mit eksempel i de foregående to blogposter kun rigtigt hvis de mindre aktionærer ejer deres aktier gennem holdingselskaber. Tak til de der har gjort mig opmærksom på det.

Men: Illustrerer det ikke i sig selv problemet? De fleste medaktionærer  i de selskaber jeg er med i, ejer lige som jeg selv aktier gennem holding- eller investeringsselskaber. Det er praktisk af mange grunde. Jeg har sat et bestemt beløb til side; lagt det ind i mit holdingselskab og bruger pengene til at investere i unge vækstvirksomheder. Når jeg har haft en gevinst i et selskab er provenuet gået ind i puljen som jeg så har investeret igen. For samfundet har det den fordel at pengene fortsætter med at arbejde og jeg er mindre fristet til at købe sommerhus i Spanien for provenuet (!).

Den arbejdsform sætter iværksætterskatten en stopper for; i hvert fald for de investeringer hvor personen/selskabet ejer mindre end ti procent. Hvad er den dybere mening med at folk der ejer over ti procent af et selskab skal beskattes af realiserede gevinster, mens folk med små aktieposter skal beskattes af fiktive gevinster? Hvor svært kan det være? Og hvorfor skal folk der ejer små aktieposter gennem et selskab beskattes af fiktive gevinster, mens de samme mennesker alene beskattes af reelle gevinster hvis de ejer aktierne personligt?

Det er den slags komplekse regler, som skattesystemet er fuldt af, og det er dem der er årsagen til at danskerne beskattes så forskelligt. Jeg har råd til landets bedste revisorer der kan rådgive mig om hvordan jeg bruger skattereglerne bedst muligt til min fordel, men de der ikke har det, kommer til at betale for meget i skat. Det er urimeligt og det skyldes at skattesystemet er over-komplekst. Iværksætterskatten illustrerer det fint.

Derfor skal iværksætterskatten væk og derfor skal hele skattesystemet forenkles; gerne til en 40% flad skat af al nettoindkomst uanset hvor den kommer fra. Jeg er overbevist om at Danmark ville have enorm glæde af det. Ikke kun folk på Fyn. Lighed for loven!

Hvis ikke læsning af forrige blogpost er nok, så kan jeg fortsætte eksemplet:

Efter fem år får virksomheden ABC kontakt med en investor som ser et stort perspektiv i ABC, men han vil gerne beholde medarbejderne som aktionærer. Han køber derfor 50.000 af mine aktier til 40 kr/aktie. Så ejer medarbejderne 200.000 aktier (40%), investoren ejer 50.000 aktier (10%) og jeg har de resterende 250.000 aktier (50%). Jeg har fået en reel fortjeneste på knap 2 Mkr. og dem betaler jeg 45% skat af. Min fortjeneste er jo reel og den skal naturligvis beskattes.

Men nu klapper skattefælden virkelig for medarbejderne. Ingen medarbejder har indtil nu solgt en aktie, men alligevel regner SKAT ud at hver medarbejder har haft en papirgevinst på ialt 38 kr/aktie, altså 760.000 kr, og det beløb skal de svare omkring 45% skat af, dvs ca 340.000 kr. pr. medarbejder. Og de har ikke set en krone endnu!

Hvis medarbejderen ikke kan betale sin skat kommer fogeden og henter hans ejendele. For at undgå det er medarbejderen nødt til at sælge ca. halvdelen af sin aktiebeholdning for at betale skatten af den gevinst han endnu ikke har haft. Nu ejer han altså ikke mere 4%, men kun 2% af firmaet. Fortsætter væksten  i ABC (og det var jo meningen med det hele) tvinges medarbejderen til at fortsætte med at sælge ud af sine aktier for at kunne betale skatten af den gevinst han fortsat ikke har haft.

På den store dag hvor firmaet er en mega succes og sælges for 200 Mkr. er medarbejderens aktiepost reduceret til stort set ingenting – og hvad er så ideen med at være iværksætter og løbe en risiko?

Fjern den tåbelige iværksætterskat NU!

Ved seneste skattereform gennemførte VKO en ekstrabeskatning af iværksættere som skulle give 150-200 Mkr om året. Læs lige her hvordan den virker i et konkret eksempel. Så vil vanviddet stå klart for dig:

Jeg har et nystartet firma ABC (opdigtet navn) med nu 10 medarbejdere. Jeg ejer firmaet 100% nu, men jeg vil gerne have medarbejderne ind som medaktionærer. Det er bedre at have medarbejderne som partnere end som funktionærer – det er alle partier enige om. Selvfølgelig skal medarbejderne have en fair andel af den værdi de er med til at skabe. Lad os sige at firmaet i dag har 500.000 aktier a 1 krone og at værdien af firmaet er 1 Mkr. Dermed er hver aktie 2 kr. værd i dag. Hvis vi arbejder rigtig godt sammen tror vi på at firmaet kan være 20 Mkr. værd om 5 år hvilket ville betyde at hver aktie kunne blive 40 kr. værd om 5 år. Selvfølgelig kan det også gå galt så alle pengene er tabt!

Derfor vil jeg gerne tilbyde medarbejderne at købe 40% af aktierne (200.000 stk) for 2 kr/aktie. Ialt skal de betale 400.000 kr. for aktierne svarende til i gennemsnit 40.000 kr/medarbejder. Det er mange penge, men hvis det lykkes at øge værdien af firmaet til 20 Mkr. har hver medarbejder en aktiepost på 800.000 kr svarende til 4% af firmaets værdi. Vi er så enige om at til den tid vil vi prøve at finde en større virksomhed der kan købe ABC, hvorved vores “papirpenge” bliver til rigtige penge.

Sådan fungerer de fleste iværksættervirksomheder. Og i mange tilfælde lykkes projektet netop ved at medarbejderne gør en ekstraordinær indsats og derfor er det velfortjent at de får deres del af kagen. Alle partier i Folketinget ønsker flere af den slags virksomheder i Danmark.

Hidtil er den enkelte medarbejders gevinst (800.000 kr. minus de 40.000 han oprindelig investerede, dvs. 760.000 kr) blevet beskattet på det tidspunkt den blev realiseret. Skatten var ca 45% af det beløb, hvorfor medarbejderen har omkring 400.000 tilbage efter skat.

Men netop det er blevet ændret. Nu skal medarbejderen betale skat af den skønnede (urealiserede) gevinst han måske har haft år for år. Det kalder man lagerbeskatning. Lad os sige at SKAT kan beregne at firmaets værdi er fordoblet i år 2, dvs at medarbejderens aktier på papiret er steget til 4 kr/aktie. Medarbejderen havde 20.000 aktier så hans aktier er nu på papiret 80.000 kr. værd; en papirgevinst på 40.000 kr. for medarbejderen. Den skal han betale 45% skat af ved kasse 1 (jeg forudsætter at medarbejderen udnytter sit bundfradrag på anden vis), dvs en skat på ca 18.000 kr af en gevinst han ikke har haft! Stigningen i aktiernes papirværdi er jo alene en beregning som SKAT laver. Men skatten skal betales. Og er vi så heldige at ABC året efter igen fordobler sin værdi så skal medarbejderen af med yderligere 36.000 kr. i skat af en gevinst han ikke har haft.

Det er vanvid! Et er at medarbejderen skal investere sine sparepenge (de første 40.000 kr) i virksomheden, men at han så yderligere skal betale skat af gevinster han ikke har haft, er meningsløst. Men sådan er de nye regler altså.

Allerværst er det hvis medarbejderen nu først har investeret 40.000 kr. og derefter i de næste to år betalt 18 + 36.000 kr. i skat, men så løber firmaet i det tredje år ind i vanskeligheder, så det går konkurs: Medarbejderen mister så a) sit job, b) sin investering på 40.000 kr, og c) den skat han har betalt (18+36.000 kr). Kan han få skatten tilbage? Nej desværre – den er jo betalt og nu har medarbejderen ingen lønindkomst at fradrage skatten i.

Det mest groteske er at jeg der fortsat ejer 60% af firmaet, ikke har det problem. Lagerbeskatningen gælder nemlig kun småaktionærer med under 10% ejerandel. Det forstår jeg iøvrigt godt, for hvis den også gjaldt større aktionærer, ville ingen nystartet virksomhed nogensinde kunne få penge til noget som helst fra folk som fx. mig.

Derfor skal iværksætterskatten (lagerbeskatningen for unoterede aktier) simpelt han afskaffes og erstattes med det eneste rigtige: at indkomst beskattes når man har den og ikke når SKAT beregner at man kunne have haft den.

Er der nogen der kan give en fornuftig forklaring?

Skriv hvad vi kan gøre for at slippe af med iværksætterskatten.