Arkiv for kategorien 'Cases'

Otte råd til iværksættere

I forbindelse med et møde med iværksættere i Silicon Valley i sidste uge opgjorde jeg hvordan det er gået med de 20 virksomheder, jeg indtil nu har været med til at starte. Det var ikke kedeligt. Jeg lavede opgørelsen for de virksomheder jeg selv har været stærkt involveret i; enkelte eksisterede i forvejen, men fik en “ny start” i forbindelse med at jeg kom ind (bl.a. Oticon i 1988). Hvordan gik det?

Branchefordeling: 10 virksomheder har primært drejet sig om software, 2 var konsulentvirksomheder, 2 var servicevirksomheder, 2var i sundhedssektoren, 2 var handelsvirksomheder og 2 var “andet”.

Fiaskoer: 3 virksomheder vil jeg kalde store fiaskoer idet jeg tabte mere end 5 Mkr. på hver af dem. Min største fiasko kostede mig 35 Mkr. 3 virksomheder var mindre fiaskoer idet jeg “kun” tabte nogle få millioner på hver af dem. Altså 6 fiaskoer svarende til 30%.

Hverken – eller: 6 virksomheder gav stort set investeringen tilbage, nogle med tab og andre med gevinst, men ikke noget at råbe hurra for. Det var yderligere 30%.

Succeser: 8 virksomheder eller 40% vil jeg betegne som succeser, 2 af disse endog som meget store succeser som gav investeringen mere end ti gange igen.

Totalt set har iværksætteraktiviteten været en god forretning både for samfundet, for medarbejdere og partnere og for mig personligt. Der er skabt eller bevaret mange arbejdspladser og virksomhederne bidrager markant til samfundet. Jeg er stadig engageret i 9 af virksomhederne og der kender jeg naturligvis ikke slutresultatet. Jeg har placeret virksomhederne i kategori alt efter hvad jeg mindst ville sælge min aktiepost til, hvis jeg fik et købstilbud.

Det er interessant at succes raten ovenfor nogenlunde svarer til hvad litteraturen nævner som tilfredsstillende for venture fonde: 10% store succeser, 30% gode investeringer, 30% tvivlsomme og 30% fiaskoer. Mit held har været at succeserne har været noget større end fiaskoerne og derfor har jeg kunnet tjene penge.

Mit råd til dig der planlægger at starte ny virksomhed er:

  1. Giv den hele armen; en halvhjertet indsats er aldrig nok.
  2. Vær meget omhyggelig med at vælge det team du skal arbejde sammen med. I kommer ud i stormvejr og der er der brug for folk med gods i.
  3. Vær forberedt på at det kan gå galt. Hav en plan B og sørg for at der er reserver når ting går galt. Det er altid ting der går galt.
  4. Forretningsideen skal verificeres. Sørg for at finde mindst tre potentielle kunder der vil være villige til at købe dit produkt, før du går i gang. Hvis ikke du kan få andre til at forstå at din ide er genial, så er det måske fordi den ikke er genial.
  5. Start med lave omkostninger. Hvis du og dine partnere ikke vil acceptere sulteløn indtil projektet er oppe at flyve, så glem det. Ting koster altid mere end beregnet og tager altid længere tid end beregnet og den tid er forbi da investorer accepterede høje lønninger for iværksættere.
  6. Vælg dine investorer med samme omhu som dit team.  Der er lige så stor forskel på investorer som på andre mennesker. Nogle er konstruktive og samarbejdsvillige; andre grådige. Spørg andre iværksættere som de pågældende har investeret i.
  7. Start med drømmen om at gøre en forskel. Altså drømmen om at levere en radikalt bedre eller billigere løsning på et problem, end der eksisterer i dag. Hvis det lykkes, kommer du til at tjene penge, men økonomisk gevinst skal ikke være din hovedmotivation.
  8. Vær stolt af det du gør!

Har du flere punkter, så skriv en kommentar.

5 grunde til at unge iværksættere fravælger Danmark.

Hvorfor fravælger mange unge iværksættere Danmark (København) og tager i stedet til Silicon Valley eller andre mere hotte steder? Det spørgsmål fik jeg som reaktion på blogposten om de 5 ting vi kan lære af Vestas (nedenfor). Her er fem ting som jeg tror betyder noget:

  1. Vi mangler kritisk masse. Unge iværksættere er sociale mennesker; de bliver inspireret af at andre er i samme situation. De hjælper hinanden og de bruger hinandens kontakter til kunder, investorer og andre. I Danmark er der langt imellem iværksætterne; til gengæld er der en overflod af lønmodtagere og folk på passiv offentlig forsørgelse. Er det et inspirerende miljø at kæmpe for sin ide i?
  2. Iværksætteri er ikke anerkendt. I Silicon Valley er iværksætterne helte. Du er helt hvis du lykkes med en virksomhed, og hvis du går konkurs så har du fået en værdifuld erfaring at bygge din næste virksomhed på. Det er fedt at du lever på en sten fordi din virksomhed endnu ikke laver overskud. I Danmark er det folk med gode funktionærjobs der er helte. Folk som med god løn har råd til bil, hus og skiferier. Det er absolut ikke fedt at kæmpe den lange og seje kamp for at få virksomheden på fode. Og tjener du endelig mange penge, så mistænker vi dig for at du har været for grådig og nok også lidt for smart.
  3. Vi mangler risikovillig kapital. Årsagen er at det er svært at tjene penge nok til at spare måske en million op til at starte en ny virksomhed. En million på kontoen kræver at du har tjent mindst 3 millioner og selvom du sparer 10.000 op pr. måned (det er der ikke mange der gør) så går der 15-20 år inden du har en million. Til den tid har du familie og forpligtelser fordi mange højtuddannede først starte job når de er omkring 28 år. I USA er skatten det halve og unge starter job tidligere. Plus at skattereglerne for business angels og venture kapitalister er langt bedre. Rejs hurtigst muligt!
  4. Vi er tryghedsnarkomaner. Ingen kan forstå hvorfor jeg nu 20 gange har løbet risikoen og været med til at starte en virksomhed når mine tidligere kolleger i topstillinger i dansk erhvervsliv hæver ½-1 million om måneden og nyder fritiden med at spille golf og gå på jagt. Livet i den bedste del af danske andegård er simpelt hen så behageligt at meget få vil risikere penge, livskvalitet og omdømme ved at gøre noget radikalt nyt og anderledes. Vi er tryghedsnarkomaner.
  5. Vi er konforme. Prøv at se på villavejene eller i Irma i Gentofte, Rungsted eller Virum. Mer af samme slags: Velbjergede midaldrende danskere i velplejede huse og med pæne biler. Og prøv så at forestille dig hvordan der ser ud i dag i San Francisco: En mangfoldighed af forskellige mennesker: religion, race, kultur, seksualitet. Vi hylder det konforme i Danmark; vi vælger venner og jagtkammerater til bestyrelsen og vi undgår helst folk der er anderledes end os selv. Er det et inspirerende miljø?

Min konklusion er at vi ligger som vi har redt. Der er rigtig gode grunde til at de dygtigste og mest ambitiøse unge iværksættere søger andet steds hen. Og nøglen til at ændre dette ligger kun ét sted: Hos os selv.

Er du enig i min analyse? Og hvad synes du vi kan gøre ved det? Jeg glæder mig til at læse din kommentar!

Godt nyt fra Afghanistan

Så er der igen spejdere i Afghanistan. 1200 drenge og 1200 piger i ca 60 grupper. Se mere om etableringen her: http://www.cjtf101.com/en/regional-command-east-news-mainmenu-401/3454-nangarhar-cub-scouts-get-new-sponsors.html

Erfaringen fra brændpunkter som Libanon, Palæstina, Sydafrika, Nordirland og Balkan viser at spejderarbejde er en effektiv vej til at bringe forskellige befolkningsgrupper sammen på. Snak virker sjældent, men når man skal løse opgaver sammen og fx. opbygge en fælles lejr så opdager man at vi har mere til fælles end det der skiller os. Og når unge mennesker kan finde ud af at arbejde sammen spreder det sig til deres familier.

Jeg tør godt sige at de folk der har fået dette til at ske, nok har gjort mere for freden og udviklingen end mange andre..

Hvad siger du?

Opdrag os!

I den seneste tid har vi oplevet hvordan flere venstrefolk har erkendt at alt faktisk ikke var så godt som Anders Fogn Rasmussen, Christian Hjort Frederiksen, Lars Løkke og deres spindoktorer hårdnakket har hævdet siden 2001. Medvinden fra højkonjunkturen og de store olieindtægter fra Nordsøen blev ukritisk brugt til at dele “gaver” ud og til at undgå at prioritere og udvikle den offentlige sektor. Resultat er at vi nu bruger 66 mia. kr. mere på offentlige opgaver end i 2001. Det er helt forståeligt at Venstrefolkene udtaler sig i forsigtige vendinger, men realiteten er at der har været tale om dårlig ledelse fra især Anders Fogh og Bendt Bendtsens side presset af et uansvarligt Dansk Folkeparti. Vel at mærke med fuld accept fra oppositionen. Hvis vi synes ledelsen har været slap under VKO regeringen er det intet imod hvad vi ville have set med S-SF ved rorpinden. Husk fx. Socialdemokraternes 26 velfærdsrettigheder, som – hvis de var blevet gennemført – ville have været langt dyrere for samfundet end VKO regeringens politik.
Noget af det vi lider under nu, er manglende reformer 2001 – 2009, hvor vi havde alle muligheder for at gennemføre dem – naturligvis under forudsætning af at vi havde haft politikere der ville og kunne forklare fornuften i at handle i tide. Det var den opgave Fogh og Bendtsen svigtede. For selvfølgelig var der ikke vælgertilslutning til reformer som ingen forstod.
Politisk lederskab er ikke at styre efter meningsmålinger sådan som både regering og opposition har gjort det de sidste ti år. Lederskab er at tage bestik af situationen, at stå fast på sine grundværdier, at sætte sig ambitiøse mål og lægge planer for at nå dem og så at opnå tilslutning til planerne fra befolkningen sådan at de kan gennemføres med bred opbakning. Ledelsessvigtet de sidste ti år er at både regering og opposition har opgivet på forhånd: Befolkningen forstår ikke hvad der foregår og derfor vil vælgerne naturligvis ikke støtte reformer, der kan koste dem penge eller privilegier. Det tror jeg er en grov undervurdering af danskerne. De fleste danskere kan godt forstå at vi står over for store udfordringer og de fleste vil gerne være med til at handle også selvom det på kort sigt kan koste dem penge. Men kun hvis politikerne forklarer sammenhængen og kun hvis de tiltag som skal gennemføres, er gennemarbejdede og velbegrundede.
Derfor er mit råd til V og K: Erkend de fejl I begik og læg Fogh og hans politik bag jer. Formuler en ny politik der passer til de kommende ti års udfordringer og læg begrundelserne frem så I kalder en spade for en spade. Frygt ikke vælgerne; opdrag os i stedet for.

Tak fordi I stiller op

Jeg glæder mig over det hold af spidskandidater for Liberal Alliance som har været dagens hovedhistorie i medierne. Det er folk som jeg tror vil gøre en god indsats i Folketinget, og de fortjener stor tak for at de vil stille op under de vilkår, som medierne byder politikere i Danmark.

Jeg synes at de vilkår illustreres fint af den måde kommentatorer som Helle Ib og Hans Engel også i dag gør sig morsomme over historien om mit såkaldte forslag om 40% skat på Fyn fra 2007. Det er sørgeligt at høre på! Vil du kende den virkelige historie så findes den her: http://da.wikipedia.org/wiki/Lars_Kolind

Jeg klarer fint at have betalt prisen for at stille op til Folketinget i 2007 fordi jeg har tjent de penge jeg behøver og fordi jeg ikke har en karriere at tage hensyn til. Men jeg forstår godt de erhvervsfolk der trods stor sympati for Liberal Alliances eller andre partiers programmer, har fravalgt at betale den pris der følger med at stille op til Folketinget. Jeg håber at de ligesom jeg vil gøre en indsats i andet geled hos det parti de sympatiserer med. Her er meget at gøre og der er enormt behov for at erhvervsfolk præger den politik der skal føres efter næste valg. Ellers kommer det til at se sort ud.

Har du en ide til hvordan vi kunne få flere erhvervsfolk i Folketinget?

Velfærd og teknologi

I morgen starter en stor og vigtig international konference i Odense om AAL – Ambient  Assisted Living, dvs. den teknologi vi kan bruge til at hjælpe mennesker med at fungere bedre, herunder længst muligt i eget hjem. Det er et scoop for Danmark at vi har fået konferencen hertil og dejligt at vi har så mange gode initiativer i gang på området. Jeg er engageret i et af dem, nemlig som formand for Welfare Tech Region, http://www.welfaretechregion.dk/da

I forbindelse med konferencen gennemtænkte jeg vores mentale model for velfærdsteknologi i Danmark. Det var tankevækkende:

  1. Problemet opfatter vi først og fremmest som et økonomisk problem og et problem med at skaffe medarbejdere der kan levere al den service, som især de ældre får brug for i de kommende år. Men kunne vi ikke opfatte problemet som en mulighed? Rigtig mange mennesker holder sig friske langt længere end før; de kan få en højere livskvalitet end før og de har noget at bidrage med til samfundet i mindst ti år længere end før.
  2. Formålet med den indsats der skal gøres er kort sagt overlevelse, dvs. at undgå at problemet vokser os over hovedet. Men kunne vi ikke opfatte formålet modsat: At give mennesker mulighed for høj livskvalitet gennem hele livet; herunder mulighed for at bidrage til samfundet i flere år end nu?
  3. Midlerne vi bruger kan udtrykkes helt enkelt: At bruge al mulig teknologi til at holde de ældre ude fra det offentlige system ved at holde dem længst muligt i eget hjem. Men kunne vi ikke gøre det modsatte: Engagere og involvere de ældre mest muligt i samfundet, herunder opgaven at hjælpe andre medborgere til højere livskvalitet?
  4. Processen vi bruger,er traditionelt lineær: Identificere behov, udvikle løsninger, afprøve, dokumentere og sælge. Men kunne vi ikke i stedet arbejde sammen med de ældre og i fællesskab finde frem til og udvikle løsninger der dækkede de ældres (og andres) behov?
  5. Organisationen er i dag opdelt i mange små siloer der hver har deres opgave: Nogle planlægger, andre leverer, andre kontrollerer, nogle sammenligner best practice, nogle forsker, nogle samarbejder med erhvervslivet, andre køber ind osv. osv. Kunne man ikke i stedet fungere i netværk på tværs, hvori de ældre selv indgår og hvori deres behov og ønsker var omdrejningspunktet?
  6. Menneskene der arbejder i sektoren er specialister; dvs professionelle inden for hver deres felt. Men kunne vi ikke med fordel inddrage folk der var eksperter i at arbejde på tværs? Folk der kan tænke i helheder og folk der kan formidle samarbejde?
  7. Fokus er på at øge produktiviteten pr udgiftskrone og pr arbejdstime. Men kunne vi ikke i stedet fokusere på innovation; radikal innovation som ikke bare er småforbedringer af den måde vi gør tingene på i dag?

Er jeg bare himmelråbende naiv? Skriv en kommentar..

PS: Vil du lære mere om hvordan man analyserer mentale modeller og finder på nye, så er der en opskrift i Kolind Kurens værktøjskasse, kapital 7.

Fire grunde til at tænke anderledes.

Nu er turen kommet til vores lokale skole i Sønder Vissing. Den skal lukkes for at Horsens Kommune kan få driftsbudgettet til at nå sammen. Ikke nogen ulykke for vores familie på kort sigt; vi har ikke børn i skolealderen. Men lukningen er udtryk for hvad jeg af et ærligt hjerte vil kalde en syg logik. Ja du læser rigtigt: en syg logik.

Logikken er at skolen betragtes som det man i driftsøkonomien kalder et “omkostningssted”. Den leverer en bestemt service (undervisning af 221 elever i ti klasser); der er 34 medarbejdere; bygninger og udendørsfaciliteter er gode og det hele koster 12,7 Mkr. i 2010.  De kommunale myndigheder opregner både fordele og ulemper ved små og store skoler men afstår fra at tage såkaldt “lokalpolitiske” hensyn med i regnestykket. Formentlig fordi de er svære at sætte konkrete tal på.  Man ser på en række alternativer for skolesammenlægninger – altsammen rent driftsøkonomisk tankegang.

Konklusionen af regnestykket er at skolen skal lukkes. 932 mennesker i Sønder Vissing Sogn (et lidt mindre område end skoledistriktet) vil så opleve at det eneste der nu er tilbage af det lokale fællesskab, er kirken og forsamlingshuset der drives på frivillig basis. Alt andet er lukket. Alt.  Selvom Sønder Vissing ikke kan kaldes et egentligt udkantområde bliver konsekvensen at flere huse kommer til at stå tomme og at især børnefamilier vil finde boliger nærmere de store byer. Endnu et velfungerende lokalsamfund er væk.

Men den konsekvens indgår slet ikke i kalkylen. Det er jo en “lokalpolitisk konsekvens”. Jeg synes at tankegangen er syg. Den er kortsigtet og snæversynet. Og den er med til at ødelægge noget af det allerbedste i Danmark: De tusindvis af små velfungerende lokalsamfund. Børnene i Sønder Vissing skal dog skal nok komme i skole, for der er flere friskoler i området. Men det samlende midtpunkt som folkeskolen er, forsvinder.

Sønder Vissings eksempel illustrer hvorfor vi skal tænke anderledes. Her er fire grunde:

  1. Kortsigtet driftsøkonomi er en lille del af den helhed som et samfund er. Hvis politikerne vil skabe et bedre samfund (og det er det vi har valgt dem til) skal de tænke bredere, sigte højere og se længere frem.
  2. De ting der kan gøres op i kroner og ører, er sjældent de væsentligste: nærhed, fællesskab, liv og ånd kan ikke gøres op i penge.
  3. Hvis besparelser på én konto giver meromkostninger andre steder, kan besparelserne være en rigtig dårlig forretning. Omkostningen for forældrene ved at deres børn nu ikke mere går i skole i lokalsamfundet, kan være store. Men dem regner embedsmændene ikke med. For slet ikke at tale om at et lokalsamfund uddør.
  4. Kortsigtet driftsøkonomi er det man tyr til, hvis man mangler fantasien til at tænke nyt. Alene i det lille Sønder Vissing Sogn er 145 mennesker mellem 18 og 66 år på passiv offentlig forsørgelse, hvis byen svarer til landsgennemsnittet, heraf 24 efterlønsmodtagere. 145 voksne mennesker ud af 932 indbyggere som jeg skønner koster det offentlige omkring 25 Mkr. om året. Det er sygt! Rækker fantasien ikke til at forestille sig at nogle af de 145 kunne være til nytte i skolen? Rækker fantasien ikke til at forestille sig hvor meget billigere skolen kunne drives hvis den var fri af bureaukratiet og mikrostyringen fra Christiansborg? Rækker fantasien ikke til at forestille sig en skole uden traditionelle klasser og dermed mulighed for at undervise børnene i varierende hold?

Sønder Vissing forsvinder ikke fra landkortet fordi skolen lukkes. Men lokalsamfundet bliver fattigere og på sigt bliver Sønder Vissing også modent til at få udkantstøtte. Den kan passende finansieres af de penge vi sparede ved at lukke skolen. Så er vi tilbage hvor vi startede.

Tror du at slaget er tabt?

Den Danske Model

Helt enkelt går den såkaldt “danske model” ud på at virksomheder og medarbejdere aftaler hvilke regler der skal gælde på arbejdsmarkedet og at vi derfor kan undgå detaljeret lovgivning om minimallønninger, arbejdstider og andre forhold. Modellen har fungeret godt fordi både arbejdsgivere og lønmodtagere har forstået at samarbejde og dialog er langt bedre for alle parter end konfrontation og konflikt. Så langt så godt.

Den danske model er under pres. Ikke fordi politikerne blander sig i urimelig grad, men fordi medarbejderne ikke er tilfreds med de klassiske fagforeninger. LO-forbundene har mistet en kvart million medlemmer på ti år eller mere end hver femte. I dag står fire ud af ti lønmodtagere uden for fagforeningerne og havde der ikke været organisationstvang på en række arbejdspladser ville tallet være højere.

LO-forbundene kæder den danske model sammen med medlemsflugten. Uden LO forbund ingen dansk model. Det er noget af en forenkling. For der er ikke noget i vejen for at medarbejderne kan aftale arbejdsvilkårene decentralt uden de klassiske LO-forbund. Fagbevægelsens problem er at den ikke skaber tilstrækkelig værdi for pengene, selvom staten via skattefradrag reelt yder 50% tilskud til kontingentet.

Fagbevægelsens retorik fremstiller fagforeningen som en kamporganisation med virksomhederne som modparter. Se fx. www.3f.dk. Hele den mentale model afspejler netop det: lovene, organisationen, økonomien. Alt! Den mentale model er forældet og derfor vil fagbevægelsen fortsætte med at miste medlemmer indtil den nye virkelighed går op for ledelsen. Det samme vil gælde de klassiske arbejdsgiverforeninger, men udviklingen vil gå langsommere.

Det 21. århundredes danske model er fortsat decentrale aftaler. Baseret samarbejde og fælles interesser frem for konfrontation. Med stor mangfoldighed og frihed mht. arbejdstid, aflønning og arbejdsforhold iøvrigt. Med en mangfoldighed af organisationer der konkurrerer om at skabe værdi for medlemmerne og sikkert også med mange medarbejdere der foretrækker at forhandle individuelt.

Det bliver rent kaos vil organisationerne sige. Det tror jeg ikke for vi er i en ny tid: I dag kan ingen arbejdsgiver komme afsted med at tilbyde urimeligt dårlige vilkår. Internettet og de sociale medier har skabt en transparens der betyder at den arbejdsgiver simpelt hen ikke vil kunne tiltrække medarbejdere.

Jeg håber at vi bliver ved med at have fagforeninger og arbejdsgiver do. i Danmark. Men det kræver et mindset der afspejler en ny dansk model. Hvordan kan vi få det? Skriv en kommentar.

Lad os få flere kommissioner

Dansk Folkeparti har krævet at Regeringen nedsætter en integrationskommission med med opgave at beregne hvad det koster at have ikke-vestlige indvandrere boende i Danmark. “Der har været en modvilje mod at kæde folk med anden etnisk oprindelses arbejdsduelighed sammen med mangel på velfærd. Altså at det koster. Men jeg synes, at vi skal slippe ånden ud af flasken og ikke være bange for at sige at der er en sammenhæng” siger Pia Kjærsgaard til Berlingske den 31. juli 2010. Kommissionen skal beregne hvor meget nydanskerne belaster hospitalsvæsenet, retsvæsenet, socialvæsenet og uddannelsessektoren.

Hvis vi skal have en sådan kommission kunne Regeringen med lige så god ret nedsætte  fx.

  • en ældrekommission der skal beregne hvor meget de ældre har forringet velfærden for os andre,
  • en handicapkommission for at få belyst hvor dyrt det er for samfundet at tage sig af mennesker med handicap,
  • en børnekommission der kunne vise hvor godt vi andre kunne have det hvis der ikke var udgifter til børn,

Opskriften er enkel: find en svag gruppe i samfundet og udstil hvor meget de koster os andre sådan at vi andre kan få nogle håndfaste argumenter for at udstøde de svage. Historien har vist at den taktik er særlig effektiv over for svage grupper der er let at kende i forhold til os andre; fx. folk med en bestemt religion (jøder) eller med en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse. Lad os få bevis for at det er deres skyld at vi andre skal betale så meget i skat eller at vi andre skal vente længe på hofteoperationer.

Jeg er enig med Pia Kjærsgaard: Lad os slippe ånden ud af flasken og ikke være bange for at kalde det menneskesyn ved dets rette navn: Fascisme.

Tak til Integrationsministeren fordi hun afviste forslaget netop med henvisning til menneskesyn. Og lad os så gøre en konstruktiv indsats for at alle mennesker uanset etnisk baggrund tager aktiv del i det danske samfund.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Iværksætterfremme: 5 ting Venstre kunne have gjort.

venstre-logo

Venstre indleder sit principprogram med at definere hvad det liberale menneskesyn er:

Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. I ethvert menneske er der en trang til at tage ansvar for sit eget liv. Hvis mennesket berøves det personlige ansvar, bliver det umyndiggjort, magtesløst og ansvarsløst.

Det er rigtig gode ord og jeg er 100% enig deri. Men hvorfor er Venstres nye politiske initiativ rendyrket centralisme og det stik modsatte af liberal tankegang: Pensionsopsparerne skal nu investere 5 mia. kr. via pensionskasserne i mindre og mellemstore virksomheder som de ikke har nogen forbindelse med. Uanset om de vil eller ej!

Hvis Venstre vil fremme udviklingen af af mindre og mellemstore virksomheder så tænk liberalt. Gør det mere attraktivt for den enkelte borger at indskyde risikovillig kapital i mindre og mellemstore virksomheder og at arbejde i dem. Helt enkelt. Det kunne Statsministeren have valgt at gøre på flere måder:

  1. Nedsætte skatten på aktieavancer. Regeringens og Dansk Folkepartis nye iværksætterskat gør det modsatte. Den skærper beskatningen af aktiekursgevinster ved at beskatte urealiserede gevinster for såkaldte porteføljeaktier.
  2. Nedsætte personskatterne sådan at det bliver mere attraktivt at tjene penge ved at arbejde hårdere.
  3. Fjerne bureaukrati ved at forenkle reglerne for at drive virksomhed og at informere bedre om de regler der er.
  4. Udbyde flere offentlige opgaver i intelligent licitation; dvs. ikke alene licitation på pris, men også licitation på nye ideer til at løse opgaverne bedre, enklere, billigere eller hurtigere. Ikke kun store opgaver, men også mindre opgaver.
  5. Præmiere dygtige iværksættere og sprede information om hvad de har gjort for at inspirere flere til at lære af dem.

Danmark har i den grad brug for mere liberal tankegang. Venstre kalder sig Danmarks Liberale Parti. Lars Løkke Rasmussen: Tag nu hænderne op af lommen og genopfind liberal politik. Overlad centraliseringen til rød blok!

Har du flere forslag til hvad regeringen kunne gøre? Skriv en kommentar.

Skal vi fortsat have gratisydelser der alene afhænger af hvor gammel man er?

Vis resultat

Nye kommentarer

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.