Arkiv for kategorien 'Cases'

GGGI, Rejseudgifter og Løkke

Er det rimeligt at Lars Løkke  flyver på første klasse som formand for en international organisation? NEJ mener et flertal af journalister, folketing og befolkning.

Så enkel er sagen ikke. De frelste journalister og folketingsmedlemmer glemmer nemlig at vores danske syn på lederes position og adfærd overhovedet ikke svarer til den måde man ser på tingene i hovedparten af resten af verden, især ikke i Asien hvor miljøorganisationen GGGI kommer fra. Der er det en selvfølge at de øverste ledere rejser på et højt niveau; ja faktisk bliver man opfattet som “provinsiel” hvis man opfører sig som på dansk lavprismanér.

Man kan altså ikke dømme om hvilken adfærd der er rigtig for Lars Løkke, alene ud fra en dansk norm, og det er netop hvad journalister og folketingsmedlemmer gør. 

Når jeg rejser til bestyrelsesmøde i World Scout Foundation i Japan er det selvfølgelig på business eller first, og det er lige så dyrt som de rejser, Lars Løkke kritiseres for. Hvis jeg opførte mig på almindelig provinsiel dansk maner ville kollegerne fra Asien ryste på hovedet. Hvem er den dansker egentlig? Jeg må skuffe journalisterne med at der ikke er grundlag for en ny sag for jeg betaler selv udgifterne i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.

Stop hetsen mod Lars Løkke! Hvad siger du?

UNBOSS Rotary

Is Rotary a thing of the past? Or a thing of the future?

That’s what I prepare myself to answer at a Rotary conference on 30 September in Copenhagen. What do you think?

Rotary has about 1,2 Million members in 166 countries. In Denmark just under 12.000 members in 272 clubs. The purpose is great: Service above Self, and since 1985 Rotary has worked on a spectacular project: eradicating polio to which more than 500 M USD has been raised.

However, many roatrians I speak to, call for change. They claim that Rorary has lost sight of why it exists. They are embarressed by raising pennies where dollars are needed. They point at numerous examples of rotarians who seem to be in Rotary more for “self” than for “service”. They question the wisdom of weekly meetings and they are highly divided on the question of including women in the clubs or not.

What should my advice to Rotary be? Help me by sharing your thoughts. Here is a small video for inspiration: http://www.youtube.com/watch?v=3-uPMniS8DU which was shot at the Copenhagen airport a week ago.

Firewood and bureaucracy

A few days ago I posted an update on my facebook profile http://www.facebook.com/lkolind about another ridiculous tax which is being proposed in Denmark these days. You won’t believe it: For every m3 firewood you collect or buy, pay DKK 275 (about USD 50) to the tax man. The argument is even more silly: Due to heavily subsidized green energy investments (in particular wind energy), the government now gets less CO2 tax revenue and therefore looks for additional financing. Non-subsidized green energy (biofuel such as wood) to be taxed. Can you see the logic? Add to this that little Denmark has 25.000 small forest owners who will have to calculate, report, collect and pay this new tax, even on their own private use of their firewood.

I trust you agree that this is pure nonsense, but that’s not my main point. What really concerns me is the logic which make politicians propose such nonsense.

Can you help me? How come well educated politicians can propose such nonsense? Write a comment!

PS: I am currently in Beijing; impressed with the development and indeed impressed by the investments in environmental protection including green energy!

Management in China

China has gone through an almost unthinkable development since reforms started in 1978. Key strategies were 1) Focus on growth, 2) Excellence in manufacturing, 3) Collaboration with foreign companies, 4) Private enterprise in China, and 5) Massive focus on education.

Despite success, the Chinese government and visionary business people realise that the strategy that made China successful in the past, will not necessarily make China successful in the future.

Chairman George Lee at an early stage realised that Chinese business cannot continue to rely primarily on manufacturing; service and knowledge business will become even more important for the living standard of Chinese people to continue to grow. Chairman Lee therefore established the DeTao Masters Academy to engage masters within different fields from all over the world in this development. Each master will open a master studio within the Academy to serve as an educational hub and as a basis for sharing knowledge with Chinese business and society in general.

I am in the process of setting up the Detao Master studio of Leadership and Strategy. This week, executives from 24 Chinese comanies will participate in the first DeTao Master Class on Leadership and Strategy to be held at the Beijing University. We will identify the challenges that Chinese businesses will face in the years to come while building world-class service and knowledge businesses and we will discuss how to move forward building on the strengths and the traditions of Chinese society. That’s where UNBOSS comes in: China is not only about money; it is about values and harmony. China in not only about the individual; it is about the family and the community, and China is open to engage others in it’s development process: i.e. an unlimited approach.

I feel deeply honoured for being involved in this important work. China has more than fifty Million managers and to reach even one per cent means half a Million managers to be trained. This would take decades if we applied a conventional training approach, but in the spirit of UNBOSS we should engage the wider community in this task. The good news are that the DeTao Masters Academy also includes some of the world’s best experts in education and distance learning. It can be done, but we need to start today..

How can this inspire you? Share your thoughts. Write a comment!

Thyra Frank, Plejehjemmet Lotte og UNBOSS

Jeg vil starte 2013 med en hyldest til Thyra Frank for hendes indsats for en ny form for ledelse i det offentlige. Efter min opfattelse er Thyra Franks ledelse af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg simpelt hen banebrydende for ledelse i det offentlige.

For mig at se er det mest bemærkelsesværdige ved Thyra Franks indsats:

  1. At hun turde sætte plehjemmets formål over alt andet. Og formålet var at danne et hjem for beboerne, hvor de kunne få størst mulig livsglæde i den sidste periode af deres liv. Det var vigtigere end kommunale regler og dokumentationskrav, sædvaner og fagforeningspolitik.
  2. At hun turde tage opgøret med de stærke interessegrupper (især kommunal administration og fagforeninger) der findes omkring et plejehjem.
  3. At hun var i stand til at engagere beboere, medarbejdere, tidligere medarbejdere, pårørende og andre i den opgave det er at drive plejehjemmet.
  4. At hun ledede gennem sit eksempel og gennem den tillid hun viste medarbejderne, fremfor med strukturer og magt.
  5. At hun formulerede en ledelsesfilosofi der i al sin enkelhed er universelt anvendelig ved ledelse af al form for offentlig virksomhed.

Jeg er ikke sikker på at plejehjemmet Lotte eksisterer i sin nuværende form om ti år. Hertil er embedsmændenes og fagforeningernes interesser i at lægge eksperimentet død, for stærke. Kritikerne vil sige: Hvad sagde vi? Plejehjemmet Lotte eksisterede kun på grund af karismatisk leder; når hun er væk, falder korthuset sammen. Den har jeg hørt før. Sådan sagde folk også da revolutionen i Oticon blev officielt afblæst ti år efter at den fandt sted.

Thyra Franks indsats rækker imidlertid langt videre end et enkelt plejehjem. Hendes ledelsesform er allerede blevet kult i flere andre lande (Norge, Sverige, USA) og selvom nutidens bureaukrater og organisationer gør alt for at slå eksperimentet i hjel, bliver det ikke glemt i Danmark.

Jeg opfatter plejehjemmet Lotte som det måske fineste eksempel på en virksomhed der er blevet UNBOSS’et. Formålet er kommet derhen hvor det hører til, nemlig før alt andet. Plehjemmet Lotte er en stor ubegrænset organisation bestående af pårørende, frivillige og andre, der deler passionen for bedre ledelse i det offentlige. Og alle disse mennesker er involveret og engageret fordi de brænder for ideen; ikke fordi nogen betaler dem for det.

Vil du vide mere, så kan jeg varmt anbefale Jette Meier Carlsens fremragende bog om Thyra Frank: Livsglæde og stjernestunder, Gyldendal 2010.

Og så et efterskrift om Thyra Frank og Liberal Alliance:

Når jeg har talt med folk om Thyra Frank siger mange at de ikke forstår at hun kan sidde i Folketinget for Liberal Alliance. Hvordan kan Thyras humanistiske sindelag forenes med det parti, som de opfatter som ultra liberalt?

Det er fordi folks opfattelse af Liberal Alliance er falsk. Ledelsen i Liberal Alliance deler præcis de samme humanistiske værdier som Thyra Frank. Liberal Alliance er præcis lige så træt af bureaukrati og centralisering som Thyra Frank. Liberal Alliance er lige så kritisk over for spild af offentlige midler til irrelevant og til tider inkompetent offentlig ledelse som Thyra Frank. Og Liberal Alliance deler til fulde Thyra Franks passion for at alle mennesker har ret til et godt liv før døden.

Godt nytår!

Tillykke SAS – nu skal vi videre!

Hvad ville SAS gøre, hvis de var en UNBOSS virksomhed? Det spørgsmål har jeg fået mange gange mens bølgerne er gået højt. Lad os prøve at svare i fællesskab. Her er mit udspil:

Der er tre grundelementer i UNBOSS: 1. Formål over bundlinje, 2. Engager alle de der går ind for formålet, og 3. Erstat traditionel hierarkisk ledelse med mekanismer.

1. Formål over bundlinje: SAS skal selvfølgelig tjene penge; mange penge for at have råd til at investere i nye fly, nye ruter og bedre service. Men tænk hvis vi formulerede SAS opgave anderledes: At bidrage til at vi skandinaver kan komme ud i verden hurtigt, billigt, komfortabelt og bæredygtigt. Eller kortere: At globalisere Skandinavien.

Forestil dig at SAS valgte det formål og fokuserede alt hvad de gjorde, på netop det: At yde en afgørende indsats for at globalisere Skandinavien.

2. Engagér alle der går ind for formålet: Så ville SAS pludselig have mange venner:

Hvem brænder for at SAS skal tjene penge? Aktionærerne og ikke mange andre.

Hvem brænder for at globalisere Skandinavien? Det gør erhvervslivet, folketinget, kommunerne, og en stor del af befolkningen. Ja hvem brænder ikke for den sag? Uden gode flyforbindelser, ingen nye virksomheder og ingen nye jobs. Ingen store konferencer og ingen udvikling.

SAS kunne få rigtig mange nye venner med det rigtige formål. I UNBOSS kalder vi det den ubegrænsede organisation. Men i en ubegrænseto organisation duer traditionel ledelse ikke. Der skal noget helt andet til:

3. Mekanismer i stedet for hierarki og magt. Det netop overståede “forhandlingsforløb” er prototypen på traditionel industriel, magtbaseret og hierarkisk tankegang: Acceptér disse arbejdsvilkår eller vi lukker!

Et UNBOSS SAS ville gøre noget andet: Droppe årtiers tradition for at ansatte og ledelse er modspillere og erstatte konflikten med én gang for alle at skabe fælles interesse.

SAS markedsværdi er historisk lav; kun godt 2 milliarder kroner. Aktionærerne har allerede tabt næsten alle deres penge. Hvorfor så ikke tilbyde medarbejderne at købe 20% af aktierne for en symbolsk pris, fx. en krone pr aktie med option på 20% mere, hvis det begynder at gå rigtig godt. Naturligvis på betingelse af at de går med på arbejdsvilkår og løn der nogenlunde svarer til resten af markedet. Det ville være en revolution. Et SAS hvor de ansatte opgav rollen som “ansatte” og trådte ind i rollen som medarbejdere. Et SAS hvor alle trak på samme hammel.

Medejerskab er et eksempel på en mekanisme der ændrer spillereglerne i en virksomhed sådan at alle får en fælles interesse i succes. Ingen tvang eller magt, men en mekanisme.

Medejerskab hjælper, men der skal mere til: At ledelsen begynder at involvere medarbejderne i udviklingen af SAS i langt større grad end nu. Der er hundrede eller flere måder at gøre SAS bedre på og medarbejderne ved hvad der virker. Mekanismerne kan man finde i UNBOSS.

Ikke nok med medarbejderne: Gå i ægte dialog med virksomhederne, kommunerne, ministerierne, rejsearrangørerne og alle andre der brænder for at Skandinavien skal blive vinder i globaliseringen. Hvad kan SAS gøre for os og hvad kan vi gøre for SAS? Skype’s kunder sælger Skype til folk der endnu ikke har det. Og de hjælper deres venner med at få programmet installeret korrekt. Vi yder gratis kundeservice for Skype. Fritidssejlere hjælper Søværnet med at overvåge de danske farvande. Frivilligt. Natteravnene patruljerer om aftenen. Uden løn og nattillæg. I alle tre tilfælde er der skabt mekanismer der får folk til at handle til fælles bedste. Det er UNBOSS i praksis.

Derfor skal SAS engagere sine kunder og samarbejdspartnere. Ikke for at forbedre SAS bundlinje, men for at gøre Skandinavien til vinder i globaliseringen. Ledelsens opgave er at inspirere os til at være med og at skabe de mekanismer der gør det muligt. Uden hierarki, magt og struktur.

Et velfungerende SAS er 20 milliarder kr værd eller mere. 40% af det er 8 milliarder. Fordelt på 10.000 medarbejdere er det 800.000 kr til hver i gennemsnit. Ikke at kimse af. Også de gamle aktionærer kan glæde sig: Deres 2 milliarder er vokset seks gange til 12. Set før? Ja, i Oticon 1990-98.

Slaget er ikke tabt endnu. SAS har en dygtig ledelse og en bestyrelse med alle de kompetencer der skal til. Medarbejderne har vist ansvarlighed ved at acceptere dramatisk lønnedgang og længere arbejdstider. Men mindsettet er forældet, både hos ledelse og medarbejdere.

Gir det mening? Kom med dit bidrag. Skriv en kommentar!

Bedre bestyrelser

Inkompetente bestyrelser har fået skylden for de mange bankkrak i de seneste år. Med rette. I for mange tilfælde har bestyrelserne haft blind tillid til en direktion der har gjort det godt i mange år.

Reaktionen fra regeringens og finanstilsynets side er forudsigelig: Vi må tvinge bankerne til at indsætte mere kompetente bestyrelsesmedlemmer. Og kompetente betyder i den forbindelse flere økonomer og jurister. De må jo have forstand på den slags.

Det tror jeg ikke på er vejen frem. Bankbestyrelserne mangler hverken økonomer eller jurister. Det gjorde bankerne heller ikke. Bestyrelserne mangler folk der forstår deres opgave og tager den alvorligt. En landmand eller håndværksmester forstår udmærket, at hvis banken yder for store lån til enkelte projekter, så bliver risikoen for stor. Og hvis banken har for mange låntagere i en bestemt branche, så bliver risikoen for stor. Det er jo sund fornuft som man ikke behøver at være økonom eller jurist for at forstå.

Flere økonomer og jurister betyder endnu mere fokus på at undgå risiko, og banker er ikke til for det. De er til for at løbe risici ved at udlåne penge til projekter der kan skabe værdi. Og ordentlig risikostyring er at undgå at det enkelte projekt bliver for stort, at der er for mange projekter af samme art og at der er en solid vurdering af risici både når lånet bevilges og mens det løber.

Hvad mener du, at vi mangler i bankernes bestyrelser?

10 pointer om frihed.

Jeg tror jeg har større frihed end de fleste:

  1. Jeg kan sige min mening uden at frygte konsekvenserne. Vel blev jeg fyret som bestyrelsesformand for Grundfos fordi jeg sagde min mening, men heldigvis lever jeg fint uden det pæne honorar der fulgte med jobbet.
  2. Jeg kan sige hvad jeg mener, til min bank, for jeg har ingen lån, og der er nok andre der vil tage sig af mine penge.
  3. Jeg kan sige nej tak til et job eller en bestyrelsespost fordi jeg kan leve uden lønnen.
  4. Jeg kan tage et upopulært standpunkt fordi jeg ikke skal vælges til noget.
  5. Jeg kan bede om hjælp for jeg skal ikke imponere nogen eller bruge magt over for nogen.

Det er en dejlig frihed at have, og desværre er der mange der ikke har frihed til at sige eller gøre hvad de finder rigtigt. Bestyrelsesmedlemmet eller direktøren der er afhængigt af en enevældig formand. Virksomhedsejeren der har pantsat sin frihed i banken. Politikeren der skal genvælges eller chefen der skal beholde magten. Men der er andre punkter hvor jeg oplever alt for ringe frihed:

  1. Jeg kan ikke bestemme hvad jeg vil bruge hovedparten af min indkomst til. To tredjedele af det jeg tjener, afleverer jeg til det offentlige, hvor politikere bestemmer hvad der er godt for mig og mine medborgere. Det oplever jeg som grundlæggende uretfærdigt.
  2. Jeg er underkastet et konstant pres for at gøre de ting, som andre har bestemt, er godt for mig; hvad jeg spiser og drikker, hvordan jeg transporterer mig fra A til B, hvad jeg bruger tiden til og hvordan jeg forvalter min ejendom (skov). Og de virksomheder jeg er med i, overdynges med stadig mere detaljerede bestemmelser på næsten alle felter. På alle områder er der mennesker, som bestemmer hvad jeg  og vi skal gøre; endda i jobs, hvis løn jeg selv betaler gennem skatten.
  3. Jeg bliver overvåget i en grad, som man skulle tro, er løgn. Min færden overvåges af tusindvis af videokameraer, hvis eksistens jeg ikke engang kender. Mine mobiltelefonsamtaler optages og gemmes. Det samme med mine e-mails og al anden adfærd på nettet. Min lægejournal er tilgængelig for titusindvis af mennesker og intet sted får jeg besked om hvem der snager i mit privatliv og hvorfor. Det er ikke rart.
  4. Jeg er blevet et nummer. Jeg kender ikke folkene i kommunen; de er for langt væk og de har alt for travlt med at gøre ting der ikke gavner mig. Den frihed jeg engag havde, til at ringe til dem jeg kender i kommunen, findes ikke mere.
  5. Jeg skal kort og godt passe på: Spørg for himlens skyld ikke en person til jobsamtale om hans alder, holdninger eller andet der kunne tolkes som diskrimination. Pas på hvilke træer du vil plante i din skov – det kunne jo gå imod kommunens planer (med min skov!). Hav ikke en kniv liggende i bilen – politiet kommer efter dig.  

Jeg mener faktisk at jeg selv er bedre til at finde ud af tingene, end politikere og embedsmænd. Ligesom du er jeg veluddannet, men alligevel sættes jeg under administration – og så skal jeg selv betale for det! Lad mig høre hvad du mener om frihed. Hvor vil du gerne have mere frihed, og hvor synes du (måske) at vi har for megen frihed, sådan at vores adfærd skader andre?

Hvem andre kan bygge sådan en by?

De sidste to dage har jeg været på spejdernes Lejr i Holstebro. Talt med spejdere, forældre og frivillige ledere samt borgmestre, erhvervsledere, departmentschefer og andre der ser på spejderarbejde i samfundsperspektiv.

Det er en tankevækkende historie:

Her er en ny by med 35.000 indbyggere, med alle de funktioner der hører til et moderne samfund: Hospital, kirke, museum, supermarked, bank, butikker, postvæsen, restaurationer og cafeer, toiletter, badefaciliteter, affaldshåndtering, kollektiv og individual transport, vandforsyning, energiforsyning, mobilnet og selvfølgelig frit trådløst Internet for alle. Her lever 50 forskellige nationaliteter side om side og næsten alle går med knive som ville bringe dem på stationen under normale forhold. Her er et lærende samfund; i ingen anden by lærer indbyggerne så massivt som her. Her opbygges social kapital (relationer, venskaber) med en hastighed som ikke ses mage til. Her er miljøpåvirkning og CO2 udslip reduceret med (formentlig) 90% i forhold til en “normal” by af samme størrelse. Her får man frisk luft og motion. Her er sang og musik i alle genrer og her er der ikke 5.000 mennesker på offentlig forsørgelse uden af nogen har brug for dem. Her er der brug for alle og her bidrager alle.

Med andre ord: Denne by har ALT det som Danmark drømmer om. ALT det som vi prøver at skabe – det er her allerede og det er bygget op og drevet af frivillige – 4000 af dem – som har betalt for at være med! Er det ikke tankevækkende?

Måske endnu mere tankevækkende er det at her har vi en by med et formål: At møde mennesker på tværs af alle skel, at gøre noget konkret for at skabet et bedre samfund og at medvirke til deltagernes udvikling som mennesker.

Alt dette er ikke nyt; sådan har spejderlejre fungeret i årtier. Men det nye er at alle spejdere i Danmark gør det i fællesskab. Dermed bliver det tydeligt for os andre hvad spejderarbejde er: Det største og mest betydnngsfulde lederudviklingsprogram i verden. Helt enkelt. I Danmark er der 60.000 spejdere, som i gennemsnit er med i fire år. 15.000 unge mennesker kommer igennem programmet hvert år. De lærer at være selvstændige mennesker med værdier, og de lærer at tage ansvar og arbejde sammen med andre. 15.000 hvert år er flere end samtlige “professionelle” lederuddannelser i Danmark tilsammen producerer hvert år.

Forstår du godt at jeg er med her?

Roskilde Festival – opblæst!

Her er et upopulært indlæg: Efter min opfattelse er Roskilde Festivalen et opblæst medieshow, fx. sammenlignet med Spejdernes Lejr om to uger. Lad mig høre din mening.

Jeg vil gerne sammenligne den netop afsluttede festival med Spejdernes Lejr 21.-29. juli i Holstebro. Roskilde vinder på deltagere; ca dobbelt så mange som de 35.000 der deltager i Holstebro. Men de to arrangementer er vidt forskellige: Roskilde handler om at være tilskuer. Holstebro handler om at være aktiv deltager. Roskilde dyrker idolet. I Holstebro er alle idoler. I Roskilde sviner man ud over alle grænser; prøv bare at se festivalpladsen efter afrejsen. I Holstebro er pladsen som blæst når lejren er slut. I Roskilde er alkohol en selvfølge; i Holstebro er der nul alkohol.

Medierne har været fulde af reportager fra  Roskilde Festival. Ingen kan være i tvivl om hvem der spiller på Orange Scene og alle har en mening om selv det mest ligegyldige band der optræder i Roskilde. Holstebro vil ikke få nævneværdig medieomtale. Det er jo bare en spejderlejr.

Men prøv lige at se de to begivenheder i et større perspektiv: Roskilde handler om at have det sjovt og høre musik, her og nu. Holstebro handler om at møde hinanden, at forandre verden og at udvikle sig. Roskilde er glemt når rusen er sovet ud; Holstebro vil sætte sig spor mange år frem.

Besøg Holstebro: http://www.2012.spejderne.dk

Vi ses i Holstebro!

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.