Jeg tror antallet af fyrede sundhedsmedarbejdere i regionerne i år kommer op på 1.000. Det offentlige skal spare, lyder det. Jeg er enig, men sparer vi det rigtige sted? Er det virkelig læger, sygeplejersker, portører og sygehjælpere vi skal have færre af?
Her er en idé der ligger lige til højrebenet for Lars Løkke: Tag tyren ved hornene. Sig nej til at fyre 1.000 medarbejdere på sygehusene. Beslut i stedet at forenkle statens administration sådan at vi kan spare 1.000 jobs i bureaukratiet. Halvdelen i det statslige bureaukrati og halvdelen i kommunerne som kan fjernes ved at gøre de statslige regler og krav enklere.
På nogle områder betyder det et millimeter retfærdighed bliver til centimeter retfærdighed, men ærlig talt: det lever vi med. For vi vil hellere have 1.000 læger og sygeplejersker mere og så undvære 1.000 bureaukrater.
Jeg synes det er en rigtig vindersag. Hvad mener du? Skriv en kommentar.
Jeg blev dybt berørt da jeg i går tilfældigvis så en reportage på CNN om hvordan lokale spejdere deltager i redningsarbejdet efter jordskælvet i Haiti. Se indslaget her: http://edition.cnn.com/2010/WORLD/americas/02/01/haiti.girl.scout/index.html
Ikke så meget at spejderne gør en indsats; det er der heldigvis mange der gør, men at eksemplet illustrerer styrken i spejderarbejdet. Officielt er der omkring 40 M spejdere i verden; reelt nok dobbelt så mange. Iflg. Wikipedia er der omkring 40.000 spejdere i Haiti. Fyrre tusinde unge mennesker der har lært at klare sig selv, arbejde sammen og tage ansvar for andre er en enorm styrke for et samfund hver eneste dag - ikke kun efter et jordskælv. De skal ikke flyves ind fra USA eller Europa; de er på stedet. De skal ikke lære sprog og kultur inden de kan gøre en indsats - de er lige midt i det hele. Og de forventer ikke løn, hotel, diæter og betalt rejse - de arbejder gratis.
Så er det jeg bliver glad - det nytter noget.
Læs mere om hvad spejderne gør efter jordskælvet, fx. på Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Scouts_d’Ha%C3%AFti
I sidste uge var jeg i Oman sammen med den svenske konge for at besøge Sultan Qaboos og hans regering. Formålet med besøget var at finde ud af, hvordan børn og unge på tværs af religion og kultur kan gøre noget praktisk for at skabe en bedre verden - eller mere konkret for klima og miljø. Tænk hvis 40 mio. spejdere verden over besluttede sig for at gøre noget aktivt for klima og miljø. Greenpeace og alle de andre miljøorganisationer tilsammen kan kun matche en brøkdel af det.
Den svenske konge var i Oman som æresformand for the World Scout Foundation. Det var ikke tilfældigt. Klima og miljø er fælles udfordringer på tværs af religion og kultur. Vi er i samme båd. Kongen og sultanen opfordrede børn og unge verden over til at gøre noget konkret for et bedre miljø og melde tilbage om erfaringer og resultater. Spejderbevægelsen opbygger nu den infrastruktur, der skal til for at håndtere de mange projekter og aktiviteter.
Forhåbentlig vil regeringer, fonde og virksomheder bakke initiativet op. De penge der skal bruges, skal ikke dække lønninger til dyre eksperter med landcruisere og fri bolig og skolegang til børnene. Der er fem mio. voksne spejderledere til at gøre arbejdet, og de forventer hverken løn eller landcruiser for besværet. De gør det frivilligt og uden løn. For mig at se bliver det et af de vigtigste initiativer efter COP15 klima-topmødet i København. Den positive effekt på klima og miljø er en ting. Men langt vigtigere bliver det, at 10 eller 20 mio. unge mennesker gør noget konkret for miljøet og gennem det opdager, at de kan gøre en forskel.
Der er et fortilfælde. I 2001, da alle talte om krigen mod terror, tog spejderbevægelsen sammen med Kong Abdullah fra Saudi Arabien initiativ til et ”Gifts for Peace”-program for at bygge bro mellem børn og unge på tværs af religion og kultur. Kongen skrev en check, andre fulgte op, og siden da har ti mio. spejdere i 110 lande gennemført tusindvis af projekter for fred.
Terror og krig findes stadig, men jeg er overbevist om, at verden er blevet et lidt bedre sted at være takket være dette initiativ. Det gør en forskel, når protestanter og katolikker i Nordirland begynder at arbejde sammen, eller når unge fra forskellige trosretninger i Libanon går sammen om at plante træer og genopbygge landsbyer. Det giver håb, når børn der lever af affald på lossepladser i Pakistan bliver spejdere, og opdager at de kan udrette noget sammen med andre. Hver især er projekterne små, men det har enorm betydning at unge mennesker har lært at klare sig og tage ansvar for andre. Derfor fæster jeg lid til sultanens og kongens initiativ. Ved at arbejde med praktiske og konkrete aktiviteter inden for klima og miljø, kan unge ikke alene gøre en forskel for miljøet. De kan ændre verden til det bedre.
Enig?
Uanset om vi får en god eller mindre god klimaaftale i det næste døgn er der masser vi kan gøre selv for at reducere CO2 uden at det går ud over livskvaliteten. Her er nogle af de forslag jeg bedst kan lide:
- Spise flere grøntsager og mindre kød: Det er sundere, billigere og kan smage rigtig godt.
- Stoppe spildet af el og vand ved at holde øje med forbruget og systematisk finde kilderne til spild og eliminere dem.
- Køre i en mindre og mere CO2 venlig bil: Min Lupo 3L er komfortabel, hurtig, sikker og nem at parkere hvor andre giver op.
- Tage cyklen eller toget når bilen ikke er nødvendig: Det er sundere (cyklen) og giver tid til at læse (toget). Ellers: Kør flere i bilen.
- Holde videomøde i stedet for at rejse. Det virker fremragende, er billigt og sparer tid og penge (og CO2).
- Købe lokale fødevarer i stedet for importerede. De er friskere og du skaber aktivitet i lokalsamfundet.
- Se mindre TV og læs mere i de bøger du allerede har købt. Hvor stor en %del af bøgerne på hylden har du læst?
- Køb genbrugsting i stedet for nyt. Det er billigere og ofte lige så godt.
- Sænk temperaturen i stuen en grad og tag lidt varmere tøj på.
- Del dine forslag mad andre - skriv en kommentar!
Prøv at se på ovenstående mærke fra DNSAP, det danske nazistparti, fra i begyndelsen af 1940′erne. Interessant hvordan partiet dengang forsøgte at “sætte sig” på danskheden med de rød-hvide farver, billedmotiv og ordvalg.
Hvad får dette billede dig til at tænke på i nutids Danmark?
Kjeld Jespersen sendte mig en tankevækkende artikel fra The Economist fra 10/9 2009, hvor man har beregnet livsindkomst for mennesker der tager en uddannelse (kandidatgrad) og sammenlignet med tilsvarende mennesker der ikke tager en uddannelse.
Resultatet er ikke godt for Danmark: her får vi en ekstra livsindkomst på omkring 50.000 kr. i gennemsnit hvis vi tager en kandidatuddannelse. I Finland giver uddannelsen 6 gange så meget, dvs. 300.000 kr. ekstra og i USA omkring 1 million kr. ekstra.
Forklaringen er at den højere løn som uddannelsen giver, beskattes meget hårdt i Danmark (omkring 63% med topskat). Hertil kommer at gevinsten ved at uddanne sig først kommer efter mange år, mens ulempen i form af udgifter til studiet om manglende løn under studiet, ligger tidligt i forløbet og dermed vejer tungere.
Synes du at det er fair? Og er det hensigtsmæssigt set fra et samfundssynspunkt? Godt at vi trods alt ser en sænkning af marginalskatten fra 2010.
Den såkaldt “danske model” betyder at arbejdsmarkedets parter, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, aftaler løn og arbejdsvilkår kollektivt, altså uden ret megen indgriben fra regering og folketing. Dette opfatter vi som noget helt specielt dansk og som noget meget værdifuldt ved vores samfundsmodel.
Jeg mener at den tankegang er forældet, simpelt hen.
Den måde vi organiserer arbejdsmarkedet på, bygger på en helt fundamental forudsætning: At arbejdere (ansatte) og arbejdsgivere (ledelse) har modsatte interesser. Hvad skulle man ellers med overenskkmstforhandlinger, strejkeret, lock-out og hvad ved jeg? Vent bare til marts 2010 - så kører skuespillet iegn. Men det holder ikke i 2009: Arbejdere og arbejdsgivere har en langt stærkere fælles fjende: Nemlig risikoen for at danske arbejdspladser flytter udenlands med tab af velfærd og arbejde som resultat.
Jeg foreslår simpelt hen at vi skrotter arbejdsmarkedets grundlov, septemberforliget 1899 i erkendelse af at partnerne har langt stærkere fælles interesser, og finder en ny ramme for samarbejdet mellem medarbejdere og virksomheder.
Hvad ville du foreslå at den nye ramme kom til at bestå af?
Vi hader klager. Brokkehoveder der ikke forstår vores produkter og den måde de fungerer på. Folk der bare kræver og kræver. Afdelingen for behandling af klager (kundeservice) er ikke noget sikkert trin på karrierestigen.
Men prøv at vende tankegangen om: Folk der bruger tid på at ringe eller skrive til os, skal vi være taknemmelige for. Her er fem måder hvorpå du kan vende klager til muligheder:
- Betragt klagen som en håndsrækning og som en mulighed for at få en virkelig tilfreds kunde. Behandl kunden derefter.
- Løs kundens problem - også selvom det koster penge for virksomheden. Omkostningen kommer igen i form af en tilfreds kunde.
- Gør noget ekstra for kunden der viser at I er glade for ham/hende og ønsker at kunden skal vende tilbage igen.
- Find ud af hvad årsagen til klagen var og ret fejlen så problemet ikke opstår igen.
- Fortæl om problemet og løsningen internt og måske endda eksternt - det skaber respekt og fokus på at gøre tingene rigtigt hver gang.
Har du flere forslag?
Med alle de forbud der er på vej ind over Danmark (kamphunde, burkaer, bederum osv) synes jeg det var værd at overveje om ikke vi samtidig skulle forbyde spejderarbejdet. Spejderarbejdet bygger jo på religion (pligten imod Gud) og spejdere mødes jo ofte i skoler og andre offentlige lokaler. Den slags skal vi simpelt hen have fjernet fra det offentlige rum! Og hvad værre er: spejdere opdrages til kritiske samfundsborgere der skal danne deres egen mening om tingene (og respektere andres, hvilket dog må være en formildende omstændighed). Folk med en selvstændig mening er altid besværlige for magthaverne.
Og for at gøre ondt endnu værre, så har spejdere jo forbindelser til ligesindede unge i andre dele af verden - også i brændpunkter som Afghanistan, Iraq, Israel, Palestina, Saudi Arabien og Libyen. De ligger i træningslejre ude i skoven og hvem aner hvad de planlægger og taler om der?
Jeg synes det er på høje tid vi får forbudt spejderarbejdet i Danmark. Hvad mener du?
Her i sommer besøgte jeg Niels Trolle der er forstander på Assersbølgaard i Vejen Kommune. Skolen henvender sig til sent udviklede unge og der er - så vidt jeg husker ca 25 elever. Besøget var en fornøjelse: En virkelig velfungerende skole med fint samarbejde blandt medarbejderne og rigtig glade og tilfredse elever.
Resultaterne er imponerende: Eleverne lærer at klare sig selv og mange kan efter skoleopholdet klare sig med beskeden støtte fra det offentlige.
Jeg ved godt at alt hverken kan eller skal gøres op i penge - og det synspunkt understregede Niels Trolle flere gange i samtalen. Men hvis man nu gør det alligevel - hvor meget betyder det så for samfundsøkonomien at indsatsen lykkes, dvs. at det unge menneske kan klare sig selv uden at være på døgninstitution resten af livet? Svaret er: 40 - 50 millioner! Pr. barn.
Så spørger jeg mig selv om de lærere og pædagoger og andre, der gennem en fremragende indsats sikrer de unge en fremtid uden for institution og samfundet en besparelse på måske 40 millioner kroner (pr. elev) ikke kunne have samme berettigede forventning om en millionbonus som bankdirektøren?
Se et lille interview med Niels Trolle på www.youtube.com/lkolind
Hvad mener du?
