Bedre bestyrelser

Inkompetente bestyrelser har fået skylden for de mange bankkrak i de seneste år. Med rette. I for mange tilfælde har bestyrelserne haft blind tillid til en direktion der har gjort det godt i mange år.

Reaktionen fra regeringens og finanstilsynets side er forudsigelig: Vi må tvinge bankerne til at indsætte mere kompetente bestyrelsesmedlemmer. Og kompetente betyder i den forbindelse flere økonomer og jurister. De må jo have forstand på den slags.

Det tror jeg ikke på er vejen frem. Bankbestyrelserne mangler hverken økonomer eller jurister. Det gjorde bankerne heller ikke. Bestyrelserne mangler folk der forstår deres opgave og tager den alvorligt. En landmand eller håndværksmester forstår udmærket, at hvis banken yder for store lån til enkelte projekter, så bliver risikoen for stor. Og hvis banken har for mange låntagere i en bestemt branche, så bliver risikoen for stor. Det er jo sund fornuft som man ikke behøver at være økonom eller jurist for at forstå.

Flere økonomer og jurister betyder endnu mere fokus på at undgå risiko, og banker er ikke til for det. De er til for at løbe risici ved at udlåne penge til projekter der kan skabe værdi. Og ordentlig risikostyring er at undgå at det enkelte projekt bliver for stort, at der er for mange projekter af samme art og at der er en solid vurdering af risici både når lånet bevilges og mens det løber.

Hvad mener du, at vi mangler i bankernes bestyrelser?

6 kommentarer til “Bedre bestyrelser”

  1. Jørgen Lang Jørgensen

    Når man som almindelig bankkunde eller mindretalsaktionær ser på hvad der er sket af uhyrligheder og inkompetence i banksektoren siden finanskrisen indtrådte er det ikke så sært, at bankernes renommé´og troværdighed rangerer på linje med brugtvognsforhandlere, journalister og spinddoktorer.

    Bankbestyrelserne bærer det afgørende ansvar herfor og bestyrelserne har begået talrige fejl.
    Uden at jeg kender til detaljerne i den sidste bankskandale i tønder bank, så fremgår det tydeligt i mediernes fremstilling af sagen, at bestyrelsen er kørt helt af sporet i sin ledelse af banken, samt et svigt fra revisorernes side – og det er sikkert ikke de sidste eksempel på et fatalt svigt i en bankledelse og en utilstrækkelig revision af bankens regnskab vi har været vidne til.

    Risikoen er, at bestyrelsen nærer en næsten ubegrænset tillid til den adm. direktør.
    Bestyrelsen vurderer hans forslag mere ud fra tillid til hans person end ud fra en nøgtern analyse af forslagenes indhold.
    Hvis så samtidig bestyrelsen anser sig selv for kompetent og ufejlbarlig – måske ledet af en ærekær formand, som ikke vil erkende egne begrænsninger og ikke lytter til råd og advarsler. så må alle advarselslamper lyse rødt.

    Når tønder bank få måneder før de krakker har fået prædikatet: “En af de mest solide banker i Danmark” så må der være en systemfejl og her må bankens revision påtage sig et medansvar.
    I tønder bank har formanden og den adm. direktør tilsyneladende kørt deres eget løb og ikke anvendt bestyrelsen som andet end et formelt organ, og har sat hensynet til egen indflydelse over hensynet til bankens trivsel og udvikling.

    Hvorfor har aktionærerne ikke reageret?
    Hvis mindretalsaktionærer tillader sig at stille kritiske spørgsmål på en generalforsamling undertrykkes de, fryses eller buhes ud med en betegnelse som kværulanter og negative personer.
    Jeg tror desværre ikke, at forholdende i banksektoren afgørende vil ændre sig og mindretalsaktionærer der stiller kritiske spørgsmål på en generalforsamling vil stadig blive betragtet som et negativt indslag på en generalforsamling.

    Et yderligere tegn på, at bankbestyrelserne ikke varetager aktionærernes interesser fuldt ud er, at de har tilladt en stigning i bankdirektørernes lønninger med 18 procent i 2011, trods den kendsgerning, at bankerne er blevet dårligere til at tjene penge, men alligevel er der blevet plads til at hæve bankdirektørernes lønninger – det er ikke gode tegn.

  2. Lars Kolind

    Jeg vil være meget forsigtig med at gøre mig klog på den konkrete sag i Tønder, men generelt:
    Det er faktisk ekstremt svært at vurdere risikoen i et låneengagement og de aktiver der ligger bag. Et landbrug kan have en god indtjeningsevne og fine muligheder for at betale renter og afdrag på banklånet, men hvis naboejendommen er solgt til en lav pris, så forlanger Finanstilsynet at lånet nedskrives på trods af at debitor fint kan møde sine forpligtelser. Så må banken indkassere et tab i form af en nedskrivning som sandsynligvis aldrig bliver aktuel.
    Det ville ikke undre mig om den mekanisme har været afgørende for at Tønder Bank på kort tid flyttede sig fra bundsolid til krakket.
    Hvem har ret?
    Det generer mig at Journalisterne ikke forstår dette. Og se lige på Amagerbanken. Der var Finanstilsynets reaktion en panikreaktion. Alle fik deres penge. Skulle den bank have været lukket?

    Som sagt: Jeg dømmer ikke i nogen konkret sag. Rejser bare spørgsmålet om hvilke kompetencer der er brug for, i bestyrelserne.

  3. Lars Thur

    Er enig i, at flere “fagfolk” i bestyrelserne ikke løser problemerne. Kort kunne man sige, at det der mangler er sund fornuft. Og folk med en sådan kan komme, hvorsomhelst fra. En bank, styret af folk med sund fornuft ville afholde sig fra spekulative arrangementer i valuta, futures etc. Hvis samme bank allierede sig med fagfolk til at bedømme projekter, med behov for kapital, ville der mmåske være en mulighed for at rette samfundsskuden op. Merkur Bank er et meget godt eksempel på en bank med en sådan holdning. Lidt snævert økologisk orienteret måske, men de spekulerer ikke kundernes penge væk. Husker stadig en kommentar fra en af de store banker, da det kom frem at de havde sat en milliard til, ved at spekulere i de korte tyske obligationer (hvad det så end er) – ” Det er ikke noget problem, sålænge konkurrenter også har sat til…”

  4. Birgitte Saltorp

    Uanset branche er det væsentligt med bestyrelsesmedlemmer, som kan se længere end de papirer, der bliver lagt foran dem. Det kræver en analyse af potentielle bestyrelsesmedlemmers måde at tænke på, snarere end deres uddannelse og formelle karriere.
    I de fleste virksomheder vil der være ansatte, der “brokker sig”, og måske skal man lytte til græsrødderne. Der kunne være god grund til NOGET af snakken. Dybest set er det alles ansvar, også brokkernes eller whistleblowernes, at den relevante information kommer de rigtige steder hen.

  5. Jørgen Lang Jørgensen

    Siden 2009 har Finanssektorens Uddannelsescenter tilbudt danske banker og sparekasser at sende både nye og rutinerede bestyrelsemedlemmer på oplæring i bestyrelsesarbejdets kunst.

    Der burde være et obligatorisk krav for alle uanset hvor man kommer fra i samfundet, at deltage på en sådan uddannelse, så bestyrelserne i pengeinstitutterne i højere grad har mulighed for at lave op til de øgede krav der stilles til bankbestyrelsernes duelighed.

  6. Helle Munch Oldefar

    Der mangler mennesker med mod!
    Mod til at stille ‘dumme spørgsmål’ ( DUM = Det Undrer Mig).
    Mod til ikke at lade sig intimidere af nogle tilsyneladende fagligt velargumenterende medlemmer og direktion.

    Og så bør det være et krav, at ALLE bestyrelserne får en ‘uddannelse’ – til at give dem modet ;)

Skriv en kommentar

Current day month ye@r *

Have you been a Scout or Girl Guide?

Vis resultat

Abonnement

Din e-mail:  

RSS feed

Du kan abonnere på mine blogindlæg, vha. RSS. (Hvad er RSS?)

 Mit RSS feed

Sådan fungerer bloggen

Bloggen er et forum for debat og inspiration. Den er et virtuelt torv, hvor vi kan mødes og blive klogere. For tiden omkring 400 personer hver eneste dag. Lars Kolind skriver et indlæg en eller flere gange om ugen og alle er velkomne til at kommentere. Helst med dit rigtige navn og ikke under pseudonym. Kolind kan ikke svare på alle kommentarer, men meningen er jo også at alle skal inspirere hinanden. Hver blog-post tilhører en eller flere kategorier og vil du læse alle indlæg i en bestemt kategori, trykker du blot på kategoriens navn. Du kan også søge på alle indlæg, hvor et bestemt ord forekommer, f.eks. bureaukrati. Du kan læse og skrive kommentarer ved at klikke på ”kommentarer” under blogposten.

Sådan får du fat i Kolind Kuren

Din boghandler har den. Du kan også bestille bogen online, f.eks. hos Jyllands Postens Forlag, SAXO eller en anden online boghandel. Vil du købe et større antal bøger, f.eks. til alle medarbejdere eller til leder-gruppen kan du kontakte jyllandspostensforlag@jp.dk.

Den originale amerikanske udgave, The Second Cycle – Winning the War on Bureaucracy, er udgivet af Wharton School Publishing i samarbejde med F.T. Prentice Hall Pearsons forlag. Du kan få fat I den og andre sprogversioner på f.eks. www.amazon.com.